The Christus statueThe Church of Jesus Christ of Latter-day Saints Search | Feedback | Site Map | Help | Country Sites |
Home Gospel Library General Conference
Conferences
oktober 1998
Afslutning

Afslutning

Præsident Gordon B. Hinckley

Mine brødre og søstre, vi lever i betydningsfulde tider som den Højestes hellige . . . Lad os fortsat opdrage vore børn i retskaffenhed og sandhed. Lad os være gode naboer og gode venner.

Præsident Gordon B. Hinckley

Blot nogle afsluttende ord. Vi har siddet længe her i Tabernaklet for dem, der sidder på hårde bænke. Jeg ser frem til, at vi afholder konference i den nye bygning, hvor stolene vil være polstrede.

Vi har haft en vidunderlig konference. Herren har velsignet os, og vi er dybt taknemmelige. Må vi overveje det, vi har hørt, når vi vender hjem. Må vi, hvor der er behov for forandring i vores tilværelse, foretage de tilpasninger, der vil føre til dette. Må vi, hvor vi er blevet rørt i vores hjerte, reagere på Ånden, der har berørt os. Må vi, hvor vi har været efterladende, have selvdisciplin til at rette ryggen og gøre det, der forventes af os.

Det glæder mig, mine brødre og søstre, at kunne rapportere omkring byggeprogrammet for små templer, som er blevet nævnt ved denne konference mange gange. Vi har indviet det første i Monticello i Utah for nogle måneder siden. Vi byggede et tempel der, så vi kunne høste nogle erfaringer. Vi lærte et par ting, og vi er blevet dybt rørt af reaktionen hos de hellige i dette område og af deres store begejstring for den smukke bygning, der er opført midt iblandt dem.

Vi vil indvie en række nye templer efter nytår. Nogle af disse vil være store, andre små. Ved sidste konference udtrykte jeg håb om, at vi kunne bygge 30 nye templer i de næste to år. Jeg er sikker på, at mange tænkte, at dette blot var ønsketænkning fra min side. Det virkede helt urealistisk.

Det glæder mig at kunne sige, at vore håndværkere, vore arkitekter, vore ingeniører, vore designere og indretningseksperter fortæller mig, at der sandsynligvis vil være 100 eller flere templer i funktion i år 2000, næsten dobbelt så mange som i dag. Jeg kan forsikre jer om, at ingen sover på deres arbejde ­ ingen, som på nogen måde har noget med dette vældige projekt at gøre. Jeg taler om disse templer som små templer. I virkeligheden ser de ikke små ud, de ser store ud. De er smukke. De er bygget af de bedste materialer og med den bedste teknik, der er til vores rådighed. Hvert enkelt vil blive et Herrens hus, indviet til hans hellige formål.

Vi vil ikke standse her. Vi vil blive ved med at bygge. Vi ved, at der er så utroligt mange steder, hvor der er behov for dem, for at I, de trofaste hellige i denne Kirke, kan drage derhen for at modtage jeres egne velsignelser og viderebringe disse velsignelser til dem, der er gået på den anden side. Vi beder til, at vore medlemmer vil være værdige til at bruge dem. Hvor der er behov for omvendelse, er det nu tiden til at vende om og forberede os til deres anvendelse.

Mine brødre og søstre, vi lever i betydningsfulde tider som den Højestes hellige. Med Herrens gavmilde velsignelser, med hans åbenbarede vilje for os, med de trofaste hellige over hele verden er det muligt for os at gøre det, som blev anset som umuligt for kun få år siden.

Jeg har nu været en af denne Kirkes ledere i meget lang tid. Jeg er en gammel mand, som ikke kan fornægte tidens gang. Hvis det nogensinde var nødvendigt, så har jeg levet længe nok og tjent i tilstrækkeligt mange stillinger til, at enhver tvivl om guddommeligheden af dette Guds værk er fjernet. Vi respekterer andre kirkers medlemmer. Vi ønsker at være venner med dem og håber at kunne tjene meningsfyldt sammen med dem. Vi ved, at de alle gør meget godt, men vi siger ufortrødent ­ og dette bringer os ofte kritik ­ at dette er vor Fader i Himlens og hans Søns, Herren Jesus Kristus, sande og levende kirke.

Før jeg sætter mig, ønsker jeg et øjeblik at hylde dette store kor, som vi har lyttet til i dag. De er storslåede. De gør det fremragende. De er bedre, end de nogensinde har været, og de må fortsat blive bedre. Deres bedste i dag er ikke godt nok i morgen. Bliv ved, mine kære venner.

Lad os fortsat opdrage vore børn i retskaffenhed og sandhed. Lad os være gode naboer og gode venner, elske og nå ud til dem, der ikke tilhører vores tro, såvel som til dem, der tilhører vores tro. Må Himlen smile til os, mine elskede trosfæller. Det er min ydmyge bøn, idet jeg efterlader jer mit vidnesbyrd og min kærlighed til hver enkelt af jer, hvor I end er overalt på denne store jord. Det er min ydmyge bøn og afsluttende ord i Jesu Kristi navn. Amen.

 
© 2008 Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved.   Rights and use information.  Privacy policy