Biskop Richard C. Edgley
Førsterådgiver i Det Præsiderende Biskopråd
Vil vi lytte til »Satan, som er ophavsmanden til alle løgne . . .? Eller skal vi tro på en kærlig himmelsk Fader, som er kilden til al sandhed og lykke?«
Som ung mand, der netop var færdig med mit første studieår og med behov for at tjene penge til at gå på den mission, som jeg ønskede, tilbragte jeg sommeren med at arbejde i Jackson Lake Lodge i Jackson Hole i Wyoming. Mange unge studerende kom her for at arbejde i dette uberørte og smukke område.
En af disse unge var en ung kvinde, Jill, fra San Francisco i Californien. Da jeg sammen med nogle få venner mente, at en ung kvinde fra en storby måske havde en lidt naiv opfattelse af dette nye miljø, så vi det som vores pligt at belære hende om, hvordan tingene er i det virkelige Vesten. Vi besluttede at tage hende med ud på en »snettejagt«. For dem af jer, som ikke er bekendt med en snettejagt, så er det kun en grov spøg, for der findes ikke noget, der hedder en snette, i det mindste ikke i det vestlige USA. De nødvendige redskaber til en sådan snettejagt er en kæp og en stofpose. »Jægeren« bliver bedt om at gå gennem buskadset, mens vedkommende slår på buskene med en kæp og kalder på snetten med skinger og latterlig stemme. De ikke eksisterende snetter bliver således drevet ind i stofposen.
Vi gav Jill stofposen og en kæp og et område at jage i på den anden side af bakken. Planen var at vende tilbage til vores udgangspunkt i løbet af 15 minutter, hvor det var meningen, at vi skulle tælle vores snetter.
Da hun ikke vendte tilbage på det fastsatte tidspunkt, frydede vi os over den alvor, som hun lagde for dagen i sin jagt. Efter ca. en halv time mente vi, at det var tid til at redde hende, forklare spøgen, le lidt og så alle spise middag. Men det viste sig imidlertid, at hun havde taget sin snettejagt langt mere alvorlig, end vi havde forventet hun var ikke til at finde i det område, hun havde fået tildelt. Efter at have gennemsøgt området nøje og ikke fundet noget spor, begyndte vi at bevæge os ind i skovene, idet vi råbte hendes navn for fuld kraft, men alt sammen uden resultat.
Vi håbede, at hun måske var gået tilbage til sin sovesal, så vi vendte tilbage og bad nogle unge kvinder om at søge efter hende der, men det gav heller ikke resultat. Det var nu ved at blive mørkt, og vi blev mere og mere bekymret. Vi samlede alle de unge mænd, som vi kunne finde fra drengenes sovesal, og fortsatte eftersøgningen med lommelygter langt inde i skoven. Og da det var blevet rigtigt godt mørkt, besluttede vi der både var bange, bekymrede og hæse af at råbe at det nu var tid til at melde vores latterlige handling til skovbetjentene. Mens vi stod der foran sovesalene og forsøgte at finde ud af, hvilken modig sjæl der skulle have det privilegium at fortælle om hendes forsvinden, dukkede Jill pludselig op ikke fra sin egen sovesal, men fra en vens, som hun havde spist middag sammen med (hvilken middag vi tilfældigvis også gik glip af) og med hvem hun havde tilbragt en hyggelig aften med sine venner. Hendes første ord til os, da hun kom hen til os, sagde det hele: »Hvordan har I drenge det med at jage snettejægere?« Nå, så meget for den naive byboer og så meget for det virkelige Vesten. Det var os spøgen gik ud over, og jeg har aldrig siden haft et ønske om flere snettejagter.
Men der findes en anden form for »snettejagt«, som findes omkring os, og som vi kan blive de naive ofre for. Det er ikke nogen spøg, og det slutter ikke med en god latter og lidt godt kammeratskab. Satan er den store bedrager, løgner og fjende af alt, hvad der er godt, herunder vores lykke og vores velbefindende. Hans største ønske er at ødelægge vor himmelske Faders plan for lykke og gøre os »ulykkelige, ligesom han selv er« (2 Nephi 2:27). Da han selv er ophavsmanden til og den, der udfører bedraget, er han i virkeligheden også den, som indbyder os til at deltage i hans snettejagt og fylde vores poser med spænding, sjov, popularitet og det såkaldte »gode liv«. Men hans løfter er lige så meget et bedrag som den ikke eksisterende snette. Hvad han virkelig tilbyder er løgne, sorg, åndelig fornedrelse og tab af selvværd.
