»Som en frodig have« Ældste Jeffrey R. Holland De Tolv Apostles Kvorum »Vi bør betale [tiende og offerydelser] som et personligt udtryk for kærlighed til en gavmild himmelsk Fader.« Sikkert og vedholdende bevæger Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige sig hen over jorden. Med Daniels ordvalg er det »en sten [der blev] revet løs fra bjerget, men ikke ved menneskehånd.«1Esajas beskrev det, han forudså var et stort og forunderligt værk.2Deterforunderligt! Genoprettelsen af Jesu Kristi evangelium er fyldt med mirakler, åbenbaringer og tilkendegivelser af enhver art. Mange af disse er kommet i vores levetid. Jeg var 17 år gammel, før der var en Zions stav noget steds uden for Nordamerika. Der er nu langt over 1.000 stave på disse fjerne kontinenter og øer i havet. Vi har nu 125 templer, der fungerer eller er blevet bekendtgjort, hvoraf mere end halvdelen (64) er uden for USA. Igen, jeg var næsten 16, før der var bare et tempel uden for USA og Canadas stater og provinser. Vi har oplevet åbenbaringen, der udstrakte præstedømmet til alle værdige mænd i passende alder. En velsignelse som har øget arbejdet i mange dele af verden. Vi har oplevet at se udgivelsen af vore skrifter, helt eller i uddrag, på næsten 100 sprog. Vi har oplevet den længe ventede dannelse af De Halvfjerds Kvorum, hvor mange storartede mænd er kommet fra mange nationer for efter tur at blive spredt for at tjene i mange nationer. For nylig har præsident Hinckley bekendtgjort et Selvsupplerende Uddannelsesfond, der i sidste ende har mulighed for at velsigne mange på selv de mest fjerne steder på jorden. Og således fortsætter internationaliseringen af Kirken. Jeg giver dette korte sammendrag for at fremhæve et andet mirakel, en anden åbenbaring, hvis I foretrækker det, som måske er blevet overset af de almindelig medlemmer af Kirken. På en måde var det beregnet til at være ubemærket. Jeg taler om beslutningen, der blev truffet af Brødrene for blot et årti siden, om at stoppe med at indsamle yderligere penge til særlige projekter eller andre indsamlingsforpligtelser fra medlemmer af Kirken herhjemme eller i udlandet. Eftersom denne beslutning blev truffet midt i den store internationale vækst, som jeg lige har beskrevet, hvordan kunne det så lade sig gøre finansielt? Hvordan kunne vi komme til endnu flere fjerne steder, lige på det tidspunkt, hvor vi fjerner alle ekstrabetalinger fra vores folk? Logik i situationen ville måske have foreslået præcis den modsatte handlingskurs. Hvordan blev det gjort? Jeg vil fortælle jer, hvordan det blev gjort – med de præsiderende Brødres helhjertede tro på, at Herrens tiendeprincip og de frivillige offerydelser ville blive æret af selv de nyeste medlemmer af Kirken, og at loyalitet mod sådan et guddommeligt princip ville hjælpe os igennem. Jeg var ikke i De Tolvs Kvorum, da denne vigtige beslutning blev truffet, men jeg kan forestille mig drøftelserne og den troshandling, der blev krævet af Kirkens præsiderende råd. Hvad hvis Brødrene stoppede betalingerne og de helligeikkebetalte deres tiende og offerydelser, hvad så? Så vidt jeg ved, så blev den tanke aldrig overvejet. De handlede i tro – tro på Gud, tro på de åbenbarede principper, tro på os. De så sig aldrig tilbage. Det var en storslået (næsten ubemærket) dag i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Men for at ære den beslutning, må vi være lige så modne som enkelte medlemmer af Kirken. Må jeg foreslå fem grunde til, hvorfor alle os, rige eller fattige, om vi har været medlemmer i lang eller kort tid, trofast bør betale vores tiende og vore offerydelser. For det første, gør det for jeres børns og børnebørns skyld, den opvoksende slægt, som nu, hvis vi ikke er forsigtige, kan vokse op i Kirken med absolut ingen forståelse af, hvordan deres templer, kirkebygninger, seminar og aktiviteter bliver tilvejebragt. Lær jeres børn, at mange af velsignelserne i Kirken er til