Kvindelighed: Ærespladsen Præsident James E. Faust Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab Jeg lover jer, kære unge søstre, at hvis I efterlever de standarder for personlige værdighed, som Unge Pigers program indeholder, vil jeres lykke blive stor og jeres glæde uendelig. Det er en glæde for mig at være sammen med alle jer enestående unge damer, jeres ledere og alle jer andre. Det er en særlig ære for os i aften af have præsident Gordon B. Hinckley, præsident Thomas S. Monson og andre generalautoriteter blandt os. Jeg takker søster Nadauld, søster Thomas og søster Larsen for deres fortræffelige budskaber. Musikken fra dette kor af unge piger har været fremragende. Vi påskønner alle, der har deltaget i videofilmen og de mange hundrede, der har skrevet til Unge Pigers hovedpræsidentskab om, hvordan man kan stå som Guds vidner til alle tider og på alle steder. I mange bikubepiger og rosenpiger blandt tilhørerne minder mig om denne lille anekdote, som er skrevet af en søster, som var ved at forberede sig til en aktivitet i Unge Piger. Hun sagde: »Min 5-årige datter spurgte mig, hvor mange ›honningkuber‹ jeg havde. Da vi havde snakket lidt, fandt jeg ud af, at hun talte om bikubepiger. Jeg talte de piger, der var bikubepiger, og gav hende tallet. Hun havde lavet en papirflyver til hver ung pige og fortsatte med at tælle det rigtig antal flyvere op. Da hun var færdig, havde hun stadig et par papirflyvere tilbage. Hun tænkte sig lidt om, og spurgte så: ›Hvor mange blomsterpiger har du?‹«1 For mange år siden da Heber J. Grant var Kirkens præsident, skrev Det Første Præsidentskab: »Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges sande ånd er at lade kvinden indtage ærespladsen i menneskelivet. For at bevare og fortjene denne høje værdighed må hun besidde de dyder, som altid har og altid vil kræve menneskehedens respekt og kærlighed . . . [fordi] ›en smuk og kysk kvinde er Guds fuldkomne skaberværk.‹«2 At kunne indtage ærespladsen lægger et ansvar på unge piger om at stå som Guds vidner til alle tider og på alle steder. En af menneskehedens største velsignelser er at retskaffen kvindelighed indtager »ærespladsen i menneskelivet« og er »Guds fuldkomne skaberværk«. Jeg elsker at høre min hustru Ruth og vore døtre sige: »Jeg er glad for, at jeg er kvinde.« Dette fortæller mig, at de har visionen om deres guddommelige skæbne. Forhåbentlig vil I finde glæde i jeres kvindelighed i alle stadier i jeres liv. Mens vi skuer fremad mod fremtiden, er det interessant at skue tilbage mod fortiden. I 1916 var alle piger over 14 år bikubepiger, indtil de kom i Hjælpeforeningen. Der var ingen rosenpiger eller laurbærpiger. En bikubepige kunne vælge mellem 374 krav, når hun skulle gøre sig fortjent til sin personlige belønning. Nogle af dem var: 1. »Pas et bistade i en sæson, og få kendskab til biernes vaner.« Se, det ville være svært at undgå at blive stukket! 2. »Gå 40 km med snesko på, over en periode på seks dage.« Det ville være svært at gøre i Florida. 3. »Hold huset fri for fluer i to uger eller slå mindst 25 fluer ihjel daglig.« 4. »Pas et hestespand, og spænd det for uden hjælp eller vejledning mindst fem gange [og] kør 80 km på en sæson.« Som dreng stod jeg engang barfodet og var ved at give en hest seletøj på, da den trådte mig over tæerne. Det sidste, som jeg vil nævne, er: »Ryd et område på 2.000 kvadratmeter for bynke osv.«3 Jeg har været med til at rydde bynke. Det kan være et anstrengende, usselt stykke arbejde, fordi man er nødt til at brænde planterne, men jeg synes, at røgen lugter godt. I 1916 var livets udfordringer helt anderledes, som f.eks. at slå fluer ihjel, rydde bynke og lære at lægge seletøj på heste. I dag opfyldes sådanne fysiske behov meget lettere: med et tryk på kontakten, kan vi tænde for lyset, ved at dreje på termostaten kan vi regulere varmen. De moderne bekvemmeligheder giver os mere tid til at fokusere på åndelige behov og vie mere tid til personlig tjeneste. Men det grundlæggende element, som aldrig bør ændres i retskafne unge pigers liv, er at tjene andre. Deres guddommelige rolle som dem, der yder omsorg, hjælper ædel kvindelighed til at indtage »ærespladsen i menneskelivet«. Man kan begynde at tjene andre i næsten hvilken som helst alder. Ofte ydes den største tjeneste på det personlige plan. Den behøver ikke at være i stor målestok, og den er mest ædel inden for familien. Jeg har læst kravene til personlig fremgang igen. Det er høje standarder og viser den prægtige vejledning, som I unge søstre modtager fra jeres kirkeledere. Jeg lover jer, kære unge søstre, at hvis I efterlever de standarder for personlige værdighed, som Unge Pigers program indeholder, vil jeres lykke blive stor og jeres glæde uendelig. I filmen My Fair Lady stiller professor Higgins spørgsmålet: »Hvorfor kan en kvinde ikke være mere som en mand?