Forenet i kærlighed og vidnesbyrd

Ældste John K. Carmack
De Halvfjerds

»Kirkens medlemmer er forenede i Kristus i kraft af kærlighed og vidnesbyrd. Denne uddelings vej til Frelseren er gennem Joseph og Mormons Bog.«

Ældste John K. Carmack

For 17 år siden i dag under generalkonferencens møde søndag eftermiddag tog jeg imod præsident Hinckleys udfordring til at tale som repræsentant for os seks nykaldede halvfjerdsere, som havde taget imod vores kaldelse. Mens jeg ventede på, at det skulle blive min tur halvvejs gennem mødet, stod jeg mellem to store apostle – ældsterne Marvin J. Ashton og Bruce R. McConkie. Jeg kunne føle deres kærlighed og støtte, mens jeg med stor frygt stirrede på mængden af hellige, der var samlet i Tabernaklet. I øvrigt er vi fire gange så mange i dag. Ældste Ashton, som fornemmede, hvordan jeg havde det, hviskede: »Jeg ved, det er et frygtindgydende syn, men de er alle dine venner.« Mens jeg stod der og skulle tale for første gang, følte jeg de helliges kærlighed skylle ind over mig. Siden da har Shirley og jeg, overalt hvor vore verdensomspændende opgaver har ført os hen, følt den samme kærlighed og forsøgt at gengælde den.

De helliges sammenhold er enestående og stærkt. Jeg har set og følt det på bogstavelig talt hver eneste kontinent og på øerne i havet. Dette sammenhold er en af de vigtigste årsager til, at Kirken vokser. Uden det ville vi blive svage. Som Jesus sagde: »En by eller et hus i splid med sig selv kan ikke bestå.«¹ Splittelse og kløfter er der nok af i verden, men »vi er ikke delte, alle er som ét«². Vi er ét under vores profets åndelige ledelse. Vores rigdom, sociale status eller hudfarve betyder ikke noget. Evangeliets festmåltid er frit tilgængeligt for alle, som ønsker at spise af lækkerierne. Jesus sagde til sine disciple: »Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget.«³ Kirken bevæger sig stille frem mod højdepunktet – ligesom et stort symfoniorkester der nærmer sig et klimaks – og styrker lokalområderne, efterhånden som den vokser.

Vi nyder dette sammenhold i kraft af kærligheden. Vi kan hverken købe det eller gennemtvinge det. Vores metode er at »lede . . . med større kærlighed til sig . . . Men overtaler aldrig dig.«⁴ I det omfang vi arbejder på andre måder, mindsker vi vores ret til at blive anerkendt som Kristi disciple. »Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden.«⁵

Denne forenende kærlighed er knyttet sammen med vores individuelle vidnesbyrd. Næsten ethvert medlem kunne og ville tage imod udfordringen, hvis de blev bedt om at bære deres vidnesbyrd ved denne konference. Ja, vi er forenet i kærlighed og vidnesbyrd.

Mit vidnesbyrd er bygget på den faste overbevisning, at Mormons Bog er sand, og at Jesus er vor Frelser. Denne åndelige grundvold har hjulpet mig til at klare mig igennem udfordringens og tvivlens storme. Jeg begyndte at læse Mormons Bog i min ungdom og har fortsat dermed og lærer og nyder af ånden i den, hver gang jeg studerer den.

Som en blandt den sidste gruppe missionærer, der blev kaldet, inden Koreakrigen krævede, at vore unge mænd skulle tjene i militæret, deltog jeg i omkring fem dages undervisning i missionshjemmet på State Street i Salt Lake City. En af vore lærere var Bryant S. Hinckley, en fremtrædende kirkeleder og en inspirerende lærer. Han bad de forsamlede missionærer om at fortælle, hvorfor de troede, at Mormons Bog var sand. Jeg var imponeret over de mange forskellige årsager, som missionærerne fortalte om. Ved den lejlighed sagde jeg, at ud over Helligåndens vidnesbyrd, så havde antallet af nye navne på personer, steder, dyr og ting i Mormons Bog gjort indtryk på mig.

Nu, 50 år senere gør disse nye navne stadig indtryk på mig. Da nogle forskere rapporterede om, at de i den sydlige del af den arabiske halvø havde fundet visse sten med navnet Nahom indgraveret på dem, lyttede jeg efter. Disse inskriptioner menes at stamme fra omkring 700 f.Kr. Vi læser, at Ishmael blev begravet på et sted, der blev kaldt Nahom. Nahom er et af de navne, der gjorde indtryk på mig.

Beviserne på Mormons Bogs autenticitet hober sig fortsat op. Under sin mission i Tyskland fandt Jack Welch mange vers i Mosiahs Bog, som tydelig danner kiasmer eller gentagelser i et bestemt mønster. Denne opdagelse var bevis på, at bogen blev forfattet i fordums tid, snarere end i vore dage. Forskerne finder og udgiver fortsat nye opdagelser om, hvad der står i bogen, og hvordan det står. En anset litteraturprofessor har for nylig udgivet en bog, der indeholder resultaterne af hans livslange studium af Mormons Bog og i detaljer forklarer dens forskelligartede litterære former.⁶ Statistikere har fundet bevis på, at bogen er skrevet af mange forskellige forfattere. Skønt disse beviser har styrket mit vidnesbyrd, så er det oprindelige, stærke vidnesbyrd fra Helligånden stadig lige urokkeligt og uforandret. Det er også blevet bekræftet for mig mange gange.

