PRÆSIDENT BOYD K . PACKER
Fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum
Men lige meget, hvor ude af trit vi synes, lige meget hvor meget standarderne
bliver forklejnet, lige meget hvor meget andre giver efter, så vil
vi ikke, vi kan ikke give efter.
Det er mit formål at forklare de unge, de unge voksne og deres forældre,
hvorfor vi holder så strengt på høje standarder for moralsk
opførsel; hvorfor vi undgår vanedannende stoffer og, te, kaffe,
alkohol og tobak; hvorfor vi belærer om standarder angående påklædning,
soignering og tale.1 I skal vide, hvor vore standarder kommer
fra, og hvorfor vi ikke kan løsne op og følge verden.
I har frihed til at vælge – »handlefrihed.«2 I
er frie til at vælge jeres standarder.
I vil bedre forstå det, hvis jeg taler om skriftsteder og lærdomme
i stedet for opførsel.
Kirken, I tilhører, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, er
den genoprettede kirke.3 Når I ved, hvad genoprettet betyder,
vil I forstå, hvorfor standarder angående ens opførsel
er, som de er.
Efter Kristi korsfæstelse skete der et frafald. Ledere begyndte at
lære »sådanne lærdomme, som er menneskebud.«4 De
mistede myndighedsnøglerne og lukkede sig selv ude fra åbenbaringens
kanal. Den mistede autoritet kunne de ikke bare komme i besiddelse uden videre.
Den skulle genoprettes af dem, der bar myndighedsnøglerne i gammel
tid.5
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er ikke en omformet udgave af
en anden kirke. Det er ikke en justering eller en rettelse eller en protest
mod nogen anden kirke. De har deres »gudfrygtighedens skin«6 og
deres godhed og værdi.
Johannes Døber vendte tilbage gennem sløret for at overdrage
Det Aronske Præstedømme, »som ejer nøglerne til
engles betjening og til omvendelsens evangelium og til dåb ved nedsænkning
til syndernes forladelse.«7 En tilhørende ordinance,
bekræftelse og overdragelse af Helligåndens gave krævede
større myndighed.8
Snart derefter genoprettede Peter, Jakob og Johannes, Herrens apostle, det
højere eller Det Melkisedekske Præstedømme9 – »det
hellige præstedømme efter Guds Søns orden.«10
Genoprettelsen kom ikke på en gang. Ved en række besøg
kom andre profeter for at genoprette præstedømmets nøgler.11
Med myndigheden genoprettet blev organisationen åbenbaret. Der blev
ordineret apostle og De Tolvs Apostles Kvorum og Det Første Præsidentskab
blev organiseret, som de havde været det i gammel tid.12 Ordinancerne
blev åbenbaret, og der blev givet myndighed til at udføre dem.
Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus blev oversat og udgivet. Den »indeholder
[det] evige evangeliums fylde.«13
Andre åbenbaringer blev udgivet – Lære og Pagter og Den
Kostelige Perle. Fra disse skrifter lærer vi, hvorfor jorden blev skabt,
og hvem, der skabte den.14 De tidlige ledere i Kirken lærte
om Jesu Kristi evangeliums fylde og de standarder, han kræver
af sine disciple.
Vi lærte om forløsningsplanen – »saliggørelsens
store plan.«15 Vi kom til jorden for at blive prøvet
og få erfaring med et løfte om, at »hele menneskeheden
gennem Kristi forsoning, kan blive frelst ved at adlyde evangeliets love
og forordninger.«16
Før vi kom til jorden, boede vi som vor himmelske Faders åndelige
børn.17 »Alle mennesker – mænd og kvinder – er
skabt i Guds billede. Hver enkelt [af jer] er en højt elsket søn
eller datter af himmelske forældre, og som sådan besidder [I]
guddommelige egenskaber og muligheder. En persons køn [mand eller
kvinde] er et fundamentalt særkende ved den enkeltes førjordiske,
jordiske og evige identitet og hensigt.«18
Saliggørelsens store plan gør det muligt for familiebånd
at vare på den anden side af graven. Hellige ordinancer og pagter,
der kun er tilgængelige i templet, gør det muligt for enkeltpersoner
at vende tilbage til Guds nærhed og for familier at være forenet
for evigt. Ægteskab, familien og hjemmet er Kirkens grundlag.19 Intet
er mere vigtigt for Kirken og for civilisationen end familien!
