Præsident Gordon B. Hinckley
»Dette værk indeholder en vitalitet, som aldrig før har været tydelig i et sådant omfang.«
Mine brødre og søstre, I er en stor inspiration. Når jeg ser på ansigterne i denne store forsamling og samtidig erkender, at der er mange flere forsamlede over hele verden, så overvældes jeg af en stærk følelse af kærlighed til hver enkelt af jer. Hvor er I vidunderlige mennesker. Jeg beder om, at Helligånden må vejlede mig, når jeg taler til jer.
Før vi kom ind i bygningen denne formiddag, forseglede vi dækstenen over hjørnestenen til denne storslåede, nye bygning. Dette udgør færdiggørelsen af denne bygning.
Vi bevarer symbolikken ved hjørnestenen til minde om Guds Søn, på hvis liv og mission denne Kirke er oprettet. Han, og han alene, er hovedhjørnestenen. På ham er der bygget et stærkt fundament af apostle og profeter og over dette »holdes hele bygningen sammen« og udgør Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (Ef 2:21).
Som jeg mindede gruppen ved hjørnestenen om i morges, lad dette symbol være anerkendt som repræsenterende verdens Forløser, Guds Søn, Herren Jesus Kristus, hvis navn denne Kirke bærer.
Jeg er yderst taknemmelig for, at denne bygning nu er færdig. Vi har været i den ved aprilkonferencen og ved en anden lejlighed i juni. Den var ikke helt færdig dengang. Den er nu erklæret for færdig og har en permanent ibrugtagningstilladelse.
Dette år 2000 har været et bemærkelsesværdigt år for Kirken. Vi er vokset på alle fronter over hele verden. Vi har passeret de 11 millioner medlemmer. Hvor er det betydningsfuldt.
Jeg levede i 1947, da Kirken fejrede 100-året for pionerernes ankomst. Dengang blev »Dette er stedet«-monumentet indviet. Det blev festligholdt med en forestilling i Tabernaklet, som repræsenterede Kirkens verdensomspændende mission. Det store gennemgående tema i alt dette var, at Kirken var nået 1 million medlemmer i sin udvikling. Omkring halvdelen af dem boede i Utah. Nu bor der kun omkring 15% af dem her, og alligevel har vi flere medlemmer her, end vi nogensinde har haft. At tænke på, at vi i dag har 11 millioner medlemmer, er noget stort og vidunderligt, som med sig bringer løftet om fremtiden.
Vi har bredt os ud over hele verden, overalt hvor vi får lov til at komme. Vi har belært om evangeliet, som det blev åbenbaret i denne uddeling i tidernes fylde. Vi kommer nu ind i områder, hvis navn sjældent blev hørt tilbage i 1947. Vores missionering er ekspanderet på mirakuløs vis.
Jeg tror, at jeg har været de fleste steder, hvor Kirken er organiseret. Jeg har mødt vidunderlige mennesker overalt. De er sidste dages hellige i ordets sande betydning. De stræber efter at efterleve befalingerne.
Når jeg har mødt dem og talt med dem, har jeg lært den sande betydning af Paulus' ord:
». . . af ét menneske har [Gud] skabt alle folk og ladet dem bosætte sig overalt på jorden og fastsat bestemte tider og grænser for, hvor de skal bo
for at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem og finde ham, som dog ikke er langt borte fra en eneste af os:
For i ham lever vi, ånder vi og er vi . . . ðVi er også af hans slægtЫ (ApG 17:2628).
Vi er blevet et stort kosmopolitisk samfund, en stor familie af brødre og søstre i Herren. I denne store skares udvikling, en skare af mænd og kvinder, drenge og piger, som alle er den Allerhøjestes hellige, synger vi, mens vi marcherer fremad:
Jeg har set Herrens kommende herlighed.
Han træder persekarret, fyldt med vredens druer.
Han har udslynget det skæbnesvangre glimt fra sit frygtelige, rappe sværd.
Hans sandhed marcherer frem.
(»Battle Hymn of the Republic«, Hymns, nr. 60).
Dette værk indeholder en vitalitet, som aldrig før har været tydelig i et sådant omfang.
På uddannelsesområdet har vi oprettet programmerne seminar og institut overalt, hvor Kirken er kommet. Det gør tilværelsen bedre for elever over hele verden. I institut finder unge voksne gode bekendtskaber, de lærer noget, de får sociale oplevelser, ja, tilmed ægtemænd og hustruer inden for troen.
