Ældste Dallin H. Oaks
De Tolv Apostles Kvorum
»Tilgængelig information, som bruges med visdom, er meget mere værd end mangfoldiggjort information, som får lov til at ligge brak.«
Nu da vi nærmer os afslutningen på denne vidunderlige konference, er det passende at spørge os selv, hvad vi vil bestræbe os på at
blive som følge af det, vi har hørt fra Herrens tjenere.
Vi er ansvarlige og bliver dømt efter, hvordan vi anvender det, vi har modtaget. Dette evige princip gælder for alt, hvad vi er blevet givet. I lignelsen om de betroede talenter (se Matt 25:14-30) underviste Frelseren i dette princip med henblik på anvendelsen af ejendom. Princippet om ansvarlighed gælder også for de kilder til åndelig styrke, som bliver formidlet i de lærdomme, vi er blevet givet, og for de dyrebare timer og dage, som vi hver især bliver tildelt i vores tid på jorden.
Jeg vil gerne udforske, hvordan dette princip om ansvarlighed gælder for vores anvendelse af den ekstra tid og information, vi er blevet givet i vore dage.
Takket være forøgede forventninger til livet og moderne tidsbesparende opfindelser har de fleste af os langt mere fritid end vore forgængere. Vi er ansvarlige for, hvordan vi bruger denne tid. »Du skal ikke bortsløse din tid« (L&P 60:13), og »Hold op med at være lade« (L&P 88:124), befalede Herren de første missionærer og medlemmer. »De hastigt svundne dage,« synger vi i en populær salme, »vi aldrig får igen, kun alt for kort den bliver, og tiden svinder hen. Lad hvert minut udnytte, giv agt på urets slag, thi livet svinder hurtigt, som er det blot en dag« (»Benyt de lyse dage«, Salmer og sange, nr. 142).
Betydningen af vores forøgede fritid er blevet mange gange større på grund af den moderne databehandlingsteknologi. På godt og ondt har opfindelser som internettet og cd-rom'er gjort det muligt for os at have et utroligt lager af information, indsigt og billeder lige ved hånden. Tillige med hurtiglavet mad har vi fået hurtige forbindelser og hurtige oplysninger. For nogle af os synes virkningen af disse hjælpekilder at opfylde profeten Daniels profeti om, at »kundskaben skal blive stor« i de sidste dage, og at »mange skal flakke om« (Dan 12:4).
Med meget mere fritid og kolossalt mange flere muligheder at bruge den på, er det klogt at gennemgå de grundlæggende principper, som bør vejlede os. De timelige omstændigheder kan ændre sig, men de evige love og principper, som bør vejlede os i vore valg, ændrer sig aldrig.
I.
Denne morsomme historie indeholder en advarsel. Jeg holder af denne historie, fordi den let kan oversættes til forskellige sprog og kulturer.
To mænd dannede et partnerskab. De byggede et lille skur ud til en befærdet vej. De anskaffede sig en lastbil og kørte den ud til en mark, hvor de købte et vognfuld meloner for en dollar stykket. De kørte den læssede lastbil tilbage til deres skur ved vejen, hvor de solgte deres meloner for en dollar stykket. De kørte tilbage til marken og købte endnu et vognfuld meloner for en dollar stykket. De transporterede dem hen til vejkanten, hvor de endnu engang solgte dem for en dollar stykket. Da de kørte tilbage til marken efter endnu et læs, sagde den ene partner til den anden: »Vi tjener ikke meget på denne forretning, hva?« »Nej, det gør vi ikke,« svarede hans partner. »Tror du, vi skal få fat i en større lastbil?«
Vi har heller ikke brug for et større læs information. Ligesom de to partnere i min historie er vores største behov et tydeligere fokus på, hvordan vi bør værdsætte og anvende det, vi allerede har.
Takket være den moderne teknologi har mange af os indholdet af enorme biblioteker og andre datakilder lige ved hånden. Nogle vælger at bruge utallige timer på at surfe tilfældigt rundt på Internettet, se ligegyldigt TV eller bladre gennem andre bjerge af information. Men med hvilket formål? De, der beskæftiger sig med sådant, er ligesom de to partnere i min historie, som skyndte sig frem og tilbage, hentede mere og mere, men som det ikke lykkedes at fatte den afgørende sandhed, at vi ikke kan få gavn af vore bestræbelser, førend vi forstår den sande værdi af det, som vi allerede har.
