Præsident Gordon B. Hinckley
»Vores tryghed ligger i omvendelse. Vores styrke kommer af lydighed over for Guds befalinger.«
Mine elskede brødre og søstre. Jeg modtager denne mulighed med ydmyghed. Jeg beder til, at jeg må blive vejledt af Herrens Ånd i det, jeg siger.
Jeg har netop fået en seddel, hvor der står, at et missilangreb fra USA er i gang. Jeg behøver ikke minde jer om, at vi lever i farefulde tider. Jeg ønsker at tale om disse tider og vores situation som medlemmer af denne kirke.
I er meget opmærksomme på begivenhederne den 11. september for mindre end en måned siden. På grund af dette voldsomme og afskyelige angreb er vi blevet kastet ud i en krigstilstand. Det er den første krig i det 21. århundrede. Det sidste århundrede er blevet beskrevet som det mest krigsramte i menneskehedens historie. Nu er vi begyndt på et andet farligt foretagende, som vi ikke kender udviklingen og afslutningen på. For første gang siden vi blev en nation, er USA blevet alvorligt angrebet på sit eget territorium. Men det var ikke blot et angreb på USA. Det var et angreb på gode mennesker og nationer overalt. Det var velplanlagt, dristigt udført, og resultaterne var katastrofale. Det skønnes, at over 5.000 uskyldige mennesker døde. Blandt disse var mange fra andre lande. Det var ondt og lumsk, en gennemgribende ond handling.
Jeg blev for nylig sammen med nogle af landets religiøse ledere inviteret til Det Hvide Hus for at møde præsidenten. I sin tale til os var han åben og ligefrem.
Samme aften talte han til Kongressen og nationen i et sprog, der ikke kunne misforstås, om Amerikas og dets venners beslutsomhed om at jagte de terrorister, som var ansvarlige for planlægningen af denne forfærdelige handling, og enhver, som giver dem ly.
Nu er vi i krig. Store styrker er blevet mobiliseret og vil fortsat være det. Politiske alliancer smedes. Vi ved ikke, hvor længe denne konflikt vil vare. Vi ved ikke, hvad den vil koste i liv og penge. Vi ved ikke, hvordan den skal gennemføres. Den kan påvirke denne kirkes værk på forskellige måder.
Vores nationale økonomi har lidt herunder. Den havde allerede problemer, og dette har øget problemerne. Mange mister deres arbejde. Blandt vore egne kan det påvirke velfærdsbehov og også Kirkens tiende. Det kan påvirke vores missionsprogram.
Vi er nu en global organisation. Vi har medlemmer i over 150 lande. Administrationen af dette omfattende, verdensomspændende program kan antageligt blive vanskeligere.
De af os, der er amerikanske statsborgere, står solidt bag vores lands præsident. De forfærdelige og onde kræfter skal konfronteres og holdes ansvarlige for deres handlinger. Dette er ikke et spørgsmål om kristne mod muslimer. Det glæder mig, at der nedkastes mad til det sultende folk i en nation i søgelyset. Vi værdsætter vore muslimske naboer over hele verden og håber, at de, som lever efter deres religions principper, ikke vil lide. Jeg beder især om, at vore egne ikke deltager på nogen måde i forfølgelsen af den uskyldige. Lad os hellere være venlige og hjælpsomme, beskyttende og støttende. Det er terroristorganisationer, der skal tvinges frem og slås ned.
I denne kirke kender vi sådanne grupper. Mormons Bog taler om Gadiantonrøverne, en voldelig, edsbunden og hemmelig organisation, som bevidst gjorde ondt og ødelagde. På deres tid gjorde de alt i deres magt, med ethvert tilgængeligt middel, for at omstyrte Kirken, for at forføre folket med deres spidsfindigheder og få kontrol med samfundet. Vi ser det samme i den nuværende situation.
Vi er et fredselskende folk. Vi følger Kristus, som var og er Freds Fyrsten. Men der er tidspunkter, hvor vi må forsvare det rette og anstændige, friheden og civilisationen, ligesom Moroni samlede sit folk på sin tid til forsvar af deres hustruer, deres børn og frihedens sag (se Alma 48:10).
På Larry Kings TV-program for nogle aftener siden blev jeg spurgt om, hvad jeg mener om personer, der i deres religions navn udfører sådanne skændige aktiviteter. Jeg svarede: »Religion kan ikke være noget skjold for ugudelighed, for ondskab, for sådanne handlinger. Den Gud, som jeg tror på, er ikke ophav til sådanne handlinger. Han er en barmhjertig Gud. Han er en kærlig Gud. Han er fredens og trøstens Gud, og jeg ser hen til ham i tider som denne som en trøst og en kilde til styrke.«
Kirkens medlemmer i dette og i andre lande er nu involveret sammen med mange andre i et stort internationalt projekt. På fjernsynet ser vi soldater, som forlader deres familie, uden at vide om de vil vende hjem. Det påvirker vore medlemmer i deres hjem. Forenet som kirke må vi gå på vore knæ og påkalde den Almægtiges kraft til fordel for dem, som vil bære denne kampagnes byrder.
