Vi tror alt, hvad Gud har åbenbaret

ÆLDSTE L . TOM PERRY
De Tolv Apostles Kvorum

Gud fortsætter med at åbenbare sin vilje for menneskeheden, som han har gjort i alle perioder gennem tiden, når han har haft bemyndigede tjenere på jorden.

ÆLDSTE L . TOM PERRY Vi tror alt, hvad Gud har åbenbaret, alt, hvad han nu åbenbarer, og vi tror, at han endnu vil åbenbare mange store og vigtige ting angående Guds rige.«¹

Vi erklærer for verden, at Himlen ikke er lukket. Gud fortsætter med at åbenbare sin vilje for menneskeheden, som han har gjort det i alle perioder gennem tiden, når han har haft bemyndigede tjenere på jorden. Dette faktum bør være velkendt af alle vor himmelske Faders børn, for skrifterne giver rigeligt med beviser på dette.

Nogle gange definerer vi kommunikationen af Guds vilje som åbenbaring.

Nogle gange refererer vi til en sådan kommunikation som inspiration. Men åbenbaring er et meget bredere udtryk. Mens inspiration sagtens kan anses som åbenbaring, kan åbenbaring også indbefatte syner, drømme, det talte ord eller andre åndelige tilkendegivelser. Ældste Talmage har forklaret:

»Åbenbaring [betyder] tilkendegivelse af guddommelig sandhed gennem himmelsk formidling ...

Ordet inspiration tillægges ofte en betydning, som ligger meget nær op af betydningen af ordet åbenbaring, selvom inspiration i sin oprindelse og første anvendelse havde en ganske bestemt betydning. Inspirere betyder ordret at gøre levende gennem ånden. Et menneske er inspireret, når det står under indflydelse af en anden kraft end sin egen. Guddommelig inspiration kan man betragte som en mindre og ikke så direkte form for himmelsk indflydelse på et menneske ... [end] en åbenbaring. Forskellen på de to er derfor mere en gradsforskel end en forskel i beskaffenhed eller natur.«²

Der er en orden i den måde, hvorpå Herren åbenbarer sin vilje til menneskeheden. Vi har alle ret til at bede til Herren og modtage inspiration gennem hans Søn inden for vores ansvarsområde. Forældre kan modtage åbenbaring for deres egen familie, en biskop for sin tildelte menighed og Det Første Præsidentskab for hele Kirken. Men vi kan ikke modtage åbenbaring for en andens ansvarsområde. Profeten Joseph Smith erklærede:

»Det er i modstrid med Guds plan, at noget medlem af kirken eller nogen anden modtager instruktioner og belæringer for dem, der står over dem i myndighed.«³

»Åbenbaringer af Guds sind og vilje til kirken skal komme gennem [Det Første Præsidentskab]. Det er himlens orden og dette præstedømmes magt og privilegium. I denne kirke er det også en hvilken som helst embedsmands privilegium at modtage åbenbaringer, hvad hans særlige kald og pligt i kirken angår.«⁴

Jo tættere vi holder vores liv i harmoni med den vejledning, som Herren har givet os, jo mere vil vi være i harmoni med hans Ånd. En person, som beder Herren om vejledning, skal være værdig til at modtage den. Hans liv skal være i harmoni og i overensstemmelse med de standarder, som Herren har foreskrevet for sine børn. Hans liv skal være i orden set med Guds og hans folks øjne. Det skal være i harmoni med skrifternes og profeternes lærdomme og Kirkens orden.

En person kunne sige, at han eller hun havde modtaget en åbenbaring om at være uærlig for at kunne forbedre sin økonomiske situation. Eller en person kunne sige, at han eller hun havde fået besked på, at Kirken skulle gå i en anden retning end den, profeten leder den i. Vi ville straks vide, at en sådan påstand ikke ville være fra Gud.

Der er stor styrke og magt i det faktum, at millioner over hele verden deler det samme vidnesbyrd om Gud, Frelseren og profeten Joseph Smiths kaldelse. Vi er aldrig blevet opfordret til at adlyde blindt, det er klog lydighed, der kendetegner medlemmer af Kirken.

Det siges, at Brigham Young har sagt, at det han frygtede mest var, at medlemmerne af Kirken ville opfatte det, han sagde, som Guds ønske og vilje, uden først at bede og selv opnå et vidnesbyrd om det.⁵

Herren har i opbyggelsen af sit rige på jorden fremsat nogle grundlæggende principper og love for at lede sine børn her. Lydighed mod disse love og principper bringer velsignelser, som han har indgået pagt om at ville skænke os. Overtrædelse er underlagt hans dom.

