Er du frelst? Ældste Dallin H. Oaks De Tolv Apostles Kvorum Således som sidste dages hellige benytter ordene »frelst« eller »frelse« er der mindst seks forskellige betydninger. Hvad siger vi, når nogen spørger os: »Er du frelst?« Dette spørgsmål, der er så almindeligt i samtaler med nogle kristne, kan være forvirrende for medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, fordi det ikke er vores normale måde at tale på. Vi har en tendens til at tale om »frelst« eller »frelse« som en fremtidig begivenhed snarere end noget, der allerede er opnået. Gode kristne tillægger sommetider nogle evangeliske nøglebegreber, som frelst eller frelse, forskellige betydninger. Hvis vi svarer i henhold til det, som den spørgende sandsynligvis mener med spørgsmålet, om vi er »frelst«, så må vores svar være »ja.« Hvis vi svarer i henhold til de forskellige betydninger, vi lægger i ordene frelst eller frelse, vil vores svar være enten »ja« eller »ja, men på visse betingelser.« Som jeg forstår det, de gode kristne, som bruger disse ord, mener, er vi »frelst«, når vi oprigtigt erklærer eller bekender, at vi har accepteret Jesus Kristus som vores personlige Herre og Frelser. Denne betydning hviler på de ord, som apostlen Paulus belærte de kristne om på hans tid: »For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse« (Rom 10:9-10). For sidste dages hellige betyder ordene frelst og frelse i denne lærdom et gældende pagtsforhold med Jesus Kristus, hvor vi sikres frelse fra konsekvenserne af synd, hvis vi er lydige. Enhver oprigtig sidste dages hellig, er »frelst« i henhold til denne betydning. Vi er blevet omvendt til Jesu Kristi gengivne evangelium, vi er gået gennem omvendelsen og dåben, og vi har fornyet vore dåbspagter ved at deltage i nadveren. Således som sidste dages hellige benytter ordene »frelst« eller »frelse« er der mindst seks forskellige betydninger. I henhold til nogle af disse betydninger er vores frelse sikret ­ vi er allerede frelst. I andre betydninger må frelse omtales som en fremtidig begivenhed (fx 1 Kor 5:5) eller som betinget af en fremtidig begivenhed (fx Mark 13:13). Men i alle disse betydninger er frelse i og ved Jesus Kristus. For det første er alle dødelige gennem Jesu Kristi opstandelse frelst fra en permanent død. »For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus« (1 Kor 15:22). Med hensyn til frelse fra synd og konsekvenserne af synd er vores svar på spørgsmålet om, hvorvidt vi er blevet frelst eller ej, et »ja, men på visse betingelser.« Vores tredje trosartikel erklærer vores tro: »Vi tror, at hele menneskeheden, gennem Kristi forsoning, kan blive frelst ved at adlyde evangeliets love og forordninger« (Trosartiklerne 1:3). Mange vers i Bibelen erklærer, at Jesus kom for at borttage verdens synder (fx Joh 1:29; Matt 26:28). Det Nye Testamente henviser ofte til Guds nåde og til frelse ved nåde (fx Joh 1:17; ApG 15:11; Ef 2:8). Men det indeholder også mange specifikke befalinger om personlig opførsel og mange henvisninger til betydningen af gerninger (fx Matt 5:16; Ef 2:10; Jak 2:14-17). Herudover belærte Frelseren os om, at vi må holde ud til enden for at blive frelst (se Matt 10:22; Mark 13:13). Baseret på Bibelens samlede lærdomme og uddybende forklaringer i nutidige åbenbaringer vidner vi om, at renselse fra synd gennem Kristi forsoning er betinget af den individuelle synders tro, som skal tilkendegives ved lydighed over for Herrens befaling om at omvende sig, blive døbt og modtage Helligånden (se ApG 2:37-38). »Sandelig, sandelig