Ældste Robert D. Hales
De Tolv Apostles Kvorum
»Vores dåb og bekræftelse er porten ind i hans rige Når vi kommer ind, indgår vi pagt om at blive af hans rige for evigt!«
Efter at jeg er kommet mig over tre store operationer, som har hindret mig i at tale ved de to sidste generalkonferencer, er det en glæde at være i stand til at stå i dette smukke konferencecenter i dag for at undervise og vidne for dem, som ønsker at høre Herrens ord.
I de sidste to år har jeg sat min lid til Herren i de jordiske lektier, jeg skulle lære i perioder med fysiske smerter, mental kval og overvejelse. Jeg lærte, at konstant, intens smerte er en mægtig indviende, rensende kraft, som gør os ydmyge og drager os nærmere til Herrens Ånd. Hvis vi lytter og adlyder, vil vi blive vejledt af hans Ånd og gøre hans vilje i vore daglige bestræbelser.
Der har været tidspunkter, hvor jeg har stillet nogle få direkte spørgsmål i mine bønner, som f.eks.: »Hvad ønsker du, at jeg skal lære af disse oplevelser?«
Mens jeg studerede skrifterne i denne kritiske periode af mit liv, var sløret tyndt, og svarene blev givet mig, som var de optegnet af andre, som havde gennemgået alvorligere prøvelser.
»Min søn, fred være med din sjæl! Din modgang og dine lidelser skal blot vare et øjeblik,
og om du er standhaftig, skal Gud ophøje dig i det høje« (L&P 121:78).
Depressionens mørke øjeblikke blev hurtigt bortjaget af evangeliets lys, når Ånden bragte fred og trøst med forvisningen om, at alt ville blive vel.
Ved nogle få lejligheder fortalte jeg Herren, at jeg med sikkerhed havde lært de lektier, jeg skulle lære, og at det ikke ville være nødvendigt for mig at udholde mere lidelse. Sådanne bønner syntes at være forgæves, for det blev gjort klart for mig, at denne rensende prøvelsesproces skulle udholdes i Herrens egen tid og på Herrens egen måde. Det er én ting at sige: »Ske din vilje« (Matt 26:42). Det er noget andet at efterleve det. Jeg lærte også, at jeg ikke ville blive ladt alene, når jeg skulle møde disse prøvelser og trængsler, men at skytsengle ville være hos mig. Der var nogle, som næsten var engle i form af læger, sygeplejersker og mest af alt, min søde partner, Mary. Og ved lejligheder, når Herren ønskede det, blev jeg trøstet af besøg af himmelske hærskarer, der bragte trøst og evig forvisning, når jeg havde brug for det.
Selv om min personlige lidelse ikke kan sammenlignes med Frelserens smerte i Getsemane, fik jeg en bedre forståelse for hans forsoning og hans lidelse. Da hans lidelser kulminerede bad han sin Fader: »Hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil« (Matt 26:39). Hans himmelske Fader sendte en engel for at støtte og trøste ham, da han havde brug for det (se Luk 22:43).
Jesus valgte ikke at forlade denne verden, førend han havde holdt ud til enden og havde fuldendt den mission, han var blevet sendt hertil for at fuldende for menneskeheden. På Golgatas kors overgav Jesus sin ånd til sin Fader med en enkel udtalelse: »Det er fuldbragt« (Joh 19:30). Efter at have holdt ud til enden blev han befriet fra jordelivet.
Vi skal også holde ud indtil enden. Mormons Bog lærer os: »Uden et menneske bliver ved til enden at følge den levende Guds Søns eksempel, kan han ikke blive frelst« (2 Nephi 31:16).
De sidste to års erfaringer har gjort mig stærkere i ånden og har givet mig mod til at vidne mere frimodigt for verden om mit hjertes dybe følelser. Jeg står foran jer i dag med en beslutning om at undervise i evangeliets principper som de gamle profeter uden frygt for mennesker, med klar og tydelig tale og ved at undervise i enkle evangeliske sandheder.
I den ånd ønsker jeg at tale om ordinancerne dåb og modtagelse af Helligånden, som tager os ud af denne verden og ind i Guds rige.
Der er en kendt vending: At være i verden, men ikke af verden (se Joh 17:11, 1417). Vores jordiske eksistens er nødvendig for at opfylde frelsesplanen. Vi skal derfor leve i denne verden, men vi skal også modstå de verdslige påvirkninger, som altid er omkring os.
Jesus lærte os: »Mit rige er ikke af denne verden« (Joh 18:36). Disse ord fik mig til at tænke mere på hans rige. Jeg kom frem til, at når vi er blevet døbt ved nedsænkning af en, der har den rette præstedømmemyndighed, og vælger at følge Frelseren, så er vi i hans rige og af hans rige.
At være af Guds rige kræver, at vi lytter til Frelserens formaning: »Følg mig« (2 Nephi 31:10). Nephi belærte om, at vi følger Jesus ved at holde vor himmelske Faders befalinger: »Derfor, mine elskede brødre, kan vi følge Jesus, medmindre vi er villige til at holde Faderens befalinger?« (2 Nephi 31:10).
