Hvorfor vi gør nogle af de ting, vi gør Præsident Gordon B. Hinckley Det er ikke en sag, hvor vi kan slappe af, eller et værk, der ikke kræver en indsats, ja, tilmed ofre. Vi skal fortsætte med at følge den sti, som Herren har markeret foran os. Mine elskede brødre, jeg roser jer, hvor I end er. Som sædvanlig er Tabernaklet fuldstændig fyldt her i aften. Næste forår har vi plads til alle jer, som ønsker at sidde sammen til disse herlige præstedømmeforsamlinger lørdag aften, og hvor vil det være en velsignelse. Som afslutning på dette møde ønsker jeg at tale nogle minutter om emnet, »hvorfor vi gør nogle af de ting, vi gør.« Jeg ved godt, at det lyder som en lidt mærkelig titel, men dette er det eneste møde, hvor vi kan drøfte Kirkens retningslinier og sager. Jeg beder om Helligåndens vejledning. Kirken er en religiøs organisation. Den er et velgørende samfund. Dens hovedinteresse er tilbedelse af Herren Jesus Kristus. Vores store mission er at vidne om, at han virkelig lever. Vi bør ikke være involveret i noget, der ikke harmonerer med dette væsentligste mål. Vi bør være involveret i det, der er i harmoni med dette mål. Vi gør meget, der umiddelbart ikke ser ud til at knytte sig til dette altoverskyggende mønster. Jeg vil gerne tale om to eller tre af disse ting. Heriblandt er der Brigham Young Universitetet. Mange spørger os, hvorfor vi står bag en så stor og kostbar institution, som grundlæggende beskæftiger sig med verdslig uddannelse. Spørgsmålet er relevant. Der er en doktrinær baggrund for vores engagement. Herren har i en åbenbaring fastlagt: »Lær flittigt, og min nåde skal ledsage jer, så I kan blive mere fuldkomment undervist i evangeliets teori, principper, lære og lov og i alle ting, som tilhører Guds rige og er nyttigt for jer at forstå. Både om det, der er i himlen, på jorden og under jorden, det, som har været, det, som er, og det, der snart skal ske, det, som er hjemme, og det, som er ude; nationernes krige og forviklinger og de straffedomme, der skal komme over landet og kundskab om lande og riger, så I kan være forberedt på alt, når jeg udsender jer for at hædre det kald, hvortil jeg har kaldet jer, og den mission, jeg har betroet jer« (L&P 88:78­80). Det fremgår tydeligt, at vi har pligt til ikke blot at lære om kirkelige emner, men også om verdslige emner. Der er en tradition i Kirken, der handler om dette. Der var Profeternes Skole i Kirtland. Halvfjerdsernes Hal i Nauvoo blev brugt til undervisning. Et universitet var planlagt i Nauvoo. Da de hellige ankom til disse dale i Vesten, blev der oprettet akademier til at undervise ungdommen. University of Utah blev grundlagt i 1850 af vore pionerforfædre. Brigham Young Universitetet kom først senere, og overlevede alle Kirkens akademier. Det er vokset til dets nuværende antal studerende, flere end 27.000. Det er et stort antal studerende, men det er en meget lille andel af de unge i Kirken, som er værdige til en universitetsuddannelse. Vi kan kun give plads til relativt få. Hvis der ikke er plads til alle, hvorfor skal der så være plads til nogen? Svaret er, at hvis der ikke er plads til alle, lad os da skaffe plads til så mange, vi kan. Antallet, som der er plads til på universitetet er begrænset, men universitetets indflydelse er uden begrænsning. Der ydes en stor indsats for at øge og udbrede den indflydelse. De, der har mulighed for at gå der, er heldige. Jeg bliver næsten vred, når jeg hører om beklagelser blandt eleverne eller lærerne. Jeg er taknemmelig over at kunne sige, at med ganske få undtagelser, så påskønner og sætter alle pris på deres store velsignelser, både dem, der