For nogle er alt ikke fuldendt i jordelivet, for de mangler ægteskab
og deres egen familie. Men saliggørelsens store plan og de love, der
leder den, fortsætter efter døden. Da de bliver passet på af
en kærlig himmelsk Fader, vil de ikke i det evige mønster blive
nægtet velsignelser, der er nødvendige for deres ophøjelse,
inklusiv ægteskab og familie. Og det vil blive en endnu større
velsignelse fordi, de har ventet og længtes.
Vi har lært af åbenbaringerne, at vi ikke behøver fortælle
jer unge, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert angående moral
og ægteskab. Profeten Lehi lærte sine unge børn, at »mennesket
er blevet tilstrækkeligt undervist, så det kender godt fra ondt.«20
Fordi kraften til at skabe et jordisk legeme er essentiel for vores lykke
og ophøjelse, så har Herren bestemt alvorlige straffe for den
umoralske brug af denne kraft til at avle liv.21
Satan ved, at hvis han kan fordærve formeringsprocessen og få mænd
og kvinder til at fornedre den ved umoralske handlinger, så vil han,
så vidt som han er i stand til det, ødelægge saliggørelsens
store plan for dem.
Paulus lærte: »Gud ... vil ikke tillade, at I fristes over evne,
men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker
under«.22
Jeg ønsker ikke at fornærme jer vidunderlige, unge menneskers
rene følelser, men I jeres verden fuld af synd, skal I være
på vagt.
Der er ord, vi helst ikke vil sige. De beskriver noget, som vi helst ikke
vil tænke på. Men vi er uundgåeligt udsat for fristelser
i forbindelse med, utugt, hor, pornografi, prostitution, perversioner, lyster,
mishandling, det unaturlige og alt, der udgår derfra.
I kan kun med besvær slippe fra den nedgørende bespottelse
og ondsindede spøg og humor, der ledsager dem. Det fremvises alt sammen
foran jer ved uværdig underholdning – musik, tryk, teater, film,
fjernsyn og selvfølgelig internettet.
Husk, det første syn, da den unge Joseph knælede i lunden.
Straks blev han omgivet af tæt mørke. Han blev grebet af fjendens
kraft, et virkeligt væsen fra den usete verden. Han gjorde, hvad enhver
af jer kan gøre. Han kaldte på Gud og den onde kraft forlod
ham.23
Der er stor kraft i bøn. Som Guds søn eller datter, kan I,
ligesom Joseph gjorde, bede til Gud i Jesus Kristi navn om styrke.24
Satan vil sammen med sine engle prøve at fange jeres tanker og kontrollere,
hvad I gør. Hvis han kan, vil han fordærve alt, hvad der er
godt.25 For ham er internettet lige det – et net, der kan
vikle jer ind i ugudelig afhængighed af pornografi. Det vil resultere
i elendighed.26
Nogle arbejder gennem politiske, sociale og juridiske kanaler for at omdefinere
moral og ægteskab til noget tøjlesløst, unaturligt og
forbudt. Men de kan aldrig ændre den plan, der har styret menneskets
liv og lykke fra begyndelsen. Bedrageren angriber lidenskab eller tilbøjeligheder
eller svagheder. Han overbeviser dem om, at tilstanden ikke kan ændres,
og får dem til at deltage i aktiviteter, som de aldrig selv ville have
valgt.
Før eller siden begynder den guddommelige gnist i dem hver eneste
af dem at brænde. De kan udøve deres handlefrihed som sønner
og døtre skabt i Guds billede27 og forsage ødelæggeren.