Inden for de sidste par måneder har vi bekendtgjort, at Ricks College, en uddannelsesinstitution med en rig pionerarv, som hidtil har tilbudt en toårig uddannelse, vil blive udvidet til at tilbyde fire års uddannelse og bære navnet BYU-Idaho. Det er på ingen måde for at forklejne navnet på den store mand, som skolen er opkaldt efter. Det vil udvide de uddannelsesmæssige muligheder for mange unge mænd og kvinder. Det vil gøre en god skole endnu bedre. Det er fra Kirkens side et forsøg på at give mulighed for en verdslig uddannelse inden for rammerne af en kirkeejet skole, hvor der undervises i tro på den levende Gud og på hans guddommelige Søn, vor Herre.
Et andet område af bemærkelsesværdig betydning, som har været fremhævet i dette år omkring årtusindskiftet, er opførelsen af templer. Det har været et mirakel. Sidste søndag indviede vi i Boston i Massachusetts Kirkens fungerende tempel nr. 100.
Jeg kom i Det Første Præsidentskab i juli 1981 som rådgiver til præsident Kimball. Siden da er 81 af disse 100 templer blevet indviet. Kun 19 var åbne før den tid.
53 nye templer mere end halvdelen af de 100, der nu er åbne er blevet indviet, siden jeg blev ordineret til Kirkens præsident for fem år siden. Jeg nævner kun dette for at minde jer om denne dramatiske ekspansions acceleration.
Da jeg ved en konference annoncerede, at jeg håbede, at vi kunne se indvielsen af tempel nr. 100 før udgangen af år 2000, spekulerede jeg over, om det var muligt. Jeg kan ikke i tilstrækkeligt omfang sige tak til de mange mænd og kvinder, som har arbejdet så meget og så hårdt for at fuldføre dette mirakel. Nogle af disse nye templer er mindre. Men hver eneste ordinance, der kan udføres i templet i Salt Lake City, Kirkens største, kan også udføres i disse mindre templer. De er udelukkende viet til udførelse af tempelordinancer. De er smukke bygninger, på enhver måde godt byggeri. Og de har åbnet mulighed for en langt lettere rejse til Herrens hus for tusinder og atter tusinder af vore medlemmer.
Vi vil fortsætte med at bygge dem. Vi vil indvie tre mere før årets udgang. Vi vil vedblive med at bygge i fremtiden, måske ikke i det omfang, vi har bygget det sidste år, men der vil være en stadig opførelse af disse hellige bygninger for at dække folkets behov.
Hvor er vore medlemmer taknemmelige. Jeg håber og tror, at Herren er tilfreds.
Og nu i dag indvier vi dette store Konferencecenter en anden væsentlig præstation i dette år ved årtusindskiftet. Det er en enestående og usædvanlig bygning. Da vi først forestillede os og planlagde bygningen, var det ikke vores mål at bygge den største bygning til tilbedelse noget sted. Vi ønskede at lægge en plan for at imødekomme vores folks behov.
Tabernaklet, som har tjent os så godt i over et århundrede, var ganske enkelt blevet for lille til vores behov.
Det var en stor og alvorlig sag at gå i gang med opførelsen af denne bygning. Vi var selvfølgelig bekendt med alle de elektroniske måder, hvorpå man vidt og bredt kan udsende talerne fra denne talerstol. Men vi kendte også til ønsket hos virkelig mange om at sidde i samme sal som taleren, som vi har set her til morgen. Som jeg sagde ved bekendtgørelsen af beslutningen om at gå i gang: »Opførelsen af denne bygning har været et dristigt projekt. Vi har været bekymrede over det . . . Vi lyttede til Åndens tilskyndelser [mens vi bad om] det. Og først da vi følte Herrens bekræftende stemme, besluttede vi at gå i gang« (»Et vidnesbyrd til hele verden,« Liahona, juli 2000, s. 45).
Bekendtgørelsen af vores beslutning kom ved aprilkonferencen i 1996. Ved den lejlighed sagde jeg:
»Jeg er ked af, at mange, som ønsker at være sammen med os i Tabernaklet denne formiddag, ikke kan komme ind. Der er virkelig mange på plænerne . . .
