Ældste F. Enzio Busche
Emeritusmedlem af De Halvfjerds
»Vi . . . bliver levende, når vi bevidst påtager os det fulde ansvar for vores eget liv, og når vi holder op med at bebrejde omstændighederne.«
Hvis jeg blev spurgt om, hvad der efter min mening var den vigtigste begivenhed, der var sket på jorden i de sidste to hundrede år, så ville jeg uden nogen tøven svare: Det er konsekvensen af en ung, ydmyg bondedrengs bøn, han som i begyndelsen af det 19. århundrede i den nordlige del af staten New York knælede ned for Gud og stillede spørgsmål om evige sandheder.
Denne unge mand, ved navn Joseph Smith, blev i Herren Jesu Kristi hænder et redskab til at gengive kundskaben om de for længst mistede og næsten glemte sandheder til menneskeheden: Kundskaben om os mennesker hvem vi er, hvor vi kom fra, hvad meningen og formålet med vores jordiske liv er, samt hvorfor menneskeheden har oplevet så megen elendighed, uretfærdighed og ufuldkommenhed. Til sidst blev der også givet svar på menneskehedens spørgsmål om livet efter døden og vores endelige skæbne.
Jeg må stadig, mere end 42 år efter at jeg af eget valg accepterede Herrens hellige dåbspagt, forundres over alle de vidunderlige og mirakuløse begivenheder i forbindelse med gengivelsen. Vi fik ikke alene lov til at lære om den væsentlige betydning af Herren Jesu Kristi forsoning, men den vigtige betydning af Guds præstedømme blev ligeledes åbenbaret, og det blev gengivet for os, så vi kunne handle i omsorgsfuld kærlighed og tålmodighed og gøre det muligt for alle at vælge frelse.
Tiden tillader mig ikke at tale mere om detaljerne ved dette vidunderlige værk i vor tid, men jeg føler, jeg skal tale om et vigtigt aspekt i Herrens rige, som, hvis man ikke forstår det, kan resultere i, at hele billedet aldrig kommer helt i fokus.
For at komme til sagen vil jeg fortælle jer om en trofast bror, som var medlem af den samme gren som jeg i mit hjemland, Tyskland, i de første år efter at jeg blev medlem.
Han boede under ydmyge omstændigheder og følte sig meget velsignet over for nyligt at have begyndt at arbejde i et lille, privatejet firma. Han fortalte mig om en fremtidig begivenhed, hvor alle medarbejderne var inviteret til at deltage i en traditionel firmafest. Han var bekymret for det, fordi han vidste, at der til sidst i mødet ville være et stort øl-party, hvor chefen sandsynligvis var den, der drak mest af alle. Men han vidste også, at det ville blive anset som meget uhøfligt, hvis han overhovedet ikke deltog i middagen.
Da jeg så ham igen, efter at middagen havde fundet sted, så jeg ham med en meget lykkelig, dyb indre glød, og han kunne ikke vente med at fortælle mig, hvad der var sket. Eftersom han var ny i firmaet, havde chefen siddet lige ved siden af ham, fordi han gerne ville lære ham bedre at kende. Efterhånden som aftenen skred fremad, så denne bror sin værste frygt blive bekræftet, fordi chefen ikke ville tolerere, at han ikke ville drikke øl sammen med ham, og han sagde: »Hvilken kirke er det, som ikke vil tillade, at du drikker ét glas øl med mig?«
Min vens frygt voksede ikke til panik, da han roligt var i stand til at svare sin chef, at årsagen til, at han ikke drak, intet havde at gøre med den kirke, han tilhørte, men at han selv havde indgået en hellig pagt med Gud om, at han ikke ville drikke. Hvis han nogen sinde skulle bryde denne pagt, hvordan kunne han da fortsætte med at holde de løfter, han nogen sinde gav, og hvordan skulle man, endog hans arbejdsgiver, kunne stole på, at han ikke løj eller stjal eller snød.
Ifølge min ven blev ejeren dybt rørt over denne udtalelse, og han lagde armene om ham og talte til ham med dyb beundring og tillid.
Mine kære brødre og søstre, i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige lærer mange nye medlemmer, især når de kommer fra lande uden for USA, for første gang den sande betydning af ordet frihed. Frihed betyder for de fleste mennesker i verden »frihed fra« ingen ondskab eller smerte eller undertrykkelse. Men den frihed, som Gud tænker på, når han har med os at gøre, går et skridt videre. Han mener »frihed til« frihed til at handle efter vores eget valgs værdighed.
