Hav et evigt perspektiv Ældste Jay E. Jensen De Halvfjerds Hvis vi først kan hjælpe folk med at forstå planen, så vil de finde en dybere og mere permanent motivation til at holde befalingerne. Ord kan ikke beskrive de følelser af utilstrækkelighed, der er forbundet med denne hellige kaldelse, især ansvaret for at være et særligt vidne om Jesus Kristus i hele verden (L&P 107:25). Jeg beder om jeres tro og bønner. En sandhed, som jeg ønsker at tale om i dag, kommer fra Alma: »Og efter at have kundgjort dem forløsningsplanen, gav Gud dem befalinger« (Alma 12:32). Rækkefølgen i undervisningsprocessen fra dette vers er, at vor himmelske Fader først underviste Adam og Eva i forløsningsplanen, derpå gav han dem befalinger. Alle befalinger har en evig betydning i forbindelse med saliggørelsens store plan (se Alma 42:8; 34:9). Jeg ved, at denne sandhed er en nøgle til omvendelse, fastholdelse og aktivering. Hvis vi først kan hjælpe folk med at forstå planen, så vil de finde en dybere og mere permanent motivation til at holde befalingerne. En anden måde at illustrere det, som Alma belærte om, kom fra en oplevelse, som en af generalautoriteterne fortalte om. Han fortalte, hvordan han talte med en søster, som han kender, som for år tilbage gennemgik en skilsmisse. Hun kom til ham for at takke ham for det råd, han gav hende i hendes vanskeligste tid. Hun mindede ham om, at han sagde til hende: »Mist nu ikke det evige perspektiv, søster. Hav altid et evigt perspektiv.« Hun sagde, at denne sandhed blev en kilde til styrke. Når vi forstår saliggørelsens store plan, får vi et evigt perspektiv, og befalingerne, ordinancerne, pagterne og erfaringerne, prøvelserne og vanskelighederne kan ses i deres sande og evige lys. Husk dog, at Satan vil dæmpe håbets lys og det evige perspektiv ved hjælp af et mørkt, uimodståeligt behov i nuet. Det er tilfældet med dem, som nævnes i Mormons Bog, som »var afveget fra retfærdighedens vej« (Helaman 6:31) og »blev selvrådige« (3 Nephi 1:29). Laman og Lemuel afveg fra vejen og beklagede sig over deres lidelser, fordi de ikke havde deres ejendele, med hvilke de sagde, at de »kunne have glædet [sig]« (1 Nephi 17:21). Det var tilfældet med den fortabte søn. I iveren efter at modtage sin jordiske arv sagde han til sin far: »Giv mig den del af formuen, som tilkommer mig«, hvilket han tog og »ødslede . . . bort i et udsvævende liv« (Luk 15:12-13). Endnu andre, beskriver Nephi, vil djævelen »opirre . . . til vrede mod det, der er godt . . . og . . .berolige og neddysse i vellystig sikkerhed« (2 Nephi 28:20-21). De, som ikke har et evigt perspektiv, eller de, som mister det af syne, skaber deres egne standarder, som gavner dem selv og deres egne selviske interesser. Deres jordiske perspektiv bliver deres standard og for nogle deres gud. Ammon belærte kong Lamoni, som altid havde levet ved sit jordiske lys, om Gud, en guddommelig magt, som var højere end kongen. Kongen »mente . . . at hvad [han] end gjorde, var det rigtigt« (Alma 18:5). Men Ammons eksempel og budskab rørte hans hjerte, og han »begyndte at frygte såre meget for, at han havde gjort uret« (Alma 18:5). Ammon »udviklede . . .(derefter) forløsningsplanen (for dem)« (Alma 18:39). Efter at den fortabte søn havde mistet alt, »gik han i sig selv . . . [og han sagde:] Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig« (Luk 15:17-18). Det er bemærkelsesværdigt, at han erkendte sin synd mod himlen, for der er virkelig en himmel, og en barmhjertig og retfærdig Gud, som regerer der. Han åbenbarede en guddommelig plan, som omfatter den endelige dom, ved sin søn, som »beskæftiger ingen tjenere der«, og foran hvem vi alle en dag skal stå (2 Nephi 9:41). Jeg er for evigt taknemmelig for vidunderlige forældre og undervisning i evangeliet i hjemmet, hvor jeg først fik et evigt perspektiv. Dette perspektiv blev forstærket i min ungdom af ledere og lærere, da jeg kom i Kirken og deltog i seminar. Den mest betydningsfulde beslutning, jeg har truffet i mit liv for at opnå at få et evigt perspektiv og en fast forståelse af saliggørelsens store plan, var at tage på fuldtidsmission. Ved dagligt studium af Mormons Bog og når jeg underviste i missionærlektionerne, oplevede jeg den sandhed, som apostlen Paulus belærte om, at de, som belærer andre, i virkeligheden belærer sig selv (se Rom 2:21). Jeg lærte om saliggørelsens store plan ved at undervise i den igen og igen. Mens bøn, skriftstudium og tjeneste i Kirken hjalp mig med at lære Faderens plan og opnå og udvikle et evigt perspektiv, har jeg en øget påskønnelse for de bidrag, som hellige salmer bringer til omvendelsen. I min barndom og ungdom og især i Primary spillede gengivelsens salmer, som var skrevet af Guds sande tjenere, en stor rolle i min omvendelse til evangeliet og i forståelsen af hans plan. Præsident Packer har sagt: »Hvis vi vil lytte, underviser de os i evangeliet, for genoprettelsens salmer er i virkeligheden et kursus i evangeliets lærdomme« (Stjernen, jan. 1992, s. 26). I Det Første Præsidentskabs forord til den nuværende salmebog bliver vi mindet om, at »inspirerende musik er en nødvendig del af vore kirkemøder . . . Nogle af de største prædikener bliver holdt ved at synge salmer. Salmer opmuntrer os til omvendelse og til at gøre gode gerninger, de opbygger vidnesbyrd og tro, de trøster de livstrætte og de sørgende og inspirerer os til at holde ud til enden« (Salmer og sange, ix). Mange salmer forklarer lærdommene i forbindelse med forløsningsplanen. Nogle salmer kom som resultat af store ofre, det største var døden, og de viderebringer en ånd af hellighed og indvielse, som fører os til omvendelse til Faderen og hans plan. Med den vægt, der lægges på lærerudvikling i år, vil forældre, lærere og missionærer forbedre deres undervisning i evangeliet ved at sørge for, at de selv forstår planen og ved at synge de salmer, som bringer den samme ånd. Syng dem, forhåbentlig ikke på en overfladisk måde, men med hensigten at indlede og afslutte møder og som en del af lektionerne for at præsentere eller sammenfatte begreber i lektionerne. Jeg afslutter med ordene fra denne smukke salme: Jeg ved min Fader lever, elsker mig, og Ånden hvisker det til mig og siger, det er sandt. I tro jeg her på jord skal følge Guds plan, og Ånden hvisker det til mig og siger det er sand. (Salmer og sange, nr. 196). Jeg bærer vidnesbyrd om, at den evige Guds storslåede plan er sand. Gud lever. Jesus er hans guddommelige Søn. Joseph Smith er en sand profet og dette værk bliver ledet af Herren gennem 15 profeter, seere og åbenbarere. I Jesu Kristi navn. Amen.