Ældste H. Bruce Stucki
De Halvfjerds
Når han, idet han taler gennem vores levende profet i dag, åbenbarer os, at vi bør gøre mere, og at flere af os bør engagere os i dette arbejde med at bringe sjæle til Kristus, så bør vi træde frem og sige: »Her er jeg, send mig.«
Jeg vil gerne fortælle jer om en lille fugl, som lå på fortovet ved en parkeringsplads. Den var i løbet af natten blevet blæst ned fra sin rede af stormens stærke vindstød. Den så ud til at være udklækket blot nogle få dage tidligere, da den havde meget få fjer, men nok til at man kunne se, at det var en almindelig gråspurv.
Mens den lå der og ventede på, hvilken skæbne der måtte komme, kom en ung kvinde gående hen til sin bil på parkeringspladsen og så den lille gråspurv og tog den op. Hun fik ondt af den hjælpeløse lille fugl og tog den med hjem for at pleje den. Hun lavede en rede i en kurv med bløde papirservietter, som ofte blev skiftet for at holde den lille fugls leje rent og bekvemt.
Hun fodrede den flere gange hver dag og så den vinde styrke, og i løbet af nogle få dage åbnede den øjnene og kunne se for første gang. Den så pigen, som fodrede den, og familien, som boede i hjemmet. Den hørte og blev vant til lydene omkring sig, og den var ikke bange.
Efterhånden som dagene gik, kunne den hoppe omkring, og den blev taget ud af kurven og sat ind i et rent fuglebur.
Den var tryg ved pigen og hendes familie, og når den ville have mad, pippede den og baskede hurtigt med sine voksende vinger. Og når lemmen til buret blev åbnet, hoppede den ud på pigens hånd, hvor den sad tålmodigt, mens hun fodrede den.
Den sad på hendes hånd, mens hun gik gennem huset, og endda når hun gik udenfor. For at hjælpe den med at vænne sig til verden udenfor hvor den snart ville skulle leve, tog hun den ud på græsplænen, hvor hun og hendes søster sad under træet og snakkede, mens fuglen så på og iagttog alt omkring sig.
Så blev det tid til, at pigen og hendes søster skulle på pigelejr, og fuglen kom med dem og tilbragte ugen på bjerget Cedar Mountain sammen med pigerne. Det var der, at den prøvede at flyve for første gang, da den fløj fra pigens hånd hen til de lave grene på et træ i nærheden.
Den var glad for at komme tilbage til den velkendte hånd og pigens trygge omsorg, og selv om den var ved at lære at flyve, fløj den ikke væk. Da pigelejren var forbi, kom fuglen med pigerne hjem og fortsatte sine flyvelektioner.
Pigen, som indså, at fuglen snart måtte slutte sig til sine egne, tog den ud på græsplænen foran og prøvede at få den til at flyve væk. Den fløj tværs over græsplænen og hen til et lille fyrretræ, hvor den satte sig og så sig omkring. Pigen forlod den, idet hun mente, at den nu ville slutte sig til de andre fugle, og hun gik ind i huset.
Det varede ikke længe, inden man kunne høre pippen ude foran huset, og da pigen gik ud for at se, hvorfor den pippede, fløj den væk fra træet og landede oven på hendes hånd, og hun fodrede den.
I de første par nætter kom fuglen tilbage til huset og ville ind og være hos familien om natten. Men snart begyndte den dog at blive udenfor sammen med sine nye venner, der boede i træerne i nærheden af hjemmet. Når pigen gik udenfor og fløjtede, svarede den og kom og landede på hendes hånd og min datter, Trinilee, fodrede den.
Denne lille fugl og min datter lærte mig en stor lektie om tro og tillid. Selv om den kun var en brøkdel så stor som sin menneskeven og kunne være i stor livsfare blandt mennesker, stolede den på hende og havde tro på, at den ikke ville blive gjort fortræd, men blive fodret af hende og den reagerede på hendes kald.
Har I nogen sinde tænkt over vores tro, brødre? Har vi denne form for tillid til og tro på Herren? Reagerer vi på hans kald til at tjene og til at blive næret ved hans hånd?
Vi bør stræbe efter at være i hans nærhed og reagere på hans kald, selv om mange af os mangler troen og tilliden til at komme til Herren, når han kalder. Han kalder os i dag til at være trofaste og stole på ham, så at han kan nære os.
»Og Kristus har sagt: Dersom I vil tro på mig, skal I have magt til at gøre alt, hvad jeg anser for gavnligt« (Moroni 7:33).
»Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn« (Matt 28:19).
Der er et presserende og vigtigt arbejde for jer at udføre i alle lande og blandt alle folk. Der er mange vidunderlige unge mænd og kvinder, ældre søstre og ægtepar, som er blevet kaldet til at tjene, og som har taget imod kaldelsen og trofast udfører en mission for Herren.
Der er stort behov for mange flere missionærer, deriblandt ægtepar, som præsident Hinckley sagde i sin satellitudsendelse den 21. februar 1998: »Med en fælles indsats, med en erkendelse af den pligt, der hviler på hver eneste af os som medlemmer af Kirken, og med en oprigtig bøn til Herren om hjælp, kan vi fordoble dette antal« af omvendte, der bliver døbt.
»Thi se, marken er allerede hvid til høsten, og se, den, der bruger seglen med hele sin styrke, samler et forråd, så han ikke omkommer, men sikrer sin sjæl frelse« (L&P 4:4).
Der findes ikke noget værk, som vi kan udføre på dette tidspunkt, der er vigtigere, eller som bringer større glæde og belønning.
Frelseren sagde gennem profeten Joseph Smith til John Whitmer: »Og se, nu siger jeg dig, at det, der vil være til størst gavn for dig, vil være at forkynde omvendelse for dette folk, så du kan bringe sjæle til mig, og at du sammen med dem kan nyde hvilen i min Faders rige. Amen.« (L&P 15:6).
Brødre, jeg tror på vor himmelske Fader, og jeg stoler på ham, og når han, idet han taler gennem vores levende profet i dag, åbenbarer os, at vi bør gøre mere, og at flere af os bør engagere os i dette arbejde med at bringe sjæle til Kristus, så bør vi træde frem og sige: »Her er jeg, send mig.« (Es 6:8).
Jeg citerer fra en yndlingssalme:
»Kom alle I Guds mænd, som har antaget magten,
gå iblandt folket hen og før dem ind i pagten«
(Salmer og sange, nr. 202).
Og efter deres dåb bør vi følges med dem på stien til ophøjelse og støtte dem, indtil de har et solidt fundament og vidnesbyrd til at føre dem gennem tiden her og til evigt liv.
Jeg elsker virkelig min himmelske Fader og vor Frelser, Herren Jesus Kristus, og jeg er taknemmelig for alle de velsignelser og muligheder, som de har givet mig. Jeg beder af hele mit hjerte og hele min sjæl til, at jeg kan leve op til de planer, som de har med mig, hvad end det måtte være.
Jeg beder til, at vi alle vil udvise en lige så stor tro på og tillid til Herren, som den lille gråspurv viste min datter, og tage imod Herrens kald.
Jeg beder til, at vi virkelig alle sammen vil gøre det sammen. I Jesu Kristi navn. Amen.
Previous
