Ældste Darwin B. Christenson
De Halvfjerds
»Med yderligere erfaring har vore unge brødre og søstre ganske naturligt . . . opnået en dyb kærlighed til Jesus og til vore profeter.«
Mine kære brødre og søstre, en af velsignelserne ved at være medlem af Kirken er privilegiet at føle og bære vidnesbyrd, hvilket udtryk også kan ses ved handling og eksempel.
Min hustru og jeg vil ligesom mange andre aldrig nogen sinde glemme den unge bror, der stod i den overvældende styrtregn under hjørnestensceremonien af Recife-templet i Brasilien sidste december.
Da præsident Hinckley og præsident Faust kom ud fra templet, og han kunne se dem, strammede denne lille fyr, som jeg vil kalde David – som var omkring 10 år gammel – sig selv op, tænkte ikke på blæsten og regnen, mens han stod der med sin hvide skjorte og sine bukser fuldstændig gennemblødt. Han stod rank og beslutsom som en lille soldat og erkendte beslutsomt, at han i sandhed var i nærheden af Herrens egne profeter, seere og åbenbarere.
David er repræsentant for de mange vidunderlige unge mennesker, som er Kirkens fremtid. Han er blevet godt oplært af kærlige forældre, med støtte fra primarylærere, til at ære, elske og følge profeterne. Med yderligere erfaring har vore unge brødre og søstre ganske naturligt ligesom David opnået en dyb kærlighed til Jesus og til vore profeter. Som forældre og lærere har vi et ansvar og en mulighed for at forstærke denne spæde kærlighed og respekt.
Ved denne omhyggelige vejledning vil vidnesbyrdet vokse konstant og til sidst blive grundlagt på personligt modtaget åbenbaring.
Som David, vores unge bror i regnen, på gribende måde viste det, er familien den grundlæggende, evige organisation i Kirken, hvorfra han har lært så meget. Med oplæring vil han opnå sit eget personlige vidnesbyrd om, at Jesus er den levende Guds Søn, og at Frelseren, ved sin forsoning, på fuldkommen vis udførte sit forsonende løfte. Joseph Smith er den første profet i denne gengivelse. Gordon B. Hinckley er vores nuværende, levende og kærlige profet.
David vil vokse op og vide, at han skal på mission. Hans far vil ofte tale om velsignelserne ved sin egen mission. Han er symbol på fædre i Zion, som er trofaste præstedømmebærere.
Davids mor opbygger harmoni i familien ved at grundlægge vigtige og varende familietraditioner. Hun er symbol på mødre, som er ivrige efter at se børnene vokse, og som er i stand til at tørre tårer bort og udglatte mange af dagligdagens jordiske rynker, såvel som rynkerne på skjorter og kjoler.
Langs Recifes smukke strande er der skilte, som fortæller, at svømmere trygt kan nyde havet, hvis de blot vil begrænse deres aktiviteter til området mellem stranden og klipperevet. De, som svømmer eller surfer på den anden side af revet, udsætter sig selv for angreb af hajer, som er en fortsat trussel og har forårsaget et betydeligt antal skader og dødsfald.
Ligesom skiltene på stranden, sørger Herren og hans profeter for inspireret vejledning til jordiske sønner og døtre, så de er i stand til at undgå de allestedsnærværende jordiske »hajer«: Pornografi, narkotika og synder, der kan reducere eller dræbe den naturlige følelse af guddommelighed, som Herren ønsker, at hans børn skal have gavn af. Denne himmelske vejledning kommer fra Gud på grund af hans utrættelige, personlige kærlighed til hvert af hans børn. Bøn, skrifterne og faste er til rådighed for alle, som vil bruge dem.
»Familien: En proklamation til verden« (Stjernen, okt. 1998, s. 24) er en dyrebar hjælpekilde, et inspireret dokument, som er givet af vore profeter. Lad os lære dens lektier om og om igen. Så vil vi som omsorgsfulde forældre ønske at kæmpe lige så hårdt, som der er brug for, for at beskytte og gavne vore David'er, som er vore børn, børnebørn og kære.
Alma den Yngre underviste hver af sine sønner personligt. Han antyder, at han underviste Helaman, mens han var ung (se Alma 36:3), ligesom vi ser, at David lærer i sin ungdom. Davids far kan omskrive det således: »O, David, min søn, husk at lære visdom i din ungdom; ja, lær i din ungdom at holde Guds bud« (se Alma 37:35).
David lærer, at han aldrig skal tage blot en lille tur ud i livets forurenede vande, fordi han ved, at jordiske »hajer« kan ødelægge den spæde åndelige muskel af et voksende vidnesbyrd. Han ved også, at han ikke behøver at bære de såkaldte non-konformisters uniform ved at pierce og tatovere sin krop.
Før David rejser hjemmefra for at begynde sin mission, vil det være en velsignelse for ham at blive undervist personligt af sin egen far, ligesom Alma så smukt underviste sin søn, Helaman. »Ja, råb til Gud om hele dit underhold; ja, lad alle dine gerninger være for Herren . . . Rådfør dig med Herren i alle dine gerninger« (Alma 37:36-37).
I begyndelsen af Mormons Bog lærer vi en lektie om at være forælder. Fader Lehi sørgede for den grundlæggende baggrund ved at give sin søn Nephi årsag til at komme med den berømte udtalelse: »Jeg, Nephi, er født af retskafne forældre og blev derfor undervist i al min faders lærdom« (1 Nephi 1:1).
Til Laman og Lemuel kom fader Lehi med en smuk analogi i en stærk lærdom: »O, måtte du dog blive som denne flod og uophørlig rinde ud i al retfærdigheds kilde! . . . O, måtte du blive som denne dal, fast og urokkelig og bestandig i at holde Herrens befalinger!« (1 Nephi 2:9-10).
Da Enos var ved at blive voksen, vendte han, mens han var ude at jage i skoven, tilbage til en erindring og blev opmærksom på sin far, Jakobs livslange lærdomme. Enos besluttede til sidst at handle efter disse lærdomme, idet han råbte til Gud »den ganske dag« og ind i natten. Til sidst kom en røst til ham: »Enos, dine synder er dig tilgivet, og du skal blive velsignet« (Enos 1:4-5). Derpå ændrede Enos sit livs fokus og gik ud og underviste.
Den mægtige og storslåede profet Enok gav sine forældre æren, da han sagde: »Min fader underviste mig om alle Guds veje« (Moses 6:41).
Må alle vore David'er være forberedt således til at tjene.
Vi elsker alle at være til tjeneste. I forbindelse med velsignelsen og behovet for at være til tjeneste vil jeg gerne udtrykke min påskønnelse for støtten fra min smukke hustru, vore børn og deres ægtefæller, vore børnebørn, vore brødre og søstre, deres familier, vore missionærer, som er vedvarende eksempler på forpligtelse, venner, som er en konstant støtte, Brasiliens dejlige folk, ledere, profeter og især vor Herre og Frelser. Kirken er sand.
Jeg siger dette i Jesu Kristi navn. Amen.
Previous
