»Hjertet og et villigt sindelag« Ældste James M. Paramore De Halvfjerds I kan gøre så meget godt, at I vil blive forbløffet, når I har forandret jer og ser, at andre har forandret sig. Jeg hilser Kirkens præstedømme her på jorden. Det er en ære at være sammen med jer i aften. Det præstedømme, der er her og over hele verden, er forunderligt. For et par måneder siden var jeg i forhallen i Kirkens administrationsbygning, hvor jeg ventede på en elevator, da der kom tre mænd ind og spurgte receptionisten ved skranken: »Er det her, brødrene er?« Receptionisten smilede, og jeg tænkte: »Er det ikke en flot hilsen.« Hvor end jeg tager hen, er vi brødre. Man føler det straks, og det er beroligende. Når jeg har udført en opgave, kommer jeg altid hjem og takker Gud for dette broderskab og den kærlighed og de gode gerninger, jer ser. I er utrolige, mine venner. Brødre i præstedømmet, jeg kan huske en historie om en skolelærer, der efter sommerferien spurgte en klasse, hvad deres fædre havde lært dem i sommerferien om at klare sig selv. Efter at der var blevet aflagt adskillige beretninger, spurgte hun Johnny, hvad hans far havde gjort. Og Johnny svarede: »Min far har lært mig at svømme. Han tog mig med ud på midten af Utah Lake, smed mig over bord og sagde, at jeg skulle svømme tilbage til bredden.« »Nåda,« sagde læreren, »det var modigt.« Og Johnny sagde: »Det var slet ikke så slemt, da jeg først var kommet ud af sækken.« Ja, mine unge venner, livet vil være en udfordring, men vor himmelske Fader har givet os midlerne til at kunne komme sikkert igennem det. Lad os tale om dette i et par minutter. Herren ønsker, at I skal have de største af alle oplevelser, mens I foretager jeres jordiske rejse. Den kan være en storslået rejse, fyldt med bogstavelig talt tusindvis af fantastiske oplevelser og åndelige bekræftelser, hvis I finder vej gennem de mange valg, der vil være jeres langs vejen. Den vej, som vor himmelske Fader har givet os, er tydeligt markeret, men verdens skikke og veje kan bedrage jer. Men husk: »I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab« (1 Pet 2:9). I er det middel, hvorved sandhed og godhed og evigt liv vil blive kendt af hele verden. Vi er alle en del af det. Som Herren sagde til Joseph Smith i 1831, vil vi alle få brug for »hjertet og et villigt sindelag« (L&P 64:33-34). Unge mænd, livet er evigt. Herren Jesus Kristus og hans tjenere giver håb og vidner for verden om, at den rejse, som vi foretager, er fra vor Faders nærvær til jorden og dernæst hjem igen til vor Fader i Himlen, så vi kan leve evigt. Vi bringer alle dette gode budskab til verden. Det er et guddommeligt budskab om evigt liv og evige forhold ­ ja, evige ægteskaber og familier. Intet overgår dets betydning, dets værdi og dets forjættelse. Med denne kundskab og kærlighed kan vi være med til at forvandle håb og drømme og hjælpe andre med at finde evige sandheder og den indre fred og tryghed, som det giver. Tag for eksempel min ven Bob og hans omsorg over for en ældste, der røg. Næsten hver morgen besøgte han dette medlem af sit kvorum og bad en bøn sammen ham om, at han måtte kunne overvinde sin rygning og gav ham en æske pebermynter eller en pakke tyggegummi, der kunne hjælpe ham gennem dagen. Senere så Bob denne broder og hans hustru holde hinanden i hånden over alteret i templet, beseglet for evigt. Hvad var det, der forårsagede denne forandring og fik dette til at ske? Evangeliet og »hjertet og et villigt sindelag.« Kære unge, må jeg efterlade jer nogle overvejelser, der vil hjælpe jer med at skabe et sådant hjerte og et villigt sindelag. For det første forkynder vi for denne verden, at der findes en Gud, og han sendte sin elskede Søn for at fastslå, hvor vigtig denne rejse til jorden og tilbage igen er. Han har givet os planen for, hvordan vi kan gøre denne rejse vellykket. Vi skal blot stole »på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt« (Ordsp 3:5). Menneskets filosofier vil altid være til stede, men de giver ikke et løfte om evigt liv, ej heller fred på denne jord. Stol fuldt ud på Herren. Hans hellige skrifter og hans levende profeter vidner om ham og viser vejen. For det andet har Gud, ved sin søn Jesus Kristus, sat