»Vi tragter efter dette« Præsident James E. Faust Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab Vi håber, at I er mænd, »der til enhver tid (er) pålidelige i alt, hvad der (bliver jer) betroet« (Alma 53:20) . . . Jeg beder om større overensstemmelse mellem vores tro og gerninger. Brødre, jeg er glad for at være her sammen med jer i aften. Kun få ansvar vejer tungere end det at tale til denne store forsamling af præstedømmebærere, fordi præstedømmet er den største kraft på jorden. Som B. H. Roberts minder os om: »Præstedømmet er noget højtideligt. At have magt, som den almægtige Gud har overdraget én ­ at have myndighed til at tale og handle i hans navn og at have det med den samme bindende magt, som havde Guddommen selv talt eller handlet, er både en ære og et ansvar.«1 For mig ser I unge mænd ud som Helamans unge krigere, »overmåde stærke og virksomme, tapre og modige.« Lige som de var, håber vi, at I er mænd, »der til enhver tid (er) pålidelige i alt, hvad der (bliver jer) betroet.«2 I aften beder jeg jer om større overensstemmelse mellem vores tro og gerninger. Jeg tager udgangspunkt i den trettende trosartikel. »Vi tror, at vi må være ærlige, sandfærdige, kyske, velgørende og dydige og gøre godt mod alle. I virkeligheden kan vi sige, at vi følger Paulus' formaning: Vi tror alt, vi håber alt, vi har udholdt meget og håber at kunne udholde alt. Vi tragter efter alt, hvad der er dydigt, elskeligt, hvad der har godt lov eller er prisværdigt.«3 Brødre, afspejler Kristi Ånd, som vi har taget på os, vores adfærd i vores arbejde? Brigham Young har sagt: »Vi ønsker, at de hellige skal blive bedre mennesker, indtil for eksempel vore mekanikere er så ærlige og pålidelige, at dette jernbaneselskab vil sige: ðGiv os en mormon-ældste som togfører, og ingen vil behøve at have den mindste frygt for at køre, for hvis han ved, at er der fare på færde, vil han gøre alt, hvad der er nødvendigt for at bevare de liv, som han har ansvar for.Ð Jeg ønsker at se vore ældster så fulde af retskaffenhed, at de vil blive foretrukket af jernbaneselskabet som deres lokomotivførere, kontorister og ledere. Hvis vi efterlever vores religion og er værdige til at bære navnet sidste dages hellige, er vi netop de mænd, som alle sådanne virksomheder kan blive betroet med fuld sikkerhed; hvis ikke, vil det bevise, at vi ikke efterlever vores religion.«4 Det, som præsident Young bad præstedømmebærerne så indtrængende om på hans tid, er lige så vigtigt i vore dage. Kristi Ånd bør gennemtrænge alt, vi gør, hvad enten det er på arbejdet, i skolen eller derhjemme. Præsident Kimball belærte os om at »tage engangsbeslutninger om at gøre det rette.« Han tog vigtige beslutninger tidligt i sit liv, således at han ikke var nødt til at tage disse beslutninger igen i det uendelige. Han sagde: »Vi kan afvise nogle ting én gang for alle, så vi ikke mere behøver at beskæftige os med dem . . . (og) gå og ruge over beslutninger, som skal træffes igen og igen hundredvis af gange, om vi nu vil gøre en ting eller ej.«5 Under Anden Verdenskrig lagde jeg mærke til nogle enestående unge mænd fra trofaste sidste dages hellige hjem, som slækkede på deres standarder lidt efter lidt og mistede noget af deres åndelighed. Nogle steder uden for Amerika var det ikke sikkert at drikke vandet, og de kemikalier, der skulle rense vandet, fik det til at smage værre. Nogle begyndte at drikke kaffe for at skjule smagen. Fra tid til anden gav hæren os cigaretter og en ration spiritus. Nogle tog slet ikke imod deres rationer. Andre tog imod dem for at bytte dem for varer og penge, skønt de hverken røg eller drak. Nogle få tog imod dem for at eksperimentere og blev slavebundne resten af livet. De vaner, som de tillagde sig under krigen, berøvede dem deres åndelige muligheder og mange af Herrens velsignelser. Bærere af Guds præstedømme bør være mænd med en ulastelig karakter. Jeg har altid beundret fader Abrahams retskaffenhed, da han vendte tilbage fra Egypten til Palæstina. Han ankom sammen med sin nevø Lot. Der opstod snart strid mellem hyrderne for Abrahams kvæg og hyrderne for Lots kvæg. »Da sagde Abram til Lot: ðDer må ikke være splid mellem dig og mig, mellem dine og mine hyrder, for vi er jo i slægt med hinanden.