Det er ikke godt for manden eller kvinden at være alene Sheri L. Dew Andenrådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab I næsten fem år har jeg været velsignet med at tjene sammen med søstre i Hjælpeforeningen og præstedømmeledere lige fra Afrika til Amazonfloden. Disse oplevelser med jer har underbygget mig i vigtigheden af et grundlæggende evangelisk princip. Jeg ønsker at henvende mine bemærkninger om dette princip til de voksne unge mænd og kvinder i Kirken, dem som påbegynder en meget krævende fase af deres tilværelse. I sommer kom jeg til skade med skulderen og kunne ikke bruge armen i flere uger. Jeg havde ikke forstået, hvor meget den ene arm er afhængig af den anden med hensyn til balance, og hvor meget mindre jeg kunne løfte med én arm end to, eller at der var noget, jeg slet ikke kunne gøre. Dette handikap gav mig ikke blot ny respekt for alle, som klarer fysiske begrænsninger så godt, men det hjalp mig til at indse, hvor meget mere to arme, som arbejder sammen, kan udrette. To er for det meste bedre end en,1som vor Fader bekræftede, da han erklærede, at »det er ikke godt for manden at være ene«2og gjorde Adam en medhjælp – en med bestemte gaver, som gav ham balance, hjalp ham med at klare jordelivets byrder og gjorde ham i stand til at gøre det, som han ikke kunne gøre alene. For »i Herren er kvinden intet uden manden og manden intet uden kvinden.«3 Satan forstår kraften mellem mænd og kvinder, som er forenede i retskaffenhed. Han nages stadig af sin forvisning til evig udelukkelse, efter Michael havde ledt himlens hærskare, som bestod af tapre mænd og kvinder, som var forenede i Kristi sag mod ham. Med Peters skræmmende ord: »Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge.«4Lucifer er besluttet på at sluge ægteskaber og familier, fordi deres forfald truer alle de involveredes frelse og selve Herrens riges eksistens. Således søger Satan at forvirre os med hensyn til vores forvaltning og særegne natur som mænd og kvinder. Han bombarderer os med bizarre budskaber om køn, ægteskab, familie og alle forhold mellem mand og kvinde. Han ønsker, at vi skal tro, at mænd og kvinder er så ens, at vore enestående gaver ikke er nødvendige, eller så forskellige, at vi aldrig kan gøre os håb om at forstå hinanden. Ingen af delene er rigtigt. Vor Fader vidste nøjagtigt, hvad han gjorde, da han skabte os. Han gjorde os lige nok til at elske hinanden, men forskellige nok til, at vi skal forene vores styrke og forvaltning for at skabe et hele. Hverken manden eller kvinden er fuldkommen eller hel uden hinanden. Derfor kan intet ægteskab og ingen familie, ingen ward eller stav nå sit potentiale, førend mænd og hustruer, mødre og fædre og mænd og kvinder arbejder sammen i samme hensigt og respekterer og stoler på hinandens styrke. Disse sandheder om mænds og kvinders guddommeligt udpegede forvaltning er mere eller mindre gået tabt i verden i dag. Man finder dem ikke i en tv-serie – og desværre heller ikke engang i visse hjem og ward. Men de er ikke tabt for Herren, som har givet os »et mønster i alle ting, så I ikke bliver forført.«5Herrens mønster for ægtepar og i stort omfang for mænd og kvinder, som tjener sammen i hans rige, blev indført af vore første forældre. Sammen arbejdede6, sørgede7Adam og Eva, de var lydige, fik børn8, underviste deres efterkommere i evangeliet9, bad til Herren, »hørte Herrens røst«10, velsignede Guds navn11, og indviede sig selv til Gud. Gentagne gange henviser skrifterne til Adam og Eva somde. Hverken Adam med sit præstedømme eller Eva som mor kunne tilvejebringe faldet alene. Deres enestående roller hang sammen. De rådførte sig med hinanden, løftede byrder som ingen af dem kunne have løftet alene, og stod dernæst sammen i ødemarken med al dens usikkerhed. Dette er Herrens mønster for retskafne mænd og kvinder. Nogle af os udsættes for omstændigheder i livet, som er mindre end ideelle. Det kan jeg godt forstå. Jeg er personligt ude for det. Og dog, mine unge venner, i hvis hænder Kirkens og dens familiers fremtid ligger, jeg må fortælle jer, at jeres forståelse for dette guddommelige mønster vil påvirke jeres ægteskab, jeres familie, jeres evne til at hjælpe med at opbygge riget, samt jeres evige liv. Mine unge søstre, nogle vil prøve at overbevise jer om, at da I ikke er ordineret til præstedømmet, er I blevet snydt. De tager ganske enkelt fejl, og de forstår ikke Jesu Kristi evangelium. Præstedømmets velsignelser er tilgængelige for enhver retskaffen mand og kvinde. Vi kan alle modtage Helligånden, få personlig åbenbaring og modtage begavelsen i templet, hvorved vi bliver »bevæbnet« med kraft.12Præstedømmets kraft helbreder, beskytter og vaccinerer alle de retfærdige mod mørkets magter. Vigtigst af alt, præstedømmets fylde findes i de højeste ordinancer, som hører til Herrens hus, og kan kun modtages af en mand og kvinde sammen.13Præsident Harold B. Lee sagde: »Ren kvindelighed plus præstedømmet giver ophøjelse. Men kvindelighed uden præstedømmet, eller præstedømmet uden ren kvindelighed giver ikke ophøjelse.