Følgende korte vidnesbyrd blev båret i de to pauser i den
musikalske præsentation »Vælg den gode del«.
Janet Edwards, missionær på Tempelpladsen,
fra New York: Jeg boede i New York City og var fuldstændig
optaget af teaterverdenen. Med de tragiske begivenheder den 11. september
erkendte jeg med smerte, at min tilværelse ikke førte til
evig glæde. Jeg tjente den forkerte herre; jeg havde glemt, at
Jesus Kristus skal komme først. Den dag traf jeg den største
beslutning i mit liv – jeg valgte Herren – hans fred og lykke.
Galina Pershina, missionær på Tempelpladsen,
fra Rusland: Da jeg tilsluttede mig Kirken, bad min familie mig
om ikke at forsøge at omvende dem. På min mission blev min
mor alvorligt syg. Mine hjælpeforeningssøstre i Rusland
lagde deres barmhjertige arme omkring hende. Når hun er sammen
med dem, føler hun den samme ånd, som jeg føler;
hun føler sig nærmere mig, hun føler Kristi kærlighed.
Florence Chukwurah, medlem af Hjælpeforeningens
hovedbestyrelse, fra Nigeria: Jeg valgte tidligt
i livet at bryde med fattigdom og søgte ihærdigt Gud. Jeg
besluttede at være lydig over for mine forældre og de ældre
og arbejde alvorligt med min skole. Jeg besluttede at arbejde hårdt
med mine hænder. Herren hørte mine bønner og belønnede
min indsats med velsignelser til mig og min familie.
Donna S. Packer, hustru til præsident Boyd K.
Packer, fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum;
mor, bedstemor og oldemor fra Utah: Jeg valgte at få mit
eget vidnesbyrd – i mit daglige liv med alle prøvelserne
kan jeg ikke leve på lånt lys. Jeg kan heller ikke altid
læne mig op ad andres åndelige kundskab. Jeg skal selv vide
det. Og det er kun Helligåndens kraft, der giver os et vidnesbyrd,
som besegler det i vores sjæl, at Jesus er den levende Kristus.
Dette ved jeg.