Skabelsen Ældste Russell M. Nelson De Tolv Apostles Kvorum Storslået som den er, så er planeten jorden en del af noget endnu større ­ Guds storslåede plan. Kort sagt, så blev jorden skabt, så familien kunne være til. Vi vil længe huske denne inspirerende konference i det nye Konferencecenter. For ikke så længe siden var der kun et dybt hul i jorden, hvor denne bygning nu står. Vi har iagttaget dens opførelse med interesse og ærefrygt. Byggeprocessen er i sandhed inspirerende for mig. Fra undfangelsen til færdiggørelsen genspejler ethvert større byggeprojekt Mesterskaberens værk. I virkeligheden er skabelsen ­ af planeten jorden og livet på den ­ grundlaget for alle andre evner til at skabe. Alle menneskeskabte ting er kun mulige på grund af vores guddommelige Skaber. De mennesker, som skaber og bygger, har fået liv og evner af denne Skaber. Og alle de materialer, der bruges i opførelsen af en bygning, stammer i sidste ende fra jordens rige ressourcer. Herren erklærede: »Thi jorden er fuld, og der er nok, ja, i overflod. Jeg har beredt alle ting.«1 Det er vanskeligt for jordisk tankegang at forstå storheden i skabelsen. Det er meget lettere for os at tænke over noget godt at spise eller noget sjovt at lave. Men jeg vil gerne udvide vores tankegang til at overveje det, der ligger ud over det letforståelige. Skabelsen af manden og kvinde var vidunderlig og storslået.2 Ligeså var skabelsen af jorden som deres levested i dødeligheden. Hele skabelsen var planlagt af Gud. Der blev engang afholdt et råd i himlen, hvori vi deltog.3 Der bekendtgjorde vor himmelske Fader sin guddommelige plan.4 Den kaldes også saliggørelsens store plan5, frelsesplanen6, genløsningsplanen7, genoprettelsesplanen8, nådens plan9, planen til befrielse10 samt det evige evangelium11. Hensigten med planen er at sørge for mulighed for Guds åndelige børn for at gå fremad mod en evig ophøjelse. PLANENS BESTANDDELE Planen nødvendiggjorde skabelsen, og den fordrede så til gengæld både faldet og forsoningen. Dette er planens tre grundlæggende bestanddele. Skabelsen af en paradisisk jord kom fra Gud.12 Jordelivet og døden kom ind i verden ved Adams fald.13 Udødelighed og muligheden for evigt liv blev tilvejebragt ved Jesu Kristi forsoning.14 Skabelsen, faldet og forsoningen blev planlagt, længe før selve skabelsen begyndte. Da jeg en dag besøgte British Museum i London, læste jeg en højst usædvanlig bog. Den er ikke en del af skrifterne. Det er en engelsk oversættelse af et gammelt egyptisk manuskript. Herfra citerer jeg en dialog mellem Faderen og Sønnen. Idet Jahve ­ den førjordiske Herre ­ henviser til sin Fader, siger han: »Han tog leret fra englens hånd og skabte Adam i vores billede og lighed, og han lod ham ligge i fyrre dage og fyrre nætter uden at give ham ånde. Og han åndede tungt over ham hver dag, idet han sagde: ›Hvis jeg giver denne [mand] livsånde, må han lide mange smerter.‹ Og jeg sagde til min Fader: ›Giv ham livsånde, jeg vil være hans talsmand.‹ Og min Fader sagde til mig: ›Hvis jeg giver ham livsånde, min elskede Søn, vil du være nødt til at gå ned til verden og lide mange smerter for ham, før du har forløst ham og gjort, at han kommer tilbage til sin oprindelige tilstand.‹ Og jeg sagde til min Fader: ›Giv ham livsånde, jeg vil være hans talsmand, og jeg vil gå ned til verden, og jeg vil opfylde din befaling.‹«15 Selv om denne tekst ikke er en del af skrifterne, bekræfter den skrifterne, som lærer os om den dybe og barmhjertige kærlighed, Faderen har til Sønnen, og Sønnen har til os ­ som bevidner, at Jesus villigt tilbød at være vores Frelser og Forløser.16 Gud Herren erklærede: »Thi se, dette er min gerning og herlighed - at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket.