Tre valg ÆLDSTE JOSEPH B. WIRTHLIN De Tolv Apostles Kvorum Jeg vil gerne tilbyde mit eget program til personlig udvikling. Det består af tre trin, som har været nyttige for mig. På det sidste har jeg bemærket det store udvalg af programmer til personlig udvikling. Der må være en enorm efterspørgsel på disse produkter, for man kan dårligt tænde for tv eller radio uden at se eller høre reklamer for produkter, som lover alt fra vægttab til hårpragt. Til tider undrer jeg mig over, hvorvidt de mennesker, der fremstiller disse produkter, kender mig personligt. I dag vil jeg tilbyde mit eget program til personlig udvikling. Det består af tre trin, som har været nyttige for mig, og jeg er sikker på, at de også vil hjælpe jer. Hvad mere er, så er dette personlige udviklingsprogram gratis. I behøver ikke at bruge jeres kreditkort. Der er ingen blinkende gratis-numre på skærmen, som advarer om, at I kun har fem minutter til at benytte dette enestående tilbud. Måske er den bedste måde at undervise i disse principper ved at fortælle en lignelse. Der var engang en mand ved navn John, der, skønt han stadig var relativ ung, havde oplevet megen lidelse og sorg. John var hjemløs og afhængig af alkohol og andre stoffer og frygtelig syg og træt af livet. Jo dybere han sank ned i sygdom og fortvivlelse, desto mere vidste han, at dersom han ikke ændrede sig – og det hurtigt – så var der en meget reel mulighed for, at han ville dø elendig, nyttesløs og alene. Måske skyldtes det, at han havde været i Primary nogle få gange som dreng, at John fandt hen til en kirke i nærheden, hvor han spurgte efter biskoppen. »Jeg har ødelagt mit liv,« sagde John mellem fortvivlede hulk, som kom fra dybet af hans sønderrevne sjæl. Han talte om de fejl, han havde begået, og den sti af selvdestruktion og elendighed, som han havde fulgt. Mens biskoppen lyttede til Johns sørgelige historie, kunne han mærke, at manden oprigtigt ønskede at omvende sig og ændre sit liv. Men han kunne også mærke, at John ikke troede, at han kunne forandre sig. Biskoppen tænkte et øjeblik over, hvad han kunne sige. Endelig så han op og sagde: »John, jeg har truffet tre valg i mit liv, som har betydet noget for mig. Måske kan de også hjælpe dig.« »Fortæl mig det endelig,« tryglede John. »Jeg vil gøre hvad som helst. Jeg ønsker at begynde forfra. Jeg ønsker at komme tilbage.« Biskoppen smilede og sagde. »Det første du må forstå er, at du ikke kan vende tilbage og begynde derfra, hvor du var engang. Men alt er ikke tabt. Du kan begynde der, hvor du er. Vælg at begynde din omvendelse nu.« I nogen grad er vi alle som John. Vi har begået fejl. Men uanset hvor meget vi ønsker det gå tilbage og begynde forfra, så kan vi ikke. Vi kan dog omvende os og begynde der, hvor vi er i dag. I Mormons Bog læser vi om Alma den yngre. Han var søn af en stor profet, men han gjorde oprør mod sin far og søgte at gøre ondt. Efter et besøg af en engel, som efterlod Alma ude af stand til at bevæge sig eller tale, omvendte han sig og arbejdede resten af sit liv på at udbedre den skade, han havde forvoldt. Som resultat af det, velsignede han og berigede han livet for tusindvis af andre. Alma godtog ikke, at han var fordømt på grund af tidligere fejltagelser. Han forstod, at han ikke kunne viske fortiden ud. Men han forstod også, at han havde kraften til at omvende sig og begynde forfra der, hvor han stod. Hvordan begynder vi at omvende os? Ved først at anerkende vore fejl og beslutte sig til at omvende sig. Ved i dag – lige nu – at beslutte sig til at gøre det bedre, være mere ædel, mere medfølende og stræbe hver dag på at blive mere som Frelseren. Vores evige skæbne afhænger af vore daglige beslutninger. Den store profet Josva i det Gamle Testamente vidste det, da han sagde: »... så vælg i dag, [hvem] I vil dyrke ... Jeg og mit hus vil tjene Herren.«1 Josva forstod, hvor vigtigt det er uden udskydelse at vælge at være retfærdig. Vi bør også beslutte os nu. Skal vore liv være fyldt med fortrydelse og fortvivlelse? Eller vil vi omvende os og stræbe hver dag på at gøre vore dage værdifulde og meningsfulde? Morgendagens glæde eller morgendagens fortvivlelse afgøres af beslutninger, vi træffer i dag. Måske tænker nogen ved sig selv: »Jeg ved, at der er noget, jeg er nødt til at ændre i mit liv. Måske senere, bare ikke nu.