siger jeg dig,« belærte Jesus os, »den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige« (Joh 3:5; se også Mark 16:16; ApG 2:37-38). Troende, som har gennemgået denne påkrævede genfødsel ved hjælp af dem, som har myndighed, er allerede blevet frelst fra synd på visse betingelser, men de vil ikke blive frelst endeligt, før de har fuldendt deres jordiske prøvestand med den nødvendige vedvarende omvendelse, trofasthed, tjeneste og udholdenhed til enden. Nogle kristne beskylder sidste dages hellige, som kommer med dette svar, for at fornægte Guds nåde ved at hævde, at de kan udvirke deres egen frelse. Vi besvarer denne beskyldning med ordene fra to profeter fra Mormons Bog. Nephi sagde: »Thi vi arbejder flittigt . . . for at få vore børn . . . til at tro på Kristus og blive forsonet med Gud; thi vi ved, at trods alt, hvad vi formår at gøre, så er det dog af nåde, at vi er frelst« (2 Nephi 25:23). Og hvad er »alt, hvad vi formår at gøre«? Det omfatter helt bestemt omvendelse (se Alma 24:11) og dåb, at holde befalingerne og holde ud til enden. Moroni bønfaldt: »Ja, kom til Kristus og bliv fuldkommen i ham og fornægt jer selv alt, hvad der er ugudeligt; og dersom I fornægter jer selv alt, hvad der er ugudeligt samt elsker Gud af hele jeres magt, sind og styrke, da er hans nåde tilstrækkelig for jer, så at I gennem hans nåde kan blive fuldkomne i Kristus« (Moroni 10:32). Vi bliver ikke frelst i vore synder ­ i betydningen af at blive frelst betingelsesløst ved at bekende Kristus og derpå, uvægerligt, begå synder resten af livet (se Alma 11:36-37). Vi bliver frelst fra vore synder ved ugentlig fornyelse af vores omvendelse og renselse gennem Guds nåde og hans velsignede frelsesplan (se 3 Nephi 9:20-22). Spørgsmålet om, hvorvidt en person er blevet frelst, formuleres nogle gange med, om denne person er blevet »født på ny.« At blive »født på ny« er en velkendt vending i Bibelen og i Mormons Bog. Som tidligere nævnt belærte Jesus om, at medmindre man er »født på ny« (Joh 3:3) af vand og ånd, kan man ikke komme ind i Guds rige (se Joh 3:5). Mormons Bog indeholder mange belæringer om nødvendigheden af at være »født påny« eller »født af Gud« (Mosiah 27:25, se vers 24-26; Alma 36:24, 26; Moses 6:59). Som vi forstår disse skriftsteder, er vores svar på, hvorvidt vi er blevet født påny, helt klart »ja.« Vi blev født påny, da vi indgik et pagtsforhold med vor Frelser ved at blive født af vand og ånd samt ved at påtage os Jesu Kristi navn. Vi kan forny den genfødsel hver sabbatsdag, når vi nyder nadveren. Sidste dages hellige bekræfter, at de, der er blevet født påny på denne måde, er åndeligt fødte sønner og døtre af Jesus Kristus (se Mosiah 5:7; 15:9-13; 27:25). Ikke desto mindre må vi for at opnå de tiltænkte velsignelser ved denne genfødte tilstand stadig overholde vore pagter og holde ud til enden. I mellemtiden er vi gennem Guds nåde blevet født påny som nye skabninger med en ny åndelig herkomst og med udsigt til en storslået arv. En fjerde betydning af at være frelst er at være frelst fra det mørke, der er uvidenhed om Gud Faderen og hans Søn Jesus Kristus, og om formålet med livet og om mænds og kvinders skæbne. Evangeliet, som er bekendtgjort for os gennem Jesu Kristi lærdomme, har givet os denne frelse. »Jeg er verdens lys,« belærte Jesus, »den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys« (Joh 8:12). For sidste dages hellige kan det, at være »frelst«, også betyde at være frelst eller udfriet fra den anden død (hvilket er den endelige åndelige