«17 Han, som under Faderens ledelse havde skabt jorden, kom derefter til jorden for at gøre sin Faders vilje18 og opfylde alle forsoningens profetier.19 Hans forsoning skulle forløse alle sjæle fra straffene for personlig overtrædelse på betingelser, som han fastsatte.20 SKABELSENS FASER Hver af skabelsens faser var velplanlagt, før den blev gennemført. Skrifterne fortæller, at »Gud Herren, skabte alle ting . . . åndeligt, førend de var i deres naturlige tilstand på jordens overflade.«21 Selve den fysiske skabelse fandt sted i bestemte tidsperioder. I 1 Mosebog22 og Moses23 kaldes disse perioder dage. Men i Abrahams Bog henvises der til disse perioder som tidsperioder.24 Uanset om man kalder det en dag, en tidsperiode eller en tidsalder, var hver fase en periode mellem to bestemte begivenheder ­ en afdeling af evigheden.25 Den første periode omfattede skabelsen af atmosfæriske himle og fysisk jord og kulminerede i lysets adskillelse fra mørket.26 I den anden periode blev vandet skilt mellem jordens overflade og dens atmosfæriske himle. Der blev sørget for, at skyer og regn kunne give liv til alt det, der senere skulle være på jorden.27 I den tredje periode begyndte livet. Jorden blev organiseret, så den kunne frembringe græs, urter, træer og plantevækst ­ hver for sig efter sin egen art.28 Den fjerde periode var en tid med yderligere udvikling. Lysene på himlen blev organiseret, så der kunne være årstider og andre måder, hvorpå man kunne måle tid. I denne periode blev solen, månen, stjernerne og jorden placeret i det rette forhold til hinanden.29 Solen, med dens enorme lagre af brint, skulle tjene som et kæmpe ildsted for at give lys og varme til jorden og livet derpå.30 I den femte periode blev fisk, fugle og »alle slags levende væsener« føjet til.31 De blev gjort frugtbare og i stand til at mangfoldiggøre sig ­ i havet og på jorden ­ hver efter sin egen art.32 I den sjette periode fortsatte skabelsen af liv. Jordens vilde dyr blev skabt efter deres egen art, kvæg efter deres egen art og alt, som »kryber på jorden«, også efter deres egen art.33 Så rådførte guderne sig med hinanden og sagde: »Lad os gå ned og danne mennesket i vort billede, efter vor lignelse . . . Så gik Guderne ned for at organisere mennesket i deres eget billede; for at danne ham i Gudernes billede, for at danne dem som mand og kvinde.«34 På denne måde blev Adam og Eva skabt.35 Og de blev velsignet til at blive »frugtbare og talrige, opfyld[e] jorden, og underlæg[ge sig] den; hersk[e] over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!«36 Den syvende periode blev afsat som en tid til hvile.37 SKABELSEN BÆRER VIDNESBYRD OM EN SKABER Jeg bærer vidnesbyrd om, at jorden og alt liv derpå er af guddommelig oprindelse. Skabelsen var ikke noget tilfælde. Den kom ikke ud af ex nihilo (ud af intet). Og menneskets tanker og hænder, der er i stand til at opføre bygninger eller skabe computere, er ikke tilfældigheder. Det er Gud, som skabte os og ikke os selv. Vi er hans folk!38 Selve skabelsen vidner om en skaber. Vi kan ikke se bort fra det guddommelige i skabelsen. Uden vores taknemmelige bevidsthed omkring Guds hånd i skabelsen ville vi være lige så ligegyldige over for ham, som sørger for os, som de guldfisk, der svømmer i akvariet, er. Med dyb taknemmelighed gentager vi salmistens ord, som lyder: »Hvor er dine værker mange, Herre! Du har skabt dem alle med visdom, jorden er fuld af dit skaberværk.