Personlig forberedelse til templets velsignelser

Ældste Russell M. Nelson
De Tolv Apostles Kvorum

»De, som går ind i templet, skal også have hellighedens egenskaber . . . Vi kan kun opnå hellighed ved at holde ud og ved vedvarende personlig anstrengelse.«

Ældste Russell M. Nelson

Under præsident Gordon B. Hinckleys inspirerede ledelse er det nu lettere at komme til templet end nogensinde før. På alle templer står ordene »Helliget Herren.«¹ Denne udtalelse beskriver både templet og hensigten med templet som helligt. De, som indtræder i templet, bør også kunne karakteriseres som hellige.² Det kan være lettere at tilskrive en bygning hellighed end et folk. Vi kan kun opnå hellighed ved at holde ud og ved vedvarende, personlig anstrengelse. Herrens tjenere har gennem tiderne advaret mod uhellighed. Jakob, Nephis bror, skrev: »Se, dersom I var hellige, ville jeg tale til jer om hellige ting; men eftersom I ikke er hellige, og I betragter mig som en lærer, er det nødvendigt, at jeg underviser jer om syndens følger«.³

Jeg føler i dag det samme ansvar for at undervise jer. Efterhånden som templerne forberedes til vore medlemmer, er det nødvendigt, at vore medlemmer forbereder sig til at komme i templet.

TEMPLET

Templet er Herrens hus. Grundlaget for enhver ordinance og pagt i templet – frelsesplanens kerne – er Jesu Kristi forsoning. Hver eneste aktivitet og hver eneste lektion og alt, hvad vi gør i Kirken, peger hen mod Herren og hans hellige hus. Vore anstrengelser med at forkynde evangeliet, fuldkommengøre de hellige og forløse de døde leder alle hen til templet. Hvert eneste tempel står som et symbol på vores medlemskab af Kirken,⁴ som et tegn på vores tro på livet efter døden og som et helligt skridt mod evig herlighed både for os og vore familier.

Præsident Hinckley har sagt, at »disse enestående og vidunderlige bygninger og de ordinancer, der bliver udført deri, repræsenterer det højeste i vores tilbedelse. Disse ordinancer bliver de dybsindige udtryk for vores teologi.«⁵

At træde ind i templet er en vidunderlig velsignelse. Men vi må først være værdige. Vi bør ikke være forjagede. Vi kan ikke mindske på vores forberedelse og risikere at bryde pagter, som vi ikke var rede til at indgå. Det ville være værre end slet ikke at indgå dem.

BEGAVELSEN

I templet modtager vi en begavelse, som bogstavelig taget er en gave. Når vi modtager denne gave, må vi kunne forstå dens betydning og vigtigheden af at holde hellige pagter. Hver eneste tempelordinance »er ikke bare et ritual, som man gennemgår, men det er en højtidelig løfteafgivelse.«⁶

Tempelbegavelsen blev givet ved åbenbaring. Den forstås derfor bedst ved åbenbaring, som man bønsomt søger med et oprigtigt hjerte.⁷ Præsident Brigham Young sagde: »Jeres tempelbegavelse er at modtage alle ordinancerne i Herrens hus, som er nødvendige for jer, når I har forladt dette liv, for at I kan gå tilbage til Faderens nærhed og gå forbi engle, som står vagt.«⁸

DEN BESEGLENDE MYNDIGHED

I vores forberedelse til at modtage begavelsen og andre af templets ordinancer bør vi forstå præstedømmets beseglende myndighed. Jesus talte om denne myndighed for længe siden, da han belærte sine apostle: ». . . hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene.«⁹ Denne samme myndighed er blevet gengivet i disse sidste dage. På samme måde som præstedømmet er evigt – uden begyndelse eller ende – således er virkningen af de præstedømmeordinancer, som binder familier sammen for evigt.

Ordinancerne, pagterne, begavelserne og beseglingerne gør det muligt for den enkelte at blive forsonet med Herren og få familier beseglet til hinanden på den anden side af dødens slør. Lydighed mod templets pagter kvalificerer os til evigt liv – som er Guds største gave til mennesket.¹⁰ Evigt liv er mere end udødelighed. Evigt liv er ophøjelse i den højeste himmel – den form for liv, som Gud lever.

