ÆLDSTE M. RUSSELL BALLARD
De Tolv Apostles Kvorum
Lad os sige vores mening og opmuntre medierne til at være mere
opløftende, inspirerende og acceptable.
Efteråret er der, hvor tv-serier begynder igen, og tv-selskaberne
viser deres nye serier. En ven fortalte mig, at der begyndte 37 nye TV-serier
i USA her i efteråret. Da han læste anmeldelserne, fandt han,
at der var meget få, hvis overhovedet nogen, som han ville ønske,
at hans børn så. De fleste TVserier, film og reality TV indeholder
umoral, vold og en diskret latterliggørelse af traditionelle værdier
og traditionelle familier. Hvert år virker det som om, de nye serier
bliver værre og skubber grænsen for, hvad fjernsynsseerne vil
acceptere. Det, der kommer fra Hollywood, fra internettet og i meget af nutidens
musik skaber et net af forfald, der kan tage vores børn til fange
og skade os alle.
Kirkeledere har til ansvar at tale om moral og at vejlede individer og familier.
Familien er samfundets grundlæggende enhed, det er evighedens grundlæggende
enhed. Og når kræfter truer familien, må Kirkens ledere
derfor reagere.
Familien er centrum i vor Himmelske Faders plan, fordi vi alle er del af
hans familie, og fordi det jordiske liv er vores mulighed for at skabe vores
egen familie og påtage os rollen som forælder. Det er i vores
familier, at vi lærer ubetinget kærlighed, som er det tætteste,
vi kan komme på at efterligne Guds kærlighed. Der er i familierne,
at værdier bliver belært, og karakteren bliver opbygget. Far
og mor er kaldelser, som vi aldrig bliver afløst fra, og der er ingen
ledelse, der er vigtigere end det ansvar, vi har for Guds åndebørn,
som kommer ind i vores familier.
Når man ser familier, og de farer familier står over for i vor
tid, i denne sammenhæng, er det ikke overraskende, at Det Første
Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum bruger magtfulde ord i familieproklamationen: »Vi
advarer om, at personer ... som ikke opfylder ansvarene i familien, en dag
skal stå til ansvar over for Gud. Vi advarer endvidere om, at familiens
opløsning vil påføre enkeltpersoner, lokalsamfund og
nationer de ulykker, som er forudsagt af fordums og nutidige profeter.«1 En
sådan profet var Malakias, der formanede forældre at vende deres
hjerte til deres børn og børnenes til deres forældre,
så landet ikke skal slås med forbandelse (se Mal 3:24).
Til disse advarsler, der er så gamle som Det Gamle Testamente og så nuværende
som familieproklamationen, tilføjer jeg min egen advarselsrøst,
især angående nutidens medier og den magtfulde, negative påvirkning,
de kan have på familier og på familielivet.
På grund af dens utrolige størrelse udtrykker medierne i vor
tid umådelige mange holdninger, der står i skarp kontrast til
hinanden. Som modsætning til den meget skadelige og eftergivende side
tilbyder medierne meget, der er positivt og godt. Fjernsynet tilbyder kanaler
med historie, videnskab og uddannelse. Man kan stadig finde film og komedier
og dramaer, der underholder og opløfter og som tydeligt afspejler
konsekvenserne ved ret og forkert. Internettet kan være et vidunderligt
værktøj til at finde information og til at kommunike, og der
er en utømmelig forsyning af god musik i verden. Derfor er vores største
udfordring at træffe kloge valg om, hvad vi lytter til, og hvad vi
ser på.
Som profeten Lehi sagde, så er vi, på grund af Kristus og hans
forsoning, »fri for evigt, til at handle for sig selv og ikke lade
sig påvirke af noget ... [fri] til at vælge frihed og evigt liv
... eller fangenskab og død« (2 Nephi
2:26-27).
De valg, som vi træffer med hensyn til medierne, kan være symbolske
for de valg, som vi træffer i vores tilværelse. Hvis vi vælger
de smarte, de pirrende, de tarvelige tv-programmer eller film, kan vi, hvis
vi ikke passer på, risikere at vælge de samme ting i vores tilværelse.
Hvis vi ikke træffer kloge valg, kan medierne ødelægge
vores familier og trække vores børn væk fra den smalle
evangeliske sti. I den virtuelle virkelighed og den virkelighed, man ser
på de store og de små skærme, bliver familieskadende synspunkter
og adfærd ofte fremstillet som behagelig, som smart, som spændende
og som normal. Ofte er mediernes mest ødelæggende angreb på familien
ikke direkte eller åbenlyst umoralske. Den intelligente ondskab er
for snu til det, fordi den ved, at de fleste mennesker stadig tror på familien
og på traditionelle værdier. I stedet er angrebene diskrete og amoralske – emner
som forkert og rigtigt kommer slet ikke »på tale. Umoral og seksuelle
hentydninger er overalt, og det får nogen til at tro, at fordi alle
gør det, så må det være i orden. Dette skadelige
onde er ikke et eller andet sted langt borte, det kommer direkte ind i vores
hjem, direkte til vores families kerne.
