»I er Guds tempel« Præsident Boyd K. Packer Fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum P>»Dit legeme er virkelig dit sinds redskab og grundlaget for din personlighed.« Jeg reagerer på en tilskyndelse, jeg længe har følt til at tale til Kirkens unge, som stor over for udfordringer, vi ikke kendte til i vores ungdom. Præsident J. Reuben Clark har beskrevet, hvordan vore unge »hungrer efter det, som hører Ånden til. De er ivrige efter at lære evangeliet, og de ønsker det helt direkte og ufortyndet. De ønsker at kende til . . . vores lære . . . De ønsker at få et vidnesbyrd om sandheden heraf. De er ikke tvivlere, men undersøgere, de søger efter sandheden . . . I behøver ikke gå omveje med disse åndeligt erfarne unge mennesker og hviske religion i deres ører. I kan sige det lige ud ansigt til ansigt og tale frit med dem herom . . . I kan fortælle dem disse sandheder helt åbent . . . De unge vil sikkert vise sig at nære lige så lidt frygt for dem, som I selv gør. Der er ingen grund til en gradvis tilnærmelse« (Den fastlagte kurs for Kirken i uddannelse, 1998, s. 3, 9). Jeg er enig med præsident Clark, og vil gerne tale ligeud til de unge om det, jeg har lært og ved er sandt. Da jeg var 18, blev jeg indkaldt som værnepligtig. Jeg havde endnu ikke fået min patriarkalske velsignelse, som biskoppen anbefalede mig til en patriark i nærheden af vores flyvestation. Patriark J. Roland Sandstrom fra Santa Ana Stav i Californien gav mig min velsignelse. I den fik jeg følgende at vide: »Du traf en fri og villig beslutning om at overholde lovene om evig fremgang, sådan som de skitseret af vores ældre broder, Herren Jesus Kristus. Du . . . har fået . . . et fysisk legeme, med hvilket du kan opleve jordelivet . . . et legeme med en sådan fysisk vækst og form, at den sætter din ånd i stand til at virke gennem det uhindret af fysiske skavanker . . . Påskøn dette som en storslået arv« (Boyd K. Packers patriarkalske velsignelse, 15. jan. 1944, s. 1). Det var en stor trøst for mig. Som følge af børnelammelse havde jeg ikke været i stand til at deltage i sport og sad tilbage med en mindreværdsfølelse, når jeg sammenlignede mig med mine venner. Min patriarkalske velsignelse gav mig dette råd: »Værn om og beskyt [dit legeme] ­ indtag ikke noget, der kan skade organerne i det, for det er helligt. Det er dit sinds redskab og grundlaget for din karakter« (Boyd K. Packers patriarkalske velsignelse, 15. jan. 1944, s. 1). I visdomsordet fandt jeg et princip med en forjættelse. Principper lyder: Pas på dit legeme, undgå vanedannende stimulanser, te, kaffe, tobak, spiritus og narkotika (se L&P 89:3­9). Sådanne vanedannende stoffer gør ikke ret meget andet end at lindre en trang, som de selv er årsag til. Forjættelsen lyder: De, der adlyder, får et bedre helbred (se L&P 89:18) og modtager »store skatte af kundskab, ja, endog skjulte skatte« (L&P 89:19). Profeten Joseph Smith har sagt: »Vi kom her til jorden, for at vi kunne få et legeme og fremlægge det rent for Gud i det celestiale rige. Lykkens store princip består i at have et legeme. Djævelen har ikke noget legeme, og heri ligger hans straf. Han er glad, når han kan få fat i menneskets legeme . . . Alle væsener, som har legemer, har magt over dem, som ingen har« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 216). Selv de alvorlige prøver på helbredet eller et handikappet eller svækket legeme kan lutre en sjæl til genoprettelsens og helbredelsens herlige dag, som visselig skal komme. Dit legeme er virkelig dit sinds redskab og grundlaget for din karakter. Præsident Harold B. Lee har belært om den vigtige symbolske og faktiske betydning af, hvordan vi klæder os og plejer vores legeme. Hvis man er velplejet og går sømmeligt klædt, indbyder man vor himmelske Faders Ånd til at ledsage sig og øver en sund indflydelse på dem omkring sig. Hvis man er usoigneret og ligeglad med sit udseende, udsætter man sig for de påvirkninger, der er nedværdigende (se Harold B. Lee, Teachings of Harold B. Lee, red. Clyde J. Williams, 1996, s. 220). Undgå usømmeligt tøj. Klæd og plej dig selv som for at vise Herren, at du ved, hvor dyrebart dit legeme er. Præsident Hinckley har for nylig advaret jer om ikke at pynte deres legeme med billeder eller symboler, der aldrig kan vaskes af, eller at pierce jeres jer med ringe og smykker efter verdens skik (se »Din største udfordring ­ at være mor«, Liahona, jan. 2001). I ville heller ikke overmale et tempel med mørke billeder eller symboler eller graffiti eller endog initialer. Gør det derfor heller ikke med jeres legeme. »Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv? for I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme!