Vor pligt mod Gud

Ældste Cecil O. Samuelson jun.
De Halvfjerds' Præsidium

»Det at have præstedømmet og gøre jeres pligt mod Gud [er] ikke alene et meget alvorligt ansvar, men også et bemærkelsesværdigt privilegium.«

Elder Cecil O. Samuelson Jr.

Som ung mand var jeg imponeret over historien fra Det Gamle Testamente om Samuel, hvis liv var blevet indviet til Gud af hans taknemmelige mor, Hanna. Mens han stadig var dreng, boede og tjente han i templet. En aften kaldte Herren på ham tre gange, og hver gang svarede han: »Her er jeg«¹idet han troede, at det var hans højpræst og lærer, Eli, der kaldte på ham. Den kloge Eli vidste så meget: »Samuel kendte nemlig endnu ikke Herren, og Herrens ord var endnu ikke blevet åbenbaret for ham«²og han forstod, at Herren havde kaldt på den lille dreng. Han lærte derfor Samuel, hvordan man svarer, og da Herren næste gang kaldte på ham, svarede Samuel: »Tal, Herre, din tjener hører!«³

Når vi ser på Samuel, erkender vi, at han virkelig opfyldte sin pligt mod Gud, og at »Samuel voksede op, og Herren var med ham og lod ikke et eneste af sine ord falde til jorden.«⁴Som resultat heraf blev Samuel selv en storslået profet og leder.

Jeg håber, at I unge mænd i Det Aronske Præstedømme i dag forstår, at ligesom Samuel, har I også en hellig pligt mod Gud. Samuel havde en hellig moder, Hanna, og en storslået præstedømmeleder, Eli. De fleste af jer unge mænd har ligeledes vidunderlige forældre og inspirerede præstedømmeledere, som har omsorg for jer og er rede til at hjælpe både jer og jeres forældre i jeres søgen efter at opfylde jeres pligt mod Gud.

Præsident Gordon B. Hinckley har sagt om jer og om jeres generation af unge: »Jeg har . . . stor kærlighed til denne kirkes unge mænd og unge piger . . . Vi elsker jer virkelig og beder konstant for, at jeres evner må hjælpe jer. Jeres tilværelse er fuld af vanskelige beslutninger og af drømme og håb og længsler om at finde det, der vil bringe jer fred og lykke . . .

Jeg giver jer et løfte, at Gud ikke vil svigte jer, hvis I vil gå på hans veje og følge vejledningen i hans befalinger.«⁵

Med dette løfte fra profeten i tankerne, vil jeg gerne minde jer om, som det blev nævnt af ældste Hales og i brevet fra Det Første Præsidentskab, om de kirkeressourcer, som bliver gjort tilgængelige for jer for at hjælpe jer med at opfylde jeres pligt mod Gud. Det Aronske Præstedømmes har til hensigt at hjælpe jer til at –

blive omvendt til Jesu Kristi evangelium og efterleve dets lærdomme.

tjene trofast i præstedømmekaldelser og varetage ansvarene i hvert embede i præstedømmet.

yde meningsfuld tjeneste.

forberede sig på og leve værdigt til at modtage Det Melkisedekske Præstedømme og templets ordinancer.

forberede sig på at aftjene en ærefuld fuldtidsmission.

få så meget uddannelse som muligt.

forberede sig til at blive en værdig ægtemand og far.

vise kvinder, piger og børn passende respekt.

Pligt mod Gud-belønningsprogrammet kan hjælpe jer med at opnå disse hensigter i Det Aronske Præstedømme. For at kvalificere jer til at modtage Pligt mod Gud-belønningen, skal I opnå og færdiggøre Det Aronske Præstedømmes formål, samt også deltage i familieaktiviteter, særlige kvorumsaktiviteter, et Pligt mod Gud-projekt, føre en personlig dagbog og færdiggøre personlige mål i hver af følgende kategorier:

Åndelig udvikling

Fysisk udvikling

Udannelsesmæssig, personlig og karrieremæssig udvikling

At være en god samfundsborger samt social udvikling

Hvor spejderprogrammet er til rådighed, vil I bemærke, at mange af spejderkravene kan erstatte de nødvendige forventninger til Pligt mod Gud-belønningen. Både Pligt mod Gud og spejderaktiviteter lærer os at være beredt i »alt, hvad der behøves«.⁶Opnåelse af Pligt mod Gud og spejderbelønninger [eller tilsvarende belønninger] støtter hinanden, og konkurrerer ikke mod hinanden.

Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum elsker jer og ønsker at styrke jer i disse stadig vanskeligere tider. Med denne kærlighed og dette ønske har de givet jer en revideret pjece,Til gavn og styrke for de unge: Opfyldelse af vores pligt mod Gud, såvel som yderligere materiale for Unge Mænd, Unge Piger, forældre og ledere.

Når I unge mænd i Det Aronske Præstedømme stræber efter at opnå Pligt mod Gud-belønningen, ligesom Unge Piger arbejder på deres Personlige Fremgang, slutter I jer til dem ved også at stå som Guds vidner. Dette vidnesbyrd bliver udtrykt ved det, I siger, og også ved den måde I lever på og holder befalingerne.