Hvis man ser på menneskets historie viser det eksempler på, at lydighed medfører velsignelser, og ulydighed medfører sorg og ødelæggelse. Den kurs, som vi skal følge, er åbenbaret ved hans hellige profeter, som leder os til at være lydige mod Herrens belæringer.

Ét eksempel er Herrens vejledning til Israels børn, da de rejste i ørkenen. For at de kunne have et midtpunkt for deres tilbedelse og aktivitet, gav Herren Moses besked på at bygge et Åbenbaringstelt. Åbenbaringsteltet, der var en forløber for templet, blev gjort transportabelt, så de nemt kunne tage det med sig.

»Herren sagde til Moses:

Men du skal indsætte levitterne over Vidnesbyrdets bolig med hele dens udstyr og alt, hvad der hører til den; de skal bære boligen med hele dens udstyr. De skal forrette tjeneste i den, og de skal have deres lejr rundt om boligen.

Når man bryder op med boligen, er det levitterne, der skal tage den ned, og når man slår lejr med den, er det levitterne, der skal rejse den ...

Israelitterne skal lejre sig hver i sin lejr og hver i sin fanehær, hærafdeling for hærafdeling.

Men levitterne skal lejre sig rundt om Vidnesbyrdets bolig, så israelitternes menighed ikke rammes af vrede, og levitterne skal vogte Vidnesbyrdets bolig.«⁶

Dette Åbenbaringstelt blev midtpunktet i deres lejr, mens de rejste mod det forjættede land. Her kunne der udføres hellige ritualer. Den dag Åbenbaringsteltet var færdigt, blev det dækket af en sky. Skyen blev fjernet, når de skulle fortsætte deres rejse. Når skyen dækkede Åbenbaringsteltet skulle de ikke rejse.

Herren ledte dem på deres rejse til at slå lejr for foden af Sinajs bjerg. Her fik Moses besked på at klatre op på bjerget og tale med Herren. Her modtog han instruktion om, hvorledes Israels børn skulle ledes i ørkenen. Moses fik også »Vidnesbyrdets to tavler, stentavler beskrevet med Guds finger«⁷

Moses var væk fra folket et godt stykke tid. »Da folket så, at Moses stadig ikke kom ned fra bjerget, samledes de om Aron og sagde til ham: ›Lav os en gud, som kan gå foran os, for vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, som førte os op fra Egypten.‹«⁸

Aron underlagde sig folkets vilje og fortalte dem, at de skulle samle alt deres guld og sølv og værdifulde ting for at smelte det om til en guldkalv, et afgudsbillede, som de kunne tilbede og tage med sig, når de rejste. I mellemtiden modtog Moses Vidnesbyrdets to tavler, der indeholdt Guds befalinger til hans folk. Med tavlerne i hånden steg Moses ned fra bjerget.

»Da Moses kom nærmere til lejren og så tyrekalven og dem, der dansede, flammede hans vrede op, og han slyngede tavlerne til jorden ved bjergets fod og knuste dem.«⁹

På grund af Israels børns ulydighed tog »Moses ... teltet [fra deres midte] og ... [slog] det op uden for lejren.«¹⁰

Nu var deres midtpunkt, Åbenbaringsteltet, væk fra dem. De kunne ikke længere blive vejledt og beskyttet af dets nærværelse. Nu var det kun de trofaste, der fik lov at komme hen til Åbenbaringsteltet. Noget, som Herren ikke ville tolerere, var tilbedelsen af andre guder. På grund af deres mangeårige fangenskab i Egypten var dette svært for Israels børn.

Efter at have bedt Herren inderligt om tilgivelse et stykke tid, fik Moses besked på at tilhugge »to stentavler som de forrige«¹¹ og stige op på bjerget. Moses tilbragte fyrre dage og fyrre nætter på toppen af Sinajs bjerg uden brød eller vand, og Herren belærte ham.

»Skriv disse ord ned, for det er på grundlag af disse ord, jeg slutter pagt med dig og med Israel.

... og han skrev pagtens ord, de ti bud, på tavlerne.«¹²

På denne måde blev de ti bud givet til menneskeheden, så de kunne følge og bruge dem i deres liv. Lydighed bragte til sidst Herrens lov til Israels børn. Ulydighed forsinkede kun Israels børns fremgang mod det forjættede land. De skulle være værdige for at modtage Herrens lov.

