Lev efter skriftens anvisninger Ældste Russell M. Nelson De Tolv Apostles Kvorum »Vi har alle brug for vejledning i livet. Vi opnår den bedst fra standardværkerne og Guds profeters belæringer.« For nylig var søster Nelson og jeg i Danmark i forbindelse med festligholdelsen af Kirkens 150-års jubilæum i Skandinavien. Ind imellem møderne brugte vi et par timer på at lede efter de landsbyer, hvor to af min fars bedsteforældre var født. De var blandt de første omvendte i Danmark. Fars farmors familie boede i den vestlige del af landet.1 Hans farfars familie boede i det nordlige Danmark.2 Takket være en god chauffør og et fremragende kort fandt vi alle byerne på vores liste og fik fat i dyrebare oplysninger. Under hele vores rejse klyngede jeg mig til det værdifulde kort, der havde så afgørende betydning for opnåelsen af vores mål. Mange mennesker rejser derimod gennem livet uden ordentlig vejledning, uden kendskab til deres mål, eller hvordan de når frem til det. Men ligesom man må følge sit kort nøje for at finde vej, ville det da ikke også være klogt at granske den officielle vejledning for vores rejse gennem livet? Det er det emne, som jeg vil tale om ­ om hvorfor vi har brug for vejledning, hvor vi kan finde den, og hvordan vi kan opnå den. HVORFOR VI HAR BRUG FOR VEJLEDNING Spørgsmålet hvorfor retter fokus mod formålet med livet. Det egentlige mål for vores jordiske rejse er blevet åbenbaret af vores Skaber, som sagde: »Og dersom du holder [mine bud] og holder ud til enden, skal du have evigt liv, hvad der er den største af alle Guds gaver.«3 Hans gave ­ evigt liv ­ er underlagt betingelser, som han har stillet.4 Disse betingelser udgør en plan, eller for at blive i min lignelse, et åndeligt vejkort. Og når der opstår problemer, har vi allermest brug for vejledning. På vores rejse i Danmark stødte vi på en uventet omkørsel, som førte os på vildspor. For at komme tilbage på ret kurs standsede vi bilen. Vi granskede omhyggeligt kortet. Og så foretog vi de nødvendige kursændringer. Hvad nu hvis man er faret vild og ikke har noget kort? Sæt du er alene. Du aner ikke, hvor du er. Hvad kan du så gøre? Du kan ringe efter hjælp. Du ringer hjem! Ring til Kirken! Bed! Når du har fået fat i hjælpen, kan du få at vide, at du skal op ad bakken her eller dreje af der for at komme tilbage på ret kurs. Eller måske skal du helt tilbage til udgangspunktet for at være sikker på, at du kommer derhen, hvor du gerne vil. HVOR VI KAN FÅ VEJLEDNING Det fører os frem til spørgsmålet om, hvor vi finder den vejledning, som vi har brug for. Vi henvender os til ham, der kender os bedst ­ vores Skaber. Han lod os komme ned på jorden, hvor vi frit kunne vælge, hvad vej vi ville følge. Fordi han elsker os så højt, har han ikke ladt os alene. Han har givet os en vejleder ­ et åndeligt vejkort ­ som en hjælp til at klare os på turen. Vi kalder den vejleder for standardværkerne, og det hedder de, fordi de ­ Bibelen, Mormons Bog, Lære og Pagter samt Den Kostelige Perle ­ udgør den standard, som vi bør leve efter. De virker som en standard, vi kan henvise til, ligesom standarderne for tid, mål og vægt, der opbevares hos Dansk Standard. For at nå målet, som er evigt liv, må vi efterleve de lærdomme, som findes i standardværkerne og andre åbenbaringer, som Guds profeter har modtaget.5 Vor omsorgsfulde Herre forudså vores behov for vejledning: »Thi den port er snæver,« sagde han, »og den vej er trang, som fører til ophøjelse og livets fortsættelse, og de er få, som finder den.