Ældste L. Lionel Kendrick
De Halvfjerds
»Der er forskel på blot at komme i templet og have en stor, åndelig oplevelse.«
En af de store velsignelser, som vi nyder i vor tid, er muligheden for at komme i templet. Med et stadig stigende antal templer er templets velsignelser til rådighed for et voksende antal medlemmer af Kirken.
Disse velsignelser bør vi ikke tage let på. Frelseren har givet denne befaling: »Driv ikke spøg med hellige ting« (L&P 6:12). Templet og de hellige ordinancer er i sandhed hellige, og vi bør være åndeligt følsomme over for dem. Det er en hellig velsignelse at komme i templet for at tilbede Herren.
Der er forskel på blot at komme i templet og have en stor, åndelig oplevelse. Templets virkelige velsignelser får vi først, når vi beriger vores tempelbesøg. For at kunne gøre dette, må vi føle ærbødighed for templet og være indstillet på at tilbede.
EN ÆRBØDIG ÅND
Alle, som kommer i templet, bør huske det råd Herren gav, da han sagde: »Nær . . . ærefrygt for min helligdom« (3 Mos 19:30). Ærbødighed er et udtryk for dyb respekt, ære og tilbedelse af Herren. Det er at have ærbødighed for hans navn, for hans ord, for hans ordinancer og pagter, for hans tjenere, for hans kirkebygninger og for hans templer.
Det er et ydre tegn på en indre følelse, som vi har over for ham. Vi bør altid huske på, at det er på hans invitation, at vi kommer til hans hellige hus, Herrens tempel. Vi bør tage imod hans invitation ved at være værdige, ved at være forberedte og ved at prioritere templet højt i vores liv. Mens vi er i templet, bør vi handle, som om vi var i hans hellige nærhed.
Det at være ærbødig er ikke kun at være stille. Det indebærer en bevidsthed om, hvad der finder sted. Det indebærer et guddommeligt ønske om at lære og at være modtagelig for Åndens tilskyndelser. Det indebærer, at man stræber efter mere lys og kundskab. Manglende ærbødighed er ikke kun respektløshed over for Guddommen, men det gør det også umuligt for Ånden at lære os det, som vi har brug for at vide.
Det er i templet, at vi må tale med et ærbødigt tonefald. Ærbødighed er hverken uvæsentligt eller trivielt. Det har evige følger og bør behandles som af guddommelig beskaffenhed. For at kunne være ærbødige i templet må vi fornemme, at det er et rent sted og et helligt sted.
Et rent sted. Templet er et rent sted. Det er af allerstørste vigtighed, at vi holder templet rent og helligt. Frelseren har givet dette løfte:
»Og om mit folk bygger mig et hus i Herrens navn og ikke lader noget urent komme derind . . . skal min herlighed hvile over det.
Ja, og jeg vil være nærværende der; thi jeg vil komme ind i det« (L&P 97:15-16).
De, der træder ind i templet, bør forberede både hjertet og sindet. De bør være i stand til at svare bekræftende på de spørgsmål, som Alma stillede, da han sagde: »Kan I se op til Gud på den dag med rent hjerte og rene hænder: Jeg spørger jer: Kan I se op med Guds billede prentet i bevidstheden?« (Alma 5:19).
Når vi er ærbødige i templet, er vi med til at holde det rent og helligt, fri for det, der forstyrrer og krænker Ånden. Vi må huske ikke at sige eller gøre noget, der ville krænke Herren.
Præsident David O. McKay gav følgende råd: »Når I træder indenfor i en kirkebygning, kommer I ind i vor himmelske Faders nærhed, og denne tanke bør i tilstrækkelig grad tilskynde jer til at berede jeres hjerte, jeres sind og endog jeres påklædning, så I på passende og sømmelig vis kan sidde i hans nærhed« (Improvement Era, juli 1962, s. 509).
Ærbødighed indebærer, at vi tænker, taler, føler og handler, som om vi var i Herrens nærhed.
Et helligt sted. Templet er et helligt sted. Det er det helligste sted på jorden og bør behandles med den allerstørste grad af ærbødighed og respekt. Ærbødighed i templet er over for Herren et udtryk for, at vi betragter det som helligt, og at vi anerkender, at det virkelig er hans hellige hus.
EN TILBEDENDE ÅND
Templet er et sted, hvor vi tilbeder. Ærbødighed er en ophøjet form for tilbedelse. Det er den form for tilbedelse, som findes i det celestiale rige. I det syn om de forskellige grader af herlighed, som profeten Joseph Smith fik, blev denne celestiale tilbedelse beskrevet med disse ord:
»Og således så vi de celestiales herlighed . . . hvor Gud Faderen regerer på sin trone for evig,
for hvis trone alting bøjer sig i ydmyg ærbødighed og giver ham æren fra evighed til evighed« (L&P 76:92-93).
