Dette er vores dag Præsident James E. Faust Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab Moderne videnskab og teknologiens undere vil ikke ophøje os. Den store udfordring, som vi står over for, idet vi forbereder os til fremtiden, er faktisk at blive oplyst rent åndeligt. Mine kære brødre, søstre og venner. Jeg søger indtrængende Åndens påvirkning i den korte stund, hvor jeg står på denne talerstol. Jeg beder om vejledning og visdom, så at det, som jeg siger, vil være antageligt for vor himmelske Fader. Søskende, vi lever i den tid, om hvilken profeten Joseph Smith sagde: »Hvorved profeter, præster og konger [i svundne tider] har fæstet sig med særlig glæde [og] med jublende forventning har set frem til den tid, som vi lever i, og optændt af himmelsk og jublende forventning har de sunget, skrevet og profeteret om vores tid . . . vi er det udvalgte folk, som Gud har [udvalgt] til at tilvejebringe herligheden i de sidste dage«.1 Siden profeten Joseph sagde dette i 1842, har menneskene tilegnet sig mere viden end i al den tid, der gik forud for hans tjenestegerning. Vi befinder os på tærsklen til det næste århundrede. Fra dette udgangspunkt bør vi erindre os, at de mest betydningsfulde begivenheder i de sidste 2.000 år ikke er videnskabens, teknologiens eller transportmidlernes vidundere. Det var Frelserens forsoning og genoprettelsen af evangeliet med præstedømmets nøgler og myndighed. Disse to enestående begivenheder vil fortsat have overordnet betydning for menneskeheden i fremtiden. Fortiden, nuet og fremtiden er centreret omkring disse storslåede guddommelige mellemkomster. I denne bygning, den 1. januar 1901, hilste Det Første Præsidentskab verden således: »Det nyt århundrede gryer for verden i dag. De et hundrede år, der nu er gået, har været de mest betydningsfulde i menneskenes historie på denne planet. Det ville være umuligt på et hundrede dage at give blot en kort oversigt over de bemærkelsesværdige begivenheder, de storslåede fremskridt, de store bedrifter og de nyttige opfindelser og opdagelser, som kendetegner udviklingen i de ti årtier, som nu ligger bag os i menneskehedens uophørlige fremgang. Blot man nævnede det 19. århundrede, fremkaldte det tanker om fremskridt, forbedring, frihed og lys. Vi er glade for at have levet midt blandt dets vidundere og have været en del af dets rigdom og skatte af intelligens!«2 Da dette blev sagt for 100 år siden, rejste folk stadig til hest og i hestevogn. Telefonens og elektricitetens tidsalder var lige nøjagtig begyndt at gry. Der var ingen lufttrafik, ingen E-mail, ingen telefaxmaskiner og ikke noget Internet. Der har fundet en hel eksplosion sted inden for verdslig viden. Jeg tror på, at Gud har åbnet op for disse skatte af intelligens for at fremme sine hensigter på jorden. Det nye århundrede vil bringe større og større fremskridt inden for teknologien. Mit budskab i dag handler om, hvordan vi forbereder os til fremtiden. Dette er vor tid, og der kræves mere end blot at se på uret. Nogle af os ser temmelig bekymret på vores ur, idet det ubønhørligt tikker afsted ind i det næste århundrede. Vores bevidsthed om tiden påvirker vores tankegang og handlinger. Dette illustreres af historien om uret i en restaurants vindue. Det »var gået i stå et par minutter over 12. En dag spurgte en ven ejeren, om han var klar over, at uret ikke gik. ðJaÐ, svarede restauratøren, ðmen du ville blive forbavset, hvis du vidste, hvor mange mennesker, der ser på det ur, tror at de er sultne og kommer ind for at få noget at spiseЫ.3 Hvis der blot fandtes en eller anden form for