»Kom ... følg mig« ÆLDSTE WILLIAM W. PARMLEY De Halvfjerds Formaningen: »Kom ... følg mig« og spørgsmålet: »Hvad ville Jesus gøre?« giver nogle kraftfulde retningslinier for vores liv. Vi er Jesu Kristi disciple. Som Nephi sagde: »... vi tror på Kristus ... vi taler om Kristus, vi glæder os i Kristus, vi prædiker om Kristus, vi profeterer om Kristus« (2 Nephi 25:24, 26). Til alle troende var de tre mest kraftfulde ord til at påvirke vores opførsel, som han sagde: »Kom ... følg mig« (Luk 18:22; se også Matt 16:24, Mark 1:17, Luk 9:23). Da Jesus blev spurgt af en skriftklog, hvilket bud der var det vigtigste, svarede han: »Det første bud er: ›... du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.‹ Dernæst kommer: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ Intet andet bud er større end disse« (Mark 12:30-31). Hvis vi bruger disse to bud som eksempel, lad os så tale om, hvordan vi bedst kan følge ham. Frelserens eksempel på den gensidige kærlighed mellem ham og hans Fader var altid tydelig. Frelserens hyppige, lange og inderlige bønner har givet os et magtfuldt eksempel, som vi kan følge. Faderens kærlighed til sin søn var meget tydelig, især på det tidspunkt, da han blev døbt af Johannes: »... og der lød en røst fra himlene: Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag« (Matt 3:17). Enheden mellem de to var tydelig, da Frelseren sagde: »Jeg og Faderen er ét« (Joh 10:30). Når vi forstår, at hans vilje og Faderens endda forbigående kan være forskellig ligesom i Getsemane (se Matt 26:39) minder det os om, at vore bønner ikke altid bliver besvaret på den måde, som vi har forestillet os. Ikke desto mindre er bøn et vigtigt handlingsprincip. Frelseren sagde, at hvis man havde tro og ikke tvivlede, så ville man få alt det, man bad om i tro (se Matt 21:21-22). Vores kærlighed for Frelseren skal følges af handling: »Elsker I mig, så hold mine bud« (Joh 14:15). Lad os dernæst overveje det næste store bud: »Du skal elske din næste som dig selv« (Matt 22:39), eller dets sidestykke på et højere niveau, som apostlene blev belært om: »Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden« (Joh 13:34). Selvom det, at invitere naboen til middag er en vidunderlig måde at udtrykke kærlighed på, så valgte Frelseren et meget mere vanskeligt eksempel, da en lovkyndig spurgte ham: »Hvem er så min næste?« (Luk 10:29). Så følger den kendte historie om en mand, der rejser fra Jerusalem til Jeriko, da han bliver overfaldet og slået og efterladt halvdød i vejkanten. Levitten og præsten kiggede på ham og gik forbi på den modsatte side. Men en samaritaner, der var afskyet af jøderne, havde medlidenhed og tog sig af ham. Samaritaneren spurgte ikke, hvilket folk han tilhørte, før han udviste barmhjertighed. Jesus afsluttede denne stærke historie med formaningen om at »... gå ... hen og gør ligeså!« (Luk 10:37). I enhver stor by er der nogen, der bliver overfaldet og efterladt i vejsiden – de, der er hjemløse, nødlidende, sultne og syge. Nogle siger, at ved at give dem penge, så støtter vi dem kun i deres afhængighed af stoffer eller alkohol, og gør dem derved i stand til at fortsætte den livsform, som de har valgt. Det er så let at dømme disse mennesker og ligesom Jobs venner spekulere over alle de fejltagelser, de har foretaget i deres liv, som har bragt dem denne store elendighed (se Job 22; Mosiah 4:17). Inden vi går forbi ligesom levitten og præsten, så lad os tænke over Frelserens formaning: »Kom ... følg mig«. Husk på, at Frelseren var hjemløs, havde kun sit tøj og var ofte sulten. Hvad ville han gøre? Der er ikke nogen tvivl om, hvad han ville gøre. Han ville vise barmhjertighed og betjene dem. Der er mange måder at hjælpe de hjemløse på, deriblandt at give tid, varer og penge til humanitære grupper, suppekøkkener eller bureauer, der tager sig af disse problemer. Ikke desto mindre synes det mig, at vi også skal vise dem barmhjertighed. De etablerede velfærdsprincipper er passende til at vejlede os. Husk på, at de fattige vil altid være hos os (se Mark 14:7). Frelseren lagde igen vægt på dette princip, da han talte om dommens dag og adskillelsen af fårene fra bukkene: »Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig« (Matt 25:37-40). Peter understregede vigtigheden af denne form for næstekærlighed, da han sagde: »... først og fremmest skal I holde fast ved den indbyrdes kærlighed, for kærlighed skjuler mange synder« (1 Peter 4:8). Mormon udtrykte lignende følelser med denne formaning: »Derfor, mine elskede brødre, dersom I ikke har kærlighed, er I intet; thi kærligheden bortfalder aldrig. Hold derfor fast ved kærligheden, som er det største af alt, thi alt andet skal ophøre. Men den kærlighed, som er Kristi rene kærlighed, forbliver evindelig; og den, som på den yderste dag findes i besiddelse af den, med ham er alt vel« (Moroni 7:46-47). Jesus både belærte om og viste ved eksempel mange personlige kvaliteter, som vi bør overveje, når vi prøver at følge ham. Disse kvaliteter omfatter kærlighed, sagtmodighed, ydmyghed, medfølelse, tørst efter retfærdighed, at være bønsom, barmhjertig og ren i hjertet. Vi bør aldrig dømme andre, men gøre mod vores næste, som vi gerne vil have dem til at gøre mod os. Han lærte os, at vi skal være jordens salt og et lys for verden. Han sagde, at det, som et menneske tænker i sit hjerte, er lige så vigtigt som dets ydre handlinger. Vi er blevet fortalt, at vi skal tilgive alle, deriblandt vore skyldnere og elske vore fjender. Ikke alene skal vi være fredsstiftere, men vi skal også frydes over forfølgelse. Han rådede os til at give almisse og faste og bede i løndom. Han lærte os at vende den anden kind til og gå den ekstra mil. Han tilrådede os især til at samle skatte i himlen i stedet for på jorden (se Matt 5-7). Når vi overvejer den dybere mening med denne sætning: »Kom ... følg mig«, så er det tydeligt, at vi måske har meget at lære og meget, som vi skal gøre, før vi til fulde kan følge denne befaling. Det er dog interessant, at Jesus i løbet af de første 30 år af sit liv i Nazaret tilsyneladende ikke pådrog sig særlig megen opmærksomhed, selvom han levede et syndfrit liv (se Matt 13:54-56; Mark 6:2-3). Det bør opmuntre os til at gøre det bedre på vores egen stille og ydmyge måde uden at gøre opmærksom på os selv. Formaningen: »Kom ... følg mig« og spørgsmålet: »Hvad ville Jesus gøre?« giver nogle kraftfulde retningslinier for vores liv. Hvis vi viste disse retningslinier mere opmærksomhed, vil det hjælpe os alle til at blive mere kristuslignende i vore tanker og handlinger. Jeg bærer personligt vidnesbyrd om, at vor Frelser, som er vores eksempel, lever. I Jesu Kristi navn. Amen.