Missionærtjeneste Ældste Earl C. Tingey De Halvfjerds' Præsidium Begejstringen og spændingen ved at være fuldtidsmissionær er en af de største velsignelser, som en ung mand i Det Aronske Præstedømme kan stræbe efter. I aften taler jeg til alle jer unge mænd i Det Aronske Præstedømme, der forbereder jer til at udføre en mission, samt til alle fuldtidsmissionærer og alle fædre og bedstefædre, der motiverer og forbereder unge mænd til at tjene. For nogle måneder siden besøgte jeg Far West i Missouri. Det var engang hjem og tilflugtssted for tre til fire tusinde medlemmer af Kirken. I dag er hjemmene væk, og der er kun græsmarker tilbage. I juli 1838 modtog profeten Joseph Smith åbenbaring om, at De Tolv skulle rejse fra Far West den 26. april 1839 for at påbegynde missioneringen i Storbritannien.1 I Discourses of Wilford Woodruff kan vi læse: »Da denne åbenbaring blev givet, åndede alt forholdsvis ro og fred i dette område. Men da tiden var inde til, at de tolv apostle skulle opfylde denne åbenbaring, var alle de hellige blevet fordrevet . . . Præsident Young spurgte de tolv, som var sammen med ham: ðHvad skal vi gøre med hensyn til opfyldelsen af denne åbenbaring?Ы2 Nogle af brødrene sagde, at Herren ville godtage De Tolvs hensigt, og at Herren ikke ville forlange, at de satte livet til for at opfylde åbenbaringen. Wilford Woodruff fortsætter: » . . . Herrens Ånd hvilede på De Tolv, og de sagde: ðGud Herren har talt, og vi vil opfylde denne åbenbaring og befalingÐ; og dette følte præsident Young og de, som var sammen med ham.« De Tolv tog i lydighed mod åbenbaringen afsted på deres mission. Wilford Woodruff var så syg, at han knap kunne stå på benene. Heber C. Kimball skrev, at Brigham Young var så syg, at han ikke kunne gå 150 meter uden støtte. Han efterlod sin hustru og sine børn syge og sengeliggende. Da Brigham Young forlod sit hjem, havde han et langt vattæppe over skuldrene, fordi han ingen frakke havde.3 Den 28. august 1852, fem år efter at de hellige ankom til Saltsødalen, indkaldte Brigham Young til en særlig konference, hvor omkring 100 mænd blev kaldet til at tage på mission til jordens fire hjørner. Den instruks, som missionærerne fik af George A. Smith fra De Tolv, lød som følger: »De missioner, som vi vil kalde jer på til denne konference, vil generelt ikke være særlig langvarige: Mellem tre og syv år vil en mand sikkert være væk fra sin familie.«4 I dag tjener eller tager vores missionærer ikke afsted på mission under så ekstreme forhold. De rejser rimeligt komfortabelt og med lethed, passende klædt, tilstrækkeligt med føde, og de rejser med fly. I øjeblikket tjener flere end 58.000 fuldtidsmissionærer i 136 lande og territorier. Til juli vil der være 331 missioner. Begejstringen og spændingen ved at være fuldtidsmissionær er en af de største velsignelser, som en ung mand i Det Aronske Præstedømme kan stræbe efter. De fleste missionærer får særlig oplæring på et af de 15 missionærtræningscentre i verden. På det største, der ligger i Provo, bor der i øjeblikket 3.000 missionærer. Jeg tænkte, at I måske var interesseret i nogle statistiske udregninger, som jeg for nylig blev fortalt om under et besøg på MTC i Provo. På én måned fortærer missionærerne over 2300 kg cornflakes, havregryn o.lign. Det er næsten to et halvt tons. Af denne mængde er de 1000 kg »Lucky Charms«. »Lucky Charms« indeholder meget sukker, men er en populær morgenmad. Måske er en af de bedste forberedelser til at blive missionær at spise »Lucky Charms«. For jer forældre, der prøver at fokusere jeres unge mænds spisevaner på det, som I måtte mene er mere nærende mad, skal I vide, at på én måned spiste missionærerne kun 6 kg »All Bran«, som er rigt på fibre. Unge mænd i Det Aronske Præstedømme, må jeg foreslå seks måder, hvorpå I kan forberede jer til jeres mission: For det første: I skal sikre jer, at I har et personligt vidnesbyrd om Jesu Kristi evangeliums sandhed. I må selv vide, at I bærer præstedømmet, og at Jesus Kristus er jeres Frelser. For det andet: Studér og overvej Mormons Bog i den udstrækning, at I kan sige, at den blev givet til Joseph Smith af englen Moroni, og at profeten Joseph Smith oversatte bogen fra guldpladerne. For det tredje: Vær hele og rene. For dem, der er snublet, findes der omvendelse, hvis I vil gå til jeres biskop og søge hans hjælp og råd. For det fjerde: Betal jeres tiende og offerydelser, så I kan bære vidnesbyrd om dette store evangeliske princip. Spar penge op, så I