Jeg føler med dem, som ønskede at komme ind, men ikke kunne få plads. For omkring et år siden foreslog jeg Brødrene, at tiden måske var kommet, hvor vi skulle undersøge muligheden for at opføre et andet indviet hus til at tilbede i, men blot langt større, som kunne rumme tre eller fire gange det antal, som kan sidde i denne bygning« (Stjernen, juli 1996, s. 66).
Godt et år efter blev det første spadestik taget. Det skete den 24. juli 1997 på 150-årsdagen for vore forfædres ankomst til denne dal.
Ved ceremoniens afslutning bad præsident Packer afslutningsbønnen. I den bøn bad han Herren om, at han ville bevare mit liv, så jeg kunne være til stede ved indvielsen af den nye bygning. Jeg er taknemmelig for det klare svar på den bøn.
I dag skal vi indvie det som et hus, hvori vi kan tilbede Gud, den evige Fader, og hans Enbårne Søn, Herren Jesus Kristus. Vi håber, og vi beder om, at der fortsat fra denne talerstol vil udgå erklæringer om vidnesbyrd og lærdomme, om tro på den levende Gud og om taknemmelighed for vor Forløsers store sonoffer.
Vi vil også indvie det som et hus, hvori kunstnerisk optræden af værdig art kan præsenteres.
Her vil det herlige Tabernakelkor synge lovprisningshymner. Her vil andre musikalske grupper optræde for at underholde store forsamlinger. Her vil være forestillinger, der på smuk og kunstnerisk vis vil beskrive denne bevægelses historie såvel som meget andet.
Denne bygning er blevet bygget af de bedste materialer af de dygtigste håndværkere. Vi skylder tak til alle, som har bidraget til at gøre dette til et storslået center for Kirkens konferencer og til andre formål.
Vi forventer, at der vil komme anmodninger fra andre grupper om at bruge denne sal. Vi vil stille den til rådighed på betingelser, der vil sikre, at dens anvendelse vil være i harmoni med de formål, som den vil blive indviet til i dag.
Det er ikke en museumsgenstand, selv om arkitekturen er fremragende. Det er et sted, som skal bruges til den Almægtiges ære og til opnåelse af hans evige hensigter.
Jeg er meget taknemmelig for, at vi har den. Jeg er meget taknemmelig for, at den er færdig. Der er lidt arbejde med at finstemme orglet, som vil tage lidt tid. Jeg vil anbefale de fremragende artikler, der står i Ensign i oktober om dette emne.
Når jeg tænker over denne vidunderlige bygning lige ved siden af templet, så tænker jeg på Esajas' store profetiske udsagn:
»Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt, højt over bjergene, knejsende over højene. Alle folkeslag skal strømme dertil,
talrige folk skal drage af sted og sige: ðKom, lad os drage op til Herrens bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal vise os sine veje, og vi vil gå på hans stier. For belæringen udgår fra Zion og Herrens ord fra Jerusalem.Ð
Jakobs hus, kom, lad os vandre i Herrens lys« (Es 2:23, 5).
Jeg tror, at den profeti gælder det historiske og vidunderlige tempel i Salt Lake City. Men jeg tror også, at den vedrører denne storslåede sal. For det er fra denne talerstol, at Guds belæringer skal udgå, sammen med Herrens ord og vidnesbyrd om Herren.
Må Gud velsigne os som folk. Vi har fundet et nyt tempo i dette herlige år omkring årtusindskiftet. Må vi vandre i sporet af den store Jahve, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud. Må vi vandre i lyset fra ham, som var verdens Messias, Guds Søn, som om sig selv sagde: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig« (Joh 14:6). Det er min ydmyge bøn i Jesu Kristi navn. Amen.
INSTRUKTION OM HOSIANNA-RÅBET
Nu, mine brødre og søstre, om et øjeblik vil jeg opsende indvielsesbønnen, som I alle er inviteret til at deltage i. Umiddelbart efter bønnens afslutning, vil vi indbyde jer alle, som ønsker at deltage, til at rejse jer og sammen med os udtale Hosianna-råbet. Denne hellige hilsen til Faderen og Sønnen gives ved indvielsen af hvert tempel. Det er også udtalt ved enkelte lejligheder af historisk betydning som ved placeringen af slutstenen på templet i Salt Lake City og ved fejringen af Kirkens første århundrede ved generalkonferencen i 1930. Vi føler, at det er passende at give råbet her, hvor vi indvier denne storslåede bygning, et projekt som vi måske aldrig vil påtage os igen. Enhver omtale af dette i medierne bør anerkende, at for os er dette noget meget helligt og personligt. Vi beder om, at det behandles med hensynsfuldhed og respekt.