Satans salgsskrig, som han sender os af sted med for at fylde vores pose, er: »Æd, drik og vær lystig, thi i morgen skal vi dø« (2 Nephi 28:7). Hans indbydelse lyder både spændende og overbevisende. Nephi beskriver hans salgsteknik som »berolige«, »smiger« og »neddysse«, mens han siger: »Alt er vel« (2 Nephi 28:2122). Blandt de ting, som Satan ønsker, at vi fylder vores pose med, er umoral i alle dens former, herunder pornografi, upassende sprog, tøj og adfærd. Men sådanne onde gerninger medfører følelsesmæssige kvaler, tab af åndelighed, tab af selvrespekt og tabte muligheder for en mission eller et tempelægteskab og af og til endda uønsket graviditet. Satan vil lægge os i lænker ved at få os til at lægge narkotika, alkohol, tobak og andre afhængighedsskabende former for adfærd i vore tasker.
Satan vil fortælle os, at det er i orden, og at »alle andre gør det.« Han vil fortælle os, at det vil bringe popularitet og accept. Satans løgne kan være meget tillokkende, især på det kritiske tidspunkt i livet, hvor unge mennesker higer efter accept og popularitet.
Men der findes visse gode råd om, hvad vi skal undgå at fylde vore poser med. I kan genkende disse fingerpeg, fordi de er så almindelige, og de er kendte fingerpeg som:
»Alle andre gør det.«
»Der er ingen, der får det at vide.«
»Det skader ikke nogen.«
»Det gør ikke noget, bare denne ene gang.«
»Og hvad så?«
»Du kan omvende dig bagefter og stadig tage på mission og blive gift i templet.«
»Kristus sonede for dine synder, han vil tilgive dig.«
Når sådan retfærdiggørelse enten siges direkte af andre eller på snedig vis ved fristerens hvisken, så er I advaret. Lyt ikke! Lad være! Bare lad være!
Gud, vor kærlige Fader, som er kilden til al sandhed, har advaret os om Satans bedrag. Lyt til det, som Herren har sagt gennem sine profeter:
Paulus underviste de hellige i Korinth: »Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I« (1 Kor 3:1617).
Jakob advarede de fordums nephiter: »Men ve, ve jer, som ikke er rene af hjertet, som er urene for Gud i dag« (Jakobs Bog 3:3).
Alma mindede sin vildfarne søn, Corianton, om seksuel urenhed: »Ved du ikke, min søn, at disse ting er en vederstyggelighed i Herrens øjne«? (Alma 39:5) Og han sagde videre til Corianton: ». . . ugudelighed har aldrig været lykke« (Alma 41:10).
For at vi ikke skal tro, at disse advarsler kun er for folk på Bibelens tid, så lyt til det, som vores nutidige profet, præsident Gordon B. Hinckley har sagt: »Til trods for den såkaldte ðnye moralÐ, til trods for de meget omdiskuterede ændringer i de moralske standarder, findes der ingen tilstrækkelig erstatning for dyd. Guds standarder udfordres måske nok over hele verden, men Gud har ikke ophævet sine befalinger« (»Hvad profeterne lærer os om kyskhed og troskab«, Liahona, okt. 1999, s. 26; fremhævelse tilføjet).
Så vi spørger os selv: »Hvem skal vi tro på i vores søgen efter lykke og velbefindende?« Skal det være Satan, som er ophavsmanden til alle løgne og alt bedrag, og hvis ene hensigt er at ødelægge os? Eller skal vi tro på en kærlig himmelsk Fader, som er kilden til al sandhed og lykke, og hvis eneste hensigt er at belønne os med sin evige kærlighed og glæde?
Vi kommer måske fra ydmyge forhold, har måske en begrænset uddannelse, og synes måske, at vi ikke har nået noget i verdslig sammenhæng. Og på grund af Satans bedrag, føler vi os måske fra tid til anden uden betydning, værdiløse eller uduelige. Men lad os aldrig glemme vi er dem, som er udvalgt til at bære Guds præstedømme, vi er kaldet af ham, som hans ordinerede repræsentanter, og det gør os til noget.
På grund af hans præstedømme er vi bemyndigede. Vi er alle af kongelig æt. Og vi besidder evnen til at skelne mellem Satans snetter og Guds sande principper for lykke. Og da vi ved, hvem vi er, og da vi er begavet med Helligånden og bemyndiget med hans præstedømme, så besidder vi kraft til bare at sige nej: »Nej, Satan, jeg vil ikke være et offer for din bedrageriske, ondsindede og ofte dødelige snettejagt.« Jeg vidner om, at ugudelighed aldrig har været lykke (se Alma 41:10), og ugudelighed vil aldrig være lykke. Jeg vidner endvidere om, at lykke og selvværd nu og fremover kun kan komme ved at efterleve principperne fra ham, som skabte planen for lykke. Det bærer jeg vidnesbyrd om i Jesu Kristi navn. Amen.
Previous
