Personligt præstedømmeansvar

ÆLDSTE RUSSELL M. NELSON
De Tolv Apostles Kvorum

Når I ordineres til et embede i præstedømmet, bliver I overdraget myndighed. Men kraft kommer ved at udøve denne myndighed i retfærdighed.

ÆLDSTE RUSSELL M. NELSON Mine kære brødre i præstedømmet, selv om vi kommer fra mange nationer, er vi, som Paulus sagde, af »én Herre, én tro, én dåb.«1 Men troens styrke udvikles i os individuelt og ikke som en gruppe.

Tænk fx på troen hos en dreng, som er 8 år gammel, og som står over for en hasteoperation for akut blindtarmsbetændelse. Da han lå på operationsbordet, så han på kirurgen og sagde: »Doktor, vil du bede for mig, før du begynder at operere?«

Lægen kiggede forbløffet på drengen og sagde: »Hvorfor, jeg kan ikke bede for dig.«

Så sagde den lille fyr: »Hvis du ikke vil bede for mig, så vær venlig at vente, mens jeg beder for mig selv.« Og der på operationsbordet knælede drengen så og foldede sine hænder og begyndte at bede. Han sagde: »Himmelske Fader, jeg er kun en forældreløs dreng. Jeg er meget syg, og disse læger skal nu til at operere mig. Vil du ikke nok hjælpe dem, så de kan gøre det rigtigt? Vor himmelske Fader, hvis du gør mig rask, vil jeg være en god dreng. Tak fordi du vil gøre mig rask.« Så lagde han sig ned på ryggen og kiggede op i lægernes og sygeplejerskernes tårefyldte øjne og sagde: »Nu er jeg klar.«²

Hans fysiske heling var fuldstændig og hans åndelige kraft var i fuld gang med at udvikle sig. I brødre er ældre og har fået præstedømmet overdraget. Jeres præstedømmekvorummer tilvejebringer muligheder for venskab, tjeneste og indlæring. Men ansvaret for at udvikle styrke i præstedømmet er personligt. I kan kun individuelt udvikle en fast tro på Gud og en lyst til personlig bøn. I kan individuelt holde Guds befalinger. I kan kun omvende jer individuelt. I kan kun individuelt kvalificere jer til frelsens og ophøjelsens ordinancer. Og når jeres hustru bliver beseglet til jer, vil hendes kraft og potentiale, øge jeres.

I tilhører et vidunderligt præstedømmekvorum. Vi nyder et dyrebart broderskab sammen. Vi beder sammen, og vi tjener sammen. Vi underviser, elsker og opretholder hinanden. De Tolv kommer fra forskellige baggrunde – forretning, uddannelse, jura og videnskab. Men der er ingen af dem, som tjener på grund af denne baggrund. I virkeligheden så kaldes alle mænd til ansvarsstillinger i præstedømmet på grund af, hvem de er, og for hvad de kan blive.^³

I vil gennem livet få forskellige pligter og ansvar. Mange af disse er midlertidige, som I vil blive afløst fra. (I vil nok ikke have noget imod at blive afløst fra en kaldelse til at rydde ukrudt væk på velfærdsfarmen). Men I vil aldrig blive afløst fra de ansvar, som er knyttet til jeres personlige udvikling og til jeres families udvikling.

Når I ordineres til et embede i præstedømmet, bliver I overdraget myndighed. Men kraft kommer ved at udøve denne myndighed i retfærdighed.

Ansvar over for Herren

Vi er fra Kirkens præsident og til den nye diakon ansvarlig over for Herren. Vi skal være sanddru og trofaste og leve efter ethvert princip og enhver lærdom, som han har givet til os. Vi kan ikke gå på kompromis med en åbenbaring eller en befaling, som er blevet overdraget os som vores ansvar. Han stoler på, at vi »opbygger Guds rige og iværksætter hans retfærdighed.«^⁴

En dag skal hver eneste af os aflægge beretning til Herren.⁵ Denne erkendelse var tydelig i en alvorlig samtale, som jeg for år siden havde med en kær ven, der stod over for afslutningen af sit liv. Jeg spurgte ham, om han var rede til at dø. Jeg skal aldrig glemme hans svar. Med mod og overbevisning sagde han: »Mit liv er klar til inspektion.«

Da profeten Joseph Smith stod over for døden, sagde han: »Jeg går som et lam til slagtebænken, men jeg er rolig som en sommermorgen, min samvittighed er uplettet for Gud og alle mennesker.«⁶

Nu er tiden til at forberede jer til jeres eget endelige interview. I kan spørge jer selv: »Betaler jeg tiende med et villigt hjerte? Overholder jeg visdomsordet? Er mit sprogbrug fri for vulgært sprog og banden? Er jeg moralsk retskaffen? Er jeg virkelig taknemlig for forsoningen, som gør min opstandelse til en virkelighed og det evige liv til en mulighed. Ærer jeg de tempelpagter, som besegler mine kære til mig for evigt?« Hvis I ærligt kan svare ja, så er I ved at skabe jer kraft i præstedømmet.