Læg mærke til, at Herren gav sit ord til Moses, hans profet. Herren ved, hvad der vil velsigne hans børn og på grund af det, giver han love gennem sine profeter til folket. Hvis vi adlyder disse love, vil de lede os tilbage til Gud. Vi bestemmer ikke selv, hvad disse love er. De gives fra Gud til mennesket.

Frelseren opfyldte moseloven,¹³ og lignende guddommelige belæringer blev åbenbaret i vore dage gennem profeten Joseph Smith, som det står i afsnit 59 i Lære og Pagter. Herren befalede:

»Derfor giver jeg dem en befaling og siger således: Du skal elske Herren med hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele dit sind, og du skal tjene ham i Jesu Kristi navn.

Du skal elske din næste, som dig selv. Du skal ikke stjæle, ej heller bedrive hor, ej heller slå ihjel eller gøre noget sådant.

Du skal takke Herren, din Gud, for alting.

Du skal bringe Herren, din Gud, et offer i retfærdighed, nemlig et sønderknust hjerte og en angergiven ånd.

Og for at du kan holde dig fuldstændig uplettet af verden, skal du gå til bedehuset og ofre dine sakramenter på min hellige dag.

Thi sandelig, dette er en dag, der er bestemt for dig til at hvile fra dit arbejde og tilegne den Allerhøjeste din andagt.

Dog skal du altid afgive dine løfter i retfærdighed, hver dag og altid.

Men kom i hu, at på denne Herrens dag skal du ofre dine gaver og sakramenter til den Allerhøjeste og bekende dine synder for dine brødre og for Herren.

Og på denne dag skal du ikke gøre andet end tilberede din mad i hjertets oprigtighed, så din faste må være fuldkommen, eller med andre ord, at din glæde må være fuldkommen.«¹⁴

Læg mærke til at kommunikationskanalen kommer fra Herren til os. Så mange gange i vores historie har vi i vores selvretfærdiggørelse forsøgt at vende den kanal og ændre Guds love. Vi finder ikke nogen optegnelse om, at det nogensinde har fungeret.

Men vi finder, at når Guds børn har handlet i modstrid med hans love, er guddommelig konsekvens og orden blevet forstyrret af ulydighed og ødelæggelse. Herrens måde virker. Lydighed mod hans love og befalinger vil altid frembringe hans lovede velsignelser.

Nephi fik befaling af Herren om at få fat i messingpladerne og tage dem med, når de rejste ind i ørkenen. Laban modsatte sig enhver bestræbelse, de gjorde for at få fat i optegnelsen. Herren overgav derpå Laban i Nephis hænder. »Det er bedre, at et menneske omkommer, end at et helt folk ville synke ned i vantro og omkomme.«¹⁵

Denne åbenbaring hjalp Nephi til at huske noget, som Herren tidligere havde lovet ham i ørkenen: »Såfremt dine efterkommere holder mine bud, skal det gå dem godt i det forjættede land.«¹⁶

Så ræsonnerede Nephi: »Ja, jeg tænkte også, at de ikke kunne holde Herrens bud efter Moseloven, medmindre de havde loven.

Jeg vidste også, at loven var skrevet på messingpladerne.«¹⁷

Gentagne gange erklærer skriften, at Herren giver sine befalinger til menneskebørnene gennem levende profeter. Ingen komité, forsamling eller andre autoriteter har ret til at diktere ham lærdomme, der er i modsætning til hans lov. Guds evige velsignelser er betinget af vores lydighed og overholdelse af Herrens ord, der bliver åbenbaret for os gennem hans hellige profeter.

Må Gud give, at vi altid må have viljen og modet til at være lydige mod ham, der er vores Evige Fader og mod hans udvalgte Søn, vor Herre og Frelser, at vi må nyde deres velsignelser her og i de evigheder, der kommer. I vor Herre og Frelser Jesu Kristi navn. Amen.

NOTER

1. 9. trosartikel.

2. James E. Talmage, Et studium af trosartiklerne, (1953), s. 283-284.

3. Profeten Joseph Smiths lærdomme, udv. Joseph Fielding Smith, 1954, s. 23.

4. Lærdomme, s, 131.

5. Se Deseret News, 9 dec. 1857, s. 317; 12. feb. 1862, s. 257.

6. 4 Mos 1:48, 50-53.

7. 2 Mos 31:18.

8. 2 Mos 32:1.

9. 2 Mos 32:19.

10. 2 Mos 33:7.

11. 2 Mos 34:1.

12. 2 Mos 34:27-28.

13. Se 3 Nephi 15:5.

14. L&P 59:5-13.

15. 1 Nephi 4:13.

16. 1 Nephi 4:14.

17. 1 Nephi 4:15-16.