I fare Præsident Thomas S. Monson Førsterådgiver i Det Første Præsidentskab Der foregår en kamp med betydningsfulde konsekvenser i unge mænds tilværelse. Med enkle ord er det en kamp mellem at gøre det rigtige eller gøre det forkerte. Den 16. juli 1945 afsejlede USS Indianapolis fra flådestationen Mare Island i Californien med en hemmelig last til Tinian i Marianerne. Lasten omfattede meget avanceret udstyr, som meget vel kunne afslutte Anden Verdenskrig med al dens lidelse, anger og død. Skibet afleverede sin last den 26. juli og sejlede alene mod Leyte på Filippinerne. Eftersom man rejste gennem fjendtlige områder i Stillehavet, havde kaptajnen ordre til efter eget valg at følge en zig-zag-rute for at undgå at blive opdaget og angrebet af fjenden. Det gjorde han ikke. Lige før midnat, søndag den 29. juli 1945, da Indianapolis fortsatte mod Leyte-bugten, blev den tunge krydser opdaget af en fjendtlig undervandsbåd. Undervandsbåden undgik let at blive opdaget, mens den dykkede ned i periskopdybde og fyrede en vifte af torpedoer fra en afstand af omkring 1400 meter. Da torpedoerne ramte målet, flåede eksplosioner af ammunition og flybrændstof skibets bov væk og ødelagde dets generator. Uden elektricitet var telegrafisten ude af stand til at sende nødssignaler. Ordren til at forlade skibet måtte, da den kom, gå fra mund til mund på grund af, at kommunikationen ikke virkede. Blot 12 minutter efter at være ramt, rejste agterstavnen sig lodret op i en højde af omkring 30 meter, og så forsvandt skibet i havets dyb. Ud af besætningen på omkring 1200 mand blev omkring 400 dræbt på stedet eller gik ned med skibet. Omkring 800 overlevede og sprang i vandet. Fire dage senere, den 2. august 1945, lagde piloten i et Lockheed Ventura-fly, som var ude at patruljere, mærke til en usædvanlig olieplet på vandet og fulgte den ca. 25 km. Så fik de, der sad i flyet, øje på de mænd, som havde haft held til at overleve, siden Indianapolis var gået ned. En større redningsaktion gik igang. Skibe hastede til området, og fly blev afsendt for at kaste mad, vand og overlevelsesudstyr ned til mændene. Ud af de omkring 800, som var sprunget i vandet, var kun 316 stadig i live. Det farefulde hav, der myldrede med hajer, havde gjort krav på resten. To uger senere var Anden Verdenskrig overstået. Tabet af Indianapolis, som blev kaldt »den sidste store flådetragedie i Anden Verdenskrig,« er nu en legende. Er der noget, vi kan lære af disse mænds rædselsvækkende oplevelse fra Indianapolis? De var i fare. Faren lurede; fjenden listede sig ind på dem. Skibet sejlede videre, ignorerede befalingen om at sejle i zig-zag og blev derfor et let mål. Resultatet var katastrofe. Den dag Indianapolis sejlede mod Leyte, lod jeg mig hverve i De Forenede Staters flåde. I flådetræningslejren nær San Diego i Californien udholdt jeg den meget strenge disciplin i træningslejren og den intense træning til kamp. Endelig kom vores første orlov, og vi fik at vide, at alle de, som kunne svømme, nu kunne tage flådebussen til San Diego, men de, som ikke kunne, skulle blive og få svømmeundervisning. Hvor var jeg glad for, at jeg kunne svømme og havde gjort det i mange år. Så kom der en uventet ordre. Vi, der svarede, at vi kunne svømme, blev ført væk ­ ikke hen til den ventende bus, men i stedet til basens svømmebassin. Vi samledes ved bassinets dybe ende og fik befaling om at tage tøjet af og derpå at springe i én ad gangen og svømme en bassinlængde. De fleste fuldførte bedriften uden nogen særlig anstrengelse og glædede sig forventningsfuldt til busturen til San Diego. Men der var mænd, der havde løjet, som svarede, at de kunne svømme, selv om de i virkeligheden ikke kunne. Befalingsmændene ventede, indtil mændene næsten var ved at gå under for anden eller tredje gang, før de rakte en bambusstang ud for at slæbe dem i sikkerhed. Hvad lærte vi? Sig sandheden. Det kan i sidste ende frelse dit liv, hvis du er i fare? Vores rejse gennem jordelivet vil af og til bringe os i fare. Er der et landkort til sikkerhed? Er der nogen, som vi kan bede om hjælp? Må jeg i aften tilbyde jer seks vejskilte, som, når de overholdes og følges, vil føre jer i sikkerhed. De er: 1. Vælg gode venner. 2. Søg forældres vejledning. 