Vores hellige pligt til at styrke familien Ældste Robert D. Hales De Tolv Apostles Kvorum Nøglen til, hvordan vi styrker vores familie, er at lade Herrens Ånd komme ind i vores hjem. Målet for vores familie er at være på den lige og snævre sti. Det er vores hellige pligt som forældre, børn, slægtninge, ledere, lærere og enkeltpersoner i Kirken at styrke familien. Skrifterne belærer os tydeligt om vigtigheden af at styrke familien åndeligt. Adam og Eva underviste deres sønner og døtre i evangeliet. Herren, som Abel elskede, antog Abels ofre. Kain derimod »elskede Satan mere end Gud« og begik alvorlige synder. Adam og Eva »sørgede overfor Herren på grund af Kain og hans brødre,« men de ophørte aldrig med at undervise deres børn i evangeliet (se Moses 5:12, 18, 20, 27; 6:1, 58). Vi må forstå, at hvert eneste af vore børn har forskellige evner og talenter. Nogle synes ligesom Abel at have fået troens gave ved fødslen. Andre kæmper med hver eneste beslutning, de skal træffe. Som forældre bør vi aldrig lade vore børns søgen og kæmpen få os til at vakle eller miste vores tro på Herren. Da Alma den Yngre »blev pint . . . og oprørt ved erindringen om [sine] mange synder,« huskede han at have hørt sin far undervise »angående Jesus Kristus, en Guds Søn, der skulle komme for at gøre forsoning for verdens synder« (Alma 36:17). Hans fars ord førte til hans omvendelse. På samme måde vil vores undervisning og vore vidnesbyrd blive husket af vore børn. De 2.000 unge krigere i Helamans hær vidnede om, at deres retskafne mødre med kraft havde lært dem evangeliske principper (se Alma 56:47­48). På et tidspunkt, hvor Enos ihærdigt søgte åndelig kundskab, sagde han: » . . . de ord, som jeg ofte havde hørt min fader sige angående det evige liv . . . sank dybt i mit hjerte« (Enos 1:3). I Lære og Pagter siger Herren, at forældre skal undervise deres børn »i læren om omvendelse, tro på Kristus, den levende Guds Søn, og om dåb og den Helligånds gave gennem håndspålæggelse, når de er otte år gamle . . . De skal også lære deres børn at bede og at vandre retskaffent for Herren« (L&P 68:25, 28). Når vi belærer vore børn om evangeliet ved ord og eksempel, styrkes vore familier åndeligt. De levende profeters ord er tydelige, hvad angår vores hellige pligt til at styrke vores familie åndeligt. I 1995 udstedte Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Råd en proklamation til verden, der erklærer, at »familien er af afgørende betydning i Skaberens plan for sine børns evige skæbne . . . Ægtemand og hustru har et stort ansvar for at elske og vise omsorg for hinanden og for deres børn . . . Forældre har en hellig pligt til at opdrage deres børn i kærlighed og retskaffenhed, til at sørge for deres fysiske og åndelige behov, til at lære dem at elske og tjene hinanden [og] overholde Guds befalinger« (»Familien: En proklamation til verden«, Stjernen, juni 1996, s. 10­11). I februar i år opfordrede Det Første Præsidentskab alle forældre »til at vie alle deres kræfter til at undervise og opdrage deres børn efter evangeliske principper, hvilket vil bevare dem aktive i Kirken. Hjemmet er grundlaget for et retskaffent liv, og intet andet kan erstatte det eller varetage dets afgørende funktioner i opfyldelsen af denne opgave fra Gud.« I dette brev fra februar belærte Det Første Præsidentskab om, at forældre ved at undervise og opdrage deres børn med evangeliske principper kan beskytte deres familie mod nedbrydende elementer. De rådede endvidere forældre og børn »til at prioritere familiebøn, familieaften, studium af og instruktion i evangeliet samt sunde familieaktiviteter højest. Uanset hvor værdige eller relevante andre krav eller aktiviteter måtte være, må de aldrig få lov til at erstatte de guddommeligt pålagte pligter, som kun forældre og familier kan udføre på rette måde« (brev fra Det Første Præsidentskab, 11. februar 