Jeg vil nu demonstrere råbet. Alle tager et rent, hvidt lommetørklæde, holder det i et hjørne og vifter med det, mens vi samstemmende siger: »Hosianna, hosianna, hosianna til Gud og Lammet«, gentaget tre gange og efterfulgt af: »Amen, amen og amen.«
Jeg gentager, de, som ønsker at deltage, bedes rejse sig og udtale råbet umiddelbart efter indvielsesbønnen. De, som ønsker at forblive siddende, har frihed til at gøre det. Hvis I ikke har et hvidt lommetørklæde, kan I blot vifte med hånden. Deltagere i andre områder kan tage del i udtalelsen af råbet, hvis forholdene er passende.
Ved afslutningen af råbet vil Tabernakelkoret uden annoncering synge »Hosannah Anthem«, som blev skrevet af Evan Stephens til indvielsen af templet i Salt Lake City i 1893. På tegn fra dirigenten vil forsamlingen synge med på »Guds Ånd som en ild«, der blev skrevet af W. W. Phelps og sunget ved indvielsen af templet i Kirtland i 1836.
Ældste W. Don Ladd fra De Halvfjerds vil derefter afslutte med bøn, og konferencen vil holde pause indtil kl. 14.00 i eftermiddag.
Elskede brødre og søstre, hvis I nu vil bøje hovedet og lukke øjnene, så vil vi sammen bede en indvielsesbøn.
INDVIELSESBØN
O Gud, vor evige Fader, med taknemmelige hjerter henvender vi os til dig i bøn på denne historiske sabbat, hvor vi indvier dette storslåede Konferencecenter.
Det er blevet opført til din ære og din herlighed. Det er endnu et blandt mange store bygninger indviet til udførelse af dine hensigter og udførelsen af dit værk. Det ligger over for det hellige tempel, som vore forfædre arbejdede på opførelsen af over en periode på 40 år. Det skuer ud over det historiske Tabernakel, som har tjent dit folk så godt i over 100 år. I nærheden ligger Assembly Hall, som anvendes til mange og varierede formål.
Ikke langt herfra ligger Kirkens kontorbygning, Administrationsbygningen og Joseph Smith-bygningen. Også nær herved ligger Lion House og Beehive House, som begge er historiske. I den anden retning ligger Kirkens museum for de sidste dages helliges kunst og historie og Slægtshistorisk Bibliotek.
Denne nye bygning skuer over dem alle og komplementerer deres forskellighed, anvendelse og skønhed. Tilsammen bliver de et vidnesbyrd om dit værks styrke og vitalitet, hovedsædet for din Kirke og det udspring, hvorfra sandhed udgår for at opfylde jorden.
Vi takker dig for de mange hengivne og dygtige mænd og kvinder, som har arbejdet meget og hårdt for at færdiggøre bygningen. Må de føle stolthed over deres præstationer.
Vi er forsamlet her ved din Kirkes storslåede generalkonference, og disse møder udsendes til folk over hele jorden, og vi bøjer hovedet i ærbødighed for dig.
Med myndighed fra det hellige præstedømme, som kommer fra dig, og i din Enbårne Søns, Herren Jesu Kristi navn, indvier og helliger vi denne bygning, Konferencecenter for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Vi indvier det til dig, vor Fader og vor Gud, og til din elskede Søn, vor Forløser, hvis navn din Kirke bærer.
Vi indvier det som et samlingssted for dit folk, hvor de kan samles for at høre Herrens ord, som det udtales af dine tjenere, som står som profeter, seere og åbenbarere, og som vidner for verden om Herren Jesu Kristi levende og virkelige eksistens, han, hvis navn er det eneste navn blandt mennesker, hvorved de kan blive frelst.
Vi indvier det fra fundamentet, hvorpå det hviler, til spidsen af dets tårn. Vi indvier denne storslåede sal, enestående i design og størrelse, bygget til at huse tusinder, som i årenes løb vil samles her for at tilbede dig og for at blive underholdt på sunde og strålende måder.
Må dit navn fra denne talerstol blive udtalt med ærbødighed og kærlighed. Må din Søns navn til stadighed blive mindet med hellig tilbedelse. Må vidnesbyrd om dit hellige værk udgå herfra til hele verden. Må retfærdighed blive forkyndt og det onde fordømt. Må ord fulde af tro blive udtalt med frimodighed og overbevisning. Må proklamationer og erklæringer om lærdomme udgå til nationerne.