guddommeligt ur, som ville vække en åndelig sult i mennesker! Hvad er det, som folk hungrer mest efter? Jeg tror, at det er åndelig og moralsk ledelse. Væksten inden for teknologien, videnskabelige opfindelser og miraklerne inden for medicin har været eventyrlig og utrolig. Men vi skal bruge dem på rette måde, for at de kan bringe os glæde, og det kræver åndelig og moralsk ledelse. Der har længe levet mennesker på jorden. Mens computere er en stor komfort og en vidunderlig hjælp til at mindske »slavearbejde«, mindes vi om, at nephiterne »levede lykkeligt«4 selv uden computere. Elektroniske vidundere kan faktisk skabe visse faldgruber. Surfing på Internettet kan fx få os ud i noget, som, hvis man beskæftiger sig med det, kan ødelægge vores ægteskab, vores hjem og endda vores liv. I dag er mange mennesker besat af problemet med år 2000 og er bekymrede over, om datoen kommer rigtigt frem, på grund af computernes måde at måle tiden på. Som en engang sagde om tiden: »[Den] forandrer sig med tiden: I ungdommen går tiden, når man er midaldrende flyver tiden, og når man er gammel, rinder tiden ud«.5 Vi er efterhånden blevet afhængige af elektronik i meget af vores daglige arbejde, og vi bekymrer os selvfølgelig om behovet for at omprogrammere computerne til det næste århundrede. Selv om der kan forekomme nogle fejl, tror jeg på, at der ikke er noget stort katastrofalt computersammenbrud, som får vores samfund til at gå i opløsning, når vi går ind i det næste århundrede. Jeg nærer langt større frygt for, at samfundets traditionelle værdier skal gå i opløsning. Jeg bekymrer mig i virkeligheden mere om vores moralske computeres svigten i forbindelse med ærlighed, retskaffenhed, anstændighed, høflighed og seksuelle renhed. Hvor mange mennesker i dag er fuldkommen ufordærvelige? Der er så mange, som bliver opslugt af verdens populære spørgsmål og tidens strømninger. Dette sammenbrud af moralske værdier sker, fordi vi adskiller Guds lærdomme fra personlig opførsel. En hæderlig mand eller kvinde vil personligt forpligte sig til at leve op til visse forventninger, som de har pålagt sig selv, uden behov for udenforstående tilsyn eller kontrol. Jeg vil håbe, at vi kan fylde vore moralske computere med retskaffenhedens tre elementer: Behandle os selv retfærdigt, behandle andre retfærdigt og erkende, at som man sår, så høster man. Jeg håber også, at vores personlige tilbedelse af Frelseren vil forblive enkel, så at evangeliets sandheds enkle storhed kan være medvirkende til at bringe os fred. Vi må holde vores tro enkel og vores tilbedelse ren. Religion er mere end et ritual, det er retskaffenhed. Jeg tvivler ikke på, at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige som institution kan klare udfordringen ved at træde ind i år 2000. Væksten i medlemskabet, antallet af nye templer og den inspirerede organisering er alt sammen klar til med kraft at gå ind i det næste århundrede. Det er anbefalelsesværdigt at have teknologiens billede i vores sind, men for at gå frem i åndelighed skal vi have Frelserens billede i vores bevidsthed6 og i vores hjerte. Nu hvor milepælen år 2000 nærmer sig, er der stor spænding, fordi vi ikke blot går ind i et nyt århundrede, men også det tredje årtusinde efter Jesu Kristi fødsel, verdens Frelser og Forløser. Denne person alene, Jesus fra Nazaret, uden stilling, status eller rigdom, forandrede verden. Så vidt vi ved, ejede han ikke nogen jord eller verdslige ting, mens han levede, undtagen det enkle tøj, som han gik med. Hans budskab var også enkelt: »Fred være med dette hus«.7 »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind«.8 »Du skal elske din næste som dig selv«.9 Med disse og andre enkle principper indførte han en ny levevis. Han underviste om kærlighed, læren om håb og frelse, vejen til fred i denne verden og den næste. Han talte om opstandelsen, hvor det åndelige mørke ville blive fjernet og hele menneskeheden ville blive givet det evige livs klare lys og håb. Efter Herrens himmelfart blev Peter, Jakob og Johannes og de andre ulærde apostle og halvfjerdsere stålfaste mænd, idet de bragte verden dette oplyste budskab. Med deres primitive transport- og kommunikationsmidler gik denne lille gruppe missionærer frimodigt ud med dette nye budskab om håb. De gjorde et storslået arbejde med at bringe Kristi inspirerede lærdomme vidt og bredt omkring. Fremskridt inden for transport og kommunikation har hjulpet Kirken som institution med i hast at vinde frem i forkyndelsen af evangeliet. Medieomtale præsenterer vore missionærer for flere undersøgere. Videoer, der er produceret af Kirken, hjælper missionærerne med at forklare evangeliets budskab og Kirkens mission. Men gør vi som enkeltpersoner vores for at fremme dette hellige værk? I dag bibringer informationskanalerne med alle deres kommunikationsmidler os mulighed for, at vi kan udføre missionen tusinde gang hurtigere og lettere end Peter, Jakob og Johannes og de andre frygtløse disciple kunne. Tusindvis af budbringere, med fredens evangelium som sko på fødderne, går nu ud med Guds budskab. Teknologien er en stor støtte i Kirkens fortsatte mission. Sidst i 1950'erne, da jet-alderen begyndte, gik præsident David O. McKay om bord på en jet efter at have indviet templet i New Zealand. Da han ankom i Los Angeles, sagde han til ældste Henry D. Taylor og andre: »Brødre, på torsdag, når Det Første Præsidentskab og De Tolvs Råd mødes, vil jeg foreslå, at der bliver organiseret en stav i New Zealand«. Dernæst sagde han: »Med disse hurtige fly vil det være muligt for generalautoriteterne at rejse hurtigt til enhver del af verden for at besøge stave, når de organiseres«.10 Nu har vi hundredevis af stave uden for USA. Fremskridtene inden for kommunikation og transport har i det sidste århundrede øget den hastighed, hvormed Herrens ord udgår fra Zion.11 Jeg har det i høj grad ligesom Esajas, der talte om vores tid, hvor »landet er fyldt med kundskab om Herren, som vandet dækker havets bund«.12 Jeg tror, at denne vidunderlige udgydelse af viden har øget vores evne til at bringe verden Herrens frelsende budskab: »I hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag«.13 Nu hvor vi nærmer os år 2000, bliver presset for at kunne mestre teknologiens vidundere en større og større udfordring. I denne stræben kan vi blive teknologisk vise, men åndeligt uvidende. Uddannelse åbner uden tvivl dørene til fremtiden for os. Men vi bør være sikre på, at vores tros computer virker, så vi konstant kan forblive på retfærdighedens vej. Dette kan vi gøre gennem daglig bøn, studium af skriften, familieaftener og ved at holde vore pagter og ordinancer i hverdagen. Vores tilbedelse bør gå dybere end de ydre symboler og omfatte de enkle, dybtgående principper for menneskenes opførsel, som Frelserens lærdomme rummer: »[Omvend] jer og [kom] tilbage til mig med hjertets fulde forsæt«.14 Vi bør i troen »blive som et lille barn og blive døbt i [hans] navn«.15 Frelserens formaning til os lyder: »Elsk jeres fjender, velsign dem, som forbander jer, gør dem godt, som hader jer og bed for dem, som krænker jer og forfølger jer«.16 Den allersværeste af alle udfordringer, som vi har fået, er: »Derfor