«39 JORDENS FORMÅL OG SKÆBNE Denne jord er kun en af mange skabelser, hvorover Gud præsiderer. »Utallige verdener har jeg skabt,« sagde han, »og jeg skabte også dem i mit eget øjemed, og jeg skabte dem ved Sønnen, som er min Enbårne«.40 Storslået som den er, så er planeten jorden en del af noget endnu større ­ Guds storslåede plan. Kort sagt, så blev jorden skabt, så familien kunne være til. Skrifterne forklarer, at en mand og en hustru »skal blive eet kød, for at jorden kan opfylde formålet med dens skabelse.«41 Og som en del af jordens og dens indbyggeres planlagte skæbne skal vore afdøde kære også forløses her.42 Familier skal besegles for al evighed.43 Et sammenføjende led skal smedes mellem fædrene og børnene. I vores tid skal en hel, fuldstændig og fuldkommen forening af alle uddelinger, nøgler og magter smedes sammen.44 Med disse hellige formål er hellige templer nu spredt over hele jorden. Selv om vores forståelse om skabelsen er begrænset, ved vi tilstrækkeligt til at værdsætte dens himmelske betydning. Og dette lager af kundskab vil blive forøget i fremtiden. Skrifterne erklærer: »På den dag, da Herren kommer [igen], skal han åbenbare alle ting, det forbigangne og det skjulte, som intet menneske kendte til, de ting på jorden, hvoraf den blev skabt, hensigten og bestemmelsen med den, kostbare ting ovenover og nedenunder, i jorden, på jorden og i himlen.«45 Ja, mere lys og kundskab vil komme. Herren har sagt: »Ligeledes om himlene er begrænsede, havet eller det tørre land eller solen, månen eller stjernerne; alle deres omdrejningstider, alle bestemte dage, måneder eller år, al deres herlighed, love og bestemte tider skal åbenbares i den uddelings dage, som udgør tidernes fylde.«46 Til sidst vil »jorden blive fornyet og få sin paradisiske herlighed.«47 Ved Herrens andet komme vil jorden atter blive forandret. Den vil vende tilbage til sin paradisiske tilstand og blive fornyet. Der vil blive en ny himmel og en ny jord.48 VORE ANSVAR I mellemtiden, brødre og søstre, bør vi forstå vore betydningsfulde ansvar. Både Guds skaberværker og menneskets skaberværker lærer os om betydningen af hver eneste del. Tror I, at mangelen på et eneste stykke granit på facaden i denne bygning vil blive bemærket? Selvfølgelig ville det det! Sådan er det med hver af Guds sønner og døtre. Vi må ikke lade »hovedet . . . sige til fødderne, at det ikke behøver dem; thi hvorledes kan legemet stå uden fødder?«49 Ligesom »legemet [trænger] til hvert lem«50 så har familien brug for alle dens medlemmer. Alle medlemmerne af en familie skal forenes, besegles, og »opbygges [så] legemet bevares fuldkomment.«51 Skabelsen er, uanset hvor storslået den er, ikke et mål i sig selv, men et middel til at nå målet. Vi kommer til jorden i en kort periode, udholder vore fristelser og prøvelser og forbereder os til at gå fremad og opad til en herlig hjemkomst.52 Vore tanker og handlinger vil i sandhed, mens vi er her, være mere betydningsfulde, hvis vi forstår Guds plan og er taknemmelige for hans befalinger og lydige imod dem.53 Som dem, der nyder godt af den guddommelige skabelse, hvad skal vi så gøre? Vi bør drage omsorg for jorden, være vise forvaltere over den og bevare den til fremtidige generationer.54 Og vi skal elske og passe på hinanden.55 Vi skal være skabere på vores egen måde ­ opbyggere af en personlig tro på Gud, tro på Herren Jesus Kristus og tro på hans kirke. Vi skal opbygge familier og blive beseglet i hellige templer. Vi skal opbygge Kirken og Guds rige på jorden.56 Vi skal forberede os til vores egen guddommelige skæbne ­ herlighed, udødelighed og evige liv.57 Disse himmelske velsignelser kan alle blive vore ved vores trofasthed. Jeg bærer vidnesbyrd om, at Gud lever! Jesus er Kristus og Skaberen! Han er Herre over hele jorden. Han har grundlagt sin kirke i disse sidste dage for at opnå sine guddommelige hensigter. Joseph Smith er gengivelsens storslåede profet. Præsident Gordon B. Hinckley er i dag Guds profet, som jeg opretholder af hele mit hjerte. I Jesu Kristi navn. Amen. NOTER: 1. L&P 104:17. 