Selv om jorden skulle skælve, må da denne storslåede bygning stå solidt og trygt i din omhyggelige varetægt. Må ingen ondskabsfuld røst i denne sal nogensinde lyde nedsættende om dig, din Søn, din genoprettede Kirke eller dens profet og ledere, som har præsideret i årenes løb. Beskyt den mod naturens storme og vandalers og ødelæggeres vanhellige hånd. Bevar den mod uro og terrorhandlinger. Må alle, som kommer forbi, uanset deres religiøse overbevisning, se på denne bygning med respekt og beundring.
Må denne store sal være et sted med værdig underholdning, et hjemsted for de kunstarter, som er opløftende, og som fremmer folkets kultur. Må der aldrig blive opført noget her, som ikke er værdigt, og som ikke udtrykker den skønhed, som afspejler din guddommelige natur.
Vi indvier dette store orgel, de smukke sale og andre lokaler, parkeringspladsen og alle andre dele og faciliteter i forbindelse med denne bygning. Må det være et smukt sted for den, der ser det, både indvendigt og udvendigt. Må det være et hus med mange anvendelser, et kulturens hus, et kunstens hus, et tilbedelsens hus, et troens hus, et Guds hus.
Må det være et godt eksempel på dit folks erklæring om, at »vi tragter efter alt, hvad der er dydigt, elskeligt, hvad der har godt lov eller er prisværdigt« (13. trosartikel).
Fader, når vi nu indvier dette Konferencecenter, indvier vi også teatret, som ligger ved siden af. Det er en smuk bygning, der er beregnet til at tjene som mødested, som hjemsted for teater og ballet og mange andre anvendelser, som alle er værdige og skabt til at fremme det skønne og forædlende. Beskyt det og velsign det, sådan som vi har bedt om i forbindelse med Konferencecentret.
Vi indvier i dag ligeledes parkeringskælderen bygget under Main Street og alle de forbedringer, der er udført på området umiddelbart foran Herrens hus, vor Guds tempel.
Må dette område blive betragtet som et fredfyldt sted, en oase midt i denne travle by. Må det være et sted, hvor den trætte kan sætte sig og grunde over det, der hører Gud til, og over naturens skønhed. Det er blevet forskønnet med træer og buske, blomster og vand, som tilsammen skaber en ø af stille skønhed midt i denne store og driftige by. Må din Kirkes medlemmers ønske om at forbedre og forskønne dette område blive påskønnet af alle, som passerer denne vej.
Vi beder om, at de gunstige tilkendegivelser må være fremherskende og tage til, indtil der er generel accept og påskønnelse for det, der er udført. Vi påkalder dine velsignelser over denne by og denne stat. Dette er det sted, hvor dit folk kom for at søge tilflugt fra den undertrykkelse, de havde mødt. Nu er dette sted blevet et stort kosmopolitisk samfund, hvor mennesker fra hele landet og hele verden er kommet. Må alle, som bor her, og alle, som kommer her, se det som et samfund med forhold, der er enestående og attraktive. Må vi medlemmer af din Kirke være gæstfrie og venlige. Må vi fastholde de standarder og skikke, som vi er kendt for, og give andre det privilegium at »tilbede hvorledes, hvor eller hvad de vil« (11. trosartikel).
Velsign os, at vi kan række ud som gode naboer og være alle behjælpelige. Må vi løfte andre og styrke de matte knæ hos enhver med problemer. Må vi alle bo sammen i fred med påskønnelse og respekt for hinanden.
Almægtige Gud, hvor er vi taknemmelige for dine vidunderlige velsignelser, som du skænker os. Tag mod vores taknemmelighed. Hold dine løfter fra fordums tid til dem, som bidrager med deres tiende og offerydelser, og som har muliggjort alt dette. Åben himlens vinduer, og udøs velsignelser over dem.
Vi elsker dig og din guddommelige Søn. Vi søger at gøre din vilje. Vi priser dit hellige navn. Vi opløfter vore stemmer og tilbeder dig i musik. Vi vidner om dig og om vor Forløser, din uforlignelige Søn. Dine veje er majestætiske, storslået er mønstret i din evige plan for alle, som vandrer i lydighed mod dig.
Vil du i gunst tilsmile os, beder vi om i vor Herre Jesu Kristi navn. Amen.
Previous
