Fremtidige ledere Ældste Harold G. Hillam De Halvfjerds' Præsidium Jeg beder til, at I unge vil udvikle en ærbødighed for det, der er helligt, respekt for dem, der er ældre end jer, og en villighed til at holde befalingerne. Jeg beder til, at I vil lære Frelseren at kende. Under sidste generalkonference fangede en ret ubetydelig ting min opmærksomhed. Det var et slips! Mens et kor af drenge og piger sang, filmede et af fjernsynskameraerne en dreng i koret. Han mente, at han så billedet af sig selv på fjernsynsskærmen, men var måske ikke helt sikker. Så dette er, hvad han gjorde. Ved næsten ubemærket at vrikke med slipset, blev han klar over det ­ jo ­ det var virkelig ham! Denne lille handling satte en hel række af tanker i gang i mit sind. Idet jeg vendte mig om for at se på disse drenge og piger, tænkte jeg på, at disse børn repræsenterer millioner af andre lignende drenge og piger over hele verden. Hvordan mon denne fantastiske Kirke vil være, når de når den alder, som lederne her har, og hvilken rolle vil de spille i dens enestående fremtid? Hvilke børn vil besidde stillinger i ward eller stave? Mon et fremtidigt medlem af De Tolv lytter til konferencen eller endda sidder her i dag? Hvilken dreng vil en dag præsidere som præsident for Kirken, når den har mange millioner flere medlemmer? Mens disse tanker fortsatte i mit sind, indså jeg, at I unge skal lære så meget. I skal berede jer til jeres overvældene ansvar i en tid, hvor modstanderen synes at have fået frit spil i verden med hensyn til hans modstand mod alt, hvad der er godt og anstændigt. I skal lære meget, men lad mig dele tre emner med jer, som jeg mener er afgørende. Det første, I må lære, er at udvikle en følelse af respekt for alt, hvad der er helligt, og en respekt for andre mennesker, især dem, der er ældre end jer. Herren belærte Moses om hellige ting og steder. Da Moses nærmede sig den brændende busk, der ikke blev fortæret af ilden, befalede Herren: »Du må ikke komme nærmere! Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er hellig jord« (2 Mos 3:5). Vi har også mulighed for at stå på hellige steder. Templerne, kirkebygningerne og jeres hjem bør have jeres respekt, fordi de er hellige. I er nødt til at anerkende og værdsætte alt, hvad Herren har åbenbaret, som helligt. Noget af det mest betydningsfulde er jeres eget legemes hellige beskaffenhed. Apostlen Paulus talte om vores legeme som et tempel, der er givet os af Gud (se 1 Kor 6:19). Hvilken tragedie ville det ikke være, hvis I berøvede jer selv livets muligheder ved med vilje at beskadige jeres legeme eller bedøve jeres sind med narkotika. Brug ikke jeres legeme til umoralske handlinger. Klæd det sømmeligt, og følg ikke galskaben i den sjuskede mode. Når I har mod til at klæde jer sømmeligt og undgå modediller, vil I finde ud af, at selvrespekt er lydighedens følgesvend, og at Herren vil hjælpe jer. Den måde, hvorpå vi handler og klæder os, afspejler vores syn på, hvor vi er, og hvem vi er. Lad mig illustrere. En af de naturlige hændelser inden for missionering er den forandring, der sker for nyomvendte, især for små drenge, unge mænd og fædre. Når de kommer til kirkemøder, vil de gerne se ud som missionærerne. Det fortæller os meget om vigtigheden af at se ud som et medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Profeternes ord, som de findes i fordums skrifter og i vore dages åbenbaringer, er også hellige. De er Herrens ord til os. Omgå dem med respekt ved omhyggeligt at lytte til dem og derefter tilpasse jeres liv efter dem. Jeg opfordrer indtrængende jer unge til at udvikle den vane altid at vise respekt, høflighed og hensynsfuldhed over for jeres forældre og andre, især dem, der er ældre end jer. Min far lærte mig, at hver eneste person i og uden for Kirken har en titel, som f.eks. hr., fru, broder eller søster, biskop, ældste eller præsident, og at man skulle tiltale dem med respekt. Da jeg var seks år gammel, lærte min far mig atter dette princip, da jeg gjorde den forfærdelige fejltagelse at tiltale vores lokale købmand ved hans fornavn. Da vi havde forladt købmandsforretningen, lærte min far mig med bestemthed, at jeg have