Præsident Gordon B. Hinckley
»Hvis vi har nærmet os Frelseren mere med en stærkere beslutning om at følge hans lærdomme og hans eksempel, så har denne konference været en vidunderlig succes.«
Uro forsvinder, råb forstummer,
konger, kaptajner er væk,
men dit offer fordum stadig består,
et ydmygt, angerfuldt hjerte.
Hærskarers Herre er endnu med os,
Medmindre vi helt har det glemt . . .
(»God of Our Father, Known of Old«, Hymns, nr. 80).
Disse udødelige ord af Rudyard Kipling udtrykker også mine følelser, nu hvor vi afslutter denne storslåede konference i Kirken.
Efter afslutningsbønnen forlader vi denne store sal, slukker lyset og låser dørene. I, der lytter med rundt om i verden, slukker for jeres fjernsyn eller radio eller Internet. Når vi gør det, håber jeg, at vi husker ordene, at når alt er ovre, »dit offer fordum stadig består, et ydmygt, angerfuldt hjerte« (Hymns, nr. 80).
Jeg håber, at vi roligt vil overveje de taler, som vi har lyttet til. Jeg håber, at vi stille vil tænke over de vidunderlige ord, vi har hørt. Jeg håber, at vi føler os lidt mere ydmyge og angergivne.
Vi er alle blevet opbygget. Prøven består i, hvordan vi anvender de belæringer, som vi har modtaget. Hvis vi fra nu af er lidt venligere, hvis vi er lidt mere næstekærlige, hvis vi har nærmet os Frelseren mere med en stærkere beslutning om at følge hans lærdomme og hans eksempel, så har denne konference været en vidunderlig succes. Men hvis der derimod ikke er nogen forbedring at spore i vores liv, så har talernes indsats stort set været forgæves.
Disse forandringer er måske ikke mærkbare i løbet af en dag eller en uge eller en måned. Forsætter sættes så let og glemmes så let. Men hvis vi om et år fra nu af klarer os bedre, end vi har gjort før, så har disse dages indsats ikke været forgæves.
Vi kan ikke huske alt, hvad der er blevet sagt, men alt dette fører til åndelig vækst. Den er måske ubeskrivelig, men ikke desto mindre virkelig. Som Herren sagde til Nikodemus: »Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden« (Joh 3:8).
Sådan er det også med den oplevelse, vi har haft. Og af alt det, som vi har hørt, er der måske en sætning eller et afsnit, som skiller sig ud og fanger vores opmærksomhed. Hvis det sker, håber jeg, at vi vil skrive det ned og tænke over det, indtil vi forstår dybden af dets betydning og har gjort det til en del af vores liv.
Jeg håber, at vi vil drøfte alt dette med vore børn til familieaften, så de kan nyde de dejlige sandheder, vi har hørt. Og når Liahona udkommer til januar med alle konferencebudskaberne, så lad være med bare at kaste det til side med en bemærkning om, at I har hørt dem, men læs og overvej i stedet de forskellige budskaber. I vil opdage meget, som I ikke lagde mærke til, mens I lyttede til talerne.
Der er kun én ting, jeg er ked af i forbindelse med konferencen. Og det er, at så få af Brødrene og søstrene fik mulighed for at tale. Men det er simpelthen et spørgsmål om tid.
I morgen er vi tilbage på arbejde, tilbage til studierne, tilbage til alt det, der gør vores tilværelse så travl. Men minderne om denne dejlige stund kan opmuntre os.
Vi kan søge Herren i bøn. Disse kan blive samtaler, hvor vi giver udtryk for taknemlighed. Jeg kan ikke fuldt ud fatte, hvordan universets store Gud, den Almægtige, kan indbyde os, hans børn, til at tale med ham enkeltvis. Hvor er det dog en herlig mulighed. Hvor er det vidunderligt, at det rent faktisk sker. Jeg bærer vidnesbyrd om, at vore ydmyge og oprigtige bønner bliver hørt og besvaret. Det er mirakuløst, men det sker.
Lad os dæmpe stemmerne i vores hjem. Lad kærligheden blomstre og komme til udtryk i vores handlinger. Må vi altid vandre på Herrens stille stier, og må vores indsats krones med held.
Det storslåede Hosianna-råb, som vi deltog i i morges, bør forblive en uforglemmelig oplevelse. Fra tid til anden kan vi, når vi er alene, stille gentage disse smukke tilbedelsesord i vores sind.
Jeg bærer vidnesbyrd om sandheden af dette værk og om, at Gud, vor Evige Fader, og hans Enbårne Søn, hvis Kirke dette er, virkelig lever. Jeg giver udtryk for min kærlighed til jer alle. Må Gud være med jer, mine kære venner. Jeg nedbeder himlens velsignelser over jer, mens vi byder jer farvel for et stykke tid, i hans navn, som er vor Mester, vor Forløser og vor Konge, ja, Herren Jesus Kristus. Amen.
Previous