Jeg spekulerer også på, om vi fuldt ud påskønner værdien og styrken af vidnernes vidnesbyrd i hvert eneste eksemplar af Mormons Bog. Oliver Cowdery, David Whitmer og Martin Harris så pladerne og englen. Og Joseph viste også guldpladerne til otte andre mænd, som så og løftede på dem.⁷ Disse vidner tilbagekaldte ikke deres vidnesbyrd og ej heller er deres udgivne vidnesbyrd nogen sinde på nogen måde blevet draget i tvivl. Disse yderligere otte vidner sagde i virkeligheden: »Ja, vi så og løftede på de plader. Joseph havde dem.« Vidnerne har været vigtige for mig. Herren sagde til Joseph, at disse vidners erklæringer beviser »overfor verden, at den hellige skrift er sand, og at Gud inspirerer menneskene og kalder dem til sit hellige værk i denne tid og slægt så vel som i fordums dage.«⁸

Når vi så har fundet ud af, at bogen er sand, må vi dernæst spørge: »Hvad er dens budskab?« Alma – og professor Welch siger i øvrigt, at de har opdaget gammel brug af ordet Alma – Alma talte til Gideons folk og satte fingeren på bogens centrale budskab. Han sagde: »Der skal ske mange ting herefter, og der er een ting, der er af større vigtighed end alt andet; thi tiden er ikke langt borte, da Forløseren skal komme og bo blandt sit folk.«⁹ Ja, selvfølgelig, Alma, Jesu komme og hans forsoning, som blev udvirket i Getsemane og på korset, er visselig vigtigere end al anden kundskab, som et menneske kan tilegne sig. Og Mormons Bog er »Endnu et vidne om Jesus Kristus«, sådan som undertitlen forkynder.

Inden jeg nogen sinde læste Mormons Bog, havde jeg et barns vidnesbyrd om Jesus. Jeg blev for første gang bevidst om Jesus, da min farmor Carmack, en ikke ret kendt kunstner, gjorde mig opmærksom på den smukke solnedgang i Arizona og spurgte: »John Kay, hvem har skabt denne smukke verden?« Hun besvarede sit eget spørgsmål ved at forklare: »Jesus har skabt denne verden. Ja, det har han.« Farmor havde selvfølgelig ret. Jesus Kristus, Guds Søn, skabte verdenerne under Faderens ledelse.¹⁰ For resten bør bedsteforældre ikke undervurdere den indflydelse, de har på deres børnebørns liv.

Kristi forsoning er den centrale lære, men det har været til endnu større trøst og gavn for mig at vide, hvor vidunderligt tilgængelig og individuel hans barmhjertighed og hjælp har været for mig personligt. Disse velkendte ord rummer mine følelser om denne vigtige side af Jesu indflydelse og virke.

»I alle slags kår, enten syg eller karsk,
i fattigdoms dal eller rigdommens marsk,
i hjem eller ude, på land eller sø,
dig tilhører livet, og du skal aldrig dø.«¹¹

I de kaotiske øjeblikke, som vi alle synes at komme ud for – når vi er ængstelige eller fortvivlede, når vi bliver misforstået og nedvurderet, sådan som livet måtte kræve det af os – kan og vil Frelseren yde os hjælp i nødens stund. Hans hjælp bringer os fred. Har han ikke sagt: »I verden har I trængsler,« men »I [skal] have fred i mig«?¹² Åh, hvor har jeg haft behov for den fred! Og den har været til rådighed under alle forhold, sådan som livet og omstændighederne har krævet det af mig.

Afslutningsvis: Kirkens medlemmer er forenede i Kristus i kraft af kærlighed og vidnesbyrd. Denne uddelings vej til Frelseren er gennem Joseph og Mormons Bog.¹³ Således kan vi være sikre på, at beretningen i Det Nye Testamente er sand. Jesus er vor Herre og Forløser. Ved enhver lejlighed bør vi forkynde: »Halleluja! O, store Gud!«

Præsident Hinckley er hans profet på jorden. Dette er hans kirke. Måtte vores sammenhold udgøre et bevis for verden om, at vi er hans disciple. I Jesu Kristi navn. Amen.

NOTER

1. Matt 12:25.
2. »Fremad, Herrens stridsmænd«, Salmer og sange, nr. 163.
3. Matt 8:11.
4. »Glem ej, at hver og en har ret«, Salmer og sange, nr. 156.
5. Joh 13:35.
6. Richard Dilworth Rust, Feasting on the Word: The Literary Testimony of the Book of Mormon, 1997.
7. »Otte vidners vidnesbyrd«, Mormons Bog.
8. L&P 20:11.
9. Alma 7:7.
10. Se Hebr 1:1-2.
11. »Så sikker en grundvold«, Salmer og sange, nr. 38.
12. Joh 16:33.
13. L&P 5:10.