For at være stærk og lykkelig skal familier næres ved
de sandheder, der omtales i vores 13. trosartikel – ved en tro på,
at vi skal »være ærlige, sandfærdige, kyske, velgørende
og dydige og gøre godt mod alle.« Heldigvis er der mange ligesindede
mænd og kvinder i alle kulturer og trosretninger, som også søger
det, der er »dydigt, elskeligt, hvad der har godt lov eller er prisværdigt.«
Men vi lever i de sidste dage, de dage som apostlen Paulus refererede til,
da han advarede om vor tid som værende en, hvor mennesker vil blive »egenkærlige,
pengeglade, pralende, overmodige, fulde af hån, ulydige mod deres forældre,
utaknemlige, spottere ... ukærlige ... sladderagtige
... fjender af det gode ... fremfusende, hovmodige, de vil elske nydelser
højere end Gud« (2 Tim 3:1-4).
Rænkefulde mennesker, der er mere interesseret i at tjene penge end
at gøre godt, ophidser »folket til ... ugudelighed« (se
Alma 11:20), og forhindrer en storslået brug af det, som medierne kunne
bruges til.
Den nye moral, der bliver prædiket fra mediernes talerstol er ikke
andet end den gamle umoral. Den angriber religion. Den underminerer familien.
Den gør det gode til noget dårligt, og det dårlige til
noget godt. Den angriber sanserne og mishandler sjælen med beskeder
og billeder, der hverken er dydige, elskelige, har godt lov eller er prisværdige.
Tiden er nu inde til, at medlemmer af Kirken er nødt til at lade
sig høre og slutte sig sammen med de mange andre bekymrede mennesker,
der modsætter sig den krænkende, ødelæggende og
ondskabsfulde mediepåvirkning, der fejer hen over jorden.
Ifølge Kaiser Family Foundation er procentdelen af tv-udsendelser
i den bedste sendetid med seksuelt indhold steget fra 67 procent i 1998 til
75 procent i 2000.2 Medier med denne type indhold har adskillige
negative virkninger. Det skaber en usympatisk holdning til kvinder, der ofte
bliver vist som brugsgenstand og ikke som Guds dyrebare døtre, der
er afgørende for hans evige plan. De længe skattede værdier
om afholdenhed fra intime handlinger før ægteskabet og fuldstændig
troskab mellem mand og hustru efter ægteskabets indgåelse latterliggøres
og fremstår som uvæsentligt. Børn og unge bliver forvirrede
og vildledt ved den umoralske opførsel, som de såkaldte stjerner,
som de beundrer og ønsker at ligne, udviser. I den moralske forvirring,
der er skabt af medierne, forlader man nu evige værdier.
Vi ser en hastig stigning af »netporno«, hvor man bliver afhængig
af sex via internettet. Nogle er blevet så afhængige af at se
på internetpornografi og deltage i farlige online chatforum, at de
ignorerer deres ægteskabspagt og familieforpligtelser og ofte sætter
deres job på spil. Mange bryder loven. Andre udvikler en tolerance
over for deres egen perverse adfærd og satser endnu mere for at tilfredsstille
deres egen umoralske afhængighed. Når afhængige mister
alt af virkelig og evig værdi, smuldrer ægteskaber bort, og forhold
svigter.
En socialforsker har udtalt: »Fjernsynet ... har erstattet familien,
skolen og kirken – i den rækkefølge – som det primære
[instrument] til interaktion og videregivelse af værdier
... Grådighed, udsvævelser, vold, ubegrænset tilfredsstillelse,
fravær af moralsk tilbageholdenhed ... er det vores børn dagligt
udsættes for i en glamourøs indpakning.«3
Vi skal være bekymrede over de voldelige og seksuelt ladede tekster,
der er i meget af nutidens musik og den relativt ny »kunstform«,
som musikvideoer kaldes. Ifølge forskning i industrien er 40 procent
af dem, der ser musikvideoer, under 18.4 En rapport fremfører, at omtrent
tre fjerdedele af alle musikvideoer, som fortæller en historie, bruger
seksuelle billeder, og i omtrent halvdelen er der vold.5 Og modens
tendenser, som bliver vist i disse billeder, er så langt fra at være »dydigt,
elskeligt, hvad der har godt lov eller er prisværdigt«, som noget
kan være. Vor tid er vitterligt en tid, hvor mennesket »kalder
det onde godt og det gode ondt« (Es 5:20).
Lad mig gentage, at familien er hovedmålet for den ondes angreb, og
skal derfor være hovedmålet for vores beskyttelse og forsvar.
Som jeg har sagt før, når man forsøger at tænke
over det fra et djævelsk-taktisk synspunkt, giver det for Satan mening
at bekæmpe familien. Når han ønsker at skabe kaos i Herrens
værk, forgifter han ikke hele verdens forsyning af jordnøddesmør,
for derved at bringe hele Kirkens missionering i knæ. Han sender ikke
en plage med halsbetændelse til at ramme
Mormontabernakelkoret. Han lovgiver ikke mod grøn frugtgele og sammenkogte
retter. Når det onde ønsker at skade og forstyrre essensen af
Guds værk, så angriber det familien. Det gør det ved at
forsøge at lade hånt om kyskhedsloven, at forvirre kønsroller,
at gøre os følelsesløse over for vold, at gøre
det normalt at bruge et groft og blasfemisk sprog og at få umoralsk
og afvigende adfærd til at virke som hovedreglen snarere end undtagelsen.
