Hvordan kan jeg blive den kvinde, jeg drømmer om at blive? Præsident Gordon B. Hinckley »I er den Almægtiges døtre. Jeres muligheder er ubegrænsede. Jeres fremtid er storslået, hvis I behersker den.« Tak for denne smukke salme. Tak for jeres bønner, tak for jeres tro, tak for det, I er. Unge piger i Kirken, mange tak. Og tak til jer, søster Nadauld, søster Thomas, søster Larsen for de vidunderlige taler, I har holdt for disse unge piger i aften. Hvor er I et vidunderligt skue. Hundredtusindvis af andre er samlet over hele verden. De hører os på mere end en snes forskellige sprog. Vores tale bliver oversat til deres modersmål. Det er et overvældende ansvar at tale til jer. Samtidig er det også en kolossal mulighed. Jeg beder om Åndens vejledning, Helligåndens, som vi har hørt så meget om i aften. Skønt I er af forskellig nationalitet, tilhører I alle én stor familie. I er Guds døtre. I er medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Som unge taler I om fremtiden, og den er lys og fuld af løfter. I taler om håb og tro og store præstationer. I taler om godhed og kærlighed og fred. I taler om en bedre verden, end vi nogen siden har kendt til. I er guddommelige skabninger, I er den Almægtiges døtre. Jeres muligheder er ubegrænsede. Jeres fremtid er storslået, hvis I behersker den. Lad ikke jeres liv drive frugtesløst og slapt for vinden. Forleden var der en, der gav mig et eksemplar af årbogen fra min high school. Det lader til, at når folk bliver trætte af gamle bøger, så sender de dem til mig. Jeg tilbragte en time med at bladre gennem den og se billederne af mine venner fra 73 år tilbage, min klasse på high school i 1928. De fleste i den årbog har nu levet deres liv og er gået bort. Nogle synes at have levet næsten uden formål, mens andre levede og opnåede store ting. Jeg kiggede på ansigterne af de drenge, som var mine venner og kammerater. Engang var de ungdommelige, kvikke og energiske. De, der er tilbage, er nu rynkede og gangbesværede. Deres liv giver stadig mening, men de er ikke så livlige, som de var engang. I den gamle årbog kiggede jeg på ansigterne af de piger, jeg kendte. Mange af dem er gået bort, og resten af dem lever i livets skygge. Men de er stadig smukke og fascinerende. Jeg tænker tilbage på disse unge mænd og piger fra min ungdom, tilbage på hvor I befinder jer i dag. De fleste af os havde det sjovt. Vi nød livet. Jeg tror, at vi havde ambitioner. Den mørke og forfærdelige økonomiske depression, som fejede hen over jorden, lå endnu et år forude. 1928 var et år med store håb og strålende drømme. I de stille øjeblikke var vi alle drømmere. Drengene drømte om bjerge, de skulle bestige, og om deres karrierer. Pigerne drømte om at blive den slags kvinde, som de fleste af dem så i deres mor. Mens jeg har tænkt på dette, har jeg besluttet at kalde min tale i aften for »Hvordan kan jeg blive den kvinde, jeg drømmer om at blive?« For nogle måneder siden talte jeg til jer og de unge mænd i Kirken. Jeg nævnte seks V'er, som I burde stræbe efter. Skal vi nævne dem sammen? Lad os prøve: Vær taknemmelig. Vær dygtig. Vær ren. Vær sand. Vær ydmyg. Vær bønsom. Jeg er ikke den mindste smule i tvivl om, at disse standarder for adfærd vil bringe succes og lykke og fred. Jeg anbefaler dem igen med et løfte om, at hvis I vil følge dem, bliver jeres liv rigt og godt. Jeg tror på, at I vil få succes i jeres bestræbelser. Jeg er sikker på, at når I bliver gamle, vil I se tilbage med påskønnelse på den måde, som I valgte at leve på. I aften vil jeg i min tale til jer unge piger berøre nogle af disse punkter, dog uden at bruge de samme ord. De fortjener at blive gentaget, og jeg anbefaler dem atter for jer. I den årbog, jeg har talt om, findes et billede af en ung pige. Hun var intelligent og livsglad og smuk. Hun var charmerende. For hende kunne livet sammenfattes med ét kort ord: Morskab. Hun gik ud med drengene og dansede dagene og nætterne