kommer for at lære, og dem, der underviser. Desuden har universitetet medført megen positiv omtale af Kirken. Dens støtteorganisation, Kirken, er anerkendt overalt. Universitetet er blevet kendt for standarder og idealer, som der er skrevet og talt om, og som har fortalt verden om det, som vi tror på. Dets akademiske præstationer og dets sportslige præstationer har begge bragt hæder til både universitetet og til Kirken. Og mens generationer af studerende går gennem dets haller, får deres eksamen og derpå spredes ud over hele verden, vil de bringe hæder og ære til deres gamle skole og dens sponsor ­ Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Vi vil fortsætte med at støtte BYU og dets afdeling på Hawaii. Vi vil fortsætte med at støtte Ricks College. Det er ikke sandsynligt, at vi bygger andre universiteter. Vi ville ønske, at vi kunne bygge så meget, at der kunne være plads til alle, som ønskede at gå der, men det er udelukket. Det er så forfærdeligt dyrt. Men vi vil beholde dem, vi har, som flagskibe, der vidner om denne Kirkes store og inderlige engagement i uddannelse, både religiøs og verdslig, og derved bevise over for verden, at fremragende verdslig uddannelse kan opnås i et miljø med religiøs tro. Som opbakning til disse institutioner har vi vore andre skoler, vore religionsinstitutter, der er spredt vidt og bredt, og Kirkens storslåede seminarsystem. Vi håber, at vore unge, hvor de end er, herigennem kan opleve noget af det gode, man kan opleve på BYU. Nu til det næste spørgsmål: »Hvorfor driver Kirken virksomheder?« Vi har nogle få engagementer i virksomheder. Ikke mange. De fleste af dem begyndte i den allerførste tid, da Kirken var den eneste organisation, der kunne rejse den kapital, som var nødvendig for at begynde nogle virksomheder, der skulle hjælpe befolkningen i dette fjerntliggende område. Vi har solgt nogle af disse for længe siden, når det så ud til, at der ikke længere var et behov. For eksempel solgte man det gamle Consolidated Wagon and Machine Company, som klarede sig fint, dengang man brugte hestevogne og heste-trukne landbrugsmaskiner. Virksomhedens grundlag forsvandt. Kirken har solgt de banker, den engang ejede. Da god dækning af bankforretninger udviklede sig i samfundet, var der ikke længere noget behov for kirkeejede banker. Nogle af disse erhvervsinteresser betjener direkte Kirkens behov. Vores virksomhed er fx kommunikation. Vi skal tale med mennesker over hele verden. Vi skal tale lokalt, for at vore synspunkter kan være kendt, og internationalt for at andre kan lære vores virke at kende. Og derfor ejer vi en avis, Deseret News, den ældste virksomhed i Utah. Vi ejer på samme måde tv- og radiostationer. De giver os en stemme i de lokalsamfund, som de betjener. Jeg kunne tilføje, at vi til tider føler os pinlig berørt af tv-udsendelser. Vore folk gør deres bedste for at mindske disse udsendelsers skadelige virkning. Vi har en ejendomsforvaltning, som primært har til hensigt at sikre, at ejendommene omkring Tempelpladsen er i god stand og attraktive. Den indre by er i mange byer forfaldet forfærdeligt. Det kan man ikke sige om Salt Lake City, selv om I måske er lidt uenige, når I denne weekend forsøger at nå frem til Tabernaklet. Vi har forsøgt at bevare denne del af lokalsamfundet attraktivt og levedygtigt. På den smukke Tempelplads og på karreen mod øst har vi haveanlæg, der lever op til de bedste i verden. Dette område vil blive endnu mere attraktivt, når byggeriet på Main Street er afsluttet, og det store Konferencecenter nord herfor er færdigt. Drives disse virksomheder med overskud for øje? Ja, selvfølgelig. De