Vi skal huske Edmund Burkes udtalelse: »Det eneste, der er nødvendigt
for, at de onde kan sejre, er, at de gode ingenting gør.«6 Vi
skal sammen med andre bekymrede borgere i hele verden lade vores røst
blive hørt i modsætning til de nuværende tendenser.
Vi er nødt til at fortælle folkene bag de stødende medier,
at vi har fået nok. Vi er nødt til at støtte programmer
og produkter, der er positive og opløftende. Vi kan slutte os sammen
med naboer og venner, der deler vores bekymring, og sende et klart budskab
til dem, der er ansvarlige. Deres adresser kan findes på deres internetsider
og hos de lokale filialer. Breve og e-mail har en større påvirkning
end de fleste mennesker er klar over, især dem, der er ligesom denne,
som en søster fra Hjælpeforeningen sendte, hvori der stod: »Jeg
repræsenterer en gruppe på over hundrede kvinder, der mødes
hver uge og ofte taler om den skadelige påvirkning, som jeres program
har på vores børn.«
Selvfølgelig er den enkleste måde at protestere mod medier,
der har en skadelig påvirkning, blot at undlade at se det, at læse
det eller at spille det. Vi bør lære vores familiemedlemmer
at følge Det Første Præsidentskabs råd til de unge.
Deres råd angående underholdning og medier er meget tydelig,
som det ses i brochuren »Til styrke for de unge«:
»Overvær, se eller deltag ikke på nogen måde i underholdning,
der er vulgær, umoralsk, voldelig eller pornografisk. Deltag ikke i
underholdning, der på nogen måde præsenterer umoralitet
eller voldelig adfærd som acceptabel ...
Hav mod til at forlade en film eller et videoparty, slukke for en computer
eller et fjernsyn, skifte radiokanal eller lægge et blad fra dig, hvis
det, der vises, ikke lever op til vor himmelske Faders standarder. Gør
det, også selv om andre ikke gør det.«7
Brødre og søstre, lad jer ikke blive misbrugt. Lad jer ikke
blive manipuleret. Støt ikke de programmer, der krænker traditionelle
familieværdier. Vi er måske en lille røst til at begynde
med, men lad os desuagtet sige vores mening og opmuntre medierne til at være
mere opløftende, inspirerende og acceptable.
Ud over at lade vores røst blive hørt, lad mig slutte med
syv ting, som hver forældre kan gøre, for at minimere den
negative påvirkning, som medier kan have på vores familie.
1. Vi skal holde familieråd og beslutte, hvordan vores mediestandarder
skal være.
2. Vi skal have kvalitetstid sammen med vores børn, så vi altid
er den primære påvirkning i deres liv, og ikke medierne eller
gruppepres.
3. Vi skal selv træffe gode valg angående medier og sætte
gode eksempler for vores børn.
4. Vi skal begrænse den tid, som vores børn hver dag bruger
på at se TV eller spille videospil eller benytte internettet. En menneskeskabt
virkelighed må ikke blive deres virkelighed.
5. Vi skal bruge internet-filtre og undgå skadelige TV-programmer
for at forhindre vores børn i at »falde over« ting, som
de ikke bør se.
6. Vi skal have fjernsynet og computeren i de rum i huset, der er mest anvendt,
ikke i soveværelser eller på private steder.
7. Vi skal tage os tid til at se passende medier sammen med vores børn
og diskutere med dem, hvordan man kan træffe valg, der vil opbygge
og styrke, i stedet for at nedbryde og ødelægge.
Må Gud velsigne os med mod og visdom til at gøre, hvad hver
enkelt af os kan, for at vende udviklingen i medierne væk fra mørket
og hen mod lys og sandhed. Min bøn er, at vores familier må være
stærke og sande mod evangeliets principper. I Jesu Kristi navn. Amen.
NOTER
1. »Familien: En proklamation til verden«, Stjernen,
okt. 1998, s. 24.
2. Se Dale Kunkel og andre, Sex on TV 2003: A Biennial
Report to the Kaiser Family Foundation, 2003, s. 40.
3. Zbigniew Brzezinski, »Weak
Ramparts of the Permissive West«,
i Nathan P. Gardels, red., At Century's End: Great Minds Reflect on Our
Times, 1995, s. 53.
4. Se National Institute on Media and the Family, »Fact
Sheet,« Internet, http://www.mediafamily.org/facts/ facts_mtv.shtml.
5. Se Barry L. Sherman og Joseph R. Dominick, »Violence and Sex in
Music and Videos: TV and Rock 'n' Roll«, Journal of Communication, vinteren
1986, s. 79-93.
6. Tilskrevet John Bartlett, saml., Familiar Quotations, 15.
udg., 1980, ix.
7. Til styrke for de unge, 2001, s. 17, 19.
Previous