Ы6 Abraham lod Lot vælge det land, han ville have, enten det til venstre eller det til højre. Lot valgte det mere frugtbare land mod øst, og således tog Abraham landet mod vest. Efter et stykke tid blev Lot og hele hans hus taget til fange i kamp og ført til Dan, over 160 kilometer mod nord. Da Abraham hørte om hans skæbne, bevæbnede han 318 af sine tjenere og optog forfølgelsen af dem. Han reddede ikke blot Lot og hans familie, men bragte dem deres ejendele i Sodoma tilbage. Sodomas konge vendte tilbage fra sin landflygtighed og tilbød sit krigsbytte som tak. Men Abraham afviste det og sagde: »Jeg vil ikke have noget af dit, ikke så meget som en tråd eller en sandalrem! Du skal ikke kunne sige: Jeg har gjort Abraham rig!«7 Gennem disse episoder viste Abraham sin ærlighed, hæderlighed og tro. Og Herren belønnede ham med både åndelige og jordiske velsignelser, således at han til slut havde større fremgang end Lot. Ærlighed er en meget vigtig del af menneskets karakter. Vi har alle set mennesker, der tror, at de ikke skal stilles til regnskab for menneskers eller Guds love. De synes at mene, at reglerne for menneskelig opførsel ikke gælder dem. En populær filosofi er denne: »Hvad kan jeg slippe afsted med?« Som én engang sagde: »Forskellen mellem en mand med moral og en mand med ære er, at den sidste fortryder en vanærende handling, selv om han opnåede det, han ville.«8 Ærlighed begynder, når vi er unge. Da jeg var elleve år gammel, så jeg ivrigt frem til min magiske tolvårs fødselsdag, hvor jeg kunne blive diakon og spejder. Min mor hjalp mig med at lære trosartiklerne, spejderloven og -mottoet og andre krav, sådan at jeg kunne få en god begyndelse, når den særlige fødselsdag oprandt. Eftersom jeg ingen søstre havde, fik min bror og jeg nogle af de indendørs pligter så vel som de udendørs så som at malke og passe dyrene. En dag lod min mor mig vaske op og gøre rent i køkkenet, mens hun besøgte en syg nabo. Jeg indvilligede i at udføre disse pligter, men lod opvasken stå. Tiden udløb, og jeg fik ikke vasket op. Faktisk fik jeg slet ikke begyndt. Da mor kom hjem og så køkkenet, tog hun sit forklæde på og gik hen til vasken. Hun sagde kun tre ord, som sved mere end ti hvepsestik. Det var de tre første ord i spejderloven: »På min ære.« Den dag besluttede jeg mig for aldrig at give min mor anledning til at gentage de ord for mig igen. Vores ære bør gøre os ærlige i alt, hvad vi gør. Nogle unge indfrier ikke deres gæld til deres forældre. »Må jeg låne 50 kroner til en biograftur?« Dette indebærer et underforstået løfte om at betale gælden tilbage, men løftet gives så flygtigt, at det er glemt, i samme øjeblik det udtales. Vi må være påpasselige med ikke at misbruge kredit. Brugen af kreditkort har mange steder forøget forbrugernes gæld til svimlende beløb. Jeg mindes en historie om »en ældre landmand, der skrev følgende til et postordrefirma: ðSend mig venligst en af de benzinmotorer, der er vist på side 787, og hvis den er noget værd, sender jeg en check.Ð Efter et stykke tid modtog han følgende svar: ðSend venligst check. Hvis den er noget værd, sender vi motoren.Ы9 Vore dages samfund styrter hovedkulds rundt for at samle sig denne verdens materielle goder. Det får mange til at tro, at de kan ændre høstens lov, at de kan høste uden at betale prisen gennem slid og anstrengelse. De vil gerne have øjeblikkelig fremgang og spekulerer i yderst risikable finansielle projekter, der lover øjeblikkelig rigdom. Dette fører alt for ofte til økonomiske tab, somme tider endog økonomisk ruin. I Ordsprogenes Bog læser vi: »En pålidelig mand er rig på velsignelse, den, der har travlt med at blive rig, forbliver ikke ustraffet.