Ved dåben indgår vi pagt med vor himmelske Fader om, at vi er villige til at komme ind i hans rige og holde hans befalinger fra da og fremover, selv om vi stadig lever i verden. Vi bliver i Mormons Bog mindet om, at vores dåb er en pagt om at »stå som Guds [og hans riges] vidner til alle tider, i alle ting og på alle steder, hvor I skulle befinde jer, ja til døden, så I kan blive forløst af Gud og blive regnet til dem, der hører til den første opstandelse, så I må have det evige liv« (Mosiah 18:9; fremhævelse tilføjet).
Når vi forstår vores dåbspagt og Helligåndens gave, vil det ændre vores tilværelse og grundlægge vores fuldstændige loyalitet over for Guds rige. Når fristelserne kommer til os, vil Helligånden, hvis vi vil lytte, minde os om, at vi har lovet at erindre vor Frelser og adlyde Guds befalinger.
Præsident Brigham Young har sagt: »Alle sidste dages hellige indgår den nye og evige pagt, når de bliver medlem af Kirken. De indgår pagt om at ophøre med at støtte, opretholde og værne om Djævelens rige og denne verdens riger. De indgår den nye og evige pagt om at støtte Guds rige og intet andet rige. De aflægger den mest højtidelige ed for himmelen og jorden . . . om . . . at de vil støtte sandheden og retfærdigheden i stedet for ondskaben og falskheden og opbygge Guds rige i stedet for denne verdens riger« (Kirkens præsidenters lærdomme: Brigham Young, s. 62).
At komme ind i Guds rige er så vigtigt, at Jesus blev døbt for at vise os »stiens tranghed og portens snæverhed, som [vi] skulle gå ind ad« (2 Nephi 31:9). »Men uagtet han var hellig, viste han dog menneskenes børn, at han efter kødet ydmygede sig for Faderen og vidnede for Faderen, at han ville være ham lydig i at holde hans befalinger« (2 Nephi 31:7).
Født af en dødelig mor blev Jesus døbt for at opfylde sin Faders befaling om, at Guds sønner og døtre skal døbes. Han var eksemplet for os alle, så vi kan ydmyge os for vor himmelske Fader. Vi er alle velkomne til at komme til dåbens vande. Han blev døbt for at vidne for sin Fader, at han ville være lydig i at holde hans befalinger. Han blev døbt for at vise os, at vi skal modtage Helligåndens gave (se 2 Nephi 31:49).
Og når vi følger Jesu eksempel, viser vi også, at vi vil omvende os og være lydige i at holde vor himmelske Faders befalinger. Vi ydmyger os med et sønderknust hjerte og en angergiven ånd, når vi erkender vore synder og søger tilgivelse for vore overtrædelser (se 3 Nephi 9:20). Vi indgår pagt om, at vi er villige til at påtage os Jesu Kristi navn og altid erindre ham.
»Thi porten, som I skal gå indad, er omvendelse og dåb med vand, og da kommer jeres synders forladelse ved ild og ved den Helligånd.
Og da er I på den lige og snævre sti, som fører til evigt liv« (2 Nephi 31:1718).
Dette er det løfte, vi fik, da vi kom ind i riget ved dåb, og da hænder blev lagt på vores hoved, fik vi Helligåndens gave, og vi blev bekræftet som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige hvilket vil sige, at vi blev »de helliges medborgere« i »Guds husstand« (se Ef 2:19) og skulle leve et nyt liv (se Rom 6:4).
Vi kan ikke tage letsindigt på den lov, vi har fået om at undervise vore børn i lærdommene om omvendelse, tro på Kristus, den levende Guds Søn, og om dåb og Helligåndens gave ved håndspålæggelse, når de er otte år gamle, hvilket er den ansvarsalder, som Gud har udpeget. Vi må undervise vore børn og børnebørn bedre i at forstå, hvad det vil sige at komme ind i Guds rige, for vi vil blive holdt ansvarlige derfor. Mange medlemmer af Kirken forstår ikke helt, hvad der skete, da de gik i dåbens vande. Det er meget vigtigt for os at forstå den vidunderlige gave, som forladelsen af synder er, men der er meget mere. Forstår I, og forstår jeres børn, at når de bliver døbt, så forandrer de sig for evigt? Voksne omvendte til Kirken har ofte en bedre forståelse af denne ændring, fordi de føler modsætningen, når de kommer ud af verden og ind i Guds rige.
Når vi bliver døbt, påtager vi os det hellige navn, Jesus Kristus. At påtage sig hans navn er en af de mest betydningsfulde erfaringer, vi får i livet. Og alligevel gennemgår vi sommetider denne erfaring uden at have hele forståelsen.
Hvor mange af vore børn hvor mange af os forstår virkelig, at da vi blev døbt, påtog vi os ikke alene Kristi navn, men også lydighedens lov?
Hver uge lover vi ved nadvermødet at erindre vor Frelsers sonoffer, når vi fornyr vores dåbspagt. Vi lover at gøre, som Frelseren gjorde at være lydig mod Faderen og altid holde hans befalinger. Den velsignelse, vi til gengæld modtager, er, at vi altid vil have hans Ånd hos os.