«6 Kun få finder vejen, fordi de ser stort på de åndelige vejkort, som Herren har givet os. Men det er en endnu større fejltagelse at se stort på kortets Skaber. I det første af sine ti bud erklærede Gud: »Du må ikke have andre guder end mig.«7 Men det kødelige menneske har det med at søge til afguderne. For eksempel forbløffes vi af computere og internettet, som gør det muligt at overføre data med ufattelig hastighed. Vi er inderligt taknemlige for disse elektroniske tjenere. Men hvis vi lader dem stjæle vores tid, ødelægge vores muligheder eller forgifte vores sind med pornografi, så ophører de med at være tjenere og bliver i stedet afguder. Mesteren advarede mod dem, der »ikke [søger] Herren for at indføre hans retfærdighed, men enhver vandrer på sin egen vej og efter sin egen guds billede, hvis billede er i verdens lignelse, og hvis væsen er en afguds væsen.«8 Afguder fører ingen steder hen. Hvis vores rejse gennem livet skal gå godt, må vi følge guddommelig vejledning. Herren har sagt: »Vend alle jeres tanker mod mig. Tvivl ikke, frygt ikke.«9 Og salmisten skrev: »Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.«10 At følge en sådan kurs kræver ikke blot overbevisning, men også sindelagsændring og ofte omvendelse. Det vil glæde Herren, som sagde: »Vend om! Vend jer bort fra jeres møgguder, vend jer bort fra alle jeres afskyelige handlinger.«11 På din rejse gennem livet møder du mange forhindringer og begår fejltagelser. Skriftens vejledning hjælper dig til at erkende fejlen og foretage de nødvendige ændringer. Du holder op med at fortsætte i den forkerte retning. Du studerer omhyggeligt skriftens vejkort. Og så fortsætter du med den omvendelse og genoprettelse, som er nødvendig for at komme ind på »den lige og snævre sti, som fører til evigt liv.«12 Brødre og søstre, vores travle tilværelse tvinger os til at fokusere på det, som vi gør fra dag til dag. Men udviklingen af ens karakter sker kun, når vi fokuserer på, hvem vi virkelig er. For at stadfæste og opnå disse højere mål har vi brug for himlens hjælp. HVORDAN KAN VI OPNÅ VEJLEDNING FRA SKRIFTEN Når vi har forstået, hvorfor vi har brug for vejledning, og hvor vi kan finde den, spørger vi os selv: Hvordan kan vi opnå den? Hvordan kan vi i sandhed leve, ikke »af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund«?13 Vi begynder med en beslutning om at anvende »al hellig skrift på os . . . til gavn og lærdom.«14 Hvis vi stræber fremad, mætter os med Kristi ord og holder ud til enden, får vi evigt liv.15 At mætte sig med noget er mere end bare at smage. At mætte sig vil sige, at man virkelig spiser. Vi spiser af skrifterne ved at studere dem med en ånd af spændt opdagelsestrang og trofast lydighed.16 Når vi mætter os med Kristi ord, indprentes de i hjertet »på tavler af kød og blod«.17 De bliver en del af vores natur. For mange år siden skældte en lægekollega mig ud, fordi jeg ikke adskilte min faglige viden fra min religiøse overbevisning. Det kom bag på mig, fordi jeg mente ikke, at sandheden skulle opdeles. Sandhed kan ikke opsplittes. Faren lurer, når vi opdeler os selv med udtryk som »mit privatliv«, »mit arbejdsliv« eller tilmed »min bedste opførsel«. Hvis vi lever livet i små kasser, kan det føre til indre konflikter og opslidende spændinger. For at undgå de spændinger søger mange mennesker uklogt trøst i vanedannende stoffer, fornøjelser eller overdreven nydelse, som igen fører til større spændinger, og dermed skaber en ond cirkel. Vi opnår kun indre fred, når vi lever