Hvad vil det da sige at være fri? Frihed betyder at være vokset til fuld kundskab om vore mange farefulde ansvar som mennesker. Vi har lært, at alt det, vi gør og endog siger eller tænker, har konsekvenser. Vi forstår, at vi alt for længe har troet, at vi var ofre for omstændighederne. I Johannesevangeliet 8:32 læser vi følgende: »Og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.«
Når vi åbner vores hjerte for Guds sandheds budskab, som det blev gengivet i vor tid, begynder vi at forstå, hvorfor der var og stadig er så megen elendighed, smerte, lidelse og endog sult. I samme omfang, som vi lærer at acceptere åbenbaret sandhed i vores egen tilværelse, vil vores tro på den levende Guds Søn vokse, og derfor vil vi modtage åndelige gaver af hidtil ukendt omfang. Vi lærer, at intet er umuligt for dem, som tror på Jesus Kristus. Falske lænker vil løsnes. Snæversynethed, født af falske traditioners tragedier, vil forsvinde.
Jo mere vores forståelse for omfanget og fuldstændigheden af frelsesplanen udfolder sig, desto mere ser vi os selv i vores egen intethed og i vores ufuldstændighed. Og at se os selv i denne ydmyghed, med et sønderknust hjerte og en angergiven ånd, vil gøre, at vi forstår og til sidst accepterer denne yderst hellige pagt med vor himmelske Fader i form af dåben.
Vi vil med glæde underkaste os selv denne pagt, idet vi ved, at der er en stor forskel mellem blot et ønske og så en pagt. Når vi blot ønsker noget, vil vi kun arbejde mod at opnå det, når det er belejligt. Men når vi er bundet af en hellig pagt, som dåben, lærer vi at overvinde alle hindringer ved hjælp af lydighed, og ved at gøre dette vil vi blive velsignet med Åndens tilstedeværelse og derfor til sidst med resultater. Vi begynder at blive levende, når vi bevidst påtager os det fulde ansvar for vores eget liv, og når vi holder op med at bebrejde omstændighederne.
Noget ved vi selvfølgelig: Når vi har »frihed til«, vil det sige, at vi har mulighed for at træffe forkerte valg. Forkerte valg har deres ubarmhjertige konsekvenser, og når de ikke bringes til ophør og rettes, fører de os til elendighed og smerte. Forkerte valg vil, når de ikke rettes, føre os til den værst mulige katastrofe i ethvert menneskes liv: At blive adskilt fra vor himmelske Fader i den næste verden.
Når vi har modtaget dette livgivende budskab, begynder vi at forstå, at vi i vores tidligere liv var som en fodboldspiller, der stod midt på banen, totalt deprimeret, fordi vi ikke kendte spillets formål eller regler. Vi vidste ikke, hvilket hold vi tilhørte, og vi vidste endog ikke, hvem der var vores træner. Kun i bevidstheden om det gengivne evangelium bliver vores spilleplan klar, og vi forstår, at Jesus Kristus og hans gengivne kirke og præstedømme er den eneste måde, hvorpå vi kan klare vores jordiske liv.
Jesus Kristus ønsker at hjælpe os i forhold til vore egne retfærdige ønsker i en sådan grad, at gennem vores tro og gerninger vil de omstændigheder, hvis fange vi var i fortiden, til sidst forandre sig. I Mormons Bog lærer vi, at Forløseren våger over os sammen med en hærskare af hellige engle. Vi læser:
»Er undergerninger hørt op? Se, jeg siger jer, nej; ej heller er englene holdt op med at betjene menneskenes børn.
Thi se, de er ham underdanige til at tjene således, som han befaler dem og for at vise sig for dem, som er stærke i troen« (Moroni 7:2930).
I denne frihed, som vi har fået i vor tid ved hjælp af vores forståelse for hans guddommelige plan for os, påtager vi os det fulde ansvar. Lad os altid forblive nær vor Forløsers og vor Frelsers kærlige, omsorgsfulde hånd for at finde sikkerhed og glæde. Jeg siger dette i største ydmyghed. Og jeg bærer jer mit vidnesbyrd som jeres bror og tjener, at jeg ved, at Jesus lever, og at han er leder for dette værk. Jeg siger dette i Jesu navn. Amen.
Previous