ønsker jeg, at I skal være fuldkomne, ligesom jeg eller jeres Fader, som er i himlen, er fuldkommen«.17 Fuldkommenhed er et evigt mål. Skønt vi ikke kan blive fuldkomne i livet på jorden, er det en befaling, at man stræber efter at blive det, hvilken vi til syvende og sidst, gennem forsoningen, kan holde. Husk på, at den moderne videnskab og teknologiens undere ikke vil ophøje os. Den store udfordring, som vi står over for, idet vi forbereder os til fremtiden, er faktisk at blive oplyst rent åndeligt. Al denne intellektuelle besiddelse skal bestemt tilegnes gennem en stor indsats og indlæring. Men teknisk viden er ikke fuldt ud anvendelig, medmindre der er et åndeligt formål og en åndelig mening med den. Jeg er sikker på, at Herren forventer, at vi anvender den til at fremme hans hensigter og til velsignelse for menneskeheden, men vi må tilegne os disse høje idealer som personlige mål og ønsker, inden vi kan rette teknologien mod disse formål. Nu hvor vi nærmer os begyndelsen på det tredje årtusinde efter Frelserens fødsel, hvordan bør de 10 millioner af os, der er blevet døbt i hans navn da udføre hans værk? Vi kan gøre det ved at følge de retningslinier, som præsident Hinckley, Det Første Præsidentskab, De Tolv Apostles Kvorum og de andre generalautoriteter giver os. En stor del af vores arbejde bør fokusere på at ændre vores eget liv og tankegang. Det bør omfatte det, som Frelseren kaldte det nye bud: »I skal elske hinanden«.18 Vi har alle et vedvarende ansvar for at være hyrder for hans får.19 Som profeten Joseph antydede, er dette dagen og tiden. Jeg tror, at fremtiden bringer større velsignelser for menneskeheden end nogen sinde før. Jeg glæder mig over den store udgydelse af åndelig kundskab, hvor »jorden . . . fyldes med kundskab om Herrens herlighed, som vandet dækker havets bund«.20 Kundskab og intelligens drypper »som stille regn fra himlen«21 for at velsigne tilværelsen for os alle. Vi bør gribe enhver mulighed for at gå frem i tro, se længere end år 2000 og ind i en fremtid, der lyser af håb, og anerkende, at alle gode gaver kommer fra Gud. Med en sådan øget viden følger der et større ansvar. Hvis vi arbejder hårdt, håndterer vores personlige forvaltning klogt og lever fornuftigt, vil Herren give os fremgang i vores anvendelse af denne øgede kundskab til at fremme hans hellige værk med. Præsident Gordon B. Hinckley er profeten for vore dage. Han er yderst opmærksom på dette større ansvar og gør en kraftig indsats for at gøre alt, hvad han kan for at tilvejebringe Guds hensigter på jorden. Hver enkelt af os bør gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe med at få dette værk til at vinde frem. Som salmisten sagde: »Det er Herrens eget værk, det er underfuldt for vore øjne«.22 Jeg er overbevist om dette, og jeg bærer vidnesbyrd derom i Herren Jesu Kristi hellige navn. Amen. NOTER: 1. History of the Church, 4:609­610. 2. I James R. Clark, saml., Messages of the First Presidency of the Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 6 bind, 1966, 3:333. 3. I Jacob M. Braude, saml., Braude's Treasury of Wit and Humor, 1964, s. 178. 4. 2 Nephi 5:27. 5. Evan Esar, saml., 20,000 Quips and Quotes, 1995, s. 812. 6. Se Alma 5:14. 7. Luk 10:5. 8. Matt 22:37. 9. Matt 22:39. 10. Henry D. Taylor, i Conference Report, april 1960, s. 118­119. 11. Se Mika 4:2. 12. Es 11:9. 13. Luk 24:47. 14. 3 Nephi 10:6. 15. 3 Nephi 11:37. 16. 3 Nephi 12:44. 17. 3 Nephi 12:48. 18. Joh 13:34. 19. Se Joh 21:15­17. 20. Hab 2:14. 21. Se William Shakespeare, Købmanden i Venedig, 4:1, 185. Se også 5 Mos 32:2. 22. Sl 118:23.