kan tage på mission. En mission er ikke gratis, og en missionær bør forvente at skulle bidrage økonomisk til sin missions omkostninger. For det femte: Lær at arbejde. Vær villige til at stå tidligt op, arbejde hårdt hele dagen og gå i seng til tiden. Lær at arbejde, når I forbereder jer til jeres mission. For det sjette: Tjen som hjemmelærere i jeres ward for at lære at kende glæden ved tjeneste. Til alle fuldtidsmissionærer har jeg flere forslag: For det første: I skal åbne munden. Herren siger til os: »Du skal oplade din mund til enhver tid og forkynde mit evangelium med glæde . . . «5 Tal med alle, butiksejere, passagerer på bussen, folk på gaden og alle, som I møder. For det andet: Arbejd hårdt. Der følger mange afvisninger med missionering. Det er let at tabe modet. »I er blevet kaldet til at bringe mine udvalgtes indsamling i stand, thi mine udvalgte hører min røst og forhærder ikke deres hjerter.«6 For det tredje: Vær lydige, trofaste og tro. Missionærer tjener i kammeratskaber for sikkerhedens skyld. En missionær beskytter sin kammerat bedst, når han er loyal mod Herren og hjælper sin kammerat. Ved at holde missionærreglerne får I den frihed, det er at have Ånden til hjælp. For det fjerde: Undervis og bær vidnesbyrd. »Og I skal gå ud i min Ånds kraft og prædike mit evangelium, to og to i mit navn, og opløfte jeres røst som med en basuns lyd og forkynde mit ord ligesom Guds engle.«7 For det femte: Når I afslutter jeres mission, så behold missionærens ånd, optræden og troværdighed. Brigham Young sagde engang til den hjemvendte missionær: »Kom hjem med oprejst pande. Hold jer rene, fra isse til tå; vær rene af hjertet . . . «8 Til fædre og bedstefædre til unge mænd i Det Aronske Præstedømme: Motivér og anspor jeres sønner og jeres børns sønner til at tage på mission. Sørg for at have et hjem med retfærdighed og en atmosfære af fred og stabilitet, hvor unge mænd kan opdrages og forberedes til at tjene. Vær selv et eksempel ved at holde befalingerne. Betal tiende og offerydelser, kom til nadvermøderne, læs i skrifterne og hold familieaften, så jeres sønner vil være forberedt til deres mission. Som missionærægtepar bør du og din hustru forberede jer til at kunne tjene, når tiden er inde. Vi har brug for mange, mange flere missionærægtepar. Glæderne og velsignelserne ved en fuldtidsmission er så personligt hellige, at de er svære at finde ord for. 35 år efter at jeg var på min første mission, modtog jeg et brev fra en familie, som jeg havde undervist, men som jeg ikke døbte. I brevet stod der, at deres familie på fire små børn, som jeg engang kendte, nu bestod af fire tempelægteskaber, tre fuldtidsmissionærer, tre biskopper, en hjælpeforeningspræsidentinde og et dusin børnebørn, der voksede op og udviklede sig i evangeliet. I kan nok forestille jer den begejstring og glæde, jeg følte ved at vide, at jeg havde hjulpet med at finde dem og undervise dem i Jesu Kristi evangelium. Må jeg til sidst bære vidnesbyrd om missioneringens velsignelser. Sidste år døde min far, 88 år gammel. Som ung blev han kaldet på mission under den økonomiske depression, hvor meget få kunne tjene. Det var hårdt og svært. Han sagde altid, at hans beslutning om at tage på mission var den bedste beslutning, som han nogensinde havde truffet. Da han døde, efterlod han sig 10 børn, 9 der stadig levede, 56 børnebørn og 116 oldebørn. Af hans efterkommere er der 32, der har været på fuldtidsmission; 15 ægtefæller, der giftede sig ind i familien, havde været på mission, hvilket bliver til 47 fuldtidsmissioner eller næsten 100 års fuldtidsmissionering. Alt dette skete, til dels, fordi én mand tog på mission. Derfor vil jeg for evigt være taknemmelig for, at min far tog på mission, og for at jeg blev motiveret og lærte at følge hans eksempel. Jeg bærer vidnesbyrd om dette store privilegium, som vi alle har i Kirken ­ at være missionærer. Det at være missionær er uløseligt forbundet med vores ansvar i forbindelse med at bære præstedømmet. Jeg beder til, at vi alle vil opfylde den forpligtelse, som vi har mod Herren. I Jesu Kristi navn. Amen. NOTER: 1. L&P 118. 2. Discourses of Wilford Woodruff, red. G. Homer Durham, 1969, s. 309. 3. Se Orson F. Whitney: Life of Heber C. Kimball, 1888, s. 275-276; Wilford Woodruff: Leaves from My Journal, 2. udg., 1882, s. 69. 4. »Minutes of Conference,« Deseret News, 18. september 1852, s. 1. 5. L&P 28:16. 6. L&P 29:7. 7. L&P 42:6. 8. Kirkens præsidenters lærdomme: Brigham Young, s. 248.