Helligåndens gave kan øge denne kraft. Skrifterne fortæller om mennesker, som har modtaget Helligånden, men som ikke ved det.⁷ Lad det ikke ske for jer. Dyrk denne gave og kvalificer jer til dette løfte fra Gud: »Opløft røsten for folket og udtal de tanker, som jeg indgiver jer i hjertet, så skal I ikke blive beskæmmet for menneskene. Thi det skal blive givet jer i den samme stund og i samme øjeblik, hvad I skal sige.«⁸

Personligt ansvar og kraft i præstedømmet

Præstedømmets myndighed har eksisteret i mange uddelinger, så som i Adams, Noas, Enoks, Abrahams, Moses', tidernes fyldes, jareditternes, nephitternes og andre uddelinger. Alle tidligere uddelinger var begrænset i tid, eftersom hver af dem endte i frafald. De var også begrænset til små dele af jorden. Som kontrast hertil vil vores uddeling – tidernes fyldes uddeling – ikke blive begrænset i tid eller sted. Globalt vil denne uddeling være grundlaget for en hel, fuldstændig og fuldkommen forening og sammensvejsning af uddelinger, nøgler, magter og herligheder lige fra Adams dage og lige til vor tid.⁹

Det Aronske Præstedømme blev gengivet den 15. maj 1829 af Johannes Døber; Det Melkisedekske Præstedømme blev gengivet kort derefter af Peter, Jakob og Johannes.¹⁰ Andre himmelske budbringere overdrog specifikke nøgler i præstedømmet. Moroni havde nøglerne til Mormons Bog.¹¹ Moses bragte nøglerne til Israels indsamling og ledelsen af de ti stammer.¹² Elias overdrog nøgler til genoprettelsen af alle ting,¹³ herunder Abrahams pagt.¹⁴ Og profeten Elias overdrog nøglerne til beseglingsmyndigheden.¹⁵ I ved noget om nøgler. I jeres lomme har I måske en nøgle til jeres hjem eller bil. Nøgler til præstedømmet er derimod urørlige og usynlige. De »åbner« for præstedømmets myndighed. Nogle nøgler indeholder endog kraft til at binde i himlen så vel som på jorden.¹⁶

Joseph Smith overdrog nøgler i præstedømmet til De Tolv.¹⁷ Disse nøgler er blevet videregivet til efterfølgende ledere. I dag besidder præsident Gordon B. Hinckley myndigheden til enhver gengivet nøgle, som er blevet båret af »alle dem, som på et eller andet tidspunkt har haft en uddeling fra skabelsens begyndelse.«¹⁸

Med denne lærdomsmæssige historie i tankerne er det klart, at man ikke kan købe præstedømmet. Skrifterne erklærer: »Den værdighed kan ingen selv tage, man må ligesom Aron kaldes af Gud.«¹⁹

At bære præstedømmet betyder, at du har et personligt ansvar for at højne din kaldelse. Lad hver eneste mulighed for at tjene hjælpe dig med at udvikle kraft i præstedømmet. Lad dit ydre følge de levende profeters eksempel. At gøre det er et stille udtryk for, at du i sandhed har forstået vigtigheden af »det hellige præstedømme efter Guds Søns orden.«²⁰

Når I brødre har mulighed for at udøve Det Melkisedekske Præstedømme, så overvej hvad I skal gøre. Når I lægger jeres hænder på et andet menneskes hoved, så beder I ikke en bøn, hvilket selvfølgelig ikke kræver nogen myndighed. I er bemyndiget til at indsætte, ordinere, velsigne og tale i Herrens navn.²¹ Husk hans løfter: »Den, du velsigner, vil jeg velsigne,«²² og »Jeg vil give dig af min Ånd, som kan oplyse din forstand ... Og da skal du vide ... alt, hvad du begærer af mig angående det, der hører til retfærdighed, idet du tror på mig, at du skal modtage det.«²³

I unge mænd bør for at forstørre jeres kaldelser i Det Aronske Præstedømme, forme jeres personlige indsats omkring fem personlige mål og:

Opnå kundskab om Jesu Kristi evangelium.
Være værdig til at udføre en mission.
Holde jer selv moralsk rene og kvalificere jer til at indtræde i det hellige tempel.
Søge personlig uddannelse.
Holde Kirkens standarder og være værdig til jeres fremtidige ægtefælle.

