Præsident Gordon B. Hinckley
»Lad os være gode mennesker. Lad os være venlige mennesker. Lad os være gode naboer. Lad os være, hvad medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige bør være.«
Brødre og søstre, mit hjerte er fyldt med taknemmelighed denne morgen, hvor vi er samlet til denne storslåede konference. Jeg er taknemmelig for, at Herren har skånet mig, så jeg kan opleve denne dag. Som jeg mindede de unge piger om, som jeg talte til for en uge siden, var der en, der for nylig gav mig et eksemplar af årbogen fra min gamle high school. Det var det år, jeg tog afgangseksamen. Det er 73 år siden. Jeg gik i klassen fra 1928. Det var fascinerende at bladre gennem den. De fleste af dem, som var så unge og energiske dengang, er gået bort. Der er nogle få tilbage, men de er rynkede og noget usikre i deres bevægelser. Nu og da, når jeg klager over en eller anden lille skavank, siger min hustru: »Det er alderen, gamle dreng.«
Jeg gentager, jeg er dybt taknemmelig over at være i live. Jeg er begejstret over denne vidunderlige tid, vi lever i. Jeg takker Herren for de hengivne og dygtige mænd og kvinder, som gør så meget for at forlænge menneskeliv og gøre det mere bekvemt og behageligt. Jeg er taknemmelig for dygtige læger, som hjælper os med vore skrøbeligheder. Jeg er taknemmelig for vidunderlige venner, som omfatter de prægtige og trofaste hellige over hele verden, som jeg har lært at kende. Tak for det, I gør for mig, for de breve, I sender, for blomster og bøger og forskellige andre udtryk for jeres hensynsfuldhed og kærlighed. Jeg er taknemmelig for gavmilde venner, hvis venlighed har gjort det muligt for mig at komme ud blandt de hellige i jordens nationer, at mødes med dem og at dele mit vidnesbyrd og min kærlighed med dem. Jeg er taknemmelig for min kære hustru, som jeg har været gift med i næsten 64 år. Jeg føler mig taknemmelig for trofaste efterkommere. Herren har velsignet mig på en forunderlig måde.
Jeg er taknemmelig for mine Brødre blandt generalautoriteterne, som er så venlige og ærbødige over for mig. Jeg er taknemmelig for hver eneste i denne store familie, flere end 11 millioner, som udgør Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
Som indledning til denne konference ønsker jeg blot meget kort at aflægge rapport om Kirken.
Den er stærkere end den nogen sinde har været. Den er ikke kun større i antal, men jeg tror, at der hersker større trofasthed blandt de hellige i almindelighed. I løbet af de sidste seks måneder har jeg haft mulighed for at indvie templer over hele jorden, vidt og bredt. Jeg har hørt vidnesbyrd om sandheden af dette værk udtalt på forskellige sprog. Jeg har set den overvældende tro blandt vore medlemmer, som har rejst langt for at komme til disse indvielser. Jeg har været vidne til en vidunderlige vækst inden for tempeltjeneste. Vi ser langsomt, men støt, at der sker fremskridt på de fleste af vore aktivitetsområder.
Jeg er så taknemmelig for, at vi lever i en tid med forholdsvis megen fred. Der raser ingen store verdenskrige. Der er uro her og der, men ikke en stor verdensomspændende konflikt. Vi er i stand til at bringe evangeliet ud til så mange nationer på jorden og velsigne mennesker overalt, hvor det når ud.
Vi er godt på vej med øge uddannelsesmulighederne for vore unge. Vi har bekendtgjort, at Ricks College bliver en fire-årige skole, som skal hedde BYU-Idaho. Vi er taknemmelige for at erfare, at de godkendende myndigheder nu har sagt god for skolen. Det er fantastisk, at det er sket på så kort tid.
Vi opfører nye bygninger i et omfang, som vi aldrig før har drømt om. Det er vi nødt til, hvis vi vil kunne følge med Kirkens vækst.