En digter har beskrevet dette selvbedrag som et »endeløst kredsløb«, som giver »viden om ord, men uvidenhed om Ordet«, hvorved »visdom går tabt i viden« og »viden går tabt i information« (T.S. Eliot, »Choruses from ðthe RockЫ, The Complete Poems and Plays, 1909-1950, 1962, s. 96).
Vi har tusind gange mere information end Thomas Jefferson eller Abraham Lincoln. Men hvem af os opfatter os som tusind gange klogere eller til større tjeneste for vore medmennesker, end de? Den uovertrufne kvalitet af det, som disse to mænd har givet os – bl.a. Uafhængighedserklæringen og talen fra Gettysburg – kan ikke tilskrives deres store kilder af information, for deres biblioteker var relativt små efter vore standarder. De brugte en begrænset mængde information klogt og inspireret.
Tilgængelig information, som bruges med visdom, er meget mere værd end mangfoldiggjort information, som får lov til at ligge brak. Jeg måtte gøre mig denne indlysende erfaring som jurastuderende.
For over 45 år siden blev jeg præsenteret for et jurabibliotek med hundred tusindvis af jurabøger. (I dag ville et sådant bibliotek indeholde millioner af ekstra sider, som ville være tilgængelige ved hjælp af elektronisk databehandling). Når jeg begyndte at skrive en opgave, tilbragte jeg mange dage med at søge i hundredvis af bøger efter de nødvendige tekster. Jeg lærte snart den indlysende sandhed (som erfarne forskere allerede er bekendt med), at jeg aldrig kunne gøre den stillede opgave færdig inden for den givne tid, medmindre jeg som det første indkredsede min forskning og standsede denne forskning i tide til at analysere, hvad jeg havde fundet, og forfatte mine konklusioner.
Når vi står over en overflod af information i de vidunderlige kilder, vi har fået, må vi begynde med at fokusere, ellers bliver vi sandsynligvis ligesom dem i den velkendte profeti om mennesker i de sidste dage, »som altid vil lære, men aldrig lærer sandheden at kende« (2 Tim 3:7). Vi har også brug for stille stunder og bønfuld meditatioin, når vi bestræber os på at gøre information til kundskab og moden kundskab til visdom.
Vi har også brug for at fokusere for at undgå det, som er skadeligt. Den rigdom af information og billeder, som findes på Internettet, kræver skarp fokus og kontrol for at undgå, at man får adgang til den pornografi, som er en voksende svøbe i vores samfund. Som der for nylig stod i lederen i Deseret News: »Billeder, som før i tiden blev gemt af vejen under disken, er nu ikke længere væk end et klik med musen« (»Staying ahead of Pornography«, 21.-22. feb. 2001, A12). Internettet har gjort pornografi tilgængeligt, næsten uden at man skal gøre sig nogen anstrengelse og ofte uden at man skal forlade sit hjem eller værelse. Internettet har også gjort det lettere for glubske voksne, som med ondt i sinde bruger Nettets anonymitet og tilgængelighed til at snige sig ind på børn. Forældre og unge, tag jer i agt!
Der er mange evangeliske fordele ved denne lettilgængelige strøm af information. For eksempel giver Kirkens hjemmeside nu adgang til alle taler fra generalkonferencerne og andet indhold af Kirkens tidsskrifter gennem de sidste 30 år. En lærer kan hente store mængder information om et hvilket som helst emne. Hvis et uddelingsark er velvalgt, kan det være til stor nytte. Men en stor mængde uddelingsark kan svække vores forsøg på at undervise i evangeliske principper med tydelighed og vidnesbyrd. Stakkevis af supplerende materiale kan forarme snarere end at berige, fordi de kan sløre elevernes fokus på de anviste principper og drage dem bort fra bønsomt at forsøge at anvende disse principper i deres eget liv.
