Perler i sandet Ældste E Ray Bateman De Halvfjerds' Kvorum Lad os stå sammen i denne storslåede afbalancerede indsats for at omvende, beholde og aktivere, . . . og gøre disse sandkorn til perler i vor Faders rige. Abraham havde stor yndest hos Herren på grund af hans lydighed mod alt det, som Herren befalede ham. Abraham tog på Herrens befaling Isak, sin søn, med ud for at bringe ham som offer til Herren. På grund af Abrahams store kærlighed og lydighed mod befalingerne hindrede Herren Abraham i at ofre Isak, og han velsignede Abraham og sagde: » [Jeg] vil velsigne dig og gøre dine efterkommere så talrige som himlens stjerner og som sandet ved havets bred« (1Mos 22:17). Abrahams velsignelser gælder stadig for hans efterkommere, og den pagt, der blev indgået er deres, når Abrahams efterkommere kommer til Kristus. Apostlen Paulus lærte os: »Og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte« (Gal 3:29). Det er vores ansvar som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige at indsamle Abrahams efterkommere og bringe dem til Kristus. De skulle være lette at finde, for de er talrige som sandet ved havets bred. Det betyder i virkeligheden, at de er overalt omkring os. Ser vi efter? Spørger vi? Er vore gode venner eller de mennesker, vi arbejder sammen med, som ikke er medlemmer af Kirken, Abrahams efterkommere? Åbner vi vores mund, så vi kan finde ud af det? Frelseren rådede os: »I er blevet kaldet til at bringe mine udvalgtes indsamling i stand, thi mine udvalgte hører min røst og forhærder ikke deres hjerter« (L&P 29:7). I overensstemmelse med dette råd fra Frelseren, taler vi så om Kirken? Lytter vi til Åndens tilskyndelser? Abrahams efterkommere hører hans røst og vil ikke forhærde deres hjerte. Indbyder vi dem til at komme til Kristus? Tillader vi dem at høre hans røst? Det står skrevet: »Himmeriget ligner en købmand, der søgte efter smukke perler; og da han fandt én særlig kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den« (Matt 13:45-46). I og jeg ved, at Jesu Kristi evangelium er den kostelige perle. Hvert lille sandkorn er Abrahams børn. De skal udvikles for at blive perler. De har brug for den rette ven, et ansvar for at hjælpe dem med at udvikle sig i tjeneste, og kærlig næring for at vi kan holde på dem, så de virkelig kan blive kostelige perler i vor Faders rige. Præsident Hinckley sagde: »Vær venlige. I skal få en ven, før I kan få en nyomvendt. Omvendelse følger venskab. Muligheden for at undervise kommer efter venskab« (Teachings of Gordon B. Hinckley, s. 375). Indbyder vi vore venner til at komme i kirke med os? Går vi ud sammen med missionærerne, når de underviser vore venner i lektionerne? Indbyder vi dem til at blive undervist i vores hjem? Besøger vi dem mellem lektionerne? Gør vi det, som Frelseren ønsker, vi skal gøre? Åbner vi vores mund? Herren sagde: »Men i nogle har jeg ikke behag; thi de vil ikke oplade deres mund; men af frygt for mennesker skjuler de det talent, som jeg har givet dem. Ve sådanne, thi min vrede er blusset op imod dem. Og dersom de ikke er mere trofaste imod mig, skal det, som de har, tages fra dem« (L&P 60:2-3). Jeg vil gerne fortælle jer om St. Charles Ward og om, hvordan de blev venner med og opbyggede bror Jim Hueston. Jim tilhørte en anden kirke, men han havde svært ved at få transport, så han kunne deltage i møderne. Ingen hentede ham. Jeg var så heldig at møde Jim. Han fik Mormons Bog. Han forpligtede sig til at læse og bede. Vore medlemmer sørgede for transport til Jim, så han kunne kom til St. Charles Ward. Missionærerne underviste ham i lektionerne, og Jim læste og bad. Ved sin dåb spurgte Jim mig, som var hans biskop: »Hvad ønsker du, at jeg skal gøre?« Jeg tog Jim med ind på mit kontor og talte om Kirken, lærte ham om præstedømmet og det, som Herren ønskede, at han skulle gøre som medlem af Kirken. Han modtog Det Aronske Præstedømme og fik til opgave at tjene som hjemmelærer. Ældsternes kvorumspræsident gav ham en stærk, trofast og flittig hjemmelærerkammerat. Bror Hueston, som var det nyeste medlem af St. Charles Ward, sørgede for, at hans hjemmeundervisning blev udført fuldstændig. Ikke blot den første måned, men i de sidste 20 år har han udført sin hjemmeundervisning hver måned. Han har virket i mange forskellige kaldelser, og at være stavsmissionær var noget af det bedste for ham. Wardsmedlemmerne lagde deres arme om bror Hueston og sørgede for, at han var »de helliges medborger og hør[te] til Guds husstand« (Ef 2:19). Jim lærte at køre bil og købte sig en bil, så han kunne udføre sin hjemmeundervisning og de andre kaldelser, som han modtog. Vi er ikke sikre på, om vi holdt ham, eller han holdt os »på den rette vej« (Moroni 6:4). Vi ved, at det, som præsident Hinckley nu beder os om at gøre, dengang blev gjort med bror Hueston. Jeg talte med bror Hueston sidste sommer. Han fortalte mig, hvordan han og hans hjemmelærerkammerat hjalp et mindre aktivt medlem med at komme tilbage og blive aktiv. Han sagde: »Hun glæder sig til at begynde tempelforberedelseskurset og tage til templet.« Brødre og søstre, lad os forny vores forpligtelse til at søge Ånden, så vi kan finde dem, som er Abrahams efterkommere. Lad os åbne vores mund, gøre os til venner med dem, indbyde dem til at komme til Kristus og være der for at støtte dem, nære dem og beholde dem. Og når det er muligt, lad os også være der, når de skal til templet. Vor himmelske Fader ønsker, at alle Abrahams efterkommere skal komme tilbage til ham. Lad os stå sammen i denne storslåede afbalancerede indsats for at omvende, beholde og aktivere, og hjælpe Faderen og Sønnen med at gøre disse sandkorn til perler i vor Faders rige. Frelseren sagde: »Jeg giver jer et bud, at enhver, både ældste, præst, lærer og medlem, skal anvende hele sin kraft og arbejde med sine hænder for at forberede og udføre de ting, som jeg har befalet. Og lad jeres prædiken være en advarselsrøst, lad hver mand advare sin næste i mildhed og sagtmodighed« (L&P 38:40-41). Jeg ved, at han lever og leder sin kirke gennem sin profet, præsident Gordon B. Hinckley. Det vidner jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.