Velfærdsprogrammet skrider fremad. Vi er især taknemmelige for, at vi i stort omfang har været i stand til at yde humanitær hjælp i mange dele af verden. Vi har fordelt mad, medicin, tøj, sengetøj og andre fornødenheder til hjælp for dem, som pludselig er blevet ofre for en katastrofe.
I aften vil jeg tale til brødrene i præstedømmet om et andet program, som jeg tror vil være af stor interessere for jer.
Et af de vigtigste tegn på vækst og livskraft i Kirken er opførelsen af templer. Jeg har talt om det før, men jeg er så dybt taknemmelig for, at siden vi mødtes sidste gang til generalkonference, har vi været i stand til at nå vores mål om 100 fungerende templer ved udgangen af år 2000, ja faktisk overgik vi det antal. Vi er lige kommet hjem fra at have indviet et tempel i Uruguay, Kirkens fungerende tempel nr. 103.
Det store værk med at bygge templer skrider frem overalt i verden. Forleden kiggede jeg på listen over alle de templer, som fungerer nu eller som er blevet bekendtgjort – der er 121. Jeg var forbløffet over, hvor lang listen var, og hvor utroligt mange forskellige områder de ligger i. Det er vidunderligt, men vi er ikke tilfredse. Vi vil arbejde videre på at bringe templerne ud til medlemmerne og gøre det mere praktisk for sidste dages hellige overalt at modtage de velsignelser, som man kun kan få i disse hellige huse.
Jeg har tidligere sagt, at templets velsignelser repræsenterer fylden af det præstedømme, som Herren talte om, da han åbenbarede sin vilje for profeten Joseph Smith. I og med at templerne lægges meget tættere på vore medlemmers hjem, er det gjort lettere for dem at tage del i de ordinancer, som man kan modtage i Herrens hus for både de levende og de døde.
Der bliver snart indviet templer i Winter Quarters i Nebraska, Guadalajara i Mexico og Perth i Australien. Der er templer under opførelse i Asunción i Paraguay, Campinas i Brasilien, Tri-Cities i Washington, København i Danmark, Lubbock i Texas, Monterrey i Mexico, Nauvoo i Illinois, Snowflake i Arizona og Haag i Holland. Endnu seks templer er blevet bekendtgjort og der bliver snart taget det første spadestik til disse. Derudover har vi besøgt og overvejer at erhverve et betydeligt antal grunde til templer i USA, Mellem- og Sydamerika, Europa og på øerne i havet. Jeg vil ikke nævne navnene på dem, fordi det blot ville skabe spænding, når vi nu endnu ikke har den grund, som de skal bygges på.
Opførelsen af hvert eneste tempel repræsenterer en modning af Kirken. Vi vil fortsætte med at bygge disse hellige Herrens huse, så hurtigt som energien og midlerne tillader. Vi er taknemmelige for de trofaste sidste dages hellige, som betaler deres tiende og gør dette vigtige program muligt.
Vi er ikke foruden kritikere, hvoraf nogle er nedrige og ondskabsfulde. Vi har altid haft dem, og jeg formoder, at vi også har dem i fremtiden. Men vi vil gå fremad, gengælde ondt med godt, være hjælpsomme og venlige og gavmilde. Jeg minder jeg om Herrens belæringer vedrørende dette. I kender dem alle sammen. Lad os være gode mennesker. Lad os være venlige mennesker. Lad os være gode naboer. Lad os være, hvad medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige bør være.
Mine kære brødre og søstre, jeg sætter så stor pris på jeres bønner og jeres kærlighed. Jeg giver udtryk for min kærlighed til jer alle. Måtte himlene åbne sig, og måtte velsignelserne regne ned over jer, når I vandrer i trofasthed for Herren.
Det glæder os nu at gå videre med programmet for denne storslåede forsamling.
Gud velsigne jer, mine elskede medarbejdere, det beder jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.