Nephi sagde: »Mæt jer med Kristi ord, thi se, hans ord vil fortælle jer alt, hvad I skal gøre« (2 Nephi 32:3). Det er at fokusere. Idet Nephi underviste ud fra skrifterne, sagde han ligeledes: »Jeg anvendte al hellig skrift på os, så at den kunne blive os til gavn og lærdom« (1 Nephi 19:23). Det er at anvende skrifterne på os selv.
Som en yderligere illustration af behovet for at fokusere, når vi anvender og underviser ud fra fortidens store informationskilder, så tænk over den forholdsmæssige værdi for os i vore dage af det råd, som Brigham Young gav nogle tilhørere for 140 år siden med det, som præsident Hinckley og andre af Herrens tjenere siger til hver enkelt af os lige nu ved denne konference. Eller sammenlign værdien for hver enkelt af os af en eller anden kendsgerning eller et råd fra en fjern fortid med det, som vores stavspræsident sagde ved vores sidste stavskonference, eller hvad vores biskop rådede os til sidste søndag.
Vigtigst af alt er dog hvad Ånden hviskede til os i aftes eller i morges angående vore egne konkrete behov. Vi bør hver især passe på, at den nuværende strøm af information ikke lægger så fuldstændig beslag på vores tid, at vi ikke kan fokusere på, høre og give agt på den stille, sagte stemme, som er der til at vejlede hver eneste af os i vore udfordringer i dag.
Jeg håber, at disse advarsler om behovet for at fokusere ikke bliver misforstået som en fjendtlighed mod omhyggelig anvendelse af den nye teknologi, som har gjort, at vi har en sådan rigdom af information lige ved hånden. Hvad dette angår, gentager jeg, hvad Brigham Young har sagt:
»Enhver videnskabelig og kunstnerisk opdagelse, som virkelig er sand og brugbar for mennesket, er givet gennem direkte åbenbaring fra Gud . . . Vi bør drage fordel af alle disse store opdagelser . . . og give vore børn fordelen ved enhver gren af nyttig viden, berede dem til at gå fremad og effektivt gøre deres del i det store værk« (Deseret News, 22. okt. 1862, s. 129).
II.
Vi har også behov for at prioritere. Vore prioriteter afgør, hvad vi stræber efter i livet. Det meste af det, der er blevet undervist i ved denne konference, handler om prioriteter. Jeg håber, at vi giver agt på disse belæringer.
Jesus underviste i prioriteter, da han sagde: »Stræb derfor ikke efter det, der er af denne verden, men stræb først efter at opbygge Guds rige og at grundfæste hans retfærdighed, og så skal alt dette gives jer i tilgift« (JSO, Matt 6:38). »Søg først at opbygge Guds rige« vil sige, at Gud og hans værk får førsteprioritet. Guds gerning er at tilvejebringe evigt liv for sine børn (se Moses 1:39) og alt, hvad dette medfører med hensyn til at føde, opdrage, undervise og besegle vor himmelske Faders børn. Alt andet har lavere prioritet. Tænk over denne sandhed, mens vi ser på nogle lærdomme og nogle eksempler på prioriteter. Som en eller anden har sagt: Hvis vi ikke vælger Guds rige først, så betyder det i det lange løb ikke ret meget, hvad vi har valgt i stedet for det.
Hvad angår kundskab, så er den religionskundskab, der har højest prioritet, den, som vi får i templet. Denne kundskab tilegnes ud fra tempelbegavelsens direkte og symbolske lærdomme og ud fra Åndens hvisken, som vi får, når vi har et ønske om at søge og er modtagelige for at høre den åbenbaring, vi kan modtage på dette hellige sted.
Hvad angår ejendom, så har Jesus sagt, at »et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod« (Luk 12:15). Derfor bør vi ikke samle os »skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler« (Matt 6:19). Med andre ord bør vores hjertes skatte – vore prioriteter – ikke blive det, som i skrifterne kaldes »rigdom [og] denne verdens tomme ting« (Alma 39:14). »Verdens tomme ting« omfatter enhver kombination af den verdslige kvartet: Velstand, stolthed, indflydelse og magt. Hvad alle disse angår, erindrer skrifterne os om, at »du kan ikke tage dem med dig« (Alma 39:14). Vi bør søge den slags skatte, som skrifterne lover de trofaste: »Store skatte af kundskab, ja, endog skjulte skatte« (L&P 89:19).
