Slå bro over kløften mellem usikkerhed og vished Ældste Richard E. Turley sen. De Halvfjerds Denne herlige genoprettelse har tilvejebragt det, som vi har behov for, for at erkende de vildledte filosofier og livsformer . . . ikke er velbehagelige for vor himmelske Fader. For 10 år siden tilbragte min hustru og jeg det meste af en søndag som vært for en ung kandidat fra Harvard University. Denne unge mand var kommet til Salt Lake City for at se, om Kirken var »ægte«. Hans forældre, som boede i det nordøstlige USA, havde fortalt ham, at de var blevet undervist i missionærlektionerne og havde planer om at blive døbt. Han bad dem om at vente, indtil han kom til Salt Lake City. Under sit besøg på Tempelpladsen og til andre af Kirkens faciliteter sagde han, at han gerne ville tale med en, som også havde en videnskabelig og teknisk baggrund. Mit navn blev foreslået, og jeg blev efterfølgende ringet op. På det tidspunkt var vores tidsskema meget presset, og den eneste dag, hvor vi kunne være sammen med denne unge mand, var søndag. Vi fortalte ham, at hvis han ville se, hvordan mormonerne levede, ville vi med glæde tilbringe dagen sammen med ham. Vi havde en interessant og fornøjelig tid sammen med denne unge mand. Vi tog ham med til to nadvermøder den dag, det ene, hvor en af vore sønner og dennes hustru talte, og det andet møde, hvor vi talte. Da vi kom ind i kirkebygningen, hvor vi skulle tale, blev vi mødt af biskoppen, som hurtigt tog os med ind på sit kontor for at bede sammen. Vi knælede alle, herunder også vores unge ven, rundt om biskoppens skrivebord, hvorefter biskoppen bad en ydmyg bøn fra hjertet. Vi gik fra biskoppens kontor og ind i kirkesalen. Vi introducerede ham til et ungt ægtepar, og han sad sammen med dem under mødet. Min hustru og jeg talte om Mormons Bog, hvilket var helt ideelt for denne unge mand, eftersom han var blevet opfordret til at læse Mormons Bog. Efter mødet inviterede vi ham med hjem, hvor min hustru serverede et af sine dejlige måltider for ham. Resten af tiden blev brugt til at bære vidnesbyrd for ham om Mormons Bog, Jesus Kristus og om genoprettelsen af hans Kirke. Næste dag vendte den unge mand tilbage til Boston. Vi fik senere mulighed for at tale med hans forældre. Han havde fortalt dem, at Mormonkirken er »ægte«. Han fortalte dem også, at han gennem sit studium af Mormons Bog var i stand til at fjerne den tvivl, som han havde haft om Jesus Kristus. Det er vores opfattelse, at denne unge mand havde hævdet at være agnostiker, hvilket vil sige at han ikke troede, at det var muligt at kende Guds natur eller eksistens, undtagen gennem en direkte oplevelse. Heldigvis havde hans besøg i Salt Lake City givet ham en førstehåndserfaring samt mulighed for at observere en dag i en families liv, der tilhørte Kirken. Han kunne imidlertid ikke været kommet til den konklusion, at Jesus er Kristus, alene gennem sine iagttagelser. Da han afsluttede sin læsning af Mormons Bog må han have fundet den vigtigste nøgle til at vide, hvorvidt Mormons Bog er sand eller ej, hvorvidt Jesus er Kristus, og må have fundet den endelige nøgle til at kende sandheden i alle ting. Moroni siger i sit afsluttende kapitel: » . . . gennem den Helligånds kraft kan I kende sandheden i alle ting« [Moroni 10:5] Jeg er igennem årenes løb kommet til den erkendelse, at det kun er gennem Helligåndens kraft, at vi kan slå bro over kløften mellem usikkerhed og vished. Det forklarer, hvorfor Jesus sagde, hvad han sagde til Peter i Cæsarea Filippi. Jesus havde spurgt sine disciple: »ðHvem siger I, at jeg er?Ð (Matt 16:15). Simon Peter svarede: ðDu er Kristus, den levende Guds sønЫ (Matt 16:16). Til dette svarede Jesus: »Salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene« (Matt 16:17). Med andre ord kan Faderen åbenbare til os nu på samme måde, som han åbenbarede til Peter, gennem Helligåndens kraft, at Jesus af Nazaret, hans mest elskede og lydige søn, i sandhed var og er den længe ventede Messias, således som det er blevet forudsagt af alle hans profeter siden verdens begyndelse. Når jeg har tænkt på denne unge mand fra Boston, har jeg ligeledes tænkt på de mange andre unge mennesker, som søger, men som endnu ikke ved, hvor de skal finde svaret på mange af livets spørgsmål. Unge mennesker lever ikke i et vakuum, og de er som alle andre udsat for det, som apostlen Paulus kaldte »hver lærdoms vind.« Lad mig læse fra Paulus' brev til efeserne, hvor han forklarede, hvorfor Herren har givet os apostle og profeter samt andre inspirerede ledere og lærere: »Da skal vi ikke længere være uforstandige børn og slynges og drives hid og did af hver lærdoms vind, ved menneskers terningkast, når de med snedighed fører os på lumske afveje« (Ef 4:11-14). Hvor er jeg taknemmelig for fordums og nutidige profeter, som hjælper os med at være agtpågivende over for dem, der »med snedighed fører os på lumske afveje«. Profeten Esajas så vor tid i et syn, hvor Herren ville »behandle dette folk på underlig og sælsom måde, de vises visdom skal ødelægges, de kloges klogskab tilintetgøres« (Es 29:14). Denne herlige genoprettelse har tilvejebragt det, som vi har behov for, for at erkende de vildledte filosofier og livsformer, som, selv om de er politisk og socialt acceptable, ikke er velbehagelige for vor himmelske Fader. Hvis en agnostiker ved at følge Moronis udfordring kan komme til at tro, så kan andre ligeledes komme til at forstå, hvorfor vi i det hele tage har fået denne jord. I Moses' gengivne skrivelse besvarer Herren vores spørgsmål om formålet med denne jord: »Moses påkaldte Gud og sagde: Jeg beder dig, fortæl mig, hvorfor disse ting er således og hvoraf du dannede dem. Og Gud Herren sagde til Moses: I mit eget øjemed har jeg dannet disse ting . . . Thi se, dette er min gerning og herlighed ­ at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:30-31, 39). Der findes filosofier, som nedgør menneskets stilling på denne jord. I Moses' beretning tror Moses selv, efter at have set Guds skabninger, at mennesket er intet, men Gud gjorde det klart for ham, at mennesket er alt. Et andet eksempel og en anden kilde, som vi må overveje, er Familieproklamationen, som Brødrene udsendte i 1995, og som meget klart forklarer Guds hensigter med menneskeheden og forventningerne til den. Mens jordens nationer bruger milliarder hvert år for at opdage mere om oprindelsen af og formålet med jorden og dens galakse, så findes svaret lige her. Jorden blev skabt til menneskeheden for at hjælpe os med at opnå udødelighed og evigt liv. Detaljerne i forbindelse med skabelsen er uden tvivl interessante, men behovet for at lære mere om vor Skaber og acceptere hans invitation til følge ham, så vi også kan opnå vores fulde muligheder, er en langt højere prioritet. Ånden vil hjælpe os med at slå bro over denne kløft mellem uvished og vished. Jesus Kristus er vores lys (3 Nephi 18:24). Lad os følge dette strålende lys og indbyde andre til at gøre det samme. I Jesu Kristi navn. Amen.