Virginia U. Jensen
Førsterådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab
»Lad os aldrig glemme, at vi bygger en grundvold til og sammen med vores familie på vor Forløsers klippe.«
Min yngste datter og hendes mand søgte i flere år intenst den bedste lægelige vejledning og den sidst nye videnskabelige viden for at få et barn. De fastede, de bad, de håbede.
Endelig opnåede de det længe ventede resultat, og hun venter nu sit første barn. Lægerne planlagde for nylig en omfattende undersøgelse for at undersøge, hvor sundt barnet var. Min datter var nervøs for undersøgelsen. Da den aftalte dag nærmede sig, erfarede hun, at hendes mand ikke kunne tage med hende, og hun spurgte, som jeg ville tage med hende. Hun sagde: »Mor, efter alt det, vi har været igennem, hvis der er noget galt, så får jeg brug for at have nogen hos mig.«
Jeg var glad for at få et glimt af en, som jeg vil elske og skatte højt i al evighed. Jeg ønskede at forsikre hende om, at alt var vel, men inderst inde var jeg også bekymret.
Da lægen havde gennemgået videoen, kom han for at tale med os om, hvad han havde fundet frem til. Hans første ord var: »Bare alle børn kunne se så perfekte ud!« Jeg kunne næsten ikke beherske mig. Da vi kom hen til vores bil, kunne jeg ikke holde mine følelser tilbage længere, og jeg begyndte at græde. Alle følelserne kom bare væltende ud. Jeg græd og ønskede, at alle vordende mødre kunne høre disse ord. Jeg græd for hver en kvinde, som har ønsket at få et barn, men ikke har kunnet. Tårerne strømmede for alle de kvinder, som ønsker at få børn, men ikke har fundet en mand. Til sidst græd jeg af taknemmelighed med et overvældende ønske om, at vores familie vil give dette barn et værdigt hjem.
Den engelske digter, Wordsworth, udtrykte nogle af mine følelser om dette barnebarn og hjem, da han mindede os om følgende:
Vor fødsel er blot en søvn og en glemsel . . .
. . . gennem skyer af herlighed kommer vi
fra Gud, som er vort hjem.
(William Wordsworth, »Ode: Intimations of Immortality fra Recollections of Early Childhood«)
Vores hjem er helligt på grund af dets forbindelse til vor himmelske Fader og vores hjem i himlen. Min oplevelse sammen med min datter fik mig igen til at fokusere på, hvor vigtigt det er at prioritere hjemmet og familien, og hvor vigtige disse ting er. Det mindede mig også om, at vi som kvinder med en naturlig evne til at elske, nære og belære er kaldet til at beskytte og velsigne alle i vores familie. Når Herren sender børn til denne jord, har han, uanset vore forhold, brug for, at vi er stærke og urokkelige og vedbliver med at arbejde på at opbygge hjem, som er en fæstning mod den ondes stigende tidevand. Vi har ansvar for at forsvare hjemmet og familien, hvor end vi er på denne jord.
»Jeg tror af hele mit hjerte på, at det bedste sted at forberede sig til . . . evigt liv er i hjemmet«, sagde præsident David O. McKay (»Blueprint for Family Living,«Improvement Era,apr. 1963, s. 252). Men hvordan opdrager man retskafne børn i en verden, som ligner Sodoma og Gomorra mere og mere?
Præsident Howard W. Hunter genfortalte denne historiske beretning, som hjælper med at besvare dette spørgsmål.
»De sidste og afgørende slag i Napoleonskrigene blev udkæmpet den 18. juni 1815 ved Bruxelles i Belgien i landsbyen Waterloo. Det, som man kender som Slaget ved Waterloo, betragtes som et stort vendepunkt i vor tids historie og foranledigede drastiske ændringer inden for politik og i magtbalancen i Europa. På et kritisk tidspunkt i dette store slag mellem den franske kejser Napoleon og de allieredes styrker under den britiske general Arthur Wellesleys kommando, bedre kendt som hertugen af Wellington, for en bekymret officer ind på hertugens kontor med budskabet om, at medmindre man straks trak tropperne tilbage, måtte de underkaste sig den større franske hær.
Hertugen beordrede: ðStå fast!Ð
ðMen vi vil alle omkommeÐ, svarede officeren.
ðStå fast!Ð lød svaret atter fra hertugen.«
(Howard W. Hunter,That We Might Have Joy, s. 148.)
»Stå fast!« lød hertugens ordre; resultatet var sejr. Jeg finder mod og råd i disse to vejledende ord: Stå fast. Søstre, i dag befinder vi os i et bittert slag for vore børns, børnebørns og andre familiemedlemmers sind, hjerte og endda sjæl. Men i dette slag har vi langt stærkere våben og rustninger end hertugen af Wellingtons tropper. For vi har den styrke til rådighed, som kommer af tro på Herren Jesus Kristus og kraften i evangeliets ordinancer. For at sejre må vi væbne os med tro på Herren, Jesus Kristus, og stå fast i vores overbevisning.
I Mormons Bog læser vi om lamaniterne, »som var omvendt til den sande tro; og de ville ikke vige fra den, thi de var trofaste, standhaftige og urokkelige og villige til at holde Herrens bud« (3 Nephi 6:14).
Jeres stærke og urokkelige tro og viden om Jesu Kristi evangelium og hans plan med jer og jeres familie vil være en stor beskyttelse mod modstridende synspunkter og den ondes påvirkninger. Jeres lydighed og trofasthed mod evige pagter og bud kan bringe fred og endda lykke midt i denne verdens kaos. Er I bevæbnet med tro, kan I stå fast, og I kan skabe et hjem, som er værdigt til vor himmelske Faders børn.