«10 Som medlemmer af Kirken og især som bærere af præstedømmet tror vi på, at vi skal være kyske. Der findes ingen forskellig moral eller dobbeltmoral for moralsk renlighed for mænd og kvinder i Kirken. Faktisk tror vi på, at bærere af præstedømmet har et større ansvar for at bevare standarder for kyskhed før ægteskabet og troskab i ægteskabet. Herren har sagt: »Vær rene, I som bærer Herrens kar.«11 Dette betyder, at vi skal være rene såvel i tanke som i gerning. Profeten Joseph Smith har udtalt: »Dersom vi ønsker at komme til Gud, må vi holde os rene, ligesom han er ren.«12 Hvis ægtemand og hustru vil forblive rene og kyske og være hinanden fuldstændig hengivne i livets uvejr og solskin, vil deres kærlighed til hinanden udvikle sig til himmelsk tilfredshed. En af Kirkens første apostle, Parley P. Pratt, har sagt: »Fra denne forening i kærlighed udspringer alle andre forhold, selskabelige glæder og hengivenhed, der gennemtrænger enhver del af menneskets eksistens.«13 Som profeten Joseph har skrevet i den trettende trosartikel, så tror vi, at vi må være velgørende og gøre gode gerninger. Siden Kirkens begyndelse har fuldtidsmissionærer gjort gode gerninger. Vi er taknemmelige for de flere end 58.000 missionærer, der tjener i øjeblikket. Det Første Præsidentskab har mulighed for at mødes med mange ambassadører, statsministre, regenter og fremtrædende offentlige og politiske personer fra hele verden. Ofte siger de: »Vi har mødt jeres missionærer. Vi har set dem mange steder.« Sommetider besøger disse fremtrædende mennesker missionærernes træningscenter i Provo og ser de tusindvis af missionærer, der er dér. Disse embedsmænd synes altid at være meget imponerede. Missionærerne er velplejede og værdige. Sommetider siger de: »Vi kunne godt tænke os, at vore børn kunne omgås jeres unge på en af jeres skoler.« Ansvaret som missionær fortsætter efter missionen. Hjemvendte missionærer må være eksempler på de principper, som de belærte andre om i missionsmarken. Præsident Spencer W. Kimball har sagt: »I hjemvendte missionærer . . . svigt ikke i jeres udseende, i principper eller vaner missionsmarkens herlige oplevelser, da I var ligesom Alma og Mosiahs sønner, som selveste Guds engle for de mennesker, I mødte og underviste og døbte. Vi forventer ikke, at I har slips, hvid skjorte og mørkeblå jakkesæt på hver dag, nu da I er tilbage i skolen. Men det er vel ikke for meget at forlange, at I fortsætter med at være soignerede, og at jeres personlige vaner afspejler renlighed og værdighed og stolthed over for de af evangeliets principper, som I underviste i. Vi beder jer om dette for rigets skyld og for alle dem, der har været stolte af jer, og som stadig er.«14 Paulus' formaning omfatter, at »vi håber at kunne udholde alt.« Ældste Clinton Cutler var et eksempel på, hvordan håb, udholdenhed og standhaftighed nedkalder Himlens velsignelser. Han blev bogstavelig talt et redskab i Herrens hånd. Clint og Carma Cutler var kærester i gymnasiet. De begyndte deres ægteskab med at gå på universitetet med penge fra et basketball-legat. Men de kom hurtigt i økonomisk knibe, så Clint begyndte at arbejde for telefonselskabet. Hans første arbejde gik ud på at vaske, smøre og vedligeholde selskabets lastbiler. Det førte til arbejde på hovedkontoret som reparatør. I tre et halvt år havde Clint fuldtidsarbejde og fuldtidsstudium. Han tog sin eksamen i 1960 med glans. På det tidspunkt havde han fire børn. Så fulgte der en række forflyttelser og forfremmelser. I 1963, mens Clint tjente i Riverdale i Utah, blev han kaldet til biskop. Tre år senere flyttede de til Midvale i Utah, hvor Clint blev kaldet til andenrådgiver i stavspræsidentskabet. Efter endnu tre år blev Clint forflyttet til Denver, hvor kan blev kaldet til præsident for Littleton Stav i Colorado. De