bort, studerede lidt, men ikke for meget, kun lige nok til at få sådanne karakterer, så hun kunne bestå. Hun giftede sig med en dreng, der var ligesom hende selv. Alkoholen begyndte at styre hendes liv. Hun kunne ikke lade den være. Hun var slave af den. Hendes krop gav efter for dens forræderiske greb. Sørgeligt nok svandt hendes liv bort uden at hun opnåede noget. Der findes et billede af en anden pige i den årbog. Hun var ikke særlig smuk. Men hun havde en dejlig udstråling med et glimt i øjet og et smil på læben. Hun vidste, hvorfor hun gik i skole. Hun gik der for at lære noget. Hun drømte om at blive den kvinde, hun gerne ville være, og tilrettelagde sit liv derefter. Hun vidste, hvordan man morer sig, men hun vidste også, hvornår det var tid til at holde op og koncentrere sig om noget andet. Der gik en dreng på skolen på det tidspunkt. Han kom fra en lille landsby. Han havde meget få penge. Han havde selv sin frokost med i en lille brun papirspose. Han lignede lidt den gård, han kom fra. Der var ikke noget særlig kønt eller flot ved ham. Han var en god elev. Han havde sat sig et mål. Det var højt og syntes til tider at være næsten uopnåeligt. Disse to forelskede sig. Folk sagde: »Hvad ser han dog i hende?« Eller: »Hvad ser hun dog i ham?« De så hver især noget vidunderligt, som ingen andre så. Da de havde bestået deres embedseksamen, blev de gift. De spinkede og sparede og arbejdede. Det var ikke lettjente penge. Han læste videre og begyndte at forske. Hun fortsatte med at arbejde endnu en tid, og så fik de børn. Hun brugte sin tid på dem. For nogle få år siden sad jeg i et fly på vej hjem fra øststaterne. Det var meget sent. Jeg gik ned ad gangen i halvmørket. Jeg så en kvinde, der sov med hovedet på sin mands skulder. Hun vågnede, da jeg nærmede mig. Jeg genkendte straks pigen, som jeg havde kendt fra high school for så længe siden. Jeg genkendte drengen, som jeg også havde kendt. De var nu ved at blive gamle. Mens vi talte sammen, forklarede hun, at deres børn var blevet voksne, og at de var bedsteforældre. Hun fortalte mig stolt, at de var på vej tilbage fra øststaterne, hvor han havde været ovre for at præsentere et forskningsresultat. På en stor kongres var han blevet hyldet af sine kolleger fra hele nationen. Jeg erfarede, at de havde været aktive i Kirken og tjent i alle de stillinger, de var blevet tilbudt. I enhver henseende havde de haft succes. De havde nået de mål, de havde sat for sig selv. De var blevet hædret og respekteret og havde ydet et kolossalt bidrag til det samfund, som de var en del af. Hun var blevet den kvinde, som hun havde drømt om at blive. Hun havde overgået den drøm. Mens jeg gik tilbage til min plads på flyet, tænkte jeg på de to piger, som jeg har fortalt jer om i aften. En, hvis liv kan beskrives med ét ord: Morskab. Hun havde levet formålsløst, uden holdepunkter, uden noget bidrag til samfundet og uden ambitioner. Hendes liv var endt i ulykke og smerte og tidlig død. Den andens liv havde været svært. Hun havde måttet være sparsommelig og spare op. Hun havde måttet arbejde og kæmpe for at fortsætte. Hun havde måttet klare sig med enkel mad og almindeligt tøj og en meget beskeden lejlighed i årene, mens hendes mand begyndte at arbejde inden for sit fag. Men op af den tilsyneladende golde jord var der vokset en plante, ja, to planter side om side, som blomstrede og blomstrede på en smuk og vidunderlige måde. Disse smukke blomster vidnede om tjeneste af deres medmennesker, om uselviskhed over for hinanden, om kærlighed og respekt og tro på ens ægtefælle, om lykke, når de havde opfyldt andres behov i de forskellige gøremål, de havde beskæftiget sig med. Mens jeg tænke over min samtale med disse to, besluttede jeg mig for selv at være lidt bedre, at være en smule mere engageret, at sætte mine mål lidt højere, at elske min hustru lidt mere inderligt, at hjælpe hende og sætte pris på hende og tage mig af hende. Og