Carol B. Thomas
Førsterådgiver i Unge Pigers hovedpræsidentskab
»Offer er et forbløffende princip . . . det kan i os udvikle en dyb kærlighed for hinanden og vor Frelser, Jesus Kristus.«
Som mor synes jeg, at en af de mest hjerteskærende beretninger i Det Gamle Testamente er den om Abraham, hvor Herren beder ham bringe sin unge søn Isak som et offer. Sara må have været mindst 100 år gammel, da Isak blev ført op på bjerget. Jeg tror, at Abraham i sin venlighed nok undlod at fortælle hende, hvad han havde til hensigt at gøre, og det betød, at han måtte udholde denne store prøve på tro alene.
Præsident Lorenzo Snow har engang sagt: »Ingen dødelig kunne have gjort, hvad Abraham gjorde . . . medmindre han var inspireret og havde et strejf af guddommelighed i sig til at modtage denne inspiration« (The Teachings of Lorenzo Snow, red. Clyde J. Williams, s. 116).
Begyndende med Adam har alle Det Gamle Testamentes profeter holdt offerloven. Det at ofre er uløseligt knyttet til den celestiale lov og henleder vores opmærksomhed på det herligste af alle ofre, vor Frelser, Jesu Kristus.
Præsident Gordon B. Hinckley definerede offervilje så smukt, da han sagde: »Uden offervilje er der ingen sand tilbedelse af Gud . . . ðFaderen gav sin Søn, og Sønnen gav sit liv,Ð og vi tilbeder ikke, medmindre vi giver – giver af vore midler . . . vores tid . . . kræfter . . . talent . . . tro . . . [og] vidnesbyrd« (Teachings of Gordon B. Hinckley, 1997, s. 565).
Brødre og søstre, offerloven er en af de egenskaber, der adskiller os fra resten af verden. Vi er et pagtsfolk, velsignet med mange muligheder for at tilbede og at give, men er vi fuldstændig omvendt til princippet om at ofre? Jeg kommer til at tænke på den rige, unge mand, som blev undervist af Frelseren, og som spurgte: »Hvad mangler jeg så?« (Se Matt 19:20). Jesus sagde til ham: »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg [alt], hvad du ejer . . . og kom så og følg mig!« (Matt 19:21).
Lad os tale om tre måder, hvorpå offervilje kan hjælpe os til at følge Frelseren: Undervise vores familie, give til de fattige og trængende og deltage i missioneringen.
For det første, hvordan kan vi lære vores familie at ofre? Min morfar, Isak Jacob, var et stort eksempel for mig. Morfar var fåreavler, og han sendte fire af sine sønner på mission. Under den store lavkonjunktur i 30'erne fik min mor mulighed for at tjene, og hun blev kaldet til at tage til Canada.
Morfar fik store problemer, da han blev indkaldt af banken og spurgt, hvad det var for 50 dollars om måneden, der blev overført til min mors mission. Han havde optaget et lån og betalte 12 procent i rente. Bankledelsen var ikke tilfredse og bad ham hente mor hjem fra hendes mission.
Næste dag gav morfar dem sit svar: »Hvis den pige kommer hjem, kan I få fårene, og jeg skal levere dem på jeres dørtrin.« Dette overrumplede bankledelsen. De benyttede allerede morfar til at tage sig af andre fårebesætninger, som de havde anskaffet sig, og de havde ikke andre til at tage sig af alle de får. Mor fuldendte sin mission, og morfars eksempel lærte hans familie betydningen af at ofre.
Når vi lærer vores familie at ofre, bør vi også lære dem at fornægte sig selv. Der fortælles følgende anek-dote om borgerkrigstidens general Robert E. Lee, som, da en kvinde bad ham om et godt råd angående opdragelsen af sit barn, svarede: »Lær [dit barn] at fornægte sig selv« (se Joseph Packard, Recollections of a Long Life, s. 158).
Vi må undgå at overøse vore børn med materielle ting. Vi kan komme til at berøve et barn forventningens glæde, hvis vi giver det for meget. Hvis vi aldrig lader det ønske sig noget, kommer det aldrig til at nyde glæden ved at få det.
Opfordrer vi vore børn til at ofre sig ved at give deres tid og ressourcer, som f.eks. ved at hjælpe en ensom nabo eller ved at være venner med en, som har behov for det? Når de koncentrerer sig om andres behov, bliver deres egne behov mindre vigtige. Sand glæde findes ved at ofre sig for andre.