flyttede flere gange, og på et tidspunkt kom de til Boise i Idaho, hvor kan blev kaldet til præsident for den vestlige stav i Boise. Endnu en forflyttelse førte dem tilbage til Salt Lake City, hvor Clint blev kaldet til regionalrepræsentant. Hans sidste forfremmelse i 1984 var til vicedirektør/marketingchef. Hans firma syntes at forflytte ham derhen, hvor Herren havde brug for ham. Da han blev pensioneret, vendte de tilbage til Utah, og Clint modtog snart en kaldelse til at tjene som præsident for Seattle-missionen i Washington. I april 1990 kom hans sidste kaldelse til at tjene som generalautoritet i De Halvfjerds' Andet Kvorum. Hans kaldelse til at tjene endte med hans død den 9. april 1994 efter en heltemodig kamp mod kræft. Jeg ønsker ikke at antyde, at kaldelser til lederstillinger eller karriereforfremmelser er en målestok for trofasthed og værdighed. De er ikke og har aldrig været det. Vi er alle blevet rigt velsignet af de ydmyge, trofaste lærere, som har undervist os i evangeliet ved forskrift og eksempel. Men ældste Cutlers eksempel viser, at tro, håb og standhaftighed hjælper vor Fader i Himlen med at styrke os og øge vore evner og muligheder, hvor beskedne de end måtte være. Medlemmer af Kirken må tragte efter det elskelige. Vi stræber ikke efter en fernis, der er strøget på med en verdslig pensel, men efter den rene, medfødte skønhed, som Gud har sået i vores sjæl. Vi bør tragte efter det, der indgyder højere tanker og ædlere tilskyndelser. Mennesket er, som præsident John Taylor engang sagde: »bestemt til, hvis det forbedrer dets muligheder, højere og større velsignelser og herlighed, end der er knyttet til denne jord i dens nuværende tilstand . . . det kan fremstå rent, dydigt, intelligent og ærefuldt, som en Guds søn, og stræbe efter at blive vejledt og ledt af dets Faders råd.«15 Ja, vi kan sige sammen med præsident Brigham Young, at vi håber »at være mild og venlig, beskeden og sandfærdig, at være fuld at tro og retskaffenhed . . . (thi) godhed giver en stråleglans af skønhed omkring alle, som besidder den og får deres ansigt til at stråle af lys og gør deres selskab ønskværdigt på grund af dens fremragenhed.«16 I denne kirkes historie har vi udholdt meget. Når vi nu ser fremtiden i møde, håber vi at kunne udholde alt. Jeg er sikker på, at vi vil gøre dette, skønt ingen til fulde ved, hvad der ligger forude. Hvordan vil vi udholde alt? Svaret er forbløffende enkelt. Vi vil gøre det ved tro, ved enighed og ved at følge Guds profeter. Sådan har det været før i tiden. Sådan vil det være i fremtiden. I Guds uendelige visdom siden verdens begyndelse har han ledt sit folk gennem profeter. Men der er imidlertid kun én person, der kan besidde alle myndighedens nøgler på en gang. I vore dage er denne profet præsident Gordon B. Hinckley. Nu da vi ser Kirkens vidunderlige, verdensomspændende programmer, hvem kan da tvivle på præsident Hinckleys profetiske lederskab. Vi beder alle for, at Gud vil fortsætte med at støtte ham og velsigne ham hver dag. Hvis vi fuldt ud opretholder præsident Hinckley og dem, der arbejder sammen med ham som profeter, seere og åbenbarere, vil det hjælpe os med at udholde alt. At vi må gøre dette beder jeg om i Jesu Kristi navn. Amen. NOTER: 1. New Witnesses for God, 3 bind, 1911, 1:195. 2. Alma 53:20. 3. Trosartiklerne 1:13. 4. Kirkens præsidenters lærdomme: Brigham Young, 1997, s. 24. 5. Stjernen, juni 1985, s. 44. 6. 1 Mos 13:8. 7. 1 Mos 14:23. 8. H. L. Mencken, Dictionary of Humorous Quotations, red. Evan Esar, 1949, s. 141. 9. Jacob M. Braude, Braude's Treasury of Wit and Humor, 1964, s. 45. 10. Ordsp 28:20. 11. L&P 38:42. 12. Profetens Joseph Smiths lærdomme, s. 273. 13. Writings of Parley Parker Pratt, red. Parker Pratt Robinson, 1952, s. 54. 14. The Teachings of Spencer W. Kimball, s. 593. 15. The Government of God, 1852, s. 29-30. 16. Kirkens præsidenters lærdomme: Brigham Young, s. 219.