I ved, at modtagelse af Pligt mod Gud-belønningen ikke er det endelige mål i sig selv, men i stedet indarbejdelsen i jeres liv af de egenskaber, der hjælper jer til at fokusere mere tydeligt på jeres pligt mod Gud. Disse egenskaber holder jer på stien, der fører til, at I bliver værdige og i stand til at klare de hellige opgaver og muligheder, der ligger foran jer. De vil hjælpe jer med at være lykkelige, rene og stærke nu og også forberede jer til vigtige evige begivenheder, som f.eks. at modtage det hellige tempels velsignelser, tjene på mission og til sidst blive beseglet til en værdig partner i Herrens hus.

Da Alma underviste i Gideons land, gjorde han dette klart med et tidløst sprog: »Mine elskede brødre, jeg har sagt jer disse ting for at få jer til at forstå og erkende jeres pligt imod Gud, så I kan vandre ulasteligt for ham og vandre efter Guds hellige orden, som I er blevet modtaget ved.«⁷

I, som har modtaget præstedømmet, ønsker at vandre efter denne »hellige orden«, hvortil I er blevet kaldet og ordineret. I erkender, at sammen med enhver lovet velsignelse er der tilknyttede ansvar. Ved at opfylde disse ansvar får I muligheder for at tjene andre og udvikle jer selv åndeligt. Dette er nødvendige skridt i jeres fremgang mod at blive mere som Jesus.

Frelseren, som led alt for os,⁸stod over for udfordringer, der ligner dem, vi står over for i vore år i Det Aronske Præstedømme. I husker Jesu oplevelse omkring den alder, hvor de fleste af os bliver diakoner. Han var sammen med sin familie og andre taget til templet. Da det blev tid til at vende hjem, var han ikke sammen med Maria og Josef. De har sikkert antaget, at Jesus var sammen med andre gode venner eller fjernere slægtninge. Da hans fravær fortsatte, blev de foruroliget. Som pligtopfyldende forældre gjorde Maria og Josef det samme, som jeres forældre måske ville have gjort under lignende omstændigheder: De gik ud for at lede efter ham. Da de fandt Jesus i templet, kan kun forældre og bedsteforældre helt påskønne de blandede følelser af lettelse over at han var i sikkerhed, men de var måske også en smule overraskede over hans reaktion. Har nogen af jer måske prøvet det samme? Vi kender alle den dialog, der fulgte: »Da forældrene fik øje på ham, blev de slået af forundring, og hans mor sagde til ham: ðBarn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige.Ð Men han sagde til dem: ðHvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?Ð«⁹

Jesus kunne have sagt: »Ved I ikke, at jeg gør min pligt mod Gud?«

Præsident Harold B. Lee lærte os, at betydningen af Jesu spørgsmål findes i afsnit 64 i Lære og Pagter.¹⁰Præsident Lee sagde: »Når man bliver bærer af præstedømmet, bliver man repræsentant for Herren. Man bør tænke på sine kaldelse som om, man går Herrens ærinde. Det er det, som det betyder at ære sit præstedømme. Overvej, at Mesteren spurgte jer hver især, som denne unge mand spurgte Josef og Maria: ðVidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?Ð Alt, hvad I gør efter Herrens vilje, er Herrens gerning.«¹¹Derfor er det at have præstedømmet og gøre jeres pligt mod Gud ikke alene et meget alvorligt ansvar, men også et bemærkelsesværdigt privilegium.

Nogle gange føler I måske, at jeres forældre og ledere reagerer ligesom Maria og Josef gjorde. Efter at Jesus havde svaret ved at stille sit vigtige spørgsmål om Faderens gerning, skriver Lukas: »Men de forstod ikke, hvad han sagde til dem.«¹²

Læg dog nøje mærke til det, som Jesus gjorde! Det er et eksempel på, hvad vi skal gøre, hvis vi virkelig skal opfylde vores pligt mod Gud. »Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret, og han var lydig mod dem . . . Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker.«¹³

I skal huske på, at jeres pligt mod Gud er meget tydeligt kædet sammen med jeres pligter mod jeres familiemedlemmer, især jeres forældre. Det er ikke kun ved på rette vis at være Gud underkastet, men også forældre og præstedømmeledere, at vi i sandhed kan opfylde vores pligt mod Gud. Må vi alle være som Samuel, der sagde til Herren: »Tal, din tjener hører!«¹⁴I Jesu Kristi navn. Amen.

NOTER

1. Se 1 Sam 3:4-8
2. 1 Sam 3:7.
3. 1 Sam 3:10.
4. 1 Sam 3:19.
5. »En profets råd og bøn for ungdommen«,Liahona, apr. 2001, s. 30.
6. L&P 88:119.
7. Alma 7:22.
8. Se Alma 7:11; L&P 18:11.
9. Luk 2:48-49.
10. Se L&P 64:29.
11. Harold B. Lee,Stand Ye In Holy Places, s. 255
12. Luk 2:50.
13. Luk 2:51-52.
14. 1 Sam 3:10.