op til sandheden i alle aspekter af vores liv. Når vi indgår pagt om at følge Herren og adlyde hans bud, anerkender vi hans standarder i alle tanker, handlinger og gerninger. For at kunne efterleve Herrens standarder må vi udvikle vores anvendelse af Helligåndens gave. Den gave hjælper os til at forstå lærdomme og anvende dem i vores eget liv. Eftersom den sandhed, der gives ved åbenbaring, kun kan forstås ved åbenbaring,18 må vi bede, mens vi studerer. Skrifterne vidner om bønnens kraft i vores hverdag. Blandt andet står der i Ordsprogene: »Hav [Gud] i tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.«19 Og i Mormons Bog står der: »Rådfør dig med Herren i alle dine gerninger, og han vil vejlede dig til det gode.«20 Når du overvejer og beder angående lærdomsmæssige principper, taler Helligånden til dit sind og dit hjerte.21 Ud fra de begivenheder, som skildres i skrifterne, får vi ny indsigt, og principper, som er relevante for din situation, falder som dug på dit hjerte. Man udvikler disse åbenbaringsoplevelser ved at efterleve det lys, man allerede har fået, og ved at ransage skrifterne med rene motiver ­ med oprigtigt ønske om at »komme til Kristus«.22 Når man gør det, får man større frimodighed »for Guds åsyn« og Helligånden bliver ens stadige ledsager.23 Man opnår lettere vejledning fra skrifterne, hvis man stiller søgende spørgsmål.24 Man kunne spørge: »Hvilket princip kan vi lære af disse lærdomme fra Herren?« For eksempel lærer skrifterne os, at skabelsen blev udført over seks tidsperioder.25 De principper, som vi kan lære af det, er, at ethvert stort projekt kræver omhyggelig planlægning, timing, tålmodighed, arbejdsomhed og ingen slinger i valsen. Må jeg dernæst foreslå, at du tilpasser dit studium, så det passer til dig.26 En måde er at læse en bog med hellig skrift fra ende til anden. Den metode giver et godt overblik. Men der er også andre gode måder. Studium af et bestemt emne eller et specifikt tema, hvor man gør brug af krydshenvisninger og studieguider, kan også give en større doktrinær forståelse. Vi kan få vejledning, når vi tumler med en alvorlig udfordring. For mange år siden, da jeg foretog min tidligste forskning inden for et område af medicinen, som dengang var forholdsvist nyt, gav en af skriftens standarder for sandhed mig det nødvendige mod til at holde ud. Jeg støttede mig meget til disse vers fra Lære og Pagter: »Alle riger har fået en lov. Og der findes mange riger, thi der er intet rum, i hvilket der ikke er noget rige; og der findes intet rige . . . hvori der ikke er rum. Og hvert rige har fået en lov, og hver lov har også visse grænser og betingelser.«27 Vi blev bekendt med love, der henhører til vore særlige »rige« og lærte at beherske dem, noget, som vi tidligere i uvidenhed havde overladt til tilfældighedernes spil. Vi motiveres til at søge vejledning i skrifterne, når vi skal træffe vigtige beslutninger ­ selv når valget står mellem muligheder, der alle er lige gode. Brødrene står ofte over for den slags beslutninger. Ved sådanne lejligheder søger vi til skrifterne. Til tider læser vi alle standardværkerne på ny og ser efter indsigt, som har med det bestemte emne at gøre. At finde tid til at studere skriften kræver, at man overholder sin tidsplan. Ellers vil de velsignelser, der betyder mest, være overladt i tilfældighedernes vold. Det kan være vanskeligt at sætte tid af til familiestudium. For flere år siden, da vores børn boede hjemme, gik de i forskellige klasser på forskellige skoler. Deres