Vores tilbedelse i templet er en forberedelse til at leve i vor himmelske Faders og hans Søns nærhed. Vi bør tilbede dem i ydmyghed og ærbødighed.
Sand tilbedelse af Herren i hans hellige hus betyder, at vi bør berige vores tempelbesøg. Vi kan få en stor, åndelige oplevelse i templet ved at gøre følgende:
For det første må vi lægge verden bag os, når vi træder ind i templet.
For det andet må vi stræbe efter at opnå yderligere lys og kundskab.
Læg verden bag dig. Når vi træder ind i templet, bør vi lægge verden bag os. Vi bør føle, hvordan det vil være, når vi træder ind i Herrens nærhed? Vi kan tænke over, hvilke tanker, vi ville have, og hvilke samtaler vi ville føre i hans hellige nærhed. Hvis vi kan fatte betydningen af denne fremtidige begivenhed, er det med til at forberede os til at træde ind i hans nærhed og til at lægge verden bag os, når vi træder ind i hans tempel.
1. Tanker
Når vi træder ind på tempelområdet, bør vi lægge vore verdslige tanker bag os og fokusere på de hellige ansvar, som er vore, når vi tjener i Herrens hus.
Vore tanker bør være åndelige. Vi må huske på, at Herren kender vore tanker. Han talte til Ezekiel og sagde: »Jeg kender jeres tanker« (Ez 11:5).
2. Ordvekslinger
Frelseren har givet os et storslået råd angående vore ordvekslinger i templet. Han sagde: »Afstå derfor fra al letfærdig tale, al latter . . . al stolthed og letsindighed« (L&P 88:121).
På samme måde som vi lægger vore verdslige tanker bag os, når vi træder ind på tempelområdet, således bør vi også lægge vore verdslige samtaler bag os. Det er ikke passende at tale om eller drøfte forretninger, fornøjelser eller aktuelle begivenheder i templet.
Det er ikke blot vigtigt, hvad vi siger i templet, men også hvordan vi taler. Vi bør altid tale i et blidt og dæmpet tonefald overalt i templet. Dette bør være vores tempelstemme.
Der bør herske stilhed i de værelser i templet, hvor der udføres hellige ordinancer, bortset fra nødvendige ordvekslinger i forbindelse med ordinancernes udførelse. Disse ordinanceværelser er hellige, og bør ikke benyttes til nogen verdslige samtaler overhovedet.
Frelseren har givet os et kærligt råd, som hjælper os til at berige vores tempelbesøg ved at lægge verden bag os: »Og sandelig siger jeg dig: Du skal lægge de verdslige ting til side og søge det, der hører til en bedre verden« (L&P 25:10).
Måske ville det være passende for os at erindre os Frelserens irettesættende ord til David Whitmer:
»Dit sind har været mere bekymret for denne verdens ting end for de ting, der tilhører mig . . . Du har ikke givet agt på min Ånd . . .
Derfor er du blevet overladt til dig selv for at adspørge mig« (L&P 30:2-3).
Stræb efter at opnå yderligere lys og kundskab. Det er ikke en passiv proces at opnå yderligere lys og kundskab. Det indebærer, at man fokuserer på det, der hører Ånden til, og at man stræber efter at drage de åndelige erfaringer, man kan. Frelseren gav følgende råd: »Og dersom I kun har øje for min ære, skal jeres hele legeme blive opfyldt med lys, og der skal intet mørke være i jer, og det legeme, der er fyldt med lys, fatter alle ting« (L&P 88:67).
Helligånden er vores lærer i templet. Han underviser i principper af evig betydning. Det er under denne undervisning, at vi ser sammenhængen mellem det jordiske og det evige. Vi skal huske på, at Ånden kun underviser dem, der er lærevillige. Hvis vi træder ind i templet og stræber efter at opnå yderligere lys og kundskab, kan vi lære og forstå noget nyt under tempelbesøget. Frelseren lovede: »Det, der er af Gud, er lys; og den, der . . . forbliver i Gud, får mere lys, og det lys bliver klarere og klarere indtil den fuldkomne dag« (L&P 50:24).
Konklusion
Må vi berige vores tempelbesøg ved hjælp af en ærbødig ånd og behandle det som et rent sted og et helligt sted. Må vi berige vores tempelbesøg ved hjælp af en tilbedende ånd ved at lægge verden bag os og stræbe efter at opnå yderligere lys og kundskab. Hvis vi gør dette, velsigner Herren os, og vi bliver rede til at leve i hans hellige nærhed. Dette vidner jeg om i Jesu Kristi hellige navn. Amen.
Previous