Helligåndens gave, som gives til os, når vi bliver bekræftet, giver os evnen til at kende forskel mellem Guds riges givende væsen og verdens krævende skikke. Helligånden giver os styrke og mod til at leve vores liv på Guds riges måde, og den er kilden til vores vidnesbyrd om Faderen og Sønnen. Når vi adlyder vor himmelske Faders vilje, vil denne kostelige gave, som Helligånden er, være hos os hele tiden.
Vi har brug for Helligånden som vores stadige ledsager til at hjælpe os med at træffe bedre valg i de beslutninger, som vi dagligt står overfor. Vore unge mænd og unge piger bliver bombarderet med det, som er grimt i verden. Åndens ledsagelse vil give dem styrke til at modstå ondt og, om nødvendigt, omvende sig og vende tilbage til den lige og snævre sti. Ingen af os er immune over for modstanderens fristelser. Vi har alle brug for den styrke, der er til rådighed ved Helligånden. Mødre og fædre bør bønsomt indbyde Helligånden til at bo i deres indviede hjem. At have Helligånden hjælper familiemedlemmer med at træffe kloge valg valg, som vil hjælpe dem med at få deres familie tilbage til deres himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus, for at leve sammen med dem for evigt.
Skrifterne bekræfter, at de virkelig omvendte gør mere end blot at vende ryggen til verdens fristelser. De elsker Gud og deres næste. Deres sind og hjerte er centreret om Frelserens sonoffer. Fra det tidspunkt, hvor de hver især blev omvendte, vendte Enos, Alma den yngre, Paulus og andre sig helhjertede til den opgave at bringe sig selv og deres næste til Gud. Verdslig magt og ejendele mistede deres tidligere betydning. Mosiahs sønner nægtede et jordisk rige og satte deres liv på spil for andres skyld. Disse trofaste sønner blev drevet af det håb, at de kunne hjælpe med at frelse blot én sjæl og derved for sig selv og deres brødre vinde en plads i Guds evige rige.
Ved at vælge at være i hans rige adskiller vi os vi isolerer os ikke fra verden. Vores tøj vil være tækkeligt, vore tanker rene og vores sprog rent. De film og det fjernsyn, vi ser, den musik, vi lytter til, de bøger, blade og aviser, vi læser, vil være opløftende. Vi vil vælge venner, som opmuntrer vore evige mål, og vi vil behandle andre med venlighed. Vi vil undgå umoralens laster, spil, tobak, spiritus og narkotika. Vore søndagsaktiviteter vil afspejle Guds befalinger om at erindre sabbatten og holde den hellig. Vi vil følge Jesu Kristi eksempel i den måde, vi behandler andre på. Vi vil leve, så vi er værdige til at komme ind i Herrens hus.
Vi vil være eksempler »for de troende i tale, i adfærd, i kærlighed, i troskab, i renhed« (1 Tim 4:12).
Vi vil opleve »stor forandring . . . i vore hjerter, så at vi ikke mere er tilbøjelige til at gøre ondt, men bestandig gøre godt.« Vi vil holde vores »pagt med vor Gud om, at vi vil gøre hans vilje og være lydige mod hans bud i alt . . . resten af vort liv« (Mosiah 5:2, 5).
Vi vil vise, at vi »ønsker at . . . kaldes hans folk og er villige til at bære hinandens byrder, at de bliver lette,
ja, og er villige til at sørge med dem, som sørger og trøste dem, der har trøst behov« (Mosiah 18:89).
Jeg formaner alle forældre til at forberede jeres børn og missionærer til at forberede jeres omvendte til den hellige dåbspagt. Belær om dens betydning, så deres dåb vil være prentet i deres åndelige hukommelse resten af deres liv. Tag dem med til nadvermødet hver uge for at forny deres dåbspagter ved nadverordinancen. Vær et godt eksempel, som de kan følge. Lær dem, at på grund af dåb og Helligåndens gave, vil den måde, hvorpå de ser på det, der hører verden til, forandres. En mægtig forandring må finde sted i deres hjerte og i deres sind, så at de kan blive i stand til at vende sig fra verdens fristelser og fra da af lægge hele deres »hjerte, sjæl, sind og styrke« (L&P 4:2) i at være borgere i Guds rige.
Jeg føler taknemmelighed for min dåb og bekræftelse i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Jeg er taknemmelig for den åndelige styrke og vejledning, som Helligånden har givet mig hele livet. Jeg er taknemmelig for retskafne forældre og lærere, som indprentede betydningen af dåb i mig, så at mindet og følelsen ved den lejlighed har været en stadig påvirkning hele mit liv.
Jeg vidner om guddommeligheden af evangeliet, som er gengivet i disse sidste dage. Jeg vidner om Jesu Kristi forsoning og om præstedømmets og dets evangeliske ordinancers virkning og kraft. Jeg beder om, at vi hver især som medlemmer af hans rige vil forstå, at vores dåb og bekræftelse er porten ind i hans rige. Når vi kommer ind, indgår vi pagt om at blive af hans rige for evigt! I Jesu Kristi navn. Amen.
Previous
