Søg Guds Ånd. Ældste Douglas L. Callister De Halvfjerds »Efterhånden som vi bliver mere fortrolige med Helligånden, bliver vores liv lutret. Det smudsige og nedrige virker ikke tiltrækkende.« I Italien står der en majestætisk skulptur af Moses med en revne på det ene knæ. Nogle rundvisere siger, at da Michelangelo så mesterværket, kylede han en mejsel mod skulpturen og udbrød med foragt: »Hvorfor taler den ikke?« I modsætning til den livløse sten er Jesu Kristi sande kirke fuld af liv. Guds røst, Ånd og kraft findes under vore møder, eller når som helst det hellige præstedømmes ordinancer bliver forrettet. Profeten Elias spurgte Elisa: »Sig mig, hvad jeg skal gøre for dig.« Elisa sagde: »Lad mig få to dele af din ånd!«1 Han kunne ikke have bedt om noget større. Ældste Joseph Fielding Smith har skrevet: »Guds Ånd, som taler til menneskets ånd, har magt til at meddele sandheden . . . Ved hjælp af Helligånden bliver sandheden vævet ind i alle fibre og sener i legemet, så man ikke kan glemme den.«2 Når vi bliver bekræftet som medlemmer af Kirken, bliver døren åbnet for os til at stræbe efter denne himmelske gave. Dette bør være en presserende og livslang stræben. Efterhånden som vi bliver mere fortrolige med Helligånden, bliver vores liv lutret. Det smudsige og nedrige virker ikke tiltrækkende. Det er den åndelighed, vi har udviklet, der skiller os ud fra verden. Et åndeligtsindet menneske lægger mærke til skønheden i verden omkring sig. Da jorden blev formet, så Herren, »at det var godt.« Dernæst, at det var meget godt.3 Det behager vor Fader i himlen, når vi også standser op for at lægge mærke til skønheden i vore omgivelser, hvilket vi helt naturligt gør, efterhånden som vi bliver mere åndeligt opmærksomme. Vores bevidsthed om storslået musik, litteratur og ypperlig kunst er ofte en naturlig følge af åndelig modenhed. Som en poetisk hentydning til den guddommelige fremstilling af Moses og den brændende tornebusk, har Elizabeth Barrett Browning skrevet: »Jorden er fyldt med himlen. Enhver lille busk flammer af Gud, men kun den, som ser det, tager skoene af.«4 Når vi søger Ånden, bliver vores læsning af skrifterne mere eftertænksom. Vi opdager igen, at det er en dyd at læse langsomt. Der bliver måske læst mere højt fra skrifterne, end det var meningen. Brigham Young har sagt: »Alt, jeg har nødig at gøre, er at bevare min ånd, mine følelser og min samvittighed som et blankt stykke papir og så lade Guds Ånd og kraft skrive på det, hvad der behager ham. Når han skriver, læser jeg, men hvis jeg læser, før han skriver, begår jeg sandsynligvis fejl.«5 Som bevis på større åndelighed bliver vi mere kræsne med, hvad vi læser. J. Reuben Clark har sagt: »Jeg har den regel nu, at jeg aldrig læser noget, der ikke er værd at huske.«6 Lige inden Thomas Jefferson gik til ro, læste han altid noget forædlende, han kunne »tænke over, inden søvnen faldt på.«7 En anden frugt af åndelig modenhed er bedre bønner. For mere end 30 år siden kaldte præsident Kimball mig til at tjene som stavspræsident. Ved afslutningen på en lang konference-weekend spurgte jeg, om han havde et råd til mig. Han svarede: »Lær de sidste dages hellige at bede. Som et folk må vi aldrig glemme, hvordan vi kommunikerer med vor himmelske Fader. Det er alt.