»Sæt dit eget hus i orden«

Ældste Russell M. Nelson
De Tolv Apostles Kvorum

»Det er i familien vi yder vores største indsats og finder den største glæde i dette liv. Og sådan vil det også være i evighederne.«

Elder Russell M. Nelson

For mange år siden, da søster Nelson og jeg havde flere døtre I teenagealderen, tog vi familien med på en ferie langt fra telefoner og kærester. Vi tog på en sejltur i gummibåd ned ad Coloradofloden gennem Grand Canyon. Da rejsen begyndte, anede vi ikke, hvor farlig den tur kunne blive.

Den første dag var pragtfuld. Men den næste dag, da vi nærmede os strømhvirvlerne ved Horn Creek og så flodens bratte fald, blev jeg rædselslagen. Siddende i vores gummibåd var vores dejlige familie ved at styrte ned af et vandfald! Instinktivt lagde jeg den ene arm om min hustru og den anden om vores yngste datter. Jeg knugede dem ind til mig for at beskytte dem. Men da vi nåede faldet, forvandledes den bøjede gummiflåde sig til en kæmpe katapult, som slyngede mig op i luften. Jeg landede i flodens brusende strømhvirvler. Jeg havde svært ved at komme op. Hver gang jeg prøvede at få luft, befandt jeg mig under gummiflåden. Min familie kunne ikke se mig, men jeg kunne høre dem råbe: »Far! Hvor er far?«

Langt om længe fandt jeg ud til kanten af gummiflåden og kom op til overfladen. Familien halede min næsten livløse krop op af vandet. Vi var taknemlige for at være genforenet.

De næste mange dage var dejli- ge og smukke. Så oprandt den sidste dag, hvor vi skulle ned ad Lavafaldet, der er kendt som turens farligste fald. Da jeg så, hvad der var i vente, bad jeg straks om, at vi sejlede ind til bredden og holdt familieråd, for jeg var godt klar over, at hvis vi skulle overleve den tur, var vi nødt til at planlægge det hele omhyggeligt. Jeg forklarede for min familie: »Uanset hvad der sker, så holder gummiflåden sig flydende. Hvis vi af al magt klynger os til de reb, som er fastgjort til flåden, klarer vi den. Og selv om flåden skulle kæntre, så skal vi nok klare os, hvis vi bare holder godt fast i rebene.«

Jeg henvendte mig til vores lille syvårige datter og sagde: »Alle de andre holder fast i et reb. Men du skal holde fast i far. Sæt dig bag mig. Læg armene omkring mig og hold godt fast, mens jeg holder fast i rebet.«

Og det gjorde vi så. Vi sejlede ned ad de stejle, voldsomme strømhvirvler, mens vi klamrede os til rebet, og vi slap alle uskadte igennem det.¹

MORALEN

Brødre og søstre, jeg havde nær mistet livet, da jeg lærte den lektie, som jeg nu giver videre til jer. På vores vej gennem livets oprørte vande er en fars instinktive trang til at klynge sig til sin kone og sine børn måske ikke den bedste måde at løse problemet på. Hvis han i stedet kærligt klynger sig til Frelseren og evangeliets jernstang, vil hans familie klynge sig til ham og Frelseren.

Denne lektie er bestemt ikke begrænset til fædre. Uanset køn, ægteskabelig status eller alder kan enhver vælge at knytte sig til Frelseren, holde fast ved hans sandheds jernstang og lede ved den sandheds lys. Når de gør dette, bliver de eksempler på retfærdighed, som andre vil vælge at klynge sig til.

BEFALINGEN

I Herrens øjne er familier vigtige. Han skabte denne jord, for at vi kunne få fysiske legemer og stifte familier.²Han oprettede sin Kirke for at ophøje familier. Han har givet os templer, så familier kan være sammen for evigt.³

Selvfølgelig forventer han, at fædre præsiderer over, forsørger og beskytter deres familier.⁴Men Mesteren forlanger mere af os. Mejslet ind i den hellige skrift findes befalingen om at »sætte sit eget hus i orden«.⁵Når vi forældre forstår betydningen og vigtigheden af den befaling, skal vi lære, hvordan man gør det.

SÅDAN SÆTTER DU DIT HUS I ORDEN

For at sætte vores hus i orden på en måde, som behager Herren, skal vi gøre det, som han ønsker. Vi skal gøre brug af hans egenskaber, så som »retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed«.⁶Enhver far bør huske på, at »ingen magt eller indflydelse kan eller bør udøves i kraft af præstedømmet uden gennem overbevisning, langmodighed, mildhed, sagtmodighed og uskrømtet kærlighed.«⁷

Forældre skal være levende eksempler på »venlighed og sand kærlighed, som . . . vil udvikle sjælen meget«.⁸Enhver mor og far bør skubbe selviske interesser til side og undgå enhver tanke om hykleri, fysisk tvang eller bagtalelse.⁹Forældre vil hurtigt opdage, at børn har en medfødt frihedstrang. Ethvert menneske vil gerne selv bestemme. Ingen bryder sig om at blive hæmmet, selv ikke af velmenende forældre. Men vi kan alle klynge os til Herren.