far skulle være på hospitalet senest kl. 7.00 om morgenen. Ved et familieråd besluttede vi, at det bedste tidspunkt for vores studium af skrifterne var kl. 6.00. På det tidspunkt var de mindste søvnige, men medgørlige. Til tider måtte vi vække en af dem, når det var vedkommendes tur til at læse. Jeg ville ikke være ærlig, hvis jeg gav jer det indtryk, at vores familiestudium var en brølende succes. Ofte var det mere brølen end succes. Men vi gav ikke op. Nu, en generation senere, er alle vore børn blevet gift og har deres egne familier. Søster Nelson og jeg har set dem holde familiestudium i deres egne hjem. Det lykkes meget bedre for dem, end det gjorde for os. Vi skælver ved tanken om, hvad der kunne være sket, hvis vi havde givet op.28 Vi har alle brug for vejledning i livet. Vi opnår den bedst fra standardværkerne og Guds profeters belæringer. Med en flittig indsats kan vi få den vejledning og dermed gøre os fortjent til alle de velsignelser, som Gud har til sine trofaste børn. Det bærer jeg vidnesbyrd om i Jesu Kristi navn. Amen. NOTER 1. Gørding, Vejrup og Vester Nebel i Ribe amt. 2. Mølholm og Store Brøndum i Ålborg amt. 3. L&P 14:7. 4. Se L&P 130:21. 5. Se L&P 1:38. 6. L&P 132:22. 7. 2 Mos 20:3. 8. L&P 1:16. 9. L&P 6:36. 10. Sl 119:105. 11. Ez 14:6. 12. 2 Nephi 31:18; se også Matt 7:14; Jakobs Bog 6:11; 3 Nephi 14:14; 27:33; L&P 132:22. 13. Matt 4:4. 14. 1 Nephi 19:23. 15. 2 Nephi 31:20. 16. Skrifterne opmuntrer os til at leve i overensstemmelse med vores Skabers vilje, han, som sagde: »Hvis du tager dig i vare . . . og ikke driver handel på min hellige dag, hvis du kalder sabbatten frydefuld og Herrens hellige dag ærværdig, hvis du ærer den ved ikke at gøre, som du plejer . . . skal du glæde dig over lykken hos Herren« (Es 58:13­14). Man opnår også selvagtelse ved at overholde Herrens bud med hensyn til kyskhed (se 2 Mos 20:14; 3 Mos 18:22; Matt 5:28; 1 Kor 6:9; 3 Nephi 12:28; L&P 42:24; 59:6). 17. 2 Kor 3:3. 18. Se 1 Kor 2:11­14. 19. Ordsp 3:6. 20. Alma 37:37. 21. Se L&P 8:2. 22. Jakobs Bog 1:7; Omni 1:26; Moroni 10:30, 32. 23. L&P 121:45; se også v. 46. 24. Da enhver god ting kan misbruges, er en advarsel måske på sin plads. Skrifterne rummer ikke svar på alle spørgsmål. Mange vigtige sandheder venter endnu på at blive åbenbaret. Man bør undgå at beskæftige sig overdrevent med de såkaldte »hemmeligheder«. Tag jer også i agt for personlige fortolkninger. Søg fortolkninger hos de levende profeter og officielle bulletiner. Lad være med at dømme andre, hvis situation du ikke har ret til at dømme. Vi har vished for, at de, der »flittigt søger, skal finde, og Guds hemmeligheder skal åbenbares for dem ved den Helligånds kraft« (1 Nephi 10:19). Husk også på, at mange åbenbaringer er blevet givet som følge af profetiske forespørgsler. Det er interessant at bemærke, at den første og den sidste bog i Det Gamle Testamente stiller vigtige spørgsmål: »Skal jeg vogte min bror?« (1 Mos 4:9), og »Kan et menneske bedrage Gud?« (Mal 3:8). 25. Se 2 Mos 20:11; 31:17; Mosiah 13:19; L&P 77:12; Abraham 4:31. 26. Du kan også lade dit personlige studium følge et af Kirkens studiekurser, såsom søndagsskolens seniorklasses pensum. Der er nogle, som skriver kort med skriftsteder, som de lærer udenad, mens de venter på aftaler eller møder. 27. L&P 88:36­38 28. Personligt studium og familiestudium kan omfatte bøger, lydbøger eller andet materiale. De, der sætter tid af til studium af skrifterne og fortsætter med det, bevarer en positiv ånd gennem hele deres liv.