1999). Med hjælp fra Herren og hans lære kan alle de smertende virkninger af de udfordringer, som en familie kan komme ud for, blive forstået og overvundet. Uanset hvilke behov familiens medlemmer måtte have, kan vi styrke vores familie, når vi følger de råd, som profeterne giver. Nøglen til, hvordan vi styrker vores familie, er at lade Herrens Ånd komme ind i vores hjem. Målet for vores familie er at være på den lige og snævre sti. Man kan gøre utallige ting inden for hjemmets fire vægge for at styrke familien. Må jeg give nogle ideer og nogle praktiske eksempler, der måske kan hjælp os til at finde frem til områder, der har brug for at blive styrket i vores familier. Jeg deler dem med jer for at opmuntre jer, vel vidende at hver enkelt familie ­ og hvert enkelt familiemedlem ­ er forskellig fra alle andre. Vi må gøre vores hjem til et sikkert sted, hvor hvert enkelt familiemedlem føler, at det er elsket og hører til. Erkend, at hvert enkelt barn har forskellige gaver og evner ­ hver enkelt er en person, der har behov for særlig kærlighed og omsorg. Husk, at »et mildt svar afvender vrede« (Ordsp 15:1). Da min kæreste og jeg blev beseglet i templet i Salt Lake City, gav ældste Harold B. Lee os dette kloge råd: »Når man hæver stemmen i vrede, forlader Ånden ens hjem.« Vi må aldrig i vrede låse døren til vores hjem eller hjertet til vore børn. Vore børn har ligesom den fortabte søn behov for at vide, at når de kommer til fornuft, kan de komme til os og finde kærlighed og få gode råd. Vi kan tilbringe tid sammen med hvert enkelt barn og lade det vælge, hvad vi skal lave, og hvad vi skal tale om. Vi må udelukke alle forstyrrelser. Vi kan fremme vore børns personlige religiøse adfærd ­ så som personlig bøn, personligt skriftstudium og faste for særlige formål. Bedøm deres åndelige udvikling ved at iagttage deres adfærd, sprog og opførsel over for andre. Vi kan bede dagligt med vore børn. Læs i skrifterne sammen. Jeg kan huske min egen mor og far læse i skrifterne, mens vi børn sad på gulvet og lyttede. Sommetider spurgte de: »Hvad betyder dette skriftsted for dig?« Eller: »Hvordan får det dig til at føle?« Og så lyttede de til os, mens vi svarede med vore egne ord. Læs de levende profeters ord og andre inspirerende artikler for børn, unge og voksne i Kirkens tidsskrifter. Vi kan fylde vores hjem med lyden af værdig musik, når vi sammen synger fra salmebogen og Børnenes sangbog. Afhold familieaften hver uge. Som forældre er vi af og til for bange for at undervise vore børn eller bære vidnesbyrd for dem. Det har jeg selv været. Vore børn har behov for, at vi deler vore åndelige følelser med dem og underviser dem og bærer vidnesbyrd for dem. Afhold familieråd og drøft familiens planer og problemer. Nogle af de mest effektive familieråd finder sted på tomandshånd med hvert enkelt familiemedlem. Vi må lade vore børn vide, at deres forslag er vigtige. Lyt til dem, og lær af dem. Vi kan bede missionærerne om at undervise de af vore venner, der er mindre aktive, eller som ikke er medlemmer, i vores hjem. Vi kan vise, at vi opretholder og støtter Kirkens ledere. Spis sammen, når det er muligt, og før meningsfulde samtaler ved måltiderne. Arbejd sammen som familie, selv om det kan være hurtigere og lettere at gøre arbejdet selv. Vi kan tale med vore sønner og døtre, mens vi arbejder sammen. Jeg havde den mulighed hver lørdag sammen med min far. Vi kan hjælpe vore børn med at lære, hvordan man opbygger gode venskaber og få deres venner til at føle sig velkomne i vores hjem. Vi kan lære deres venners forældre at kende. Ved vores eksempel kan vi undervise vore børn i, hvordan man planlægger sin tid og bruger sine midler. Hjælp dem med at lære uafhængighed og vigtigheden af at forberede sig til fremtiden. Vi kan lære vore børn om vore forfædres og familiens historie. Opbyg familietraditioner. Vi kan planlægge samt tage på meningsfulde ferier sammen, samtidig med at vi tager hensyn til vore børns behov, talenter og evner. Hjælp dem til at få gode minder, forbedre deres talenter og opbygge deres selvværdsfølelse. Undervis ved ord og eksempel i moralske værdier og en forpligtelse til at adlyde befalingerne. Efter at jeg var blevet døbt og bekræftet, trak min mor mig til side og spurgte: »Hvad føler du?