Handlefrihed og vrede Ældste Lynn Grant Robbins De Halvfjerds En snedig del af hans plan går ud på at skille vrede fra handlefrihed og få os til at tro, at vi er ofre for en følelse, som vi ikke kan styre. Jeg har familie her på jord, hver og en er god mod mig.« Det er ethvert barns håb, der kommer til udtryk i teksten til en af vore salmer (»Vores familie kan være sammen for evigt«, Salmer og sange, nr. 194; fremhævelse tilføjet). I proklamationen om familien kan vi læse, at »familien er af afgørende betydning i Skaberens plan«, og at »ægtemand og hustru har et stort ansvar for at elske og vise omsorg for hinanden« og en »hellig pligt til at opdrage deres børn i kærlighed og retskaffenhed« (Familien: En proklamation til verden, Stjernen, januar 1996, s. 101). Familien er samtidig Satans hovedmål. Han fører krig mod familien. En af hans strategier er den snu og ubemærkede måde, hvorpå han sniger sig om bag fjendens linjer og trænger ind selv i vores hjem og liv. Han skader og ødelægger ofte familierne inden for hjemmets fire vægge. Hans strategi er at opægge til vrede mellem familiens medlemmer. Satan er »faderen til splid og uenighed, som opægger menneskenes hjerter til at trættes i vrede med hinanden« (3 Nephi 11:29; fremhævelse tilføjet). Udsagnsordet opægge lyder som opskriften på en katastrofe: Skru gemytterne op på mellemblus, strø lidt velvalgte ord i og bring det i kog. Rør rundt indtil det får en fast konsistens; lad det så køle af. Lad følelserne kølne i flere dage. Serveres kold. Giver masser af levninger. En snedig del af hans plan går ud på at skille vrede fra handlefrihed og få os til at tro, at vi er ofre for en følelse, som vi ikke kan styre. Vi hører folk sige: »Jeg mistede besindelsen.« At miste besindelsen er et interessant ordvalg, som bruges flittigt. At »miste noget« antyder, at man »ikke mente det«, at det var »et uheld«, »ufrivilligt«, »ikke ens ansvar«, man var måske skødesløs, men ikke ansvarlig for det. »Han gjorde mig vred.« Det er en anden vending, vi ofte hører, og som også antyder en mangel på kontrol eller handlefrihed. Det er en myte, som må tilbagevises. Ingen gør os vrede. Andre kan ikke gøre os gale. Der er ikke tale om tvang. At blive vred er et bevidst valg, en beslutning. Vi vælger! Til dem, der siger: »Men jeg kan ikke gøre for det,« svarer forfatteren William Wilbanks: »Sludder!« »Aggression . . . undertrykkelse af vrede, at tale ud om det, at råbe og skrige, det er alt sammen tillærte strategier, som vi bruger til at gøre noget ved vores vrede. Vi vælger den, som tidligere har vist sig mest effektiv. Har I nogensinde lagt mærke til, hvor sjældent vi mister besindelsen, når vi er vrede på vores chef, men hvor ofte vi gør det, når vi føler os generet af en ven eller slægtning?« (»The New Obscenity«, Reader's Digest, december 1988, s. 24; fremhævelse tilføjet). I sit andet år på high school forsøgte Wilbanks at komme på skolens basketballhold og bestod prøven. Da han mødte til træning første gang, bad træneren ham om at spille alene mod en anden spiller, mens holdet så på. Da han fejlede en let bold, blev han vred og stampede i gulvet og skreg. Træneren gik hen til ham og sagde: »Hvis du gør det der en gang til, så kommer du aldrig til at spille på mit hold.« Han tabte aldrig besindelsen igen de næste tre år. Da han tænkte over den oplevelse mange år senere, indså han, at træneren den dag havde lært ham et princip, som havde ændret hans liv, nemlig at vrede kan beherskes. I Joseph Smiths oversættelse af Efeserne 4:26 stiller Paulus spørgsmålet: »Kan I blive vrede uden at synde?« Herren har udtalt sig meget klart om dette emne. »Den, der har en trættekær ånd, er ikke af mig, men af djævelen, som er faderen til splid og uenighed, som opægger menneskenes hjerter til at trættes i vrede med hinanden. Se, det er ikke min lære at opægge menneskenes hjerter til vrede mod hinanden, men det er min lære, at sådanne ting må afskaffes« (3 Nephi 11:29-30). Denne lære eller befaling fra Herren forudsætter handlefrihed og er en opfordring til, at man skal lade det bevidste sind træffe et valg. Herren forventer, at vi vælger ikke at blive vrede. Det kan heller ikke retfærdiggøres, at man bliver vred. I Matthæus 5:22 siger Herren: »Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen.« Det er interessant, at vendingen »uden grund« er tilføjet i King James-oversættelsen, men den står hverken i Joseph Smiths inspirerede oversættelse eller i 3 Nephi 12:22. Når Herren fjerner vendingen »uden grund«, fratager han os enhver undskyldning. »Men det er min lære, at sådanne ting skal afskaffes« (3 Nephi 11:30). Vi kan »afskaffe« vrede, for det har han lært og befalet os. Vrede er at give efter for Satans påvirkning. Det er tanken ­ synden ­ der fører til fjendtlige følelser eller adfærd. Det er den, der udløser hidsighed blandt bilisterne på motorvejen, raseriudbrud på sportspladserne og skænderier i hjemmene. Ukontrolleret vrede kan hurtigt udløse en eksplosion af ondsindede ord og andre former for følelsesmæssige overgreb, der kan såre et følsomt hjerte. Det er »det, som kommer ud af munden,« sagde Frelseren, »det gør et menneske urent« (Matt 15:11). David O. McKay sagde: »Lad aldrig en mand og hustru råbe ad hinanden, ðmedmindre huset brænderЫ (Stepping Stones to an Abundant Life, red. Llewelyn R. McKay, 1971, s. 294). Fysiske overgreb er vrede, som er gået helt amok, og de kan aldrig retfærdiggøres, men er altid uretfærdige. Vrede er et uopdragent forsøg på at påføre andre skyldfølelse eller en grusom måde at forsøge at irettesætte dem på. Det får ofte fejlagtigt betegnelsen revselse, men giver næsten altid bagslag. Derfor lyder advarslen i skriften: »Mænd, elsk jeres hustruer, og vær ikke hårde mod dem«, og »Fædre, I må ikke tirre jeres børn, så de mister modet« (Kol 3:19, 21). Valg og ansvarlighed er uadskillelige principper. Eftersom at vrede er et valg, ligger der en kraftig advarsel i proklamationen om, »at personer . . . som misbruger deres ægtefælle eller deres børn . . . en dag skal stå til ansvar over for Gud.« En forståelse af sammenhængen mellem handlefrihed og vrede er det første skridt til at fjerne den fra vores liv. Vi kan vælge ikke at blive vrede. Og vi kan træffe det valg her i dag, lige nu. »Jeg vil aldrig blive vred mere.« Tænk over den beslutning. Afsnit 121 i Lære og Pagter er et af de bedste kildematerialer om korrekte ledelsesprincipper. Dem, der især kan drage nytte af afsnit 121, er nok ægtefæller og forældre. Vi skal lede vores familier ved overbevisning, langmodighed, mildhed, sagtmodighed og uskrømtet kærlighed (se L&P 121:41-42). Må ethvert barns drøm om at have en familie, som er god mod dem her på jorden, blive til virkelighed. Det er min bøn og mit vidnesbyrd i Jesu Kristi navn. Amen.