grænser. Disse er befalinger, som han giver os for at hjælpe os med at klare rejsen i sikkerhed. Når vi med »hjertet og et villigt sindelag« er lydige mod disse befalinger, gennemgår vi en forandring, der ændrer måden, hvorpå vi tænker, føler, går klædt, lever, hvad vi spiser og drikker, og hvordan vi tjener andre. Som Alma den Yngre sagde: »Og således bliver de nye mennesker« (Mosiah 27:26). Disse grænser beskytter os. De er afgørende for en sikker rejse. Da jeg var fem år gammel, hjalp min mor mig med at lære om grænser, da hun næsten dagligt sagde til mig: »Jimmy, kom ikke i nærheden af kviksandet,« som var et par hundrede meter fra vores hus. Ja, hvad tror I Jimmy og hans venner gjorde? Vi gik derhen. Da vi kom nærmere kviksandet, trådte en af mine venner ud i dette temmelig våde og lidt mørkere sand. Det så næsten ud som resten af sandet. I begyndelsen kunne han ikke flytte fødderne, og vi grinede alle sammen. Og så sank de lidt dybere ned i kviksandet, og han gik i panik. Han kunne ikke komme op af kviksandet, og han begyndte at skrige. Vi andre løb så hurtigt, som vi kunne, til en cowboys hus, mens vi skreg, så højt vi kunne. Han snuppede straks et reb og løb med os tilbage til drengen, der nu var sunket i til livet. Cowboyen kastede hurtigt rebet om drengen, og vi holdt rebet, mens han lagde en tyk gren ud og kravlede ud på den for at kunne trække drengen op af kviksandet. Vi lærer sommetider, at når vi overskrider Herrens grænser, bliver vi ofte fanget i en slags kviksand. Verdens veje er ofte som dette kviksand, og de kan være yderst ødelæggende. De søger at føre os bort fra Herrens grænser ­ hans befalinger. Disse verdslige veje (narkotika, alkohol, rygning, samliv uden for ægteskabet, nogle slags musik osv.): synes meget tillokkende, synes at være det normale, synes at være accepteret af alle og forherliges i fjernsynet, i film, på internettet, på videoer osv. Disse ting fører os uden for de grænser, som Herren har fastlagt. Hvis de følges, medfører de fortvivlelse og de alvorligste problemer med vores helbred, økonomi og andet. Herrens grænser er beskrevet i jeres hæfte Til gavn og styrke for de unge, og de er klare og en stor velsignelse for enhver, der følger dem. Vi går fremad som missionærer og medlemmer for at hjælpe mennesker med at finde og sætte pris på Herrens befalinger eller grænser. Hvis det gøres med »hjertet og et villigt sindelag,« eller med andre ord med iver, glæde og begejstring på samme måde som når præsident Hinckley rejser rundt på hele jorden, vil det gøre os anderledes, mere opmærksomme og taknemmelige for hver mulighed, vi benytter. For det tredje, til unge og, ja, også til gamle, begynd med målet for øje. Hvor vil I gerne være, når I er 19 år, eller når I skal pensioneres? På mission? Træf en beslutning allerede i aften. Jeg lover jer, at den vil ændre jeres liv og andres, når Gud leder jer på jeres mission. Alt, hvad Herren fordrer, er »hjertet og et villigt sindelag.« I kan gøre så meget godt, at I vil blive forbløffet, når I har forandret jer og ser, at andre har forandret sig. Kan I forestille jer min overraskelse, da en ung mand til et vidnesbyrdmøde i Bari i Italien rejste sig og sagde: »Hvis det ikke havde været for missionærerne, ville jeg ikke havde været her i dag.« Han fortsatte med at fortælle, hvordan hans mor og bedsteforældre var blevet fundet i Paris af ældsterne Ben Walton og James Paramore 30 år tidligere. Efter mange møder i deres hjem blev familien døbt. Nu var denne søn på mission. Jeg fandt senere ud af, at gennem årene er over 170 mennesker blevet døbt af denne familie, og at medlemmer af denne familie havde tjent mange missioner. Jeg havde været så privilegeret at tjene på en mission, og de to et halvt år var afgørende for mit vidnesbyrd, og jeg kan ikke takke Gud nok. Jeg vidner om, at Gud lever, at hans Søn er denne verdens Forløser, og dette evangelium vil velsigne hele menneskeheden overalt. Måtte vi alle: Stole på Gud og hans Søn. Leve inden for de grænser, de har sat. Begynde med målet for øje med »hjertet og et villigt sindelag.« Husk, at Herren har sagt: »Dem, der ærer mig, vil jeg ære« (1 Sam 2:30). Måtte dette blive vores rejse i Jesu Kristi navn. Amen.