Overalt omkring os har vi gode eksempler på mennesker, som søger varige skatte – de, som »hungrer og tørster efter retfærdigheden« (Matt 5:6) og lader Guds rige komme i forreste række i deres liv. Blandt de mest synlige eksempler på dette er de mænd og kvinder, som tilsidesætter deres verdslige gøremål og endog siger farvel til deres familie for at tage på mission for Herren. Titusindvis af disse er unge missionærer. Derudover hylder jeg især dem, som tager på mission i deres modne år, nogle som missionsledere, og nogle som det, vi kalder missionærægtepar. Deres vidunderlige tjeneste vidner om, hvordan de prioriterer, og deres imponerende eksempel er en vejledning for deres familie og for alle, som kender dem.
Vore prioriteter kommer oftest til udtryk ved den måde, hvorpå vi bruger vores tid. En eller anden har sagt: »Der er tre ting, som aldrig kommer igen – den afskudte pil, det talte ord og den forspildte mulighed.« Vi kan ikke genbruge eller opspare den tid, som vi får tildelt hver dag. Hvad tid angår har vi kun én mulighed for at vælge, og derefter er den brugt for evigt.
Det er især vigtigt at træffe gode valg i vores familieliv. Hvordan tilbringer familiemedlemmerne for eksempel deres fritid sammen? Det er vigtigt, men ikke tilstrækkeligt at tilbringe tid sammen. Prioriteter bør lede os med hensyn til den dyrebare tid, vi bruger på vore familieforhold. Sammenlign betydningen af den tid, man bruger på blot at sidde i det samme værelse og se TV med betydningen af den tid, man bruger på at tale sammen to og to eller som familie.
For at nævne et andet eksempel: Hvor megen tid afsætter en familie til at lære om evangeliet ved studium af skrifterne og forældrenes undervisning i forhold til den tid familiemedlemmerne bruger på at se sportskonkurrencer, talkshow eller underlødige serier? Jeg tror, at mange af os er overernærede med hensyn til næringsløs underholdning og underernærede med hensyn til livets brød.
Med hensyn til prioriteter, hvad hver enkelt af disse store beslutninger angår (såsom uddannelse, job, bopæl, ægtefælle eller familieforøgelse), bør vi spørge os selv, hvad den evige betydning af denne beslutning bliver? Nogle beslutninger som synes ønskværdige i dette liv indebærer uacceptable risici for evigheden. I alle disse valg må vi foretage inspirerede prioriteringer og anvende dem på måder, som bringer os og vores familiemedlemmer evige velsignelser.
Og når vi så har gjort alt, hvad vi kan, bør vi huske kong Benjamins kloge råd og trøstende forvisning: »Og se til, at alt dette gøres med visdom og orden; thi det forlanges ikke, at et menneske skal løbe hurtigere, end det har styrke til« (Mosiah 4:27).
De bedste prioriteringer for os sidste dages hellige er tosidige: For det første bestræber vi os på at forstå vores forhold til Gud den evige Fader og hans søn, Jesus Kristus, og at sikre dette forhold ved at opnå deres frelsende ordinancer og ved at holde vore personlige pagter. For det andet bestræber vi os på at forstå vores forhold til vore familiemedlemmer og at sikre disse forhold ved templets ordinancer og ved at holde de pagter, vi indgår på dette hellige sted. Disse forhold giver, når de bliver sikret på den måde, jeg har forklaret, evige velsignelser, som vi ikke kan få på nogen anden måde. Ingen kombination af videnskab, succes, velstand, stolthed, indflydelse eller magt kan give disse velsignelser!
Jeg vidner om, at dette er sandt, og jeg vidner om Gud Faderen, hvis plan viser vejen, og om vor Frelser, Jesus Kristus, hvis forsoning gør det hele muligt. I Jesu Kristi navn. Amen.
Previous