rådighed for dem, fordi I og de betaler tiende og offerydelser til Kirken. Lær dem, at disse velsignelser bogstavelig talt ikke kunne komme på nogen anden måde. Så tag jeres børn med til tiendeinterviewet, ligesom præsident Howard W. Hunters barnebarn blev taget med af hans far for flere år tilbage. Ved den lejlighed indikerede biskoppen sin glæde over unge bror Hunters ønske om at betale en ærlig tiende. Da han modtog mønterne, spurgte han drengen, om han troede evangeliet var sandt. Da drengen gav sin fulde tiende bestående af 14 cent, sagde denne syvårige, at han mente, at evangeliet var sandt, men at »det sandelig kostede mange penge.«3Bygningerne, programmerne og materialerne, som jeg har nævnt, koster penge. Det er ikke en betydningsløs lektion at lære for vore børn i deres ungdom. For det andet, betal jeres tiende for retmæssigt at kunne kræve de velsignelser, der er blevet lovet dem, der gør det. »Sæt mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer, siger Hærskarers Herre.«4Efter at Mary Fielding Smith havde mistet sin mand ved hans martyrdød i Nauvoo og var rejst vestpå med fem faderløse børn fortsatte hun i sin fattigdom med at betale tiende. Da en på tiendekontoret en dag upassende foreslog, at hun ikke skulle bidrage med en tiendedel af de få kartofler, som hun havde været i stand til at høste det år, sagde hun til manden: »William, du bør skamme dig. Vil du nægte mig en velsignelse? Hvis jeg ikke betalte min tiende, kunne jeg forvente, at Herren holdt sine velsignelser tilbage fra mig. Jeg betaler min tiende, ikke alene fordi det er Guds lov, men også fordi jeg forventer en velsignelse for at gøre det. [Jeg harbrugfor en velsignelse]. Ved at holde denne og andre love, forventer jeg . . . at være i stand til at sørge for min familie.«5 Jeg kan ikke nævneallede måder, hvorpå der vil komme velsignelser fra lydighed mod dette princip, men jeg vidner om, at der vil kommemangepå åndelige måder, der er langt mere end økonomiske velsignelser. For eksempel har jeg i mit liv set Guds løfte blive opfyldt, at han vil »skræmme æderne [for min skyld]«6Velsignelsen ved at blive beskyttet mod ondt er blevet udøst over mig og mine kære, udover enhver evne jeg har til at anerkende den. Men jeg tror, at guddommelig sikkerhed er kommet, i det mindste til dels, på grund af vores beslutsomhed hver især og som en familie om at betale tiende. For det tredje, betal jeres tiende som en erklæring om, at besiddelse af materielle goder og samling af verdslig rigdomikkeer det højeste mål i jeres eksistens. Som en ung ægtemand og far, der levede på et lille budget, for nylig fortalte mig. »Måske kommer vore vigtigste øjeblikke som sidste dages hellige, når vi skal svømme direkte imod hovedstrømmen i den kultur, som vi lever i. Tiende giver netop sådanne øjeblikke. Da vi lever i en verden, der lægger vægt på at anskaffe materielle goder og opmuntrer til mistænksomhed over for enhver eller hvad som helst, der har deres øjne på vores penge, befrier vi os selv for al den selviskhed, når vi giver frit, tillidsfuldt og gavmildt. Ved denne handling siger vi – i sandhed – at vi er anderledes, at vi er Guds ejendomsfolk. I et samfund, der fortæller os, at penge er vores vigtigste aktiv, erklærer vi eftertrykkeligt, at det er det ikke.«7 Præsident Spencer W. Kimball fortalte engang om en mand, der roste sig selv af sine store jordbesiddelser og usædvanlige ejendomme – lunde og vingårde, hjorde og marker, søer og hjem og ejendele af enhver art. Han roste sig selv af dette, men indtil slutningen af sit liv, var han uvillig til at betale tiende af dem eller blot anerkende, at det var gaver fra Gud. Præsident Kimball fortalte så om mandens begravelse, idet han lagde mærke til, at denne rige landejer blev lagt til hvile i et aflangt jordhul, der målte »længden af en lang mand, vidden af en tung.«8Som svar på det ældgamle spørgsmål: »Hvor meget efterlod han?