Ingen ved, hvor længe den vil vare. Ingen ved, præcis hvor den vil blive udkæmpet. Ingen ved, hvad den kan føre til, før den er overstået. Vi har iværksat et projekt, hvis størrelse og natur vi ikke kan overskue på nuværende tidspunkt.
Det er situationer som denne, der brat bringer os til erkendelse af, at livet er skrøbeligt, fred er skrøbeligt, civilisation selv er skrøbelig. Økonomien er især sårbar. Vi er igen og igen blevet rådet omkring uafhængighed, om gæld, om sparsommelighed. Alt for mange af vore medlemmer er dybt forgældet for noget, som ikke er helt nødvendigt. Da jeg var ung rådede min far mig til at bygge et beskedent hjem, tilstrækkeligt til at dække min families behov og at gøre det smukt, attraktivt og rart og trygt. Han rådede mig til at betale lånet i huset hurtigst muligt, således at der, uanset hvad der måtte ske, altid ville være tag over min hustrus og mine børns hoved. Det er den lære, jeg er opdraget med. Jeg opfordrer jer som medlemmer af denne kirke til at komme ud af gæld, hvor det er muligt, og til at lægge lidt til side til en regnvejrsdag.
Vi kan ikke sikre os mod enhver uforudset ting. Men vi kan sikre os mod mange uforudsete ting. Lad den nuværende situation minde os om, at vi bør gøre dette.
Lad os, som vi konstant er blevet rådet til i over 60 år, have lidt mad gemt væk, så vi kan klare os i en tid, hvis der er brug for det. Men lad os ikke gå i panik eller gøre noget ekstremt. Lad os i enhver henseende være fornuftige. Og lad os frem for alt, brødre og søstre, gå fremad med tro på den levende Gud og hans elskede Søn.
Store løfter gælder Amerika. Vi bliver utvetydigt fortalt, at det »er et udvalgt land, og det folk, der besidder det, skal være fri for trældom, fangenskab og for alle andre folk under himlen, dersom de blot vil tjene landets Gud, som er Jesus Kristus« (Ether 2:12). Dette er kernen i hele sagen – lydighed over for Guds befalinger.
Forfatningen, som vi lever under, og som ikke blot har velsignet os, men er blevet en model for andre forfatninger, er vores Gudgivne nationale beskyttelse, som sikrer frihed, retfærdighed og lighed over for loven.
Jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer. Jeg ønsker ikke at lyde negativ, men jeg ønsker at minde jer om skriftens advarsler og profeternes lærdomme, som vi konstant har foran os.
Jeg kan ikke glemme den store lektie fra faraos drøm om de velnærede og magre køer og om de gode og afsvedne kornaks.
Jeg kan ikke fjerne fra mit sind Herrens barske advarsler som fremsat i det 24. kapitel i Matthæus.
Jeg er fortrolig ligesom jer med erklæringerne i nutidig åbenbaring om, at tiden vil komme, hvor jorden vil blive renset, og der vil være ubeskrivelig trængsel med gråd, sorg og klager (se L&P 112:24).
Nuvel, jeg ønsker ikke at være sortseer. Jeg ønsker ikke, at være en ulykkesprofet. Jeg er optimist. Jeg tror ikke, at det er tiden, hvor en altopslugende ulykke vil opsluge os. Jeg beder inderligt om, at det ikke sker. Der er så meget af Herrens værk, som stadig skal gøres. Vi og vore børn efter os må gøre det.
Jeg kan forsikre jer om, at vi, der er ansvarlige for varetagelsen af Kirkens affærer, vil være fornuftige og omhyggelige, således som vi har forsøgt at være tidligere. Kirkens tiende er helligt. Den anvendes, således som Herren selv har fastsat. Vi er blevet en meget stor og kompleks organisation. Vi har mange omfattende og dyre programmer. Men jeg kan forsikre jer, at vi ikke vil overskride vores indtægt. Vi vil ikke føre Kirken i gæld. Vi vil tilpasse det, vi gør, efter de ressourcer, der er til rådighed.
