»Men også I skal vidne« Ældste Ronald T. Halvorsen De Halvfjerds Der findes mange mennesker på denne jord, som ønsker et vidnesbyrd om sandheden og som oprigtig søger den fred og glæde, som Frelseren har lovet. For mange år siden interviewede jeg en ung kvinde til en tempelanbefaling, så hun kunne modtage sin egen begavelse og blive gift og beseglet for tid og al evighed. Da jeg afsluttede interviewet og skrev under på anbefalingen, strømmede tårerne ned ad hendes kinder. Jeg sagde: »Fortæl mig, hvorfor du græder.« Hun fortalte mig derpå følgende beretning: Hun havde siden sin pure ungdom søgt at finde sandhed og vejledning i sit liv. Hun havde længtes efter at finde fred og lykke, men uanset, hvor hun havde søgt, kunne hun ikke finde det. Hun var kommet til det punkt, hvor hun blev meget ked af det, idet hun mente, at der i virkeligheden ikke fandtes noget i livet, som havde sand betydning eller som havde noget mål i sig selv. I denne sindstilstand besøgte hun en aften en kær ven og sagde, mens hun fortalte om sine bekymringer og fortvivlelse: »Jeg så på reolen bag sofaen, hvor jeg sad. Mine øjne faldt på en bog, og en magtfuld følelse kom over mig. Jeg vidste, at jeg måtte finde ud af, hvad der stod skrevet på denne bogs sider.« Hun tog bogen ned fra reolen og læste titlen »Mormons Bog«. Hun spurgte sin veninde, hvor hun havde fået den fra. Veninden sagde, at to unge missionærer havde standset hende på gaden og givet hende bogen, men først efter at hun havde lovet at læse den. Men hun havde bare stillet den op på reolen, eftersom hun var presset for tid. »Jeg begyndte at læse,« sagde hun, »jeg kunne ikke lægge den fra mig.« Hun blev overvældet af en følelse, som hun aldrig før havde oplevet. Veninden sagde, at hun kunne tage bogen med sig. Hun tog hjem og fortsatte med at læse hele natten. Næste morgen gik hun ud på gaderne for at kigge efter de to unge missionærer. Det tog ikke lang tid at finde dem. De indvilligede i at undervise hende i evangeliet, og i løbet af nogle få uger blev hun døbt som medlem af Kirken. Hun forklarede gennem sine tårer, at hun siden den dag havde fundet en glæde og indre fred, som hun aldrig havde drømt om, var mulig. Hun boede i en lille by med få medlemmer og endnu mindre muligheder for at gifte sig i Kirken, så hun turde end ikke drømme om, at hun en dag ville blive gift i templet. Men hun følte, at det var gennem Helligåndens vejledning, at hun under en ferierejse i et andet land havde mødt en ung mand. Han var medlem af Kirken og ærede sit præstedømme. De var blevet forelsket, og han havde bedt hende om at gifte sig med ham i templet. Den erkendelse, at hun nu kunne drage til Herrens hus og blive beseglet for tid og al evighed, bragte hendes sjæl glæde og en følelse af taknemlighed, som både var overvældende og umulig at beskrive. »Jeg forsatte med at spørge mig selv,« sagde hun, »hvorfor mig? Hvorfor mig? Jeg er så velsignet.« Hendes ydmyge og søde ånd og vidnesbyrd rørte mig dybt. Da hun gik, græd vi begge af glæde og taknemlighed. Jeg har ofte tænkt på denne erfaring, og hver gang jeg gør dette, fyldes jeg med en dyb følelse af taknemlighed for vor Frelser og det, som han har gjort for os, og for den pris, som han måtte betale, for at gøre det muligt for os alle at finde en indre fred i en urolig verden. Præsident David O. McKay skrev: »Lige fra de fyrre dages faste på fristelsens bjerg til det øjeblik på korset, hvor han i triumf råbte: ðDet er fuldbragt,Ð var Kristi liv et guddommeligt eksempel på underkastelse og overvindelse. Hans afskedsord til sine disciple har stor betydning: ðSådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verdenÐ (Joh 16:33).«1 Denne fred, som han talte om, beskrives således af en forfatter: »Sand glæde er en intens indre fred og lykke . . .«2 Det er denne fred, som Paulus talte om, »Guds fred, som overgår al forstand.«3 Jesu Kristi evangelium bringer fred i sindet, helbreder sjælen og beroliger det urolige hjerte. Det bibringer livet et veldefineret formål med livet, nemlig den åndelige forsikring om, at Gud lever, og at Jesus er Kristus. Den glæde og den fred i sindet, som sandhedssøgende overalt i verden ønsker at finde, kan kun findes gennem at kende og at efterleve evangeliets principper. Frelseren sagde: »Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed. Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen.«4 Ældste Franklin D. Richards udstrakte en invitation til alle, som søger sand glæde, med disse ord: »De, som søger en plan med livet, som vil bringe dem fred, afslapning fra indre spændinger, lykke, vækst og udvikling, vil finde det i Jesu Kristi evangelium.« Han sagde derefter: »Vi indbyder jer til oprigtig og bønsom overvejelse.«5 Der findes måske mennesker, som mener, at de er fortabt eller er for langt ude til at modtage de store velsignelser, som evangeliet kan give, men ældste Spencer W. Kimball skrev: »Det vigtigste ved tilgivelsens mirakel er, at det bringer fred til de tidligere ængstelige, hvileløse, frustrerede, måske pinte sjæle. I en verden med ufred og strid er dette i sandhed en kostelig gave.«6 Efter at Frelseren havde undervist sine disciple om den fred, som han ville efterlade hos dem og om Talsmanden, som han ville sende fra Faderen, pålagde ham dem følgende: »Men også I skal vidne . . . «7 Han lærte, at »derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt . . . «8 Brødre og søstre, der findes mange mennesker på denne jord, som ønsker et vidnesbyrd om sandheden, og som oprigtigt søger den fred og glæde, som Frelseren har, men »som er forblindede ved menneskenes listige anslag . . . og som holdes borte fra sandheden blot derved, at de ikke ved, hvor de skal finde den.«9 Vi lever i en verden, hvor mange hører om Kristus, men ikke kender ham. Det kræves af os som medlemmer af Kirken, at vi deler vores vidnesbyrd med andre. Vi bærer i ydmyghed vidnesbyrd om, at Jesus er Kristus, Guds Søn. Hvis menneskene blot vil åbne deres hjerte for ham, vil de finde den forsikring, fred og glæde, som hans evangelium bringer. De vil finde styrke til at møde livets udfordringer i en vanskelig verden og de vil, ved at acceptere hans lærdomme og holde hans befalinger, blive arvinger til hans lovede velsignelser. Dette bærer jeg ydmygt vidnesbyrd om. I Jesu Kristi navn. Amen. NOTER: 1. Obert C. Tanner, Christ's Ideals for Living, 1955, s. 379. 2. Hoyt W. Brewster jun., Doctrine and Covenants Encyclopedia ,1988, s. 287. 3. Fil 4:7. 4. Joh 15:10-11. 5. »Justice, Mercy , and Humility«, Improvement Era, juni 1970, s. 37. 6. Tilgivelsens Mirakel, Danmark, 1975, s. 318. 7. Joh 15:27. 8. Joh 15:8. 9. L&P 123:12.