drives i en verden med konkurrence. De betaler skat. De er betydningsfulde medspillere i dette lokalsamfund. Og de giver overskud, og fra det overskud kommer der penge, som anvendes af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges Fond til at bidrage til velgørende og værdige formål lokalt og internationalt, og især til at bidrage til Kirkens store humanitære indsats. Disse virksomheder bidrager med en tiendedel af deres overskud til fondet. Fondet kan ikke give til sig selv eller til andre kirkeaktiviteter, men det kan bruge sine ressourcer til at bidrage til andre formål, hvilket det gør yderst gavmildt. Millioner af dollars er blevet fordelt på denne måde. Tusindvis har fået mad. De har fået medicin. De har fået tøj og husly i tider med store katastrofer og forfærdelig nød. Hvor er jeg taknemmelig for dette storslåede fonds velgørenhed, hvor ressourcerne stammer fra Kirkens erhvervsinteresser. Jeg har tid til at drøfte endnu et spørgsmål: »Hvorfor involverer Kirken sig i spørgsmål, der rejses i lovgivende forsamlinger eller sendes til folkeafstemning?« Jeg vil skynde mig med at sige, at vi kun beskæftiger os med de lovforslag, der udelukkende drejer sig om moralske emner, eller som direkte påvirker Kirkens velfærd. Vi har modsat os hasardspil og spiritus, og vil fortsat gøre det. Vi betragter det ikke alene som vores ret, men også som vores pligt at gå imod de kræfter, som vi føler underminerer samfundets moralske karakter. En stor del af vores indsats, en meget stor andel, sker i samarbejde med andre, hvis interesser er sammenfaldende. Vi har samarbejdet med jødiske grupper, katolikker, muslimer, protestanter og nogle uden særlig religiøs baggrund i koalitioner, der er dannet for at forsvare meninger om vitale moralske spørgsmål. Det er for tiden tilfældet i Californien, hvor sidste dages hellige deltager i et samarbejde for at beskytte det traditionelle ægteskab mod kræfter i vores samfund, som forsøger at omdefinere denne hellige institution. Det gudgivne ægteskab mellem mand og kvinde har været grundlaget for civilisationen i tusinder af år. Der er ingen retfærdiggørelse for at omdefinere, hvad ægteskabet er. Det har vi ikke ret til, og de, der forsøger, vil erfare, at de skal forklare sig over for Gud. Nogle beskriver lovliggørelse af såkaldt ægteskab mellem to af samme køn som en borgerret. Spørgsmålet har intet med borgerlige rettigheder at gøre, det er et moralsk spørgsmål. Andre betvivler vores grundlovssikrede ret som Kirke til at lade vores røst lyde omkring et spørgsmål, der er af kritisk betydning for familiens fremtid. Vi tror, at forsvaret for denne hellige institution, ved at arbejde for at bevare det traditionelle ægteskab, ligger helt klart inden for vores religiøse og grundlovssikrede ret. I virkeligheden driver vores lærdomme os til at udtale os. Ikke desto mindre, og jeg understreger dette, ønsker jeg at sige, at vores modstand mod forsøg på at lovliggøre ægteskab mellem personer af samme køn aldrig bør fortolkes som berettigelse for had, intolerance eller vold mod dem, der erklærer sig som homoseksuelle, hverken enkeltvis eller som gruppe. Som jeg sagde fra denne talerstol for et år siden, så rækker vi i hjertet ud til dem, der omtaler sig selv som bøsser og lesbiske. Vi elsker og ærer dem som sønner og døtre af Gud. De er velkomne i Kirken. Det forventes imidlertid, at de følger de samme gudgivne regler for adfærd, der gælder alle andre, hvad enten de er enlige eller gift. Jeg roser dem blandt vore medlemmer, som frivilligt har sluttet sig sammen med andre ligesindede for at forsvare det traditionelle