Hvor er jeg taknemmelig for tiendeloven. Det er Herrens finanslov. Den er fremsat med nogle få ord i afsnit 119 i Lære og Pagter. Den kommer af Herrens visdom. Til hver eneste mand og kvinde, hver eneste dreng og pige, hvert eneste barn i denne kirke, som betaler en ærlig tiende, stor eller lille, udtrykker jeg taknemmelighed for den tro, der er i jeres hjerte. Jeg minder jer om, og dem, som ikke betaler tiende, men burde, at Herren har lovet storslåede velsignelser (se Mal 3:10-12). Han har også lovet, at »den, som har betalt tiende, skal ikke opbrændes, når han kommer« (L&P 64:23).
Jeg værdsætter også dem, som betaler fasteoffer. Dette koster ikke giveren andet end at undvære to måltider om måneden. Det bliver til fundamentet i vores velfærdsprogram, som er beregnet til at hjælpe de nødlidende.
Nuvel, vi ved alle, at krig, strid, had, lidelser af værste slags ikke er noget nyt. Konflikten, som vi ser i dag, er blot et andet udtryk for den konflikt, som begyndte med krigen i himlen. Jeg citerer fra Johannes' Åbenbaring:
»Og der blev krig i himlen. Mikael og hans engle gik i krig med dragen, og dragen og dens engle tog kampen op,
men kunne ikke stå sig, og de havde ikke længere deres plads i himlen.
Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden – styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den.
Og jeg hørte en høj røst i himlen sige: Nu er frelsen og magten og Riget vor Guds og herredømmet hans salvedes« (Åb 12:7-10).
Det må have været en forfærdelig konflikt. Det ondes kræfter var samlet mod det godes kræfter. Den store bedrager, morgenrødens søn, blev slået og forvist, og tog med sig en tredjedel af himlens hærskarer.
Moses Bog og Abrahams Bog kaster yderligere lys over denne store kamp. Satan ville have frataget mennesket dets handlefrihed og påtaget sig hele anerkendelsen, æren og herligheden. Over for dette stod Faderens plan, som Sønnen sagde, at han ville gennemføre, hvorunder han ville komme til jorden og give sit liv for at sone for menneskehedens synder.
Fra Kains dage og til nu har modstanderen været den store hjerne bag de forfærdelige konflikter, som har ført til så megen lidelse.
Forræderi og terrorisme begyndte med ham. Og de vil fortsætte, indtil Guds Søn vender tilbage for at herske og regere med fred og retfærdighed blandt Guds sønner og døtre.
I mange århundreder har mænd og kvinder, så mange af dem, levet og er døde. Nogle dør måske i konflikten, der ligger foran os. For os, og vi bærer med højtideligt vidnesbyrd derom, er døden ikke afslutningen. Der er liv på den anden side, så sikkert som der er liv her. På grund af den store plan, som blev det centrale spørgsmål i krigen i himlen, vil mennesker fortsætte med at leve.
Job spurgte: »Kan en, der er død, få liv«? (Job 14:14). Han erklærede: »Dog ved jeg, at min løser lever, til sidst skal han stå frem på jorden.
Når min hud er skrællet af, når mit kød er tæret bort, skal jeg skue Gud;
ham skal jeg skue, ham og ingen anden skal mine øjne se« (Job 19:25-27).
Nu, brødre og søstre, må vi gøre vores pligt, hvad den pligt end er. Fred bliver måske nægtet os en tid. Nogle af vore rettigheder kan blive begrænset. Det bliver måske ubekvemt for os. Måske bliver vi tilmed bedt om at lide på den ene eller anden måde. Men Gud, vor evige Fader, vil våge over dette land og hele den civiliserede verden, som ser til ham. Han har erklæret: »Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud« (Sl 33:12). Vores tryghed ligger i omvendelse. Vores styrke kommer af lydighed over for Guds befalinger.
Lad os bede. Lad os bede om retfærdighed. Lad os bede for det godes kræfter. Lad os række ud og hjælpe gode mænd og kvinder uanset deres religiøse overbevisning og uanset, hvor de bor. Lad os stå fast imod det onde, både hjemme og ude. Lad os leve værdigt til at modtage himlens velsignelser, ændre vores liv om nødvendigt, og se til ham, alles Fader. Han har sagt: »Stands, og forstå, at jeg er Gud« (Sl 46:11).
Er disse tider farefulde? Det er de. Men der er ikke grund til at frygte. Vi kan have fred i vores hjerte og fred i vores hjem. Vi kan være en positiv indflydelse i denne verden, hver eneste af os.
Må Gud i himlen, den Almægtige, hjælpe og velsigne os, mens vi følger vore forskellige veje i de usikre dage, der ligger forude. Må vi se til ham med urokkelig tro. Må vi værdigt sætte vores lid til hans elskede Søn, som er vores store Forløser, uanset om det er i livet eller i døden. Det er min bøn i hans hellige navn, ja, i Jesu Kristi navn. Amen.
Previous