«14 Søstre, vi er som kvinder ikke nedgjort af præstedømmets magt, vi vokser med den. Jeg ved, at dette er sandt, for jeg har oplevet det gang på gang. Jeres kommende mænd og de mænd, som I vil tjene sammen med, har brug for den støtte, som kun I kan yde. I har en indre åndelig styrke, som præsident James E. Faust har sagt svarer til »og overgår endda [mænds].«15Frasig jer ikke jeres åndelige ansvar. Jeres tro vil tale overbevisende. Ingen tid foran spejlet vil gøre jer så attraktive, som hvis I har Helligånden hos jer. Velsign jeres familie og Kirken som kun en af Guds døtre kan – med dyd, tro, renhed og vedvarende næstekærlighed. Unge mænd, jeres ordination til præstedømmet er et stort privilegium og et stort ansvar, og ikke au- torisation til at dominere. Vær bestandigt værdige til at udøve denne guddommelige magt, som er givet jer, for at I kan tjene. En mand er aldrig større, end når han ledes af Ånden til at ære sit præstedømme. Hvis I vil gifte jer med en dydig kvinde, som kan høre Herrens røst, vil hun være en velsignelse hver dag i jeres liv. Tænk på Eva. Hun var den første, som så, at træets frugt var god; og da hun havde spist af den, »gav [hun] også sin mand, og han spiste.«16Var det ikke for Evas skyld, ville vores udvikling have ophørt. Ældste Dallin H. Oaks udtalte, at hendes gerning var »en herlig nødvendighed, [som åbnede] døren til evigt liv. Adam viste sin visdom ved at gøre det samme.«17 Unge mænd, I vil præsidere derhjemme og i Kirken. Men vær ydmyge nok til at lytte og lære af kvinderne i jeres liv. De vil give indsigt, balance og enestående visdom. Og når der kommer udfordringer, vil I se, hvor stærk og robust en kvinde, som er forpligtet over for Gud Faderen og Jesus Kristus, er. Dette guddommelige mønster for mænd og kvinder, som styrker ægteskaber og familier, styrker også Kirken. For Kirken kan ikke nå det fulde mål med sin skabelse, medmindre både trofaste mænd med præstedømmet og retskafne kvinder, som glæder sig over at tjene under præstedømmets ledelse, arbejder sammen. Jeg har oplevet denne glæde gang på gang. Jeg kommer til at tænke på et møde i Brasilien, hvor jeg havde en oversætter, som var usikker på, om hun kunne oversætte mit engelsk til portugisisk. Men det viste sig, at hun og jeg kommunikerede med lethed. Efter mødet fandt jeg ud af hvorfor. Jeg fandt ud af, at den generalautoritet, som præsiderede ikke blot havde siddet på kanten af sin stol bagved os under hele mødet og suffleret tolken, når det var nødvendigt, men han havde også bedt en anden præstedømmeleder om at bede for os begge under hele mødet. Denne generalautoritet skabte et sikkerhedsnet, så jeg kunne fuldføre den opgave, som han havde givet mig. Der er ingen ende på sådan en kreds af støtte, for der er ingen ende på de gerninger, som retskafne mænd og kvinder udfører, som nærer respekt for hinanden, og som fører deres segl frem og side om side høster i Herrens vingård. Hvis vi skal opbygge Guds rige, må vi som Guds sønner og døtre opbygge hinanden. Der er ingen udfordring – med aktivering, fastholdelse af medlemmer, familier eller noget som helst – som vi ikke kan løse, når vi rådfører os med hinanden i råd og hjælper med at løfte byrden. Mine kære unge venner, lær Herrens mønster for retskafne mænd og kvinder at kende nu. Tænk over, hvad der står i skrifterne om Adam og Eva, og se hvad Herren vil lære jer, som vil styrke jeres ægteskab, jeres familie og jeres tjeneste i kirken. Nylige voldsomme begivenheder i USA synes at antyde, at der er vanskelige dage forude. Men det er dage, som vil være fyldt med tillid og mod, hvis jeres generations mænd og kvinder vil forene sig i retskaffenhed som aldrig før. Der er ingen grænse for, hvad I kan udrette, hvis I arbejder sammen, påtager sig samme byrder under præstedømmets vejledning. Vor Faders mønster hjælper os med ikke at blive bedraget. Se hen til Herren og ikke til verden for at finde jeres opfattelse af og idealer for mænd og kvinder. For, mine unge venner, I er de mødre, fædre og ledere, som er blevet tilbageholdt til denne enestående tid, for vor Fader kender jer, og han ved, at I har det, der skal til for at kunne stå ansigt til ansigt med verden og uden frygt opbygge riget. Gør det sammen, for det er ikke godt for manden eller kvinden at være alene. Opløft hinanden, og I vil sammen kunne løfte det jordiske livs smukke byrder, og I skal tildeles herlighed over deres hoveder i al evighed.18Herren har brug for retfærdige mænd og retfærdige kvinder for at opbygge sit rige. Jeg ved, at det er sådan. Gud er vor Fader. Kristus er hans enbårne Søn. Det er deres gerning og deres herlighed. I Jesu Kristi navn. Amen. NOTER 1. Se Præd 4:9. 2. Moses 3:18; se også Abraham 5:14. 3. 1 Kor 11:11. 4. 1 Pet 5:8. 5. L&P 52:14. 6. Se Moses 5:1. 7. Se Moses 5:27. 8. Se 2 Nephi 2:20. 9. Se Moses 5:12. 10. Moses 5:4. 11. Se Moses 5:12. 12. Se L&P 109:22. 13. Se L&P 131:1-4; L&P 132:19-20. 14. Teachings of Harold B. Lee, s. 292. 15. Se James E. Faust: »Hvad det vil sige at være en af Guds døtre«,Liahona, jan. 2000, s. 123-124. 16. Moses 4:12. 17. »Den evige familie«,Stjernen, jan. 1993, s. 61-64. 18. Se Abraham 3:26.