derfor, mine kære, kære unge venner, føler jeg så inderligt, så oprigtigt, så ængsteligt, at jeg i aften må sige noget til jer, som vil hjælpe jer til at blive den kvinde, som I drømmer om at blive. Til at begynde med må I være rene, for umoral fordærver jeres liv og efterlader et ar, som aldrig nogen sinde forsvinder fuldstændig. I må have et mål. Vi er her for at udrette noget, for at velsigne samfundet med vore talenter og vores viden. Der skal være tid til sjov, jo. Men I må indse den kendsgerning, at livet er alvorligt, at der er store risici, men at I kan overvinde dem, hvis I vil beherske jer og søge Herrens usvigelige styrke. Lad mig først forsikre jer om, at hvis I har begået et fejltrin, hvis I er blevet indblandet i nogen former for umoralsk opførsel, så er alt ikke tabt. Erindringen om dette fejltrin vil sandsynligvis hænge ved, men handlingen kan blive tilgivet, og I kan hæve jer over fortiden og leve et liv, der fuldt ud er antageligt for Herren, hvis I har omvendt jer. Han har lovet, at han vil tilgive jer jeres synder og ikke længere huske på dem (se L&P 58:42). Han har lagt en plan med hjælpsomme forældre og kirkeledere til at hjælpe jer i jeres vanskeligheder. I kan lægge ethvert onde, som I har været indblandet i, bag jer. I kan gå fremad med et fornyet håb og accept til et langt bedre liv. Men I får ar, som ikke forsvinder. Den bedste måde, og den eneste måde for jer, er at undgå at blive fanget af det onde. Præsident George Albert Smith plejede at sige: »Bliv på Herrens side af grænsen« (Sharing the Gospel with Others, red. Preston Nibley, 1948, s. 42). I jer har I drifter, stærke og forfærdelig overtalende, som til tider tilskynder jer til at give slip og slå jer løs. I må ikke gøre det. I kan ikke gøre det. I er Guds døtre og har enorme muligheder. Han har store forventninger til jer, ligesom andre har. I kan ikke svigte nogen i blot et øjeblik. I kan ikke give efter for en pludselig lyst. Der må være disciplin, stærk og ubøjelig. Flygt fra fristelserne, ligesom Josef flygtede fra Potifars hustrus laster. Der er intet i hele verden så pragtfuldt som dyd. Den skinner uden at miste sin glans. Den er dyrebar og smuk. Den er uvurderlig. Den kan ikke købes eller sælges. Den er frugten af selvbeherskelse. I unge piger bruger megen tid på at tænke på drengene. I kan more jer sammen med dem, men overskrid aldrig dydens grænse. Enhver ung mand, som tilskynder jer til eller opfordrer jer til eller forlanger, at I indlader jer på nogen form for seksuel handling, er ikke jeres selskab værd. Få ham ud af jeres liv, før både jeres og hans bliver ødelagt. Hvis I kan beherske jer på denne måde, vil I være taknemmelige resten af jeres liv. De fleste af jer bliver gift, og jeres ægteskab bliver meget mere lykkeligt, fordi I tidligere var tilbageholdende. Vi bliver værdige til at tage til Herrens hus. Der er ingen tilstrækkelig erstatning for denne vidunderlige velsignelse. Herren har givet en vidunderlig befaling. Han har sagt: »Pryd altid dine tanker med dyd« (L&P 121:45). Dette er en befaling, som I skal holde med ihærdighed og disciplin. Og til den er der knyttet en forjættelse med storslåede og vidunderlige velsignelser. Han har sagt til dem, som lever dydigt: »Da skal du have større frimodighed for Guds åsyn . . . Den Helligånd skal være din stadige ledsager, og dit scepter retfærdighedens og sandhedens uforanderlige scepter, og dit herredømme skal være et evigt herredømme, og det skal uden tvang tilflyde dig fra evighed til evighed« (L&P 121:45-46). Er der nogen større og smukkere forjættelse end denne? Find et formål med livet. Vælg det, I godt kunne tænke jer at gøre, og uddan jer, så I kan være dygtige til at udøve det. For de fleste er det meget svært at bestemme sig for et erhverv. I håber på, at I bliver gift, så I ikke behøver at tænke på det. I vore dage har en pige brug for en uddannelse. Hun har brug for midlerne og evnerne til at