Ældste Donald L. Staheli
De Halvfjerds
Herren erkender, at mange af os har en tendens til at gå bort fra hans råd, når det går os godt, men når problemerne melder sig, søger vi ham og hans velsignelser.
Brødre og søstre, jeg føler ydmyghed og taknemlighed for den kaldelse, der gør, at jeg står her i dag. Jeg er velsignet med en vidunderlig hustru og familie. Jeg føler mig opbygget af den styrke, der udvises af Brødrene, som det er min velsignelse at tjene sammen med. Men mest af alt glæder jeg mig over mit forhold til Frelseren. Jeg bærer mit personlige vidnesbyrd om, at han lever, og at han leder sin kirke gennem vores elskede profet og præsident Gordon B. Hinckley.
Det forgangne år, hvor jeg har omstillet mig fra den travle forretningsverden til at forsøge at være en trofast fuldtidstjener for vor himmelske Fader og et særligt vidne om Jesus Kristus, har været en smuk oplevelse for mig. Jeg er blevet mere opmærksom på det ansvar, de velsignelser og muligheder, som evangeliet tilbyder os alle, hvis vi vil være lydige mod dets principper.
Præsident Boyd K. Packer har ved flere lejligheder sagt, at »vi alle har ret til Helligåndens inspiration og vejledning.« Og derefter tilføjer han: »Vi lever alle langt fra op til det privilegium.« Mens jeg har funderet over hans udtalelse, er det gået op for mig, at mange af os går glip af nogle åndelige muligheder og velsignelser ved at lade »det, der har størst betydning blive tilsidesat til fordel for det, der har mindst betydning.«
Hvis vi blev spurgt om, hvad der betød mest her i livet, ville de fleste af os hurtigt svare: »Vores familie og den mulighed, som evangeliet giver os for at blive en celestial familie, der lever sammen for evigt.« Men hverdagens pres trækker os ofte langsomt væk fra det mål, som vi så stolte påberåber os. Og når det sker, bliver de prioriteter, der burde betyde mest for os, afhængige af det, der synes så betydningsfuldt i øjeblikket, men som kun har lille eller ingen betydning for vore langsigtede mål. Og i mange tilfælde leder fristelserne og presset til at jagte disse mindre betydningsfulde ting os ud på livets forkerte stier.
Præsident Spencer W. Kimball advarede os om, at »verdens bekymringer er så mange og så besnærende, at selv gode mennesker ledes fra at følge sandheden, fordi de bekymrer sig for meget om de verdslige ting.«1
Livet har givet mig mange lektier om lydighed, men en af dem, jeg husker bedst, lærte jeg som dreng af min hund og min mor. Da jeg var omkring otte år gammel, kom min far hjem med en hundehvalp, som jeg straks gav navnet Spot. Vi blev de bedste venner i verden, og jeg prøvede at lære den nogle tricks og at adlyde, når jeg kaldte. Den var meget lærenem, men kunne ikke overvinde en overvældende trang til at løbe efter biler og gø ad dem, når de kørte ned ad den støvede vej foran vores hjem i en by i det sydlige Utah. Lige meget hvad jeg gjorde, kunne jeg ikke vende Spot af med dette. En dag kom en nabo drønende i sin store lastbil. Han kendte Spot og dens dårlige vane. Da Spot denne gang løb gøende hen mod bilen, skred manden hen mod Spot og kørte den over med baghjulet.
Med tårerne strømmende ned ad kinderne tog jeg Spot i favnen og løb ind i huset og bad min mor og min bror om hjælp. Da vi vaskede blodet væk fra dens hoved, stod det snart klart, at Spots ulydighed havde kostet den livet. Da vi havde begravet Spot og mine tårer var tørret bort, gav min mor mig en af mit livs største belæringer, da hun forklarede lydighedens princip og dets betydning i mit liv. Hun gjorde det klart, at selv små udtryk for ulydighed på længere sigt kan føre til sorg, anger og måske endda døden.
Efterhånden som vi vokser i evangeliet, erfarer vi betydningen af lydighed mod de principper, som altid bringer os i harmoni med Frelserens og profeternes belæringer. Når vi er lydige mod deres belæringer, begynder vi at forstå, hvad Frelseren mente, da han sagde: »Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det.«2
Da vi alle har perioder, hvor lydighed er vanskeligt, kan vi hente hjælp i præsident Hinckleys udtalelse: »Herren vil [ikke] befale os at gøre noget, som vi ikke har magt til. Han vil ikke bede os om at gøre noget, som vi ikke evner.«3
Vi vil alle, men især I unge, gøre klogt i at huske profetens råd, når I udsættes for gruppepres i hverdagen. Efterhånden som vi vokser op og bliver unge voksne og ældre, kræver det konstant revurdering at fastsætte prioriteter og holde en rimelig balance mellem arbejde, kirke og familie.
Af og til kan man spørge sig selv: »Hvis jeg fortsætter med at følge den sti, som jeg følger i øjeblikket, hvor vil den så føre mig hen, og hvad vil der ske med min familie?« Lægger vi grunden til en evig familie, eller lægger vi mere vægt på stoltheden over personlige præstationer og en samling af verdslige trofæer, der bliver sat højere end det, der virkelig burde betyde mest?
Uanset alder eller status i livet er lydighed mod evangeliske principper den eneste sikre vej til evig lykke. Præsident Ezra Taft Benson udtrykte det meget stærkt, da han sagde: »Når lydighed ophører med at være et irritationsmoment og i stedet bliver vores mål, vil Gud begave os med kraft og styrke.«
Mormons Bog er en lang saga om forskellige mennesker, hvis lydighed svingede meget. Følgerne af deres ulydighed står klart. De advarsler, som de fik, kan vi også lære noget af i dag.
Skrifterne gør det klart, at Herren erkender, at mange af os har en tendens til at gå bort fra hans råd, når det går os godt, men når problemerne melder sig, søger vi ham og hans velsignelser. Han har også advaret os om konsekvenserne af vores vildfarelse, at »mit folk må tugtes, til det har lært lydighed, gennem lidelser, om så skulle være«.4
Uanset om vi revses eller udfordres, mens vi kastes frem og tilbage på livets hav, vil lydighed mod Frelserens og profeternes belæringer berettige os til det store løfte, som kong Benjamin har givet dem, der holder Guds bud. »Thi se, de blev velsignet i alle ting, både timelige og åndelige, og dersom de holder trofast ud til enden, bliver de modtaget i himlen for at bo hos Gud i evigtvarende salighed.«5
Når Frelseren siger »kom så og følg mig«6 eller »elsker I mig, så hold mine bud«7, bør vores svar være klart og entydigt. Det er mit vidnesbyrd, at vi føler hans kærlighed og fred, når vi er lydige mod hans ord. I Jesu Kristi navn. Amen.
NOTER:
1. »Lyt til profeterne,« Stjernen, oktober 1978, s. 129.
2. Matt 16:25.
3. »Lad os føre dette værk fremad,« Stjernen, januar 1986, s. 66.
4. L&P 105:6.
5. Mosiah 2:41.
6. Luk 18:22.
7. Joh 14:15.
Previous