« De, som står på en af livets tærskler og altid venter på det rigtige tidspunkt til at ændre sig på, er som manden, der står ved flodbredden og venter på, at vandet løber forbi, så han kan gå tørskoet over. I dag er beslutningens dag. Da John hørte biskoppens ord, lovede han, at han ville gøre, hvad biskoppen havde sagt. John vidste, at han på grund af sin afhængighed måtte omvende sig og leve sundere. Så han indskrev sig på en institution, hvor han gennemgik den langvarige proces for at blive rask. Han begyndste at spise sund mad. Han begyndte at gå ture og motionere. Ugerne gik. John var i stand til at komme ud af sin afhængighed. Han kunne se, at hans helbred blev bedre, og at han blev stærkere. Men han var stadig ikke tilfreds. Der var så meget i hans liv, som skulle forbedres, at han følte sig overvældet og modløs. Så endnu engang bad han om et møde med sin biskop. Da var det, at han hørte om det næste valg: »John,« sagde biskoppen til ham, »du får det sikkert svært, hvis du tror, at du lige på en gang kan blive fuldkommen. Du skal lære at prioritere. Du må prioritere det vigtigste først.« I de fleste tilfælde kommer udvikling langsomt – et skridt ad gangen. Det forstår vi, når det gælder om at mestre et musikinstrument, blive en dygtig sportsudøver eller at flyve jetfly. Alligevel kan vi ofte knap nok tilgive os selv, når vi ikke gør de fremskridt, vi forventer på alle områder i vores eget liv. Store billedhuggere og kunstnere bruger utallige timer på at perfektionere deres talent. De tager ikke bare en mejsel eller pensel og palet og forventer omgående fuldkomnenhed. De ved, at de vil begå mange fejl, mens de lærer, men de begynder med det grundlæggende, grundprincipperne først. Sådan er det også med os. Vi bestemmer selv over vores tilværelse på samme måde – ved at fokusere på det vigtigste først. Vi har alle en ret god ide om de vigtigste beslutninger, som vi er nødt til at træffe – beslutninger som vil forbedre vores tilværelse og give os større glæde og fred. Det er der, vi må begynde. Det er der, vi skal lægge vores største indsats. Hver aften inden jeg går i seng, tager jeg et lille kort og skriver en liste over det, jeg skal gøre næste dag i prioriteret rækkefølge. Når jeg ankommer på kontoret om morgen, ser jeg på mit kort og bruger al min energi på det første punkt på listen. Når jeg har gjort det færdigt, går jeg videre til det næste og så fremdeles. Nogle dage når jeg alle punkter på min liste. På andre dage bliver nogle punkter ikke gjort færdige. Jeg mister dog ikke modet, for jeg fokuserer min energi på det, der betyder mest. John begyndte at forstå, at han ikke kunne ændre alt det, der var galt med hans liv på én gang, men at han måtte vælge, hvad der var vigtigst. Han kunne fokusere på det, der betød mest, og med tiden ville hans liv begynde at blive bedre. Med hjælp fra ældsternes kvorumspræsident fandt John et ordentligt sted at bo. Han vidste, at han var nødt til at finde en måde at forsørge sig selv på, og efterhånden som hans helbred og indstilling forbedredes, fandt han et deltidsjob. Hver aften inden John gik i seng, lavede han en liste over de vigtigste ting, han skulle gøre næste dag. Med tiden fik John en fast indtægt. Han flyttede til et bedre sted og købte en bil. Men selv om han følte sig meget bedre tilpas med sit liv, så følte han stadig, at der manglede noget. Derfor vendte John for tredje gang tilbage for at mødes med sin biskop. »Årsagen til, at du stadig føler dig tom«, sagde biskoppen, »er at du stadig ikke har truffet det tredje valg.« John spurgte, hvad det var. »Det er ikke nok at træffe valg og beslutninger og at arbejde på dem hver eneste dag,« sagde biskoppen. »Mange har brugt deres liv på at arbejde effektivt og har opnået meget. Men de føler sig stadig tomme. Og ved slutningen af deres dage begræder de, at deres liv havde så lidt mening.« Det var præcis det, John havde følt. Biskoppen fortsatte: »Det er ikke nok at gøre ting. Vi må gøre de rette ting – de ting, som vor himmelske Fader ønsker, at vi skal gøre.« »Hvordan kan jeg vide, hvad de ting er?