tjene til livets ophold, hvis hun skulle befinde sig i en situation, hvor det bliver nødvendigt, at gøre det. Undersøg jeres muligheder. Bed inderligt til Herren om vejledning. Følg derefter jeres plan med beslutsomhed. Hele viften af menneskelig stræben ligger nu åben for kvinder. Der er ikke noget, som I ikke kan gøre, hvis I vil lægge sjælen i det. I jeres drøm om den kvinde, I kunne tænke jer at blive, kan I medtage et billede af en, der er egnet til at tjene samfundet og yde et betragteligt bidrag til den verden, som hun bliver en del af. Jeg var på hospitalet forleden i nogle timer. Jeg stiftede bekendtskab med min meget muntre og dygtige sygeplejerske. Hun er den slags kvinde, som I piger kunne finde på at drømme om. Da hun var ung, besluttede hun sig for, at hun kunne tænke sig at blive sygeplejerske. Hun tog den nødvendige uddannelse for at kunne blive den bedste på området. Hun arbejdede inden for sin profession og blev dygtig til det. Hun besluttede, at hun ville på mission, og det kom hun. Hun blev gift. Hun har tre børn. Hun arbejder nu lige så meget eller lidt, som hun har lyst til. Der er så stor efterspørgsel efter mennesker med hendes færdigheder, at hun kan gøre næsten hvad hun har lyst til. Hun tjener i Kirken. Hun har et godt ægteskab. Hun lever et godt liv. Hun er den slags kvinde, som I kunne finde på at drømme om, når I ser frem i tiden. For jer, mine kære venner, er himlen grænsen. I kan udmærke jer på en hvilken som helst måde. I kan blive de bedste. I behøver ikke at nøjes med det middelmådige. Hav respekt for jer selv. Hav ikke ondt af jer selv. Dvæl ikke ved uvenlige ord, som andre har sagt om jer. Og tag jer især ikke af, hvad nogle drenge måske siger for at nedværdige jer. Han er ikke bedre end jer. Faktisk har allerede forklejnet sig selv ved sine handlinger. Poler og forfin de talenter, som Herren har givet jer. Gå fremad i livet med et glimt i øjet og et smil på læben, men med stor og stærk målrettethed i jeres hjerte. Elsk livet, og vær på udkig efter dets muligheder, og vær for evigt og altid trofast mod Kirken. Glem aldrig, at I er kommet til jorden som barn af en guddommelig Fader, med noget guddommeligt i jeres egen personlighed. Herren har ikke sendt jer hertil, for at I skal have fiasko. Han har ikke givet jer livet, for at I skal spilde det. Han har overdraget jer gaven at komme til jorden, for at I kan få erfaring, positiv, vidunderlig, formålstjenlig erfaring, som fører til evigt liv. Han har givet jer denne herlige kirke, hans kirke, for at vejlede jer og give jer mulighed for at udvikle jer og få erfaring, for at undervise jer og lede jer og opmuntre jer, for at velsigne jer med evigt ægteskab, for at besegle en pagt mellem jer og ham, som gør jer til hans udvalgte datter, en, som han kan betragte med kærlighed og med et ønske om at hjælpe. Må Gud velsigne jer rigt og i overflod, mine kære unge venner, hans vidunderlige døtre. Selvfølgelig opstår der nogle problemer undervejs. Der opstår vanskeligheder, der skal overvindes. Men de varer ikke evigt. Han vil ikke svigte jer. Kastes du på bølgen om i livets nat, føler du, at alle har dig helt forladt, tæl da Herrens gaver, nævn dem hver især, og det vil forundre dig, hvor rig du er . . .   Så i kampens hede hold kun trofast ud, tab blot ikke modet, sæt din lid til Gud. Engles hjælp og bistand vil dig blive sendt, himmelarv dig skænkes, når dit liv er endt. (»Kastes du på bølgen om«, Salmer og sange, nr. 50) Se på det positive. Vær klar over, at han våger over jer, at han hører jeres bønner og vil besvare dem, at han elsker jer og vil tilkendegive denne kærlighed. Lad Helligånden vejlede jer i alt, hvad I gør, mens I søger at blive den kvinde, som I drømmer om at blive. I kan gøre det. I har venner og jeres kære til at hjælpe jer. Og Gud vil velsigne jer, når I følger jeres plan. Dette, piger, er mit ydmyge løfte og bøn for jer, i Herren Jesu Kristi navn. Amen.