« Jeg beskrev, så godt jeg kunne, den varme følelse af fred, trøst og lykke, som jeg havde. Mor forklarede mig, at det, som jeg følte, var den gave, som jeg netop havde modtaget ­ Helligåndens gave. Hun fortalte mig, at hvis jeg levede værdigt, ville jeg have den gave hos mig for bestandigt. Vi kan lære vore børn betydningen af at blive døbt og bekræftet, modtage Helligåndens gave, deltage i nadveren, ære præstedømmet og indgå og overholde tempelpagter. De har brug for at kende betydningen af at leve værdigt til at have en tempelanbefaling og at forberede sig til et tempelægteskab. Hvis I endnu ikke er blevet beseglet i templet til jeres ægtefælle eller børn, arbejd da som familie sammen på at modtage tempelvelsignelser. Sæt som familie mål for tempeltjeneste. Vær værdige til det præstedømme, I bærer, brødre, og anvend det til velsignelse for jeres familie. Indvi jeres hjem med Det Melkisedekske Præstedømmes magt. Der er også hjælp at finde uden for hjemmet. Klog brug af denne hjælp vil styrke vores familie. Vi kan opmuntre vore børn til at tjene i Kirken og i det øvrige samfund. Vi kan tale med vore børns lærere, trænere, rådgivere og kirkeledere om vore bekymringer og vore børns behov. Vi må vide, hvad vore børn foretager sig i deres fritid og påvirke deres valg af film, fjernsynsprogrammer og videofilm. Hvis de er på Internettet, må vi vide, hvad de foretager sig. Hjælp dem til at forstå vigtigheden af sund underholdning. Vi må opmuntre vore børn til at deltage i lødige skoleaktiviteter. Vi må vide, hvad vore børn studerer. Hjælp dem med deres lektier. Hjælp dem til at indse, at det er vigtigt at uddanne sig og forberede sig på at få et arbejde og kunne forsørge sig selv. Unge piger: Deltag i Hjælpeforeningen, fra den dag I fylder 18 år. Nogle af jer er måske tilbageholdende med at foretage denne overgang. I frygter måske, at I ikke hører til dér. Mine unge søstre, det er ikke tilfældet. Der er meget i Hjælpeforeningen for jer. Den kan være en velsignelse for jer hele jeres liv. Unge mænd: Ær Det Aronske Præstedømme. Det er et forberedende præstedømme, der forbereder jer til Det Melkisedekske Præstedømme. Bliv fuldt ud aktive i ældsternes kvorum, når I bliver ordineret til Det Melkisedekske Præstedømme. Broderskabet, kvorumsundervisningen og mulighederne for at tjene andre vil velsigne jer og jeres familie hele jeres liv. Enhver familie kan blive styrket på den ene eller den anden måde, hvis Herrens Ånd bringes ind i vores hjem, og vi underviser ved hans eksempel. Agér med tro, reagér ikke med frygt. Når vore teenagere begynder at sætte familieværdierne på prøve, må forældre gå til Herren efter vejledning om det enkelte familiemedlems konkrete behov. Dette er tidspunktet, hvor I skal elske og støtte dem yderligere og styrke jeres undervisning i, hvordan man træffer valg. Det er skræmmende at tillade vore børn at lære af de fejl, de begår, men deres villighed til at vælge Herrens vej og familieværdier er større, når valget kommer indefra, end når vi forsøger at påtvinge dem disse værdier. Herrens måde med at vise kærlighed og accept er bedre end Satans måde med at tvinge, især når det gælder opdragelse af teenagere. Husk profeten Joseph Smiths ord: »Intet er i den grad i stand til at få folk til at forsage synden som det at tage dem ved hånden og våge over dem med kærlighed og blidhed. Når folk viser mig den mindste venlighed og kærlighed, o, hvilken magt har det da ikke over mit sind, medens