« Hvor ville det være en forfærdelig fejltagelse. De muligheder, som I unge søstre har i vore dages verden, er uendelige. Det har taget lang tid at anerkende kvinders særlige gaver. I Woman's Exponent fra 1872 fortaltes det, at nogle af dem, der ville forbedre kvindens status »er så yderliggående i deres ekstreme teorier, at de ville sætte hende op imod manden og give hende en særskilt og fjendtlig tilværelse og ­ som for at vise hvor fuldstændig uafhængig hun burde være ­ ville få hende til at antage de mere forkastelige karaktertræk, som mænd besidder, og som burde blive undgået eller forbedret af dem, i stedet for at blive efterlignet af kvinder.«4 Jeg tænker på, om I søstre fuldt ud forstår, hvor store jeres gaver og talenter er, og hvordan I alle kan opnå »ærespladsen« i Kirken og i verden. En af jeres enestående, dyrebare og ophøjede gaver er jeres kvindelighed med dens naturlige ynde, godhed og guddommelighed. Kvindelighed er ikke kun læbestift, opsat hår og smart tøj. Den er menneskehedens guddommelige pryd. Den kommer til udtryk gennem jeres egenskaber, jeres evne til at elske, jeres åndelighed, finfølelse, udstråling, følsomhed, kreativitet, charme, elegance, mildhed, værdighed og stille styrke. Den kommer til udtryk på forskellig måde i hver enkelt pige eller kvinde, men hver af jer besidder den. Kvindelighed er en del af jeres indre skønhed. En af jeres særlige gaver er jeres kvindelige intuition. Sæt ikke begrænsninger for jer selv. Når I i jeres liv stræber efter at kende vor Himmelske Faders vilje og bliver mere åndelige, vil I blive meget mere tiltrækkende, endog uimodståelige. I kan bruge jeres smilende ynde til at velsigne dem, I elsker, og alle dem, I møder, og sprede stor glæde. Kvindelighed er en del af den himmelsendte guddommelighed i hver eneste af jer. Den er jeres uforlignelige kraft og evne til at gøre godt. Med jeres himmelske gaver kan I velsigne tilværelsen for børn, kvinder og mænd. Vær stolte af jeres kvindelighed. Opelsk den. Brug den til at tjene andre. Desværre ser vi nogle meget dårlige eksempler på kvindelighed i vore dages samfund. Vi ser kvindelige boksere og brydere, mens vi zapper gennem fjernsynskanalerne i et forsøg på at finde noget opløftende. Jeg tror på, at vore dages kvinder skal være stærke, men ikke i den forstand. Efter min mening nedværdiger disse aktiviteter det ædle ved kvindeligheden. Unge piger er nødt til at være stærke i retskaffenhed og ­ for at citere jeres nuværende tema ­ »at stå som Guds vidner til alle tider, i alle ting og på alle steder.«5 Lad mig fortælle jer om en ung pige, som har udvist en enestående styrke på trods af en stor tragedie. Den 17. april 1999 kørte en stor varevogn sidelæns ind i en bil og kvæstede den 16-årige Emily Jensen alvorligt. Hun havde fået kraniebrud, og hun var i koma i tre måneder og lå seks måneder på sygehus. Hun måtte lære alt på ny, som var hun lige blevet født. Det ville have været let at give op, men de ord findes ikke i Emilys ordforråd. Hun arbejder så hårdt på at komme sig, at hun løber, hvad svarer til et maratonløb hver dag. Hendes tro, mod og udholdenhed har styrket og motiveret mange andre sygehuspatienter. Emily arbejder stadig meget hårdt på at genvinde sin evne til at tale. Alligevel stiller hun uforfærdet sygeplejersker, laboranter og terapeuter spørgsmålet: »Er du mormon?« Hvis de svarer nej, siger hun til dem med sine utydelige sætninger: »Det skulle du tage at blive. Læs Mormons Bog.« Emily dikterede for sin mor det, som hun gerne ville have skrevet i de fem eksemplarer af Mormons Bog, som hun gav til en læge, tre terapeuter og en laborant, inden hun blev udskrevet. Emily holdt meget af en laborant, som var blevet fuldstændig inaktiv i Kirken. De bad sammen på Emilys stue. Med ord var det vanskelige at forstå, men med en ånd, der var stærk og tydelig, fortalte Emily hende, at hun havde brug for komme i Kirken igen. Denne laborant skrev senere til Emily: »Jeg vil gerne sige dig mange tak for den Mormons Bog, du gav mig. Jeg græd, da jeg læste, hvad du havde skrevet. Jeg ved, at jeg engang vil holde lige så meget af denne bog, som du gør.