2. Se Russell M. Nelson, »The Magnificence of Man,« Ensign, jan. 1988, s. 64­69; »We Are Children of God,« Ensign, nov. 1998, s. 85­87. 3. Se Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 420­421, 442. 4. Se 2 Nephi 9:13; Alma 34:9; Abraham 3:22­27. 5. Se Alma 42:8, 16. 6. Se Jarom 1:2; Alma 24:14; 42:5; Moses 6:62. 7. Se Jakobs Bog 6:8; Alma 12:25­34; 17:16; 18:39; 22:13; 29:2; 34:16, 31; 39:18; 42:11­13. 8. Se Alma 41:2 9. Se Alma 42:15; 31; 2 Nephi 9:6. 10. Se 2 Nephi 11:5. 11. Se Åb 14:6; L&P 27:5; 68:1; 77:8­9, 11; 79:1; 84:103; 99:1; 101:22, 39; 106:2; 109:29, 65; 124:88; 128:17; 133:36; 135:3,7; 138:19, 25; JS­H 1:34. 12. Sidste dages hellig åbenbaring erklærer, at Michael (også kendt som Adam; se L&P 27:11; 107:54; 128:21) også deltog i skabelsesprocessen. 13. Se 2 Nephi 2:25; Moses 6:48; JSO, 1 Mos 6:49. 14. Se 2 Nephi 2:21­28. 15. »Discourse on Abbatôn by Timothy, Archbishop of Alexandria,« Coptic Martyrdoms etc. in the Dialect of Upper Egypt, red. og oversat af E. A. Wallis Budge, 1914, s. 482. Timotheus, ærkebiskop i Alexandria, døde i 385 e.Kr. Parenteser er medtaget i Budges engelske oversættelse. 16. Se Joh 3:16; 10:14­15, 17­18. 17. Moses 1:39. 18. Se 3 Nephi 27:13. 19. For et yderligere studium af profeternes profetier om Kristus se D. Kelly Ogden og R. Val Johnson, »Alle profeterne profeterede om Kristus«, Stjernen, apr. 1994, s. 10­18. 20. Se 2 Nephi 9:20­27; Mosiah 26:21­23; L&P 138:19. 21. Se Moses 3:5; 6:51. 22. Se 1 Mos 1:5­2:3. 23. Se Moses 2:5­3:3 24. Se Abraham 4:8­5:3. 25. Abraham sammenlignede en dag i Herrens tid med 1000 år (se Abraham 3:4). 26. Se 1 Mos 1:1­5; Moses 2:1­5; Abraham 4:1­5. 27. Se 1 Mos 1:6­8; Moses 2:6­8; Abraham 4:6­8. 28. Se 1 Mos 1:9­13; Moses 2:9­13; Abraham 4:9­13. 29. Se 1 Mos 1:14­19; Moses 2:14­19; Abraham 4:14­19. 30. Se Henry Eyring, »World of Evidence, World of Faith,« i Of Heaven and Earth, Reconciling Scientific Thought with LDS Theology, red. David L. Clark, 1998, s. 59. 31. Abraham 4:21. 32. Se 1 Mos 1:20­23; Moses 2:20­23; Abraham 4:22­23. 33. Se 1 Mos 1:24­31; Moses 2:24­31; Abraham 4:24­31. 34. Abraham 4:26­27. 35. Bemærk, at Herren kaldte den første mand og kvinde »Adam« (se 1 Mos 5:2; Moses 6:9). 36. 1 Mos 1:28; Moses 2:28; se også Abraham 4:28; JSO, 1 Mos 1:30. 37. Se 1 Mos 2:1­3; Moses 3:1­3; Abraham 5:1­3. 38. Se Sl 100:3. 39. Sl 104:24. 40. Moses 1:33; se også L&P 76:23­24. 41. L&P 49:16. 42. Se L&P 128:15. 43. Se L&P 2:2­3; 49:17; 138:48; JS­H 1:39. 44. Se L&P 128:18. 45. L&P 101:32­34. 46. L&P 121:30­31. 47. 10. trosartikel. 48. Se Åb 21:1; Ether 13:9; L&P 29:23­24. 49. L&P 84:109. 50. L&P 84:110 51. L&P 84:110; se også 1 Kor 12:14­26. 52. Se Sl 116:15; Alma 42:8. 53. Se L&P 59:20­21. 54. Herren har betroet os at passe på jorden. Han sagde: »Thi det er nødvendigt, at jeg, Herren, gør enhver ansvarlig, som er forvalter over de jordiske goder, jeg har skabt og beredt for mine skabninger. Jeg, Herren, udspændte himlene og byggede jorden som mine hænders værk; og alle ting deri er mine. Og det er min hensigt at sørge for mine hellige; thi alle ting er mine« (L&P 104:13­15; se også Åb 7:3). 55. Se Joh 13:34­35; 15:12; Rom 12:10; 13:8; Gal 5:13; 1 Thess 4:9; 1 Joh 3:11; 4:12; Mosiah 4:15; L&P 88:123. 56. Se JSO Matt 6:38. 57. Se Rom 2:7; L&P 75:5; 128:12; 132:19­24.