Vidnesbyrd Ældste Loren C. Dunn Emeritusmedlem af De Halvfjerds »Jeg ved, at Gud vor Fader er i dette værk i store forsamlinger som denne, og i den mindste gren og den mindste forsamling er Gud i dette værk.« For kun seks dage siden indviede præsident Gordon B. Hinckley templet i Boston i Massachusetts ledsaget af præsident Boyd K. Packer og ældste Neil L. Andersen og deres hustruer. Indvielsen kom efter et åbenthus, hvor over 83.000 mennesker blev vist rundt i templet. Der var over 16.000, som overværede de fire indvielsessessioner, enten i templet eller i stavscentre i nærheden. Selv om alle templer er betydningsfulde og tilbyder de samme ordinancer, som er nødvendige for evigt liv, så var denne indvielse på mange måder historisk. Dette er det første tempel i en by, der anerkendes som frihedens arne i det, der dengang var den nye verden, og som også regnes som hjemstavn for mange af de første ledere og medlemmer af vores kirke. Indvielsen synes at repræsentere en sammensmeltning af Amerikas historie og de hellige rødder i Jesu Kristi genoprettede evangelium. Nogle af de tilstedeværende havde gamle bånd til Boston og dens omgivelser. De fleste var der, fordi de bor der og glædede sig over indvielsen af et tempel i deres midte. Alle var der som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, »de helliges medborgere og høre[nde] til Guds husstand«, som præsident Hinckley sagde ved hjørnestensceremonien, »bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten« (Ef 2:19­20). Der var lokale beboere fra området, som kom ­ mange med deres børn og børnebørn, tre generationer af værdige bærere af tempelanbefalinger. I indvielsesbønnen for templet i Kirtland bad profeten Joseph Smith Herren om, at bryde det åg af forfølgelse, som herskede på den tid (se L&P 109:31­33, 47). Selv om der stadig er udfordringer, ser vi åget af misforståelse og fordomme blive brudt i denne æra med tempelbyggeri og åbenthus. I beseglingsværelserne i templet er der spejle, som hænger på væggene over for hinanden. Når man ser i spejlet, kan man så at sige se spejlbilledet tilbage fra én generation til den forrige, og fremad fra én generation til den næste, og der er ingen ende på det, hvilket hentyder til vores evige natur. Måske er der en anden årsag til, at spejlene er sat op på denne måde. De vidner om alle, som kom før os, og alle som vil komme efter os. Jeg tænker på profeten Josephs ord: »Og nu, efter de mange vidnesbyrd, som er blevet givet om ham, er dette det sidste vidnesbyrd, som vi giver om ham: at han lever!« (L&P 76:22). For alle, som har vidnet om dette værk, og alle, som endnu vil vidne om dette værk, aflægger jeg i mine dage og i min tid dette vidnesbyrd til jer på denne dag og på dette tidspunkt. Jeg ved, at der er en Gud i himlen, og jeg ved, at han lever. Jeg ved, at Gud lever. Jeg ved, at han lever. Jeg ved, at han lever, og jeg ved, at han er Fader for os alle. Jeg ved, at Gud vor Fader er i dette værk i store forsamlinger som denne, og i den mindste gren og den mindste forsamling er Gud i dette værk. Jeg ved, at Jesus Kristus er vor Frelser og vor Forløser, og at han har købt os ved udgydelsen af sit blod og ved den smerte, han led i Getsemane. Jeg ved, at grundlaget for dette værk er apostle og profeter, lige fra profeten Joseph og helt op til præsident Gordon B. Hinckley i dag. Dette er, brødre og søstre, Jesu Kristi evangelium. Dette værk er sandt. Må Herren velsigne os til at efterleve det. I Jesu Kristi navn. Amen.