« spurgte John. Biskoppen smilede og trak et sæt af skrifterne frem fra sit skrivebord. Læderindbindingen var slidt og rynket. De forgyldte kanter på bladene var næsten slidt af. »Ved hjælp af skriften og de sidste dages profeters ord,« svarede biskoppen. »Dette er de ›rette ting‹. Nogle tror, at vor himmelske Faders befalinger er begrænsende og vanskelige. Tværtimod er de en håndbog i glæde. Ethvert aspekt af Jesu Kristi evangelium – principperne, doktrinerne og befalingerne, er en del af vor himmelske Faders plan for os til at opnå fred og glæde.« Biskoppen slog op i Mormons Bog og læste kong Benjamins ord: Tænk »på deres velsignede og lykkelige tilstand, der holder Guds bud. Thi se, de blev velsignet i alle ting, både timelige og åndelige, og dersom de holder trofast ud til enden, bliver de modtaget i himlen for at bo hos Gud i evigvarende salighed.«2 Mens biskoppen talte, tænkte John på sit eget liv. Det, han havde erhvervet, havde ikke bragt ham lykke. Måske var det, biskoppen sagde, sandt. Måske kom glæde af at leve i harmoni med vor himmelske Faders befalinger. »Husk Frelserens ord,« sagde biskoppen, som om han vidste, hvad John tænkte. »For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden og bøde med sit liv?«3 Den bestemte aften forpligtede John sig til at læse Guds ord og til selv at lære vor himmelske Faders befalinger og lærdomme at kende. Nu gjorde han ikke længere oprør mod Guds ord, nu favnede og påskønnede ham dem snarere. Da han gjorde det, begyndte tomheden i hans sjæl efterhånden at forsvinde, og gradvist opdagede han i stedet en glæde og fred, som overgik hans forstand. De ting, som biskoppen havde fortalt John, havde vitterlig ændret hans liv. Hvor han engang havde været nedbrudt, sorgfuld og tæt på at dø, følte han sig nu i live, livsglad og fuld af glæde. Søskende, vor himmelske Fader har givet os skrifterne for at belære os om vejen, som fører til fred og glæde. I dag har vi en anden god grund til at glæde os, for hans Søn taler til os alle! Herren sidder ikke bare stille og forskanset bag ugennemtrængelige mure i sine himle. Under ledelse af vor himmelske Fader, giver Herren vejledning til sine salvede tjenere. I selve denne time leder en profet, Gordon B. Hinckley, Herrens hellige værk her på jorden. Derudover leder Kristi lys alle mennesker til vor himmelske Fader og hans sandheder. Det lærer os at elske Herren og at elske vore medmennesker, for »Kristi ånd gives alle mennesker, for at de kan kende godt og ondt.«4 Vi har ingen undskyldning for ikke at vælge Herrens vej. Tror I, at Frelseren på dommens dag vil tage sig det mindste af den rigdom, vi har samlet, eller den anerkendelse, vi har modtaget? Han ønsker, at vi skal komme til ham, lære af ham og finde Kristi rene kærlighed, som kommer ved at tage hans ord til sig og ved at adlyde hans befalinger. Det er måden, hvorpå vi fjerner tomheden fra vores liv og fylder vores sjæl med glæde udover enhver forstand. Må jeg gennemgå de tre valg, I bør overveje. I har utvivlsomt selv truffet vellykkede valg, som I har fulgt hele livet. Vælg for det første at påbegynde omvendelsesprocessen nu. Udsæt det ikke. Deltag i jeres møder og tjen med glæde i Kirken. Lær og lev efter evangeliets principper. Begynd nu at rette jeres skridt mod templet. For det andet, vælg jeres prioriteter. Lad jeres familie komme i første række. Hold gode familieaftener. Lad den tid I bruger med jeres familie afspejle, hvor betydningsfulde de er. Påskøn og plej familiemedlemmerne og tillad aldrig en travl kalender og frustrationer at drive en kile imellem jer og jeres kære. Stræb hver eneste dag efter at være mere lydig mod Herrens befalinger. For det tredje, vælg det rette. Studér skrifterne og vores profets ord i dag, ja, præsident Gordon B. Hinckley. Anvende disse hellige belæringer i jeres liv. Ræk ud mod dem, som lider nød – den ensomme, den syge og den nødlidende. Gør, hvad I kan for at lette smerte, og hjælp andre med at kunne klare sig selv. Når I gør det, vil Herren glæde sig over jer. Søskende, jeg ved, at vor himmelske Fader og hans elskede Søn lever. Jeg vidner for jer om, at Joseph Smith blev oprejst til at organisere Herrens kirke i tidernes fyldes uddeling. Som et særlig vidne om Jesus Kristus ved jeg, at Frelserens nedlagde sit liv for os. Ved hans forsoning kan hele menneskeheden omvende sig og blive renset fra synd. Vi kan vende tilbage til vor himmelske Fader og indse værdien af vor Frelsers uendelige offer. Det vidner jeg om i Jesu Kristi navn. Amen. NOTER 1. Jos 24:15. 2. Mosiah 2:41. 3. Mark 8:36. 4. Moroni 7:16.