udvist manglende respekt ved at være så skødesløs over for en person, der var ældre. Jeg har aldrig glemt den oplevelse, ej heller har jeg efter 60 år glemt købmandens navn. Jeg kan endda huske hans fornavn. Det andet, der er afgørende, er at lære befalingerne og adlyde dem, fordi I vælger at gøre det. Før I kan adlyde befalingerne, må I kende dem. I lærer befalingerne ved at blive undervist. Det er derfor familieaften, klasser om søndagen og seminar er så vigtigt. I kender befalingerne ved Ånden gennem bøn, jeres eget personlige studium og ved jeres personlige åbenbaring. I må holde jeres sind rent, så I kan fornemme og reagere på Åndens stille hvisken. Udvælg omhyggeligt den information, I lader få indpas i jeres sind. Undgå verdens forvirrende larm. Fjernsyn, biograffilm og især Internettet kan udgøre et åbent vindue, hvorigennem I kan stirre ind i alverdens afkroge. De kan bringe jer information, som er opløftende, god og inspirerende. Men hvis de anvendes på upassende måde, kan denne medieteknologi fylde jeres sind med så underlødige tanker, at I ikke vil være i stand til at høre Åndens blide tilskyndelser. Lev hver dag på en sådan måde, at I er på bølgelængde med Ånden, ligesom den unge profet Samuel, og så I kan svare Herren og sige: »Tal, Herre, din tjener hører!« (1 Sam 3:9). Det tredje, der er afgørende, er at udvikle en kærlighed til Frelseren. At kende til Frelseren er en naturlig del af vores religiøse uddannelse. At kende Frelseren kræver personlig lydighed, bøn, harmoni med Ånden og åbenbaring. Nu vil jeg gerne tale til jeres lærere et øjeblik: I forældre, præstedømmeledere, biskopper, stavspræsidenter og I lærere i Primary, Unge Piger, Unge Mænd og Søndagsskolen. Herren har mindet os alle om, at »sjæle er af stor værdi i Guds øjne« (L&P 18:10). Vi har alle ansvaret for at undervise og lede disse vidunderlige unge mænd og unge piger og sætte vores præg på deres liv ved vores eksempel. Ligesom i sangen: »Hvordan kan de vide det, hvis ikke vi fortæller dem det?« Og måske kan vi tilføje: »Hvordan kan de vide det, hvis ikke vi viser dem det?« (Childrens' Songbook, s. 182-185). Enhver leder og enhver lærer i enhver del af verden har et ansvar for at undervise i evangeliet ved Ånden. De drenge og piger, som I underviser, har mulighed for at blive fremragende fædre og mødre, såvel som Kirkens værdsatte ledere i fremtiden. Måtte I kunne forestille jer hver enkelt af dem i deres vigtige fremtidige kaldelser. En eller anden lærer et eller andet sted underviser virkelig en dreng, som en dag vil sidde i disse sæder, mens han tjener som Herrens profet. Hvilken vidunderlig mulighed I har. Og nu til dig, min unge ven med slipset, ja, det er dig. Du og de millioner af andre som dig ­ hvis I forbereder jer godt ­ vil blive de trofaste fædre og mødre i Kirken og Herrens fremtidige ledere. I vil blive de lærere og ledere, som vil fortsætte med at etablere Kirken verden over. Måske vil I af og til få lyst til at se jer i spejlet og minde jer selv om den store mission, som ligger foran jer, og måske vil I endda få lyst til at vrikke med slipset blot for at minde jer selv om jeres vigtige mission forude. Måtte I stå oprejst og tappert i jeres kaldelser. Jeg beder til, at I unge vil udvikle en ærbødighed for det, der er helligt, respekt for dem, der er ældre end jer, og en villighed til at holde befalingerne. Jeg beder til, at I vil lære Frelseren at kende og vil få en stadig større forståelse af hans forsoning. Jeg beder Herren hjælpe jer gennem hele jeres liv, at føje jeres vidnesbyrd til vore dages levende profeters og apostles vidnesbyrd, de, som har erklæret følgende: »Vi bærer, som hans behørigt indsatte apostle, vidnesbyrd om, at Jesus er den levende Kristus, Guds udødelige Søn. Han er den store kong Immanuel, som i dag står ved sin Faders højre hånd. Han er verdens lys og liv og håb. Hans vej er den sti, der fører til glæde i dette liv og evigt liv i den kommende verden. Vi takker Gud for den enestående gave, som han gav os i form af sin guddommelige Søn« (Den levende Kristus, Apostlenes vidnesbyrd). Om dette bærer jeg også vidnesbyrd og vidner i Jesu Kristi navn. Amen.