« (1 Kor 6:19­20). »Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I« (1 Kor 3:16­17). I jeres legeme ligger den ypperlige kraft til at kunne skabe liv. Drenge vokser, bliver mænd og bliver måske fædre. Piger vokser op, bliver kvinder og bliver måske mødre. Naturlige og gode følelser fører mænd og kvinder sammen. »Alle mennesker ­ mænd og kvinder ­ er skabt i Guds billede. Hver enkelt er en højt elsket søn eller datter af himmelske forældre, og som sådan besidder hver enkelt guddommelige egenskaber og muligheder. En persons køn er et fundamentalt særkende ved den enkeltes førjordiske, jordiske og evige identitet og hensigt« (»Familien: En proklamation til verden«, Stjernen, jun. 1997, s. 10). »Ægteskab mellem mand og kvinde er indstiftet af Gud, og . . . familien er af afgørende betydning i Skaberens plan for sine børns evige skæbne« (Stjernen, jun. 1997, s. 10). I bør blive tiltrukket af hinanden og blive gift. Da, og først da må I værdigt give efter for det stærke og gode og konstante ønske om at give udtryk for den kærlighed, hvorigennem jeres børn vil blive en velsignelse i jeres liv. Ifølge Guds og vor Faders befaling må dette kun finde sted mellem den ægtemand og hustru ­ den mand og kvinde ­ som har forpligtet sig over for hinanden i ægteskabspagten (se 1 Kor 7:2; L&P 42:22). Enhver anden måde er forbudt og bringer sorg. Det er vedrørende beherskelsen af disse naturlige ønsker, at de strengeste befalinger er blevet givet i åbenbaringerne (se Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 215; Ef 5:5; Mormon 9:28). Unge mænd og piger: Hold jer værdige. Hold jer fra de miljøer, den musik, de biograf- og videofilm og de venskaber, der forleder jeg til umoralsk adfærd (se 1 Kor 6:9; 1 Thess 5:22; 2 Tim 2:22; L&P 9:13). Nu må jeg tale om en anden fare, som var næsten ukendt i vores ungdom, men som nu findes overalt omkring jer. De normale ønsker og forelskelser viser sig i teenageårene, der findes fristelsen til at eksperimentere, til at pille ved forplantningens hellige kraft. Disse ønsker kan blive mere intense, endog perverse på grund af pornografi, upassende musik eller tillokkelser fra uværdige venskaber. Det, der kun burde have været en mere eller mindre flygtig fase i befæstningen af kønnets identitet, kan blive rodfæstet og gøre jer forvirrede eller endog forstyrrede. Hvis I indvilliger, kan modstanderen overtage styringen af jeres tanker og varsomt forlede jer til en vane og til en afhængighed og overbevise jer om, at en umoralsk, unaturlig adfærd er en indgroet del af jeres natur. Hos nogle få findes den fristelse, som næsten synes overvældende, for en mand at være tiltrukket af mænd eller en kvinde af kvinder. Skrifterne fordømmer klart dem, der »indbyrdes vanærede deres legemer . . . mænd levede skamløst med mænd« (Rom 1:24, 27) eller »kvinder [der] udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige« (Rom 1:26). Friheden port, og det gode eller dårlige forude, går op eller i med kodeordet valg. I er frie til at vælge en sti, der kan føre til fortvivlelse, til sygdom, endog til død (se 2 Nephi 2:26­27). Hvis I vælger den kurs, kan livets kilde tørre ud. I kommer ikke til at opleve den blanding af kærlighed og kamp, smerte og glæde, skuffelse og offer, der, hvis det forenes i forældrerollen, ophøjer en mand og en kvinde og fører til den fylde af glæde, der tales om i skrifterne (se 2 Nephi 2:25; 9:18; L&P 11:13; 42:61; 101:36). Eksperimentér ikke, lad ikke nogen af samme køn berøre dit legeme for derved at vække lyster, der kan blusse op og ikke styres. Det begynder som en uskyldig nysgerrighed. Satan påvirker jeres tanker, og det bliver et mønster, en vane, som kan fange jer i en afhængighed til sorg og skuffelse for jeres kære (se Joh 8:34; 2 Pet 2:12­14, 18­19). Der bliver lagt pres på lovgivere for at lovliggøre unaturlig adfærd. De kan aldrig gøre det, der er forbudt i Guds love, rigtigt (se 3 Mos 