Hvordan kan I huske disse fem mål? Det er let. Se på jeres hånd.

Lad jeres pegefinger pege på skrifterne. Fra dem opnår I en bedre viden om Jesu Kristi evangelium, og lev derefter i overensstemmelse med hans lærdomme. Lad jeres midterste finger minde jer om at blive værdig til at kunne missionere. Lad jeres ringfinger minde jer om ægteskab, tempelbegavelse, besegling og templets velsignelser. Lad jeres lillefinger minde jer om, at det at søge en uddannelse er et religiøst ansvar.²⁴ Vend jeres tommeltot opad for at minde jer om at holde Kirkens standarder og være værdig til jeres evige ægtefæller. Virkeliggørelsen af disse fem mål vil velsigne jeres liv.

I bærere af Det Melkisedekske Præstedømme bør kvalificere jer til den højeste grad af den celestiale herlighed. »For at opnå den højeste må et menneske indtræde i denne præstedømmets orden, hvormed der menes den nye og evige ægteskabspagt. Den, som ikke gør dette, kan ikke opnå den.«²⁵

Denne pagt æres, når du ærer din hustru. En ægtemands første prioritet bør være at drage omsorg for sin hustru. Være sand over for hende. Lad aldrig jeres øjne kigge på pornografi eller bruge et urent sprog. Selve de valg som handlefriheden muliggør begrænser vores handlefrihed i fremtiden. Man kan ikke udøve handlefrihed og undslippe ansvaret for noget som helst valg.

Glem aldrig, at »præstedømmets rettigheder er uadskilleligt forbundet med himlens kræfter ... [Denne kraft] kan [ikke] kontrolleres eller bruges uden ved retfærdighedens grundsætninger.«²⁶ Hvis vi misbruger denne kraft til at skjule vore synder eller tilfredsstille vores hovmod og vores forfængelige ærgerrighed eller øve kontrol, herredømme eller tvang over menneskenes sjæle i nogen som helst grad af uretfærdighed, da mister vi både denne myndighed og præstedømmets kraft.²⁷

Brødre, tjen med overbevisning, langmodighed, mildhed, sagtmodighed og uskrømtet kærlighed.²⁸ Så vil »præstedømmets lære ... falde på [jeres] sjæl som himlens dug.«²⁹

Husk på, at vi elsker jer og er taknemlig for hver eneste af jer. Vi takker jer for jeres tro, jeres tjeneste og opretholdende støtte. Må I, jeres kære og jeres efterkommere blive velsignet ved jeres retskafne søgen efter kraft i præstedømmet.

Gud lever. Jesus er Kristus. Han leder sin kirke ved sine profeter og apostle. Det bærer jeg vidnesbyrd om i Jesu Kristi navn. Amen.

NOTER

1. Ef 4:5

2. Se George Albert Smith, Sharing the Gospel With Others saml. Preston Nibley, 1948, s. 144-145.

3. Se Matt 20:16; 22:14; 1 Pet 2:9; Åb 17:14; Alma 13:3, 6, 9; 3 Nephi 12:1; L&P 3:10; 52:1; 95:5; 121:34, 40-46.

4. JSO, Matt 6:38.

5. Se Hebr 13:17; Alma 5:18; 11:43; L&P 72:13-16.

6. L&P 135:4.

7. Se 3 Nephi 9:20.

8. L&P 100:5-6.

9. Se L&P 128:18.

10. Se JS-H 1:72; L&P 27:8, 12.

11. Se L&P 27:5.

12. Se L&P 110:11.

13. Se L&P 27:6.

14. Se L&P 110:12.

15. Se Joseph Smith, Profeten Joseph Smiths lærdomme, udv. af Joseph Fielding Smith, s. 406-407; se også L&P 27:9; 110:13-16; 128:21.

16. Se Matt 16:19; 18:18; L&P 124:93; 127:7; 128:8, 10; 132:46.

17. Se Joseph Fielding Smith, Lærdomme om Frelse, saml. Bruce R. McConkie, 3 bd., 1977-1980, 3:130-132.

18. L&P 112:31; se også L&P 128:18.

19. Hebr 5:4.

20. L&P 107:3; se også JSO, Hebr 7:3; Alma 13:1.

21. Se L&P 1:20, 38; 84:19-22; 26-27; 107:18-20; 124:39-46; 133:6.

22. L&P 132:47.

23. L&P 11:13-14.

24. Se L&P 130:18-19.

25. L&P 131:2-3.

26. L&P 121:36.

27. Se L&P 121:37.

28. Se 2 Thess 1:3; L&P 121:41-42.

29. L&P 121:45.