For længe siden belærte Job om dette begreb. Han sagde: »Jeg står fast på min ret, jeg slipper den ikke.«¹⁰Nephi sagde også, at »enhver, der ville give agt på Guds ord og holde fast derved, aldrig ville omkomme.«¹¹

Disse principper er tidløse som evangeliet og uendelige som evigheden. Overvej disse ekstra formaninger fra skriften:

I Ordsprogenes Bog i Det Gamle Testamente læser vi: »Hold fast ved belæringen, slip den ikke, tag vare på den, for den er livet for dig.«¹²

I Det Nye Testamente: »Stå derfor fast, brødre, og hold jer til de overleveringer, som I er blevet undervist i.«¹³

I Mormons Bog hører vi om skarer, som »holdt stadig fast ved jernstangen«,¹⁴idet den sammenlignes med »Guds ord«.¹⁵Den jernstang, som er fast forankret i sandheden, er urokkelig og uforanderlig.

ANDRE GUDDOMMELIGE PÅBUD

Ikke alene skal forældre klynge sig til Herrens ord, men de har også fået guddommeligt påbud om at forkynde det for deres børn. Skriftens vejledning er meget tydelig: »Om forældre i Zion . . . har børn, og deikkeunderviser dem i læren om omvendelse, tro på Kristus, den levende Guds Søn, og om dåb og den Helligånds gave gennem håndspålæggelse, når de er otte år gamle, skal synden hvile på forældrenes hoved.«¹⁶

Den befaling pålægger helt klart ansvaret for undervisningen af børnene på forældrene. Familieproklamationen advarer om, at mennesker, »som ikke opfylder ansvarene i familien, en dag skal stå til ansvar over for Gud.«¹⁷I dag bekræfter jeg højtideligt dette faktum.

Vi har brug for både Kirken og familien til at udføre denne opgave. De arbejder hånd i hånd og styrker hinanden. Kirken er til for at kunne ophøje familien. Og familien er Kirkens grundlæggende enhed.

Dette afhængighedsforhold ses tydeligt, når vi studerer Kirkens tidlige historie. I 1833 revsede Herren sin Kirkes unge ledere, fordi de havde svigtet som forældre. Herren har sagt:

»Men jeg har befalet jer at opdrage jeres børn i lys og sandhed.

Men sandelig siger jeg dig . . .

Du har ikke lært dine børn lys og sandhed efter befalingerne . . .

Og nu giver jeg dig den befaling, at . . . du [må] sætte dit eget hus i orden, thi der findes meget, som ikke er rigtigt i dit hus . . . Derfor, sæt først dit eget hus i orden.«¹⁸

Denne åbenbaring er et af de mange stærke vidnesbyrd om profeten Joseph Smiths hæderlighed. Han fjernede ikke den svidende revselse fra skriften, selv om dele af den var rettet mod ham selv.¹⁹

I vore dage har Det Første Præsidentskab atter påpeget forældrerollens betydning. Jeg citerer fra deres brev til de hellige: »Vi opfordrer forældre til at vie alle deres kræfter til at undervise og opdrage deres børn efter evangeliske principper, hvilket vil bevare dem aktive i Kirken. Hjemmet er grundlaget for et retskaffent liv, og intet andet kan erstatte det eller varetage dets afgørende funktioner i opfyldelsen af denne opgave fra Gud.«²⁰

HVAD SKAL FORÆLDRE UNDERVISE I?

Med denne hellige opgave i sinde, lad os da overveje, hvad vi bør undervise i. Skrifterne instruerer forældre i at undervise i tro på Jesus Kristus, omvendelse, dåb og Helligåndsgaven.²¹Forældre skal undervise i frelsesplanen²²og betydningen af at leve i fuldstændig harmoni med Guds bud.²³Ellers vil deres børn lide under uvidenhed om Guds forløsende og frigørende lov.²⁴Forældre bør også ved deres eksempel vise, hvordan man helliger sit liv – ved at anvende deres tid, talenter, tiende og midler²⁵til at opbygge Kirken og Guds rige på jorden.²⁶Når de lever på den måde velsigner de bogstaveligt deres efterkommere. Skrifterne udtaler: »Derfor har du pligter overfor Kirken til evig tid; og dette på grund af din familie.«²⁷

MODSTAND MOD FAMILIEN

Forældre og børn bør være klar over, at Herrens vilje og værk altid vil møde stor modstand.²⁸Eftersom det er Guds gerning (og herlighed) at tilvejebringe udødelighed og evigt liv som familie,²⁹er det en logisk følge, at den onde vil slå til mod selve hjertet af hjemmet – familien. Utrætteligt angriber Lucifer livets hellighed og glæden ved at være forældre.