18:22; 1 Kor 6:9; 1 Tim 1:9­10). Somme tider bliver vi spurgt, hvorfor vi ikke anerkender denne adfærd som en anderledes og acceptabel livsstil. Det kan vi ikke. Vi har ikke lavet lovene ­ de blev lavet i himlen »før verden grundlagdes« (L&P 132:5; 124:41; se også Alma 22:13). Vi er kun tjenere. Ligesom de fordums profeter er vi blevet »indsat som præster og lærere for dette folk . . . [med ansvar for at ære] vort embede for Herren og påt[age] os ansvaret at lade folkets synder komme over vort eget hoved, hvis vi ikke lær[er] dem Guds ord med al flid« (Jakobs Bog 1:18­19). Vi forstår, hvorfor nogle føler, at vi afviser dem. Men det passer ikke. Vi afviser jer ikke, kun jeres umoralske adfærd. Vi kan ikke afvise jer, for I er Guds sønner og døtre. Vi vil ikke afvise jer, for vi elsker jer (se Hebr 12:6­9; Rom 3:19; Helaman 15:3; L&P 95:1). I føler måske endog, at vi ikke elsker jer. Men det passer heller ikke. Forældre ved, og I finder en dag ud af, at der er tidspunkter, hvor forældre og vi, som leder Kirken, må udvise barsk kærlighed, når vores undladelse af at undervise og advare og disciplinere kan blive jeres undergang. Vi har ikke lavet reglerne ­ de er blevet åbenbaret som befalinger. Vi forårsager ikke, ej heller kan vi forhindre konsekvenserne, hvis man ikke adlyder de moralske love (se L&P 101:78). Trods kritik og modstand må vi undervise, og vi må advare. Når et hvilket som helst uværdigt ønske trænger sig på i jeres sind, så kæmp imod det, modstå det, behersk det (se Jakobs Brev 4:6­8; 2 Nephi 9:39; Mosiah 3:19). Apostlen Paulus belærte således: »De fristelser, der har mødt jer, er kun menneskelige. Og Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under« (1 Kor 10:13; se også L&P 62:1). Det kan blive kamp, som du ikke bliver fri for i dette liv. Hvis I ikke giver efter for fristelserne, behøver I ikke at føle nogen skyld. De kan være yderst svære at stå imod. Men det er bedre end at give efter og bringe skuffelse og sorg over jer selv og dem, der elsker jer. Nogle tror, at Gud har skabt dem med overvældende, unaturlige ønsker, at de er fanget og ikke ansvarlige (se Jakobs Brev 1:13­15). Det passer ikke. Det kan ikke være sandt. Selv om de skulle acceptere, at det var sandt, må de huske på, at han kan kurere, og han kan helbrede (se Alma 7:10­13; 15:8). Hvad nu med jer, som allerede har begået fejl eller har overgivet jer til en umoralsk livsstil? Hvilket håb har I? Er I for evigt forstødt og fortabt? Disse er ikke utilgivelige synder. Hvor uværdige eller unaturlige eller umoralske disse overtrædelser end måtte være, er de ikke utilgivelige (se L&P 42:25). Når man har aflagt dem fuldstændig og har omvendt sig fuldt ud, kan der lukkes op for tilgivelsens lutrende gave og byrden af skyld kan blive fjernet. Der findes en udvej. Den er lang ­ måske. Den er hård ­ uden tvivl. Den er mulig ­ selvfølgelig! (se ApG 5:31; Ef 1:7; Mosiah 4:2; 26:29; L&P 1:31­32; 58:42; 61:2). Du behøver ikke, ja, du kan ikke finde vej selv. I har en Forløser. Herren løfter din byrde, hvis du vælger at omvende dig og at vende dig bort fra dine synder og ikke begå dem mere. Det er, hvad Kristi forsoning er beregnet til. »Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne; er de røde som purpur, kan de blive som uld« (Es 1:18). Valget er jeres. I er ikke forstødt for evigt. Jeg gentager: Disse overtrædelser er ikke utilgivelige. Man tror måske, at det er for sent, mit liv er snart forbi, og jeg er for evigt fortabt. Ingenlunde, for »har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker« (1 Kor 15:19). Ligesom et fysisk legeme kan blive renset og helbredt, således kan ånden blive vasket ren ved forsoningens kraft. Herren vil løfte jer og bære jeres byrder under de lidelser og kampe, der kræves for at kunne gøre jer rene. Det er, hvad Kristi forsoning handler om. Han har sagt: »Jeg, Herren, kommer [jeres synder] ikke mere i hu« (L&P 58:42; se også Hebr 8:12; 10:17; Alma 36:19). Vores elskede, dyrebare ungdom: Bliv på Herrens vej! Hvis I snubler, så rejs jer og fortsæt. Hvis I er faret vild, åbner vi alle vore arme og venter på, at I kommer tilbage. Gud være lovet for den rensende, rengørende, tilgivende kraft i forsoningen, som blev udvirket af Herren Jesus Kristus, om hvem jeg bærer vidnesbyrd. I Jesu Kristi navn. Amen.