«, kan I være sikre på, at svaret altid vil være: »Det hele«. Så vi vil være godt tjent med at samle os værdier i himlen, hvor det ikke er skat, men lærdomme der giver mening til ord somgods, arv og testamente.9 For det fjerde betal jeres tiende og offerydelser ud fra et ærligt og retskaffent ønske, fordi de er Guds retfærdige ret. I sandhed er en af de meste kraftige udtalelser i hele skriften Jahves mægtige forespørgsel: »Kan et menneske bedrage Gud?« Og vi spørger: »Hvordan bedrager vi dig?« Han svarer »Med tiende og afgifter.«10 At betale tiende erikkeen symbolsk gave, som vi nogle gange barmhjertigt giver til Gud. At betale tiende er at betale en gæld. Ældste James E. Talmage beskrev det engang som en kontrakt mellem os og Herren. Han forestillede sig Herren sige: »ðI har brug for mange ting i denne verden – mad, tøj og husly til jeres familie og jer selv, de almindelige bekvemmeligheder i livet . . . I skal få evnerne til et opnå disse ting; men husk, at de er mine, og jeg kræver en afbetaling fra jer, for det, som jeg har givet i jeres hænder. Jeres liv vil imidlertid ikke stige jævnt . . . [så] i stedet for at gøre, som jordiske husværter gør – der kræver at I . . . betaler forud, uanset hvordan jeres formue eller . . . udsigter er – så skal I [kun] betale mig, når I har modtaget; og I skal betale mig i overensstemmelse med, hvad I modtager. Hvis det er således, at jeres indkomst et år er rigelig, så [vil jeres 10 procent være] lidt mere; og hvis det er sådan, at året efter er et år med trængsler, og jeres indkomst ikke er, hvad den har været, så [vil jeres 10 procent være] mindre. [Uanset jeres omstændigheder, så vil tienden være retfærdig.]Ð »Har I nogen sinde oplevet en husvært her på jorden, som var villig til at indgå den slags [retfærdige] kontrakt med jer?« spørger ældste Talmage om. »Når I overvejer gavmildheden i det hele,« siger han ». . . så føler jeg i mit hjerte, at jeg knap kunne vende mit åsyn mod . . . himlen . . . hvis jeg prøvede at snyde [Gud], for det der [retmæssigt er hans].«11 Det fører os til den femte grund til at betale vores tiende og vore offerydelser. »Vi bør betale dem som et personligt udtryk for kærlighed til en gavmild himmelsk Fader.« Ved hans nåde, har Gud givet brød til de sultne og klæder til de fattige. Ved forskellige tidspunkter i vores liv, vil det inkludere os alle, enten timeligt eller åndeligt. For enhver af os er evangeliet brudt frem ligesom morgenlyset driver uvidenhedens, sorgens, frygtens og fortvivlelsens mørke tilbage. I nation efter nation har hans børn kaldt, og Herren har svaret. Ved hans evangeliums fremrykning over hele jorden, har Gud sprængt ågets bånd og sat dem, der er undertrykte, fri. Hans kærlige godhed har gjort vores liv, rige eller fattige, nær eller fjern, ligesom ». . . en frodig have [fra] et kildevæld, hvis vand ikke svigter.«12 Jeg udtrykker min inderligste taknemmelighed for enhver af Jesu Kristi evangeliums velsignelser, især den største af Guds gaver, Guds Enbårne Søns forsonende død. Jeg ved, at jeg aldrig kan betale himlen for denne store gave, men der er mange måder, hvorpå jeg kanprøveat vise min taknemmelighed. En af disse måder er ved at betale tiende og frivillig offerydelser. Jegønskerat give noget tilbage, men jeg ønsker aldrig, at det skal være (med kong Davids ord) det, »som jeg ikke har betalt.«13 Jeg vidner om, at tiendeprincippet er fra Gud, belært til os med en sådan bibelsk enkelhed, så vi ikke kan tvivle på dets guddommelighed. At vi alle må fordre dets velsignelser for evigt, det beder jeg om i Jesus Kristi navn. Amen. NOTER 1. Dan 2:45. 2. Se Es 29:14. 3. Citeret iDendanskeStjerne, okt. 1981, s. 72. 4. Mal 3:10. 5. I Conference Report, apr. 1900, s. 48. 6. Mal 3:11. 7. Personlig korrespondance. 8. I Conference Report, apr. 1968, s. 74. 9. Se Matt 6:19-21. 10. Mal 3:8. 11. Herrens tiende(pjece 1968), s. 10-11. 12. Es 58:11; se også Es 58:6-10. 13. 2 Sam 24:24.