TEMPELANBEFALING

Forberedelse omfatter også det at kvalificere sig til en tempelanbefaling. Vor Forløser kræver, at hans templer beskyttes mod vanhelligelse. Intet urent må indtræde i hans hellige hus.¹¹ Og alligevel er alle velkomne, som forbereder sig godt. Hvert eneste menneske, som anmoder om en tempelanbefaling, vil blive interviewet af en dommer i Israel – en biskop – og af en stavspræsident.¹² De besidder nøglerne til præstedømmets myndighed og ansvaret for at hjælpe os med at vide om vores forberedelse og det rigtige tidspunkt, hvor det er passende for os at indtræde i templet. Interviewet med dem vil afgøre adskillige vigtige anliggender. De vil spørge, om vi adlyder tiendeloven, om vi holder visdomsordet og om vi opretholder Kirkens ledere. De vil spørge os om vi er ærlige, om vi er moralsk rene, og om vi ærer den skabende kraft, som er givet til os som en hellig tillid fra vor Skaber.

Hvorfor er disse anliggender så afgørende? Fordi de er åndelige skilleveje. De er med til at afgøre, om vi i sandhed lever som pagtens børn,¹³ og er i stand til at modstå fristelse fra syndens tjenere.¹⁴ Disse interview hjælper med at fastslå, om vi er villige til at leve i overensstemmelse med den sande og levende Guds vilje, eller om vores hjertes hu stadig »står(r) til rigdom og verdens forfængelighed.«¹⁵

Sådanne krav er ikke vanskelige at forstå. Da templerne er Herrens hus, så er det ham, som sætter adgangskravene. Vi træder ind som hans gæster. At have en tempelanbefaling er et uvurderligt privilegium og et synligt tegn på lydighed over for Gud og hans profeter.¹⁶

FYSISK FORBEREDELSE TIL TEMPLET

Man forbereder sig fysisk til templet ved at klæde sig passende. Dette er ikke et sted til afslappet tøj. »Vi bør klæde os på en sådan måde, så vi ville føle os godt tilpas ved at deltage i et nadvermøde eller en højtidelig og fornem forsamling.«¹⁷

I templet er alle klædt i pletfrit hvidt for at minde os om, at Gud ønsker et rent folk.¹⁸ Nationalitet, sprog eller stilling i Kirken har mindre betydning. Alle sidder side ved side med samme påklædningsform og betragtes lige i vor Skabers øjne.¹⁹

Brude og brudgomme indtræder i templet for at blive gift for tid og al evighed. Der bærer brudene hvide kjoler – langærmede, sømmelige i design og stof samt uden overdådig pynt. Brudgommene er ligeledes klædt i hvidt. Og brødre, som kommer for at bevidne bryllupper, kommer ikke i smoking.

At bære tempelklædningen har dyb symbolsk betydning. Det repræsenterer en vedvarende forpligtelse.²⁰ På samme måde, som Frelseren var et eksempel på behovet for at holde ud til enden, bærer vi trofast tempelklædningen som Guds rustning.²¹ På denne måde viser vi vores tro på ham og hans evige pagter med os.²²

ÅNDELIG FORBEREDELSE TIL TEMPLET

Udover den fysiske forberedelse forbereder vi os også åndeligt. Da templets ordinancer og pagter er hellige, er vi under en hellig forpligtelse til ikke at tale om det, som sker i templet, uden for templet. Der er imidlertid visse principper, som vi kan drøfte.

Hvert eneste tempel er et lærdommens hus.²³ Der bliver vi undervist i Herrens veje.²⁴ Hans veje er anderledes end andres. Hans vej er fra fordums tid og er rig på symbolik. Vi kan lære meget ved at overveje virkeligheden af det, som hvert enkelt symbol står for.²⁵ Templets lærdomme er smukke i deres enkelhed og ganske enkelt smukke. De forstås af den ydmyge, og alligevel kan de sætte liv i selv de dygtigste hjerners intellekt.

Åndelig forberedelse styrkes ved studium. Jeg vil gerne anbefale, at medlemmer, som drager til templet for første gang læser om syv emner:²⁶ Salvelse²⁷, forsoning²⁸, Kristus²⁹, pagt³⁰, Adams fald³¹, ofre³² og templer³³. Ved at gøre det danner man et solidt grundlag.

Man kan også læse i Det Gamle Testamente³⁴ og Mose og Abrahams bøger i Den Kostelige Perle. Sådan en gennemgang af den fordums skrift bliver endnu mere oplysende, efter man er blevet bekendt med tempelbegavelsen. Disse hellige skrifter understreger tempeltjenesten fra verdens begyndelse.³⁵

Til hver ordinance er der en p agt – et løfte. En pagt med Gud er ikke restriktiv, men beskyttende. Sådan et koncept er ikke nyt. Hvis vores vandforsyning fx ikke er ren, så filtrerer vi vandet for at fjerne skadelige stoffer. De guddommelige pagter hjælper os med at filtrere de urenheder bort fra vores sind, som kan skade os. Når vi vælger at fornægte os selv al ugudelighed,³⁶ så mister vi ikke noget af værdi og opnår det evige livs herlighed. Pagter holder os ikke nede, de løfter os op over de begrænsninger, som vores egen kraft og indsigt udgør.