3. Studér evangeliet. 4. Adlyd befalingerne. 5. Tjen med kærlighed. 6. Bed med et formål. Der foregår en kamp med betydningsfulde konsekvenser i unge mænds tilværelse. Med enkle ord er det en kamp mellem at gøre det rigtige eller gøre det forkerte. I tidligere tid tilbød Moroni os et råd: »Thi se, Kristi ånd gives alle mennesker, for at de kan kende godt og ondt; derfor viser jeg jer, hvorledes I bør dømme. Thi alt, hvad der indbyder til at gøre godt og tilskynder til at tro på Kristus, kommer gennem Kristi gave og kraft; derfor kan I vide med fuldkommen sikkerhed, at det er af Gud. Men I kan vide med fuldkommen sikkerhed, at det, der overtaler mennesket til at gøre ondt og til ikke at tro på Kristus, til at fornægte ham og ikke tjene Gud, kommer fra djævelen.«1 Må jeg komme med nogle få tanker vedrørende hvert af de seks vejskilte, som jeg tidligere nævnte, skulle holde jer uden for fare. 1. Vælg gode venner. Venner er med til at afgøre din fremtid. Du vil have tilbøjelighed til at blive som dem og være der, hvor de vælger at være. Husk, at den sti, vi går ad i dette liv, leder til den sti, vi skal gå ad i det næste. I en undersøgelse i udvalgte ward og stave i Kirken fandt vi ud af noget meget betydningsfuldt: De personer, hvis venner gifter sig i templet, gifter sig normalt i templet, mens de personer, hvis venner ikke gifter sig i templet, sædvanligvis heller ikke gifter sig i templet. Den samme kendsgerning gjaldt også fuldtidsmissionstjeneste. Venners påvirkning så ud til at være en meget dominerende faktor ­ ligesom forældres formaninger, undervisning eller det at bo tæt på et tempel. De venner, du vælger, vil enten hjælpe dig eller hindre dig i at få succes. 2. Søg forældres vejledning. Din mor, din far, din familie elsker dig allesammen og beder for din evige lykke. Fædre, vær et eksempel for jeres sønner. Vis dem den vej, de skal gå. Gå med dem i retfærdighed og tro. Vær langsomme til at dømme. I en skolebog læste jeg en beretning, som beviser visdommen i dette råd. I en stor fabrik med mange maskiner, måtte de ansatte arbejde sammen for at få succes. Ved en bestemt maskine var de ansatte handicappet på grund af, at én af arbejderne ofte kom for sent. Værkføreren irettesatte den forsinkede person og fortalte ham: »Hvis du igen kommer for sent på arbejde, er du fyret!« Allerede næste dag var den genstridige igen sent på den. Eleverne blev spurgt: »Hvad ville I gøre, hvis I var værkføreren?« Omkring halvdelen af eleverne svarede: »Jeg ville holde mit ord og fyre personen.« Resten forbarmede sig og svarede: »Jeg vil give ham endnu en chance.« Læreren gav os derpå det rette svar: »Jeg ville spørge ham, hvorfor han kom for sent. Hans forsinkelse kunne være helt rimelig.« 3. Studér evangeliet. Jesus beder os: »Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle.«2 I denne uddeling har Herren erklæret: »Søg visdom i de allerbedste bøger, søg efter kundskab ved læsning og ved tro.«3 Udvikl en længsel efter at kende Herren, at forstå hans befalinger og følge ham. Så spredes fortvivlelsens skyer ved hjælp af håbets stråler, sorgen giver efter for glæden og følelsen af at være glemt i mængden forsvinder med den sikre kundskab om, at vor himmelske Fader er opmærksom på os hver især. 4. Adlyd befalingerne. Beslut dig til at tjene Gud. Lær hans ord og følg det. En ung bærer af Det Aronske Præstedømme sammenfattede fordelene ved at vælge ret, da han stod over for vurderingskomiteen for hans forfremmelse i spejderprogrammet til Stjernespejder, ved som svar på spørgsmålet om, hvad spejderprogrammet gjorde for ham, at sige: »Det får mig til at gøre det, jeg bør, og afholder mig fra at gøre det, jeg ikke burde.« Han bestod. En anden påmindelse er talemåden: »Du kan ikke gøre ret ved at gøre det forkerte, og du kan ikke gøre det forkerte ved at gøre ret.« Med en velkendt salmes ord: Vælg kun ret, når du skal til at vælge. Lyt til Helligåndens blide ord. Kristi lys vil altid være hos dig, når til det rette du dig selv betror.4 Præsident George Albert Smith, Kirkens ottende præsident rådede os: »Bliv på Herrens side af stregen.