Det, som de er blevet forledt til at tro ikke kunne ændres, vil blive ændret,
og de vil føle kraften i Kristi forløsning.28 Deres
byrder vil blive løftet og smerten helbredt.29 Det er det,
Kristi forsoning handler om.
De kan gøre krav på deres arv som børn af himmelske
forældre og vide på trods af jordelivets pinefulde og smertelige
prøve, at de ikke er fortabt.
I Kirken bliver man ikke fordømt for tilbøjeligheder eller
fristelser. Man bliver holdt ansvarlig for overtrædelse.30 Hvis
man ikke handler efter uværdige tilskyndelser, vil man hverken blive
fordømt eller blive udsat for kirkedisciplinering.
Vi sætter ikke standarderne, men vi er blevet befalet at belære
om dem og opretholde dem. Standarden forbliver afholdenhed før ægteskabet
og fuldstændig trofasthed i ægteskabet. Men lige meget, hvor
ude af trit vi synes, lige meget hvor meget standarderne bliver forklejnet,
lige meget hvor meget andre giver efter, så vil vi ikke, vi kan ikke
give efter. Lydighed mod den moralske standard og overholdelse af visdomsordet
vil forblive som forudsætning for ordination til præstedømmet,
for en mission og for en tempelanbefaling.
I har fået overdraget Helligåndens gave. Der vil være
godkendende eller advarende hvisken, når I skal træffe beslutninger.31 Helligånden
kan lede jer væk fra ondt og bringe jer tilbage, hvis I har flakket
om og mistet jeres retning. Glem aldrig, at I er Guds sønner og døtre.
Satan kan ikke holde jer fangen for evigt. I har altid omvendelsens nøgle
til at låse fængselsdøren op.
Hvis I, vore unge, føler jer alene, så husk på, at der
er millioner ligesom jer i Kirken nu. Titusindvis af jer tjener i dette øjeblik
som missionærer. I er synlige eksempler, et vidnesbyrd om genoprettelsen,
selv for dem, som ikke vil høre på jeres budskab. Hvor end I
er – i skolen, på arbejde eller fritid, i militæret – I
er aldrig alene.
Nuvel, ord kan bruges som våben mod jer. Hvis de smider ordet anderledes mod
jer, så tag fat i det og sig: »Jeg er allerede anderledes, og
jeg har i sinde at forblive anderledes.« Hvis ordet er tolerance,
så tag også fat i det og sig: »Jeg forventer, at du er
tolerant over for min livsstil – lydighed, retskaffenhed, afholdenhed,
omvendelse.« Hvis ordet er valg, så fortæl dem,
at I vælger god, gammeldags moral. I vælger at være en
værdig ægtemand eller hustru, en værdig forælder.
Det kan godt være, at hele Kirken står alene til forsvar for
disse standarder. Men vi er ikke de første. Moroni, den sidste af
sit folk, sagde: »... jeg er alene tilbage ... jeg opfylder min faders
befaling.«32 Vær ikke bange.33
Da jeg var ung og meget ny i min kaldelse, blev jeg sendt østpå for
at mødes med magtfulde, prominente embedsmænd, der blokerede
for vores arbejde. Da jeg tog af sted til lufthavnen, stoppede jeg for at
tale med præsident Harold B. Lee og spurgte: »Har du noget afskedsråd?«
»Ja,« sagde han, »husk blot, at det ikke er 1830, og vi
er mere end seks.«
Det fjernede frygten. Jeg fremførte vores sag. Problemet blev løst.
Samfundet er på en kurs, der har forårsaget ødelæggelse
af civilisationer, og det modnes nu i ugudelighed. Selve civilisationen er
på spil. I, vore vidunderlige unge, er et eksempel for utallige millioner
af gode mennesker over hele jorden.
Jeg tænker på den glæde og lykke, der venter jer i dette
liv, og det arbejde I skal udføre, og jeg kan ikke blive modløs.