« De fleste af de dybsindige og vigtige lærdomme i Kirken er enkle. De, der har gjort det til deres mål at erkende Helligåndens bestandige følgeskab, vågner op i det næste liv som åndelige kæmper, i modsætning til det barnestade, som andre, der har levet uden Gud i denne verden, er på. En af dem, der var nået langt i sin åndelige udvikling, var præsident Joseph F. Smith. Et medlem af De Tolv har sagt om ham: »Åndelig set var han det mest ædle menneske, jeg nogen sinde har truffet. Jeg var i Tabernaklet, hvor præsident Smith velsignede de sidste dages hellige. I tyve minutter velsignede han dem. I tyve minutter var der ikke et øje tørt i Tabernaklet.«8 Ved underretningen om Joseph F. Smiths død sagde biskop Charles W. Nibley: »Aldrig har en mand været mere moralsk, ren og kysk til sidste fiber i sit legeme, end han var. Han var imod al udsvævelse og var urokkelig som et bjerg . . . Ingen kunne sammenlignes med ham som en retfærdighedens forkynder. Han var den største, jeg nogen sinde har hørt ­ stærk, magtfuld, klar og appellerende. Det var storslået, som ordene flød fra ham som levende lys og ild . . . [Da] præsident Smiths hjerte var afstemt efter de celestiale toner ­ kunne han høre, og han hørte.«9 En anden, der havde udviklet dette store talent for åndelighed, var præsident David O. McKay, hvilket fik ældste Bryant S. Hinckley til at skrive: »David O. McKay har gjort meget godt og sagt meget smukt, men på en eller anden måde er han bedre end noget, han nogen sinde har sagt eller gjort.«10 Det store slag i vores førjordiske prøvestand var en kamp om sjæle. Det er den samme krig, vi fører her, hvilket er at blive de højeste åndelige væsener. Præsident McKay har sagt: »Åndelighed er bevidstheden om sejren over sig selv.«11 Det er den sikre kundskab om, at vi er på vej til at vinde kampen om sjælen. Sanselighed er vellystens sfære. Åndelighed er selvovervindelsens sfære. Jeg var til stede i en klasse i Kirken, hvor læreren spurgte, hvilket råd vi ville give vore børn på vores dødsleje. Jeg svarede: »For det første, hold jeres pagter. Gud holder sine. Det betyder meget at kunne stå foran jeres Fader i Himlen og kunne sige: Jeg er hjemme. Jeg er ren. Jeg har gjort alt, som jeg indgik pagt om at gøre.« For det andet, søg Guds Ånd. Skrifterne bønfalder os: »Udsluk ikke Ånden.«12 »Vold ikke Guds hellige ånd sorg.«13 Den finder ikke vej til det urene hjerte eller sind. Den kommer stille og udramatisk. Et øre, der lytter, kan høre det stille vingesus. Hvis vi ikke lytter, forlader den os. Jeg vidner om, at Åndens tilkendegivelser er virkelige, og at de findes i denne kirke. Jeg vidner også om Kristus, Forløseren, og om det værk, han har indstiftet i denne uddeling. I Jesu Kristi navn. Amen. NOTER 1. 2 Kong 2:9. 2. »The Sin against the Holy Ghost,« Instructor, okt. 1935, s. 431. 3. 1 Mos 1:4, 31. 4. I John Bartlett, Familiar Quotations, 11. udg., s. 431. 5. Deseret News Weekly, den 19. apr. 1871, s. 125. 6. Citeret af Joseph L. Wirthlin i General Conference Reports, apr. 1947, s. 85. 7. The Best Letters of Thomas Jefferson, red. J. G. de Roulhac Hamilton, s. 227. 8. Personlig samtale med ældste Le Grand Richards, den 1. juli 1978. 9. Citeret i Joseph F. Smith, Evangeliske lærdomme, s. 441­444. 10. »Greatness in Men, David O. McKay«, Improvement Era, maj 1932, s. 446. 11. Gospel Ideals, 1953, s. 390. 12. 1 Thess 5:19. 13. Ef 4:30.