Engang, da jeg rejste i et område, der var plaget af vold og social uro, fornemmede en fintmærkende præstedømmeleder min frygt og gav mig nogle trøstende ord.
Da han var dreng, fik hans mor, som pludselig blev alene og fattig, styrke i at følge de ord, hun læste i en gammel bog:
»Jeg sagde til den mand, som stod ved årets tærskel: ðGiv mig lys, så jeg kan vandre sikkert i det ukendte,Ð
Og han svarede:
ðGå ud i mørket og læg din hånd i Guds hånd. Det vil for dig være bedre end et lys og sikrere end den kendte vejЫ (Minnie Louise Haskins, iThe Oxford Dictionary of Quotations,4th udg., red. Angela Partington, 1996, s. 328).
Min vens mor genopbyggede sin tilværelse og skabte et fast fundament ved at følge hans formaning. Jeg har også fået styrke, når jeg har været bekymret, ved at gå ind i det ukendte bevæbnet med viden om, at Herrens følgeskab var bedre end nogen anden beskyttelse på jorden.
For at kunne stå fast må vi i vores inderste sjæl vide, at Herren vil støtte os, hvis vi står fast rodfæstede i vor Forløsers klippe. Dette udtrykkes inderligt i Helaman, femte kapitel. »Og nu . . . ihukom, ihukom, at det er på vor Forløsers klippe, på Kristus, Guds Søn, I må bygge jeres grundvold, så at når djævelen sender sine mægtige vinde, ja, sine pile i hvirvelvinden, ja, når al hans hagl og frygtelige uvejr skal ramme jer, at det da ingen magt skal få over jer til at drage jer ned i elendigheden . . . på grund af klippen, som I er bygget på, hvilken er en sikker grundvold, en grundvold, som menneskene ikke kan falde på« (Helaman 5:12).
Søstre, Herrens løfter er sikre. Han har givet sit liv for vores frelse.
For selv at få fast fodfæste og hjælpe andre med at stå fast må det genoprettede evangeliums budskab være dybt rodfæstet i vores hjerte, og der skal belæres om det i vores hjem. Giv jeres børn og kære den åndelige rustning i jeres hjem, som de vil få brug for, når de tager af sted hver dag og begiver sig væk fra hjemmets sikre fæstning. Lær jeres kære hvordan de kan trække på himlens kræfter ved at faste og bede. Lær dem, at det vil beskytte dem mod verden, når de holder sabbatten hellig. Lær dem at være lydige. Lær dem at søge Guds anerkendelse, ikke menneskers. Lær dem, at den eneste vej tilbage til vores hjem i himlen er at elske og følge Frelseren og indgå og holde hellige pagter og bud. Evangeliets sandheder og kendskab til frelsesplanen er våben, som jeres familiemedlemmer kan bruge til at besejre Satans onde magt med.
Vi må stå fast som forbilleder i vores rolle som hustruer, mødre, bedstemødre, søstre og tanter. Fordi vi elsker vore familiemedlemmer, ønsker vi at give dem et stærkt og retskaffent mønster at følge. Alt hvad vi gør og siger, den måde vi klæder os på, det vi bruger vores tid på, og alle de valg vi træffer viser, det vi tror på, og bliver det mønster, som de skal følge.
Lucy Mack Smith, profeten Joseph Smiths mor, skrev, at i foråret 1803 var hun og hendes mand meget interesserede i religion. Hun skriver om sin søgen efter sandheden: »Jeg gik ind i en lund ikke så langt borte, hvor jeg bad til Herren om, at jeg ville finde det sande evangelium« (History of Joseph Smith,red. Preston Nibley, s. 43). Lyder det bekendt?
Sytten år senere i foråret 1820 traf profeten Joseph Smith i sin søgen efter sandheden »beslutning om at ðbede til GudÐ.« »Derfor begav jeg mig . . . ud i skoven for at gøre forsøget« (JS – H 1:13-14).
Er det tilfældigt, at både mor og søn valgte at bede Gud om at åbenbare dem sandheden i en lund? Josephs bøn velsignede hele verden gennem genoprettelsen af Jesu Kristi evangelium. En kvindes eksempel, som står fast i troen, velsigner utallige andre.
Jeg elsker at være hustru og mor, men jeg erkender, at det ikke altid er let. Jeg holder meget af de følelser, som en pige i grundskolen gav udtryk for, da min veninde, hendes lærer, bad klassen om at skrive til Gud. Sharon skrev: »Kære Gud. Jeg er sikker på, at det er meget svært for dig at elske alle i hele verden. Der er kun fem i min familie, og jeg kan bare ikke.« På samme måde er jeg sikker på, at min familie kunne fortælle dig, at det ikke altid er let for dem at elske mig. Men jeg er enig i det, som ældste Loren C. Dunn sagde: »Der er ikke noget mere dyrebart eller varigt end familien« (»Our Precious Families«,Ensign,nov. 1974, s. 9). Uanset hvor svært familielivet til tider kan være, så er det arbejde, vi udfører i vores familie, af allerstørste betydning. Når I er modløse, og tingene i jeres familie ikke går, som I ønsker, så stå fast i troen og sig som en anden lille skolepige i hendes brev til Gud: »Kære Gud. Jeg gør mit allerbedste.« Lad ikke de almindelige problemer i familien gøre jer for modløse eller påvirke den kærlighed, som kan herske i familien.
Lad os væbne os med tro og stå fast i vores overbevisning. Lad os aldrig glemme, at vi bygger en grundvold til og sammen med vores familie på vor Forløsers klippe. Lad os tage Gud i hånden. Med Herrens hjælp kan vi opbygge hjem, som er retskafne fæstninger.
Det er min bøn, at Herren må velsigne jer i jeres bestræbelser på at stå fast i forsvaret af jeres hjem og familie. I Jesu Kristi navn. Amen.
Previous
