De helliges medborgere Ældste Ned B. Roueché De Halvfjerds Jeg ved, hvad det vil sige at have en ven, et ansvar og at få næring gennem Guds gode ord. Mine kære brødre, jeg føler mig ydmyg over at have denne mulighed for at tale til jer og beder jer støtte mig med jeres tro og bønner. Måtte vi blive velsignet og vejledt af Ånden, så vi kan høre og føle os inspireret denne aften. For mange år siden fik jeg en telefonopringning, der ændrede mit liv ­ mit evige liv. En rar søster fra mit ward ringede for at bede mig optræde med et dansenummer ved en GUF-aktivitetsaften, der skulle afholdes et par uger senere. Dans var min hobby, og jeg lærte selskabsdans på en danseskole i Salt Lake City. Jeg havde aldrig før været til en GUF-fest, og jeg tog med glæde imod opfordringen til at optræde. Min partner og jeg ankom den fastsatte aften, og vi blev modtaget med begejstring. Jeg blev overrasket over at finde ud af, at vi var de eneste på programmet. Det var en spændende oplevelse, og jeg nød virkelig aftenen. Den følgende søndag morgen besluttede jeg at tage i kirke i vores ward for første gang, siden jeg blev ordineret til diakon. På dette tidspunkt var ingen i min familie aktive. Jeg blev mødt af mennesker, der tog varmt imod mig, og de viste ægte venskab og omsorg. Disse oplevelser førte mig frem til vejen til aktivitet og tjeneste i Kirken, som har været en glæde for mig gennem årene. Det Aronske Præstedømmes Seniorkomite, som det hed dengang, var en gruppe brødre, som arbejdede med mænd, som var ældre, end bærere af Det Aronske Præstedømme sædvanligvis er. Disse var blot almindelige mænd, der gjorde det, som Herren ville have dem til at gøre. De tog mig under deres vinger, og vi blev gode venner. En vidunderlig hjemvendt missionær stod for undervisningen i vores klasse. Han underviste mig i evangeliets grundlæggende principper og hjalp med at forberede mig til at tage på mission. Netop på det tidspunkt blev jeg bedt om at hjælpe med at undervise i dans i wardet, hvilket gav mig en følelse af, at der var brug for mig, og det gav mig også et ansvar. De følgende 15 måneder fløj afsted og var fyldt af vækst og lykke, mens jeg udviklede mig. Jeg modtog ikke længe derefter en kaldelse til at aftjene en mission i Mexico. Jeg lærte hurtigt at elske sproget, landet og dets folk. At dele budskabet om Jesu Kristi genoprettede evangelium gav mig en grundvold, som jeg kunne bygge resten af mit liv på. Jeg ved, hvad det vil sige »at have en ven, et ansvar og at få næring gennem Guds gode ord.« Der er mange, der ikke forstår, hvad det er, der mangler i deres liv, og som hungrer efter de inderlige følelser, man får ved at kende vor Frelsers kærlighed. De er gode mennesker, som så at sige ligger i dvale, og som venter på, at deres sjæl skal vækkes af dem, der bringer »det glædelige budskab«. Der er andre, som lægger mærke til os, iagttager vores eksempel og siger: »Jeg synes godt om det, jeg ser. Hvordan kan jeg blive en del af det?« Jeg opfordrer jer brødre i præstedømmet, både unge og gamle, til at se jer omkring, finde de mindre aktive medlemmer og ikke-medlemmer og tilbyde dem jeres hjertelige venskab. Spørg dem, om de ikke har lyst til at deltage sammen med jer. Gør jer til deres ven, så vil I få afgørende betydning for dem og velsigne dem i mange slægtled. »Kom i hu, at sjæle er af stor værdi i Guds øjne. Thi se, Herren, jeres Forløser, led døden i kødet og led for alle mennesker, for at alle mennesker måtte omvende sig og komme til ham. Og han er igen opstanden fra de døde, for at han kunne føre alle mennesker til sig på betingelse af, at de ville omvende sig. Og hvor stor er ikke hans glæde over den sjæl, der omvender sig!«1 Og må jeg føje hans vidunderlige løfte til: »Se, den, der omvender sig fra sine synder, ham er de forladt, og jeg, Herren, kommer dem ikke mere i hu.«2 Mens vi nu i denne påsketid fejrer hans opstandelse, måtte vi da rette vores opmærksomhed mod den pris, som han så villigt har betalt for alle dem, som vil følge ham og gøre hans vilje. Jeg opfordrer alle til at komme og nyde disse store velsignelser ved fylden af Jesu Kristi evangelium, som er blevet gengivet. Lad os bortkaste menneskers traditioner, alt det, der bringer uorden i vores liv og omhyggeligt fører os væk fra det, som Moroni kaldte »den rette vej«3, og opløfte vores hjerte til ham, der har løskøbt os, nemlig Jesus Kristus, vores Frelser, og følge ham. Lyt til jeres hjertes følelser, og følg dets tilskyndelser, mens I lytter til denne konferences budskaber. I vil blive belært fra det høje og få svar på jeres bønner. Lad os gå fremad med større begejstring for at hjælpe dem, der har behov for vores hjælp, og bringe sjæle til ham, så de kan blive mættet og få næring ved hans gode ord og kende hans inderlige kærlighed. »Du skal få mange neg at bære ind; thi arbejderen er sin løn værd«4, og mange vil glæde sig i hjertet. Den aften for så mange år siden, da jeg blev opfordret til at vise mit talent, åbnedes døren til en vidunderlig ny verden af venner og aktivitet i Kirken. Jeg er taknemmelig for dem, der tilbød mig deres hjertelige venskab, bød mig indenfor, drog omsorg for mig og velsignede mig. Jeg efterlader jer mit vidnesbyrd, at Jesus er Kristus, vores Frelser og Forløser. Dette er hans kirke, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. I Jesu Kristi navn. Amen. NOTER: 1. L&P 18:10­13. 2. L&P 58:42. 3. Moroni 6:4. 4. L&P 31:5.