EVIGT PERSPEKTIV

Præsident Hinckley har forklaret dette ophøjede perspektiv: »Der findes et mål, som går ud over opstandelsen,« sagde han. »Det er ophøjelse i vor Faders rige . . . Det begynder med en accept af ham som vores evige Fader og hans søn som vores levende Forløser. Det omfatter deltagelse i forskellige ordinancer, som hver især er vigtig og nødvendig. Den første af disse er dåb ved nedsænkning i vand, uden hvilken man i henhold til Frelseren ikke kan indtræde i Guds rige. Derefter følger Åndens fødsel, Helligåndens gave. Derefter vil der i årenes løb for mændenes vedkommende ske en ordination til præstedømmet, efterfulgt af templets velsignelser for både mænd og kvinder, som er værdige til at indtræde deri. Disse tempelvelsignelser omfatter tvætning og salvelse, så vi kan træde rene frem for Herren. De omfatter . . . tempelbegavelsen med dens ansvar og velsignelser, som motiverer os til at leve i overensstemmelse med evangeliets principper. De omfatter beseglende ordinancer, hvorved det, som bliver bundet på jorden, også bindes i himlen og derved tilvejebringer en fortsættelse af familien.«³⁷

Jeg har lært, at templets velsignelser har størst betydning, når døden bortrøver en kær fra familiens kreds. At vide at denne adskillelsens smerte kun er midlertidig, tilvejebringer en fred, som overgår al normal forstand.³⁸ Døden kan ikke adskille familier, som er beseglet i templet. De opfatter døden som en nødvendig del af Guds store plan for lykke.³⁹

Et sådant perspektiv hjælper os med at bevare troskab over for de pagter, som er indgået. Præsident Boyd K. Packer har fremhævet, at »ordinancer og pagter bliver vore forudsætninger for at kunne indtræde i [Guds] nærhed. For at kunne modtage dem værdigt må vi søge hele livet, og at holde dem derefter er vores udfordring i livet.«⁴⁰

Templets ordinancer forholder sig til personlig udvikling og ligeledes til forløsningen af afdøde forfædre. »Thi deres frelse er nødvendig og væsentlig for vor frelse . . . ðde kan (ikke) fuldkommes uden os,Ð ej heller kan vi fuldkommes uden vore døde.«⁴¹ Tjeneste på deres vegne tilvejebringer gentagne muligheder for at tilbede i templet. Og denne tjeneste kalder på forpligtelse og planlægning. Ved at gøre det for andre, som de ikke kan gøre for sig selv, følger vi Frelserens mønster, som tilvejebragte forløsningen for at velsigne andre menneskers liv.

En dag vil vi møde vores Skaber og stå foran ham ved dommen.⁴² Vi vil blive dømt i henhold til vore ordinancer, pagter, gerninger og vores hjertes ønsker.⁴³

Kan enkeltpersoner, som er rede til templets velsignelser, gøre en forskel i en verden, som er smittet med åndelig forfald? Ja! Disse hellige er »Herrens pagts folk . . . udrustet med retfærdighed og med Guds kraft i stor herlighed.«⁴⁴ Deres eksempel kan opløfte hele menneskeheden. Om dette bærer jeg vidnesbyrd om i Jesu Kristi navn. Amen.