Da den onde jo konstant arbejder, kan vi ikke tillade os at være uagtsomme – ikke et eneste øjeblik. En lille og tilsyneladende uskyldig opfordring kan blive til en enorm fristelse, som kan føre til tragisk overtrædelse. Nat og dag, ude og hjemme, skal vi sky synd og »holde fast ved det gode«.³⁰

De fristende onder, som består af pornografi, abort og afhængighed af skadelige stoffer, virker som termitter, der underminerer grundvolden for et lykkeligt hjem og en trofast familie. Vi kan ikke give efter for nogen synd uden at bringe vores familie i fare.

Satan vil have, at vi skal være ulykkelige, sådan som han selv er.³¹Han vil vække vore kødelige lyster og lokke os til at leve i åndeligt mørke og tvivle på realiteten af et liv efter døden. Apostlen Paulus bemærkede: »Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker.«³²

VEDVARENDE VELSIGNELSER I FAMILIEN

Men en forståelse af Guds store plan for vores lykke styrker vores tro på fremtiden. Hans plan giver svar på de tidløse spørgsmål: Er vores hengivenhed og kærlighed til hinanden blot noget midlertidigt – noget, som går tabt ved døden? Nej! Kan familielivet fortsætte hinsides denne prøvestand? Ja! Gud har åbenbaret det celestiale ægteskabs evige natur og sagt, at familien er kilden til vores største glæde.

Brødre og søstre, materielle goder og verdens hæder varer ikke ved. Men jeres forhold som hustru, mand og familie kan vare ved. Kun et evigtvarende familieforhold tilfredsstiller menneskesjælens inderste længsler. Intet offer er for stort for at kunne nyde det evige ægteskabs velsignelser. For at gøre sig fortjent til det skal man blot fornægte sig selv al ugudelighed og ære templets ordinancer. Ved at indgå og holde hellige pagter viser vi vores kærlighed til Gud, til vor partner og vores hengivenhed for vore efterkommer – selv dem, som endnu ikke er født. Det er i familien vi yder vores største indsats og finder den største og glæde i dette liv. Og sådan vil det også være i evighederne, hvor vi kan »arve troner, riger, fyrstendømmer . . . magter, herredømme . . . ophøjelse og herlighed.«³³

Disse uvurderlige velsignelser kan blive vore, hvis vi sætter vores hus i orden nu og klynger os til evangeliet. Gud lever. Jesus er Kristus. Dette er hans kirke. Præsident Gordon B. Hinckley er hans profet. Om dette bærer jeg vidnesbyrd om i Jesu Kristi navn. Amen.

NOTER

1. Se Russell M. Nelson og Rebecca M. Taylor, »Friend to Friend«,Friend, marts 1997, s. 6-7.
2. Se L&P 2:1-3.
3. Se L&P 138:47-48.
4. Se 1 Tim 5:8.
5. L&P 93:44; se også 2 Kong 20:1; Es 38:1.
6. 1 Tim 6:11.
7. L&P 121:41.
8. L&P 121:42.
9. Se 1 Pet 2:1.
10. Job 27:6.
11. 1 Nephi 15:24.
12. Ordsp 4:13.
13. 2 Thess 2:15. Andre relevante skriftsteder omfatter: »Du skal tage det, du har hørt af mig, som eksempel på sund forkyndelse, i tro og kærlighed ved Kristus Jesus« (1 Tim 1:13). Og »Lad os holde urokkeligt fast ved bekendelsen af vort håb« (Hebr 10:23).
14. 1 Nephi 8:30.
15. 1 Nephi 11:25.
16. L&P 68:25; fremhævelse tilføjet.
17. »Familien: En proklamation til verden,«Stjernen,okt. 1998, s. 24.
18. L&P 93:40-44.
19. Se L&P 93:47.
20. I samme brev, dateret den 11. februar 1999 og underskrevet af præsidenterne Gordon B. Hinckley, Thomas S. Monson og James E. Faust, beskriver de også, hvad forældre kan gøre: »Vi råder forældre og børn til at prioritere familiebøn, familieaften, studium af og instruktion i evangeliet samt sunde familieaktiviteter højest. Uanset hvor værdige eller relevante andre krav eller aktiviteter måtte være, må de aldrig få lov til at erstatte de guddommeligt pålagte pligter, som kun forældre og familier kan udføre på rette måde« (i »Brev fra Det Første Præsidentskab,«Liahona,dec. 1999, s. 1).
21. Se Moroni 8:10; L&P 19:31; 68:25-34; 138:33; 4. trosartikel.
22. Se Moses 6:58-62.
23. Se 3 Mos 10:11; 5 Mos 6:7; Mosiah 4:14.
24. Se 2 Nephi 2:26; Mosiah 1:3; 5:8; L&P 98:8.
25. Se Mosiah 4:21-26, 18:27; Alma 1:27.
26. Se JSO Matt 6:38.
27. L&P 23:3.
28. Se Moroni 7:12-19.
29. Se Moses 1:39.
30. 1 Thess 5:21.
31. Se 2 Nephi 2:17-18, 27.
32. 1 Kor 15:19.
33. L&P 132:19.