« For nylig oplevede Emily en stor glæde i sit liv på Skyline High School i Salt Lake City i Utah. De studerende havde dette år udvalgt hende som Ballets Dronning som en anerkendelse af hendes usædvanlige mod. Hendes klassekammerater stod og hyldede hende, mens hun kæmpede sig vej op på scenen i det stuvende fulde auditorium, støttet af de studerendes formand. Selv om hun fortsat hver dag tager hen for at få terapi, er Emilys liv stadig karakteriseret af hendes åndelige identitet, hendes godhed, hendes venlighed over for andre og hendes stærke vidnesbyrd.6 Vi funderer over, hvad Unge Pigers krav til den personlige fremgangs belønning mon bliver i 2016. Forhåbentlig vil Unge Pigers værdinormer og standarder i stadig højere grad være fokuseret på åndelighed og tjeneste af andre. I fremtiden som i fortiden vil piger finde lykke og tilfredshed, når de reagerer på de dybeste følelser i deres sjæl. Som Ralph Waldo Emerson sagde: »Det, som er bag os, og det, som er foran os, betyder kun lidt i forhold til det, der er inden i os.« Vi vil alle have fred i vores hjerte og en kundskab om vores sande identitet, når vi ved ­ som Tewje i Spillemand på en tagryg sagde ­ »hvem vi er, og hvad Gud forventer, at vi bliver.« I unge piger bør have nogle personlige mål foruden de fortrinlige mål, der er skitseret i Unge Pigers program. Disse mål bør blandt andet omfatte en uddannelse og oplæring i forskellige færdigheder. En ung mor, som jeg holder meget af, fortalte for nylig en gruppe unge piger, at alle målene bør være knyttet til glæderne ved kvindelighed. Men, sagde hun, målene bør ikke være så stive og ufravigelige, at man ikke lytter til Åndens hvisken. Lad jeres hjerte og sind være åbent, så I kan kende Herrens altoverskyggende vilje, hvad angår jeres liv. At stå som vidne betyder mange ting. Det omfatter den måde, hvorpå vi handler, hvordan vi taler, og hvordan vi klæder os. Når I overvejer en ung mand som jeres ledsager, gør I vel i at følge det råd, som blev givet for nogle år siden af præsident David O. McKay: »Han må aldrig forsøge at forføre jer. Hvis . . . han viser [nogen] tilbøjelighed til at udnytte jer eller bruge jer som en måde, hvorpå han kan opnå tilfredsstillelse, kan [I være sikre på], at han ikke er tilskyndet af kærlighed.«7 Det er meget naturligt for unge mænd og piger at være tiltrukket af hinanden, men de bør være tiltrukket på guddommelige måder i stedet for på tvivlsomme måder, som f.eks. usømmelig påklædning. Guddommelige, tiltrækkende egenskaber er blandt andet jeres medfødte skønhed, charme, anstændighed og godhed. Når stærke, unge præstedømmebærere ser en pige klædt på en usømmelig måde, vil de fleste ikke have lyst til at gå ud med hende, fordi hendes standarder ikke er forenelige med deres evige perspektiv. Når kvinder er usømmelige, giver det et tarveligt billede af dem. Det skaber forlegenhed og i sidste ende et tab af respekt. Det vil næppe sikre dem en værdig, ung mand, som ønsker at blive gift med en retskaffen ung pige i templet. I unge piger vil måske få svært ved at finde en sømmelig balkjole. Må jeg foreslå, at I syr jeres egen? I vil måske få brug for nogen hjælp, men der er masser af hjælp at hente. Mine kære unge søstre, jeres fremtid er lys. Den kan overgå jeres største drømme og forventninger. Ikke alt, som hænder i jeres liv, vil blive som I har planlagt eller håbet på og planlagt. Men hvis I lever, sådan at I kender Herrens vilje, vil I finde fred i jeres sjæl og stor lykke. I vil blive blandt dem, der vil nyde »ærespladsen i menneskelivet«. Jeg beder om, at Herren vil velsigne hver enkelt af jer, at I vil komme til at kende jeres individuelle værdi og forstå, hvorfor »en smuk og kysk kvinde er Guds fuldkomne skaberværk«. I Jesu Kristi navn. Amen. NOTER: 1. Traci Lane, »On the Bright Side«, Church News, 30. jan. 1999. 2. Improvement Era, maj 1935, s. 276. 3. Martha A. Tingey, Hand Book for the Bee-Hive Girls of the Y.L.M.I.A., 1916, s. 36­46. 4. Woman's Exponent, 15. juli 1872, s. 29. 5. Mosiah 18:9. 6. Brev fra Terri F. Jensen, 14. feb. 2000. 7. David O. McKay, Gospel Ideals, 1953, s. 459­460.