det modsatte har tendens til at fremkalde hårde følelser og undertrykke og hæmme det menneskelige sind« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, udvalgt af Joseph Fielding Smith, 1954, s. 287­288). Selv om vi kan fortvivle, når, efter alt hvad vi kan gøre, nogle af vore børn viger fra retfærdighedens sti, trøster Orson F. Whitneys ord os: »Selv om nogle af fårene farer vild, så holder Hyrden øje med dem, og før eller siden vil de føle det guddommelige forsyn række ud efter dem og trække dem tilbage til folden. De vil vende tilbage enten i dette liv eller i livet herefter. De må betale deres gæld til retfærdigheden; de vil lide for deres synder; og de skal måske gå ad tornede stier, men hvis disse stier til sidst, ligesom i tilfældet med den angerfulde fortabte søn, leder dem til en kærlig og tilgivende [moders og] Faders hjerte og hjem, vil den smertefulde oplevelse ikke have været forgæves. Bed for jeres letsindige og ulydige børn; hold fast på dem med [vores] tro. Hav håb og tro, indtil I ser Guds frelse« (Orson F. Whitney i Conference Report, apr. 1929, s. 110). Hvad nu hvis man er enlig eller ikke er blevet velsignet med børn? Behøver man at tænke på rådet til familier? Ja. Det er noget, som vi alle er nødt til at lære i jordelivet. Ugifte voksne medlemmer kan ofte være en særlig styrke for familien, og dermed blive en umådelig kilde til støtte, accept og kærlighed til deres familie og familierne i deres omgangskreds. Mange voksne medlemmer i den øvrige familie varetager mange ansvar, der svarer til dem, som en forælder varetager. Bedsteforældre, tanter, onkler, brødre og søstre, niecer og nevøer, fætre og kusiner og andre familiemedlemmer kan have stor betydning for familien. Jeg vil gerne give udtryk for min påskønnelse for dem i min egen familie, som har vejledt mig ved deres eksempel og vidnesbyrd. Somme tider kan medlemmer af familien sige ting, som forældre ikke kan sige uden at begynde et skænderi. Efter at en ung pige havde haft en lang og åbenhjertig samtale med sin mor sagde hun: »Det ville være forfærdeligt at skulle fortælle dig og far, at jeg havde gjort noget forkert. Men det ville være værre at skulle fortælle det til tante Susan. Jeg ville simpelthen ikke kunne skuffe hende.« Med kundskaben om, at vi er her på jorden for at lære og udvikle vores tro, bør vi forstå, at der må være modsætning i alle ting. Under et familieråd i min egen familie sagde min hustru: »Hvis man tror, at en eller anden har en fuldkommen familie, så er det, fordi man ikke kender dem godt nok.« Brødre og søstre, lad os som forældre give agt på den formaning eller snarere irettesættelse, som Herren gav til Joseph Smith og Kirkens ledere i 1833 om at »sætte dit eget hus i orden« (L&P 93:43). »Men jeg har befalet jer at opdrage jeres børn i lys og sandhed« (L&P 93:40). Sæt jeres »hus i orden og se til, at de er flittigere og omhyggeligere hjemme og altid beder; ellers skal de bortflyttes fra deres sted« (L&P 93:50). Vore dages profeter har givet forældre en lignende formaning og opfordring om at sætte deres familie i orden. Måtte vi blive velsignet med inspiration og kærlighed til at gå modgang i møde med tro i vores familie. Da vil vi vide, at vore prøvelser skal føre os nærmere Herren og hinanden. Måtte vi lytte til en profets røst og sætte vores eget hjem i orden (se L&P 93:41­49). Familien styrkes, når vi holder os til Herren, og hvert enkelt medlem af familien styrkes, når vi løfter og styrker, er kærlige og har omsorg for hinanden. »Du løfter mig, og jeg løfter dig, og vi stiger op sammen« (kvækerordsprog). Måtte vi være i stand til at byde Herrens Ånd velkommen i vores hjem og bevare den der til at styrke vores familie. Jeg beder om, at hver eneste af vore familiemedlemmer vil blive »på den lige og snævre sti, som fører til evigt liv« (2 Nephi 31:18). I Jesu Kristi navn. Amen.