For det andet kan vi give mere gavmildt til de fattige og trængende. Når jeg besøger Kirkens medlemmer, bliver jeg overvældet af de trofaste sidste dages helliges godhed. En ung mand i Colombia, der blev opdraget af sin bedstemor, ejede flere skoreparationsforretninger og tjente som pedel i sit ward. Da han blev kaldet til at tage på mission, havde han ikke blot opsparet tilstrækkelig med penge til at betale for sin egen mission, men bidrog også med ekstra midler til underhold for en anden missionær.
Hvad med at dele vores mad, tøj og møbler med andre? Herren befaler, at vi ikke begærer vores egen ejendom (se L&P 19:26). Mange steder er vi velsignet ved at have Deseret Industries. Vi kan lære vore børn jævnligt at gennemgå deres skabe og give andre noget af deres tøj, mens det endnu er moderne, og derved give andre mulighed for også at klæde sig pænt.
Vi bliver belønnet ved at dele vore materielle goder med andre. Kong Benjamin minder os om dette, når han siger: »For . . . at I kan blive ved med at have forladelse for jeres synder fra dag til dag, at I kan vandre uden skyld for Gud, ønsker jeg, at I skal dele af jeres gods med de fattige . . . give de sultne at spise, klæde de nøgne, besøge de syge og yde dem lindring« (Mosiah 4:26). Vi kan alle være på udkig efter mange muligheder i vores liv for at give – at dele med andre.
Det tredje område med hensyn til at ofre er missionering. Som en del af vores opgave med at besøge ward og grene overalt i Kirken, ser vi det enorme behov for ældre missionærer. I kan ikke forestille jer alt det gode, de gør, mens de elsker missionærerne og underviser de lokale medlemmer i Kirkens lære og kultur.
For nylig tog præsident Hinckley til en stavskonference i et velhavende område, hvor kun fire ældre ægtepar var på mission. Idet han håbede at kunne inspirere flere medlemmer til at tjene, lovede han dem, at deres børn og børnebørn slet ikke ville savne dem, mens de var væk. Med opfindelsen af e-mail kan ældre missionærer sende og modtage venlige breve næsten hvilken som helst dag, det skulle være.
Jeres mange års erfaring vil blive til velsignelse for andre, og I vil opdage, hvor vidunderlige mennesker virkelig er. Verdens missioner har brug for jer! Bed om at få eventyrets ånd og et ønske om at tage på mission. Det er mere spændende end at rejse rundt med en autocamper eller sidde i en gyngestol.
Unge mennesker, vi håber, at I er begejstret for at missionere. I sidste uge blev hver eneste unge pige i Kirken opfordret til at føre en anden ung pige ind i fuld aktivitet. Hvor ville det være dejligt, hvis de unge mænd sammen med os vil deltage i denne indsats.
Mange af jer gør bemærkelsesværdige ting. Megan, en ung pige, bad i mange måneder for to af sine venner, som ikke var medlemmer af Kirken, og fik en af dem indskrevet i seminar og den anden til at blive undervist af missionærerne. For nylig blev disse to piger døbt. Kirken har brug for jer. Præsident Hinckley kan ikke gå ned gennem gangene på jeres skole og undervise jeres venner – men det kan I, og Herren regner med jer. Vi er så stolte over det mod, I udviser, når I fortæller jeres venner om jeres kærlighed til evangeliet.
Offer er et forbløffende princip. Når vi villigt giver af vores tid og talenter og alt, hvad vi ejer, bliver det en af vores reneste måder at tilbede på. Det kan udvikle i os en dyb kærlighed for hinanden og vor Frelser, Jesus Kristus. Ved at ofre kan der ske en forandring i vores hjerte. Vi lever tættere på Ånden og har mindre lyst til det, der hører verden til.
Præsident Hinckley underviste i en stor sandhed, da han sagde: »Det er ikke et offer at efterleve Jesu Kristi evangelium. Det er aldrig et offer, når man får mere igen, end hvad man har givet. Det er en investering . . . en investering, der er større end nogen anden . . . Renterne af den er evige« (Teachings of Gordon B. Hinckley, s. 567-568).
Det er beroligende at vide, at det ikke forventes, at vi foretager denne investering alene. Ligesom Abraham fordum har vi noget guddommeligt i vores indre, som modtager inspiration fra himlens kræfter. Brødre og søstre, jeg beder om, at vi ved at gøre disse ting vil blive mere omvendt til princippet om at ofre, og at dette storslåede princip vil føre os nærmere vor Frelser. I Jesu Kristi navn. Amen.
Previous