Peter, apostlen, der stod nær Herren, sagde om jer: »Men I er
en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et
ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer
ud af mørket til sit underfulde lys.«34
Husk på denne store profeti. »Sandhedens banner er blevet rejst,
ingen ugudelig hånd kan standse dette værk i dets fremgang ...
Guds sandhed vil frimodigt gå fremad, ædel og uafhængig,
indtil den har nået hvert kontinent, hvert himmelstrøg, gået
igennem hvert land og lydt i hvert øre, indtil Guds hensigter er udført,
og den store Jehova skal sige, at værket er fuldbragt.«35
Da vi var unge, plejede vi ofte at synge disse ord:
Skal vi svigte vore pagter,
som er gjort med himlens Gud,
da han hørte
vore bønner
og af Babel drog os ud? Nej!
Mer nu end før vil vi kæmpe og stride,
tro stå til Herren, om end vi må lide;
kæmpe os frem, opnå et hjem
hos Gud vor Fader til evig tid.
Medens mørkets magter prøver
at forstyrre Herrens sag,
skal vi lade os bortrive
og i troen blive svag? Nej! ...
Thi forjættelsen er givet,
om vi holde vil hans bud,
båge,
bede, stræbe, tåle
og til enden holde ud. Ja! ...
Lad os stræbe frem mod målet,
med de frelste at opnå
det celestiale rige
og omkring Guds trone stå. Ja!
Mer nu end før vil vi kæmpe og stride,
tro stå til Herren, om end vi må lide;
kæmpe os frem, opnå et hjem
hos Gud vor Fader til evig tid.36
Må Gud velsigne jer millioner af unge i vores kirke, som værdigt
følger evangeliets plan, og som i sig har et stort vidnesbyrd – vidnesbyrdet,
som vi alle har og bærer. I Jesu Kristi navn. Amen.
NOTER
1. Se Til styrke for de unge:
Udfør din pligt
over for Gud (hæfte,
2002).
2. L&P 101:78.
3. Se L&P 115:4.
4. JS-H 1:19; se også Matt 15:9.
5. Se L&P 27:12-13.
6. JS-H 1:19.
7. L&P 13:1.
8. Se L&P 20:41; 33:15.
9. Se L&P 27:12-13; JS-H 1:72.
10. L&P 107:3.
11. Se L&P 110.
12. Se L&P 18:9; 20:1-2; 107:22, 29.
13. L&P 27:5.
14. Se Moses 1:30-39.
15. Alma 42:8; se også 2 Nephi 11:5; Alma 12:25;
17:16; 34:9; 41:2; 42:5, 11-13, 15, 31; L&P 101:22; Moses 6:62.
16.
3. trosartikel.
17. Se 4 Mos 16:22; Præd 12:7; Hebr 12:9.
18. »Familien: En
proklamation til verden«, Stjernen,
okt. 1998, s. 24.
19. »Familien: En proklamation til verden«, Stjernen,
okt. 1998, s. 24.
20. 2 Nephi 2:5.
21. Se Jakobs Bog 3:12; L&P 42:24; 104:8-9.
22. 1 Kor 10:13.
23. Se JS-H 1:15-16.
24. Se Jak 4:7.
25. Se L&P 10:22; se også Luk 22:3; 2 Nephi 2:17-18,
27; 3 Nephi 18:18; L&P 50:3.
26. Se Alma 41:10.
27. Se 1 Mos 1:26-27; Moses 2:26-27;
6:9; Abraham 4:26-27.
28. Se 2 Nephi 2:1-6.
29. Se Alma 7:11-12.
30. Se L&P 101:78; 2. trosartikel.
31. Se L&P 8:2-3; 9:7-9.
32. Mormon 8:3.
33. Se 2 Tim 1:7; L&P 68:6.
34. 1 Pet 2:9.
35. Joseph Smith, History of the Church, 4:540.
36. »Skal vi
svigte vore pagter«, Salmer og sange, nr.
167.