død) ved en forsikring om et rige af herlighed i den tilkommende verden (se 1 Kor 15:40-42). Ligesom opstandelsen er universel, bekræfter vi, at hver eneste person, der har levet på denne jord ­ bortset fra ganske få ­ er sikret en frelse i denne betydning. Vi læser i nutidig åbenbaring: »Og dette er evangeliet, glædesbudskabet . . . At han kom til verden, nemlig Jesus, for at blive korsfæstet for verden og bære dens synder og helliggøre og rense den for al uretfærdighed, for at alle, som Faderen har givet i hans magt og skabt gennem ham, kunne blive frelst ved ham, som herliggør Faderen og frelser hans hænders hele værk med undtagelse af disse fortabelsens børn, som fornægter Sønnen, efter at Faderen har åbenbaret ham« (L&P 76:40-43). Profeten Brigham Young underviste i den lære, da han erklærede, at »alle, som ikke synder nådens dag væk og bliver Djævelens engle, vil blive bragt frem for at arve et rige af herlighed« (Kirkens præsidenters lærdomme: Brigham Young, 1997, s. 288). Denne betydning af »frelst« ophøjer hele menneskeheden gennem vor Herre og Frelser Jesu Kristi nåde. I denne betydning af ordet bør alle svare: »Ja, jeg er frelst. Pris Gud for evangeliet og hans Søns gave og nåde!« Endelig bruges ordene frelst eller frelse også på en anden måde, som er enestående for de sidste dages hellige, til at betegne ophøjelse eller evigt liv (se Abraham 2:11). Dette omtales sommetider som »fylden af frelse« (fx McConkie, The Mortal Messiah, 1:242). Denne frelse kræver mere end omvendelse og dåb med den rette præstedømmemyndighed. Den kræver også indgåelse af hellige pagter, herunder evigt ægteskab, i Guds templer, og trofasthed mod disse pagter ved at holde ud til enden. Hvis vi kan bruge ordet frelse til at betyde »ophøjelse«, så er det for tidligt for nogen af os at sige, at vi er blevet »frelst« i livet her på jorden. Denne herlige tilstand kan kun komme efter den endelige dom af ham, der er den store Dommer over levende og døde. Jeg har foreslået, at det umiddelbare svar på spørgsmålet om, hvorvidt et trofast medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er frelst eller født påny, må være et inderligt »ja«. Vores pagtsforhold med vores Frelser placerer os i den tilstand af »frelst« eller »født påny«, som menes af dem, der stiller dette spørgsmål. Nogle nutidige profeter har også brugt »frelse« eller »frelst« i den samme nutidige betydning. Præsident Brigham Young erklærede: »Det er frelse nu og Helligåndens indflydelse nu, som vi behøver hver dag til at bevare os i frelsens tilstand . . . Jeg ønsker frelse nu . . . Livet er til for os, og det er op til os at modtage det i dag og ikke vente på tusindårsriget. Lad os følge en kurs, der frelser os i dag« (Discourses of Brigham Young, s. 15-16). Præsident David O. McKay talte om Jesu Kristi åbenbarede evangelium i samme nutidsform som »frelse her ­ her og nu« (Gospel Ideals, udgivet af Improvement Era, Salt Lake City, 1953). Jeg vil afslutte med at drøfte et andet vigtigt spørgsmål, som medlemmer og ledere af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige stilles af andre: »Hvorfor sender I missionærer ud for at forkynde for andre kristne?