NOTER

1. Se 2 Mos 28:36; 39:30; Sl 93:5. Disse ord findes oversat på templer i ikke-engelsktalende områder. »Hellig for Herren« i 1992-oversættelsen.
2. Se 2 Mos 19:5-6; 3 Mos 19:1-2; Sl 24:3-5; 1 Thess 4:7; Moroni 10:32-33; L&P 20:69; 110:6-9; se også LDS Bible Dictionary, Holiness, s. 703-704.
3. 2 Nephi 9:48.
4. Se »Following the Master: Teachings of President Howard W. Hunter,« Ensign, april 1995, s. 21-22; »Det store symbol på vores medlemskab,« Stjernen, nov. 1994, s. 3.
5. »Om missioner, templer og forvaltninger,« Stjernen, jan. 1996, s. 55.
6. Gordon B. Hinckley, Teachings of Gordon B. Hinckley, 1997, s. 638.
7. Se Moroni 10:4-5.
8. Discourses of Brigham Young, red. John A. Widtsoe, s. 416.
9. Matt 16:19.
10. Se L&P 14:7.
11. Se L&P 109:20; se også Es 52:11, Alma 11:37; 3 Nephi 27:19.
12. Eller grenspræsidenten og missionspræsidenten.
13. Se 3 Nephi 20:26; se også Russell M. Nelson, »Pagtens børn«, Stjernen, juli 1995, s. 32-35.
14. Se Rom 6:17,20; L&P 121:17.
15. Alma 7:6.
16. Præsident Hinckley sagde: »Jeg opfordrer vore medlemmer overalt, med al den overtalelse, jeg kan præstere, til at leve værdigt til at have en tempelanbefaling, til at få en og betragte den som et værdifuldt aktiv, og til at gøre en større indsats for at tage til Herrens hus og få del i den ånd og de velsignelser, de får deri« (»Om missioner, templer og forvaltninger«, Stjernen, jan. 1996, s. 56).
17. Boyd K. Packer, The Holy Temple, 1980, s. 73.
18. Se Neal A. Maxwell, »Not My Will, But Thine«, 1988, s. 135; se også L&P 100:16.
19. Dette minder os om, at »Gud [gør ikke] forskel på nogen« (ApG 10:34; se også Moroni 8:12).
20. Herren har forsikret os, at selv om »bjergene viger og højene rokkes, men min kærlighed viger ikke fra dig, ej heller skal pagten med mit folk rokkes« (JSO, inspirerede oversættelse, Es 54:10). Vi ønsker selvfølgelig ikke nogensinde med vilje at gøre noget, som vil fjerne hans evige pagtsemblem fra os.
21. Se Ef 6:11-13; se også Alma 46:13, 21; L&P 27:15.
22. I et brev dateret 10. oktober 1988 skrev Det Første Præsidentskab: »Der ses ofte blandt Kirkens medlemmer ting, som lader formode, at nogle medlemmer ikke helt forstår de pagter, de indgår i templet om at bære deres tempelklædning i overensstemmelse med begavelsens egentlige hensigt.
Kirkens medlemmer, som er blevet iklædt tempelklædningen i templet, har indgået pagt om at bære den i hele livet. Det betyder, at den skal bæres som undertøj både dag og nat . . . Løftet om beskyttelse og velsignelser afhænger af værdighed og trofasthed i at holde pagterne.

Den grundlæggende lære må være at bære tempelklædningen og ikke søge anledninger til at tage den af. Derfor bør medlemmerne ikke tage hele eller dele af tempelklædningen af, når de skal udføre havearbejde eller slappe af hjemme i badetøj eller uanstændigt tøj. De bør heller ikke tage den af, når de deltager i fritidsaktiviteter, hvor de med rimelighed kan have den på under det almindelige tøj. Når tempelklædningen skal tages af, f.eks. ved svømning, bør den tages på igen, så hurtigt som muligt.

Principperne om anstændighed og om at holde legemet passende påklædt er nødvendigvis en del af pagten og bør være afgørende for beskaffenheden af alt det tøj, man har på. Medlemmer af Kirken, der har modtaget deres begavelse, bærer tempelklædningen som en påmindelse om de hellige pagter, de har indgået med Herren samt som en beskyttelse mod fristelser og ondskab. Hvorledes tempelklædningen bæres er det ydre udtryk for en indre forpligtelse til at følge Frelseren.«

23. Se L&P 88:119; 109:8.
24. Han er i virkeligheden vejen (se Joh 14:6).
25. Se John A. Widtsoe, »Temple Worship,« Utah Genealogical and Historical Magazine, apr. 1921, s. 62.
26. Medlemmer af Kirken, som er fra ikke-engelsktalende områder vil i løbet af kort tid, når Guide til skrifterne udgives, kunne finde lignende emner.
27. Side 609, afsnit 1, 4.
28. Side 617, afsnit 1-2.
29. Side 633, afsnit 1-3.
30. Side 651, afsnit 1-2.
31. Side 670, afsnit 1-2.
32. Side 765-766, afsnit 1.
33. Side 780-781, afsnit 1-3.
34. Følgende kapitler har særlig interesse: 2 Mos 26-29, 39; 3 Mos 8; 2 Sam 12 (vers 20); 2 Krøn 6-7; Es 22; Ez 16.
35. Se L&P 124:40-41.
36. Se Moroni 10:32; JSO Matt 16:26.
37. »Temples, and Temple Work,« Ensign, feb. 1982, s. 3.
38. Se Fil 4:7.
39. Se Alma 42:8.
40. »Pagter«, Stjernen, juli 1987, s. 19.
41. L&P 128:15.
42. Se 2 Nephi 9:41.
43. Se L&P 137:9.
44. 1 Nephi 14:14.