ægteskabs ukrænkelighed. Som en del af en koalition, der omfatter medlemmer af andre trossamfund, giver I gavmildt af jeres midler. De penge, der er indsamlet i Californien, er personligt af medlemmer af Kirken blevet skænket til koalitionen. I giver ligesom medlemmer af andre trossamfund af jeres tid og talenter til en sag, der i nogles øjne måske ikke er politisk korrekt, men som ikke desto mindre er central i Herrens evige plan for sine børn. Det er en forenet indsats. Jeg tror, at det er alt, hvad jeg behøver sige om det og om de andre sager, jeg har kommenteret. Jeg har forsøgt at forklare, hvorfor vi gør nogle af de ting, vi gør. Jeg håber, at det har hjulpet. Nuvel, som konklusion ønsker jeg at sige, at jeg elsker denne kirkes præstedømme. Det er vitalt og levende. Det er centralt for dette værk. Det er den kraft og myndighed, hvormed Gud vor Evige Fader udfører sit værk på jorden. Det er den myndighed, hvormed mænd taler i hans navn. Det er den myndighed, hvormed de leder hans kirke. Jeg elsker de drenge, som bærer Det Aronske Præstedømme. Hver eneste ung mand, der gør det, som vandrer i lydighed mod Herrens befalinger, kan forvente at have Helligåndens vejledning i sit liv. Ånden vil velsigne ham i hans studier og i andre interesser, og den vil lede ham i bestræbelser, der vil velsigne ham og velsigne andre omkring ham. Drenge, jeg tiltræder og gentager det, der er blevet sagt her i aften; lev værdigt op til det præstedømme, som I bærer. Gør aldrig noget, der vil gøre jer uværdige. Efterlev visdomsordet. Det er ikke vanskeligt, og det vil give jer de lovede velsignelser. Undgå narkotika. Det vil fuldstændig ødelægge jer. Det vil berøve jer kontrollen og disciplinen over jeres sind og krop. Det vil trælbinde jer, og fastholde jer i et ondskabsfuldt og dødeligt greb, som det næsten vil være umuligt at slippe ud af. Hold jer fra pornografi. Det vil også ødelægge jer. Det vil formørke jeres forstand med ondskab og ødelægge jeres evne til at påskønne det gode og det smukke. Undgå alkohol, som I vil undgå en modbydelig sygdom. Øl vil have samme virkning for jer som spiritus vil. De indeholder hver især alkohol i forskellig mængde. Sky umoralitet. Det vil plette jeres liv, hvis I kaster jer ud i det. Det vil knuse jeres selvrespekt. Det vil berøve jer vidunderlige muligheder og gøre jer uværdige til at være sammen med yndige unge piger. Når I skuer fremad og planlægger jeres liv, så tag en mission med. Det er jeres pligt at gøre det. Det bliver måske en vanskelig tid, men den vil berige jer og give balance i jeres tilværelse, og den vil velsigne andres tilværelse i et omfang, som overgår jeres fatteevne. Der er så meget, der afhænger af jer, mine kære unge venner. Må Gud velsigne jer i jeres færd fremad i livet, mens I vandrer i lydighed mod hans befalinger. Jeg vil minde hver mand og dreng i denne store forsamling i aften om, at dette er den Almægtige Guds kirke og rige. Som vores historie rigeligt har vist, er det ikke en sag, hvor vi kan slappe af, eller et værk, der ikke kræver en indsats, ja, tilmed ofre. Vi skal fortsætte med at følge den sti, som Herren har markeret foran os. Vi må forsøge at være stærke og ikke blive trætte, når vi deltager i de programmer og gøremål, som er blevet oprettet og bevaret i mange generationer. Brødre, hvor er det en storslået organisation, som vi alle er en del af. Vi vil gå fremad og aldrig trættes eller afskrækkes i vores indsats for at opbygge dette rige og oprette retfærdighed på jorden. Må Gud skænke os visdom, styrke og vilje hertil, beder jeg ydmygt om i vor Forløser, Herren Jesu Kristi navn. Amen.