« Nogle gange stilles dette spørgsmål af nysgerrighed og nogle gange i vrede. Min mest mindeværdige oplevelse i forbindelse med det spørgsmål fandt sted for nogle år siden i det, vi dengang kaldte Østblokken. Efter mange år med kommunistisk fjendtlighed over for religion fik disse lande pludselig og mirakuløst en vis grad af religionsfrihed. Da den dør åbnedes, sendte mange kristne trosretninger missionærer ud. Som en del af vores forberedelse til at gøre dette sendte Det Første Præsidentskab medlemmer af De Tolv Apostles Kvorum ud for at møde regerings- og kirkeledere i disse lande. Vores opgave var at præsentere os og at forklare, hvad vore missionærer ville gøre. Ældste Russell M. Nelson og jeg besøgte lederen af den Ortodokse Kirke i et af disse lande. Her var en mand, som havde været med til at holde kristendommens lys tændt i de mørke årtier med kommunistisk undertrykkelse. Jeg skrev i min dagbog, at han var et varmt og elskværdigt menneske, der gjorde et dybt indtryk på mig som en Herrens tjener. Jeg nævner dette, så I ikke tror, at der var nogen følelse af arrogance eller ordstrid i vores samtale, der varede næsten en time. Vores besøg var behageligt og hjerteligt og fyldt af den velvilje, der altid bør karakterisere samtaler mellem mænd og kvinder, der elsker Herren og søger at tjene ham, hver især i henhold til hans eller hendes egen forståelse. Vores vært fortalte os om sin kirkes aktiviteter i perioden med kommunistisk undertrykkelse. Han beskrev de forskellige vanskeligheder, som hans kirke og dens virke nu oplevede, hvor de kom ud af denne periode og søgte at genvinde deres tidligere position i samfundslivet og folkets hjerter. Vi præsenterede os og vore grundlæggende holdninger. Vi forklarede, at vi snart ville sende missionærer til hans land, og fortalte ham, hvordan de ville arbejde. Han spurgte: »Vil jeres missionærer kun forkynde for ikke-troende, eller vil de også forsøge at forkynde for de troende?« Vi svarede, at vores budskab var til alle, troende såvel som ikke-troende. Vi kom med to grunde til dette svar ­ det ene, at det var et princip, og det andet, at det var af praktiske årsager. Vi fortalte ham, at vi forkyndte for troende så vel som for ikke-troende, fordi vores budskab, det genoprettede evangelium, er et vigtigt tillæg til hele menneskehedens kundskab, lykke og fred. Rent praktisk forkynder vi for troende såvel som for ikke-troende, fordi vi ikke kan se forskel. Jeg husker, jeg spurgte denne fremtrædende leder: »Når du står foran en forsamling og ser på folks ansigter, kan du så se forskel på dem, der er virkelig troende, og dem, der ikke er?« Han smilede lidt skævt, og jeg fornemmede en indrømmelse af, at han forstod argumentet. Gennem missionærer og medlemmer går budskabet om det genoprettede evangelium ud til hele verden. For de ikke-kristne vidner vi om Kristus og fortæller om hans gengivne evangeliums lærdomme og ordinanser. For kristne gør vi det samme. Selv om en kristen er blevet »frelst« i den almindelige enkle betydning, som vi tidligere beskrev, så underviser vi dem i, at der stadig er mere at lære og mere at erfare. Som præsident Hinckley for nylig sagde: »Vi argumenterer ikke. Vi debatterer ikke. Vi siger derfor ganske enkelt til andre: ðBring alt det gode, som I har, og lad os se, om vi kan føje noget til detЫ (Præsident Gordon B. Hinckley, »The BYU Experience,« BYU Devotional, 4. november 1997). Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige tilbyder alle Guds børn muligheden for at lære om fylden af Jesu Kristi evangelium, som det er gengivet i disse de sidste dage. Vi tilbyder alle det privilegium at modtage alle frelsens og ophøjelsens ordinanser. Vi opfordrer alle til at høre dette budskab, og vi opfordrer alle, som modtager Åndens bekræftende vidnesbyrd, om at følge det. Disse ting er sande. Det bærer jeg vidnesbyrd om i Jesu Kristi navn. Amen.