«5 5. Tjen med kærlighed. Dette råd kommer fra »Det talte ord«: »Vi skylder os selv at opdage vore talenter og finde muligheder for at bruge dem. Og vi skylder vores familie, venner og naboer at bruge vore evner på en nyttig måde. Selv når vi føler os mismodige, ensomme eller af og til unyttige, så skal vi huske, at Gud har givet os hver især store muligheder. Vi har alle en plads i livet og i deres liv, som vi elsker.«6 Jesus var indbegrebet af tjeneste. Det blev sagt om ham, at han »færdedes overalt og gjorde vel.«7 Gør vi, mine brødre, ligeså? Vi har mange muligheder, men nogle er forgængelige og flygtige. Brødre, hvor er den glæde himmelsk, som man føler, når nogen husker et råd, man gav, det eksempel man var, en sandhed, man underviste i, den påvirkning man havde i forbindelse med at tilskynde en anden til at gøre godt. Ungdomsledere, husk apostlen Paulus' ord til Timotheus: »Vær et forbillede for de troende i tale, i adfærd, i kærlighed, i troskab, i renhed.«8 Biskopper, sæt værdige, retskafne mænd som ledere i Det Aronske Præstedømme, og de samme krav bør forventes af spejderledere. En mand kan ikke kaldes til at arbejde med de unge, før hans medlemskort er i biskoppens hænder. Desuden kan en mand ikke kaldes til at arbejde med spejderprogrammet, før han er fuldt registreret ved spejderkomiteen og hans fortid gør ham værdig til, at han kan overvejes til en kaldelse. Disse retningslinier er blevet fremsat mange gange, og alligevel fortsætter ulvene med at komme ind i den hensigt at ødelægge flokken. Præsident Hinckley har bedt mig om at understrege disse anvisninger. 6. Bed med et formål. Med Gud er alle ting mulige. Mænd i Det Aronske Præstedømme, mænd i Det Melkisedekske Præstedømme, husk Joseph Smiths bøn, som blev bedt i en lund, der kaldtes hellig. Se jer omkring og se resultatet af denne besvarede bøn. Bøn er midlet til åndelig styrke. Bøn er nøglen til fred. Hvis vi er i fare, er vores kraftledning i modsætning til krydseren Indianapolis' ikke afskåret og skadet ­ heller ikke til Gud, vor himmelske Fader. Han vil hjælpe os, hvis vi blot vil give ham en mulighed i vores tilværelse for at gøre det. Jeg mindes en oplevelse for nogle få år siden. En gruppe af mine venner var ude at ride på en sti på stærke Morgan-heste, da vi kom til en lysning, som åbnede sig på en frodig græseng med et lille, rent vandløb, som bugtede sig gennem den. Ingen hjort kunne ønske noget bedre hjem. Der lurede dog en fare. De kloge dyr kan opfange den mindste bevægelse i det omgivende krat; de kan høre en kvist knække og få færden af et menneske. De er kun sårbare fra en retning, oppefra. I et gammelt træ havde jægerne bygget en platform højt oppe over det fristende sted. Selv om det mange steder er ulovligt, så rammer jægeren sit bytte, når det kommer for at spise eller drikke. Ingen kviste knækker, ingen bevægelser forstyrrer, ingen lugt afslører jægerens opholdssted. Hvorfor? Den storslåede buk, med dens højtudviklede sanser til at advare om truende farer, har ikke evnen til at se direkte op og derved afsløre fjenden. Bukken er i fare. Mennesket er ikke begrænset på samme måde. Dets største sikkerhed findes i dets evne og dets ønske til at se opad, at »se frem til Gud og lev[e].«9 Digteren skrev: Men størst i dit underfulde værk, det ypperste i hele din pagt. Et ønske og en stræben opad i menneskets hjerte er lagt.10 Brødre, er vi beredt til livets rejse? Livets hav kan til tider blive oprørt. De følelsesmæssige konflikters store bølger slår ind over os allevegne fra. Planlæg din kurs, vær forsigtig, og følg de sikkerhedsregler, der er angivet. 1. Vælg gode venner. 2. Søg forældres vejledning. 3. Studér evangeliet. 4. Adlyd befalingerne. 5. Tjen med kærlighed. 6. Bed med et formål. Ved at gøre dette, vil vi sejle sikkert på livets hav og ankomme til vores hjemhavn ­ Guds celestiale rige. Så kan vi, som jordelivets sømænd høre bifaldet: »Godt, du gode og tro tjener . . . Gå ind til din herres glæde.«11 Om denne velsignelse beder jeg inderligt. I Jesu Kristi navn. Amen. NOTER: 1. Moroni 7:16, 17. 2. Matt 11:28, 29. 3. L&P 88:118. 4. »Vælg kun ret«, Salmer og sange, nr. 155. 5. I Conference Report, okt 1945, s. 118. 6. Det talte ord, »Finding a Niche,« Musik og det talte ord, 15. februar 1998. 7. Se ApG 10:38. 8. 1 Tim